Kunsten som ”skuespiller”

Hovedpersonerne i denne historie er Nick og John, der i et omrejsende amatør¬te¬a¬ter spiller hhv. Onkel Erik og Magnus. Historien handler både om de roller de skal spille plus at den også handler om Nick og John privat – altså uden for scenen.

I en af sæsonerne opfører de et dramastykke der indeholder lidt pikante scener mel¬lem denne onkel og nevø. Det udvikler sig til at de bliver efterspurgt til lukkede sær¬forestillinger i foreninger med stort frisind, hvor de bliver drevet og opmuntret til at ændre deres forestilling til no¬get der ligner et live-show.


Kapitel 1.

For tidspunktet på denne historie var jeg 50 år og havde i flere år haft et frit og utvungent seksualliv – rent privat.

Jeg er med i en slags omrejsende teater der køres som en forening. Det er lidt på amatørplan, men dog alligevel så kommercielt og seriøst, at vi dels har en professionel instruktør til at hjælpe os og dels har vi en turne et par gange om året, hvor vi rejser rundt med den forestilling som vi har sat op i det år. Vores turne plejer at strække sig over en tre måneder, hvor vi så får opført stykket en 10-15 gan¬ge, hver gang et nyt sted. Det sker som regel mindre steder, små lokalsamfund og diverse fore-ninger etc. Vi bruger en 4-5 måneder af vinteren på at indstudere stykket og så drager vi ellers ud i landet i maj/juni og august/september.

Vi har haft al slags optræden på tapetet, dramaer, komedier, revyagtigt men også mere seriøse teaterstykker. Der er ingen af os der har indtjening på dette her, men vi beværtes selvfølgelig i rimelig grad og når vi er på turne, betales vores ophold og omkostninger selvfølgelig.

Vort formål er selvfølgelig teateroptræden og vores egen indre lyst til optræden. Det hele drejer sig lidt om at være alsidige og udvide vores rammer hele tiden. Ofte er det nemlig de samme steder og kunder vi besøger hvert år.

Jeg havde været med i nu 5 sæsoner og selvom jeg ikke er en professionel skuespiller, havde jeg længe ytret, at det ville være sjovt med lidt udfordringer. Derfor var det altid spændende at komme til vores første møde i sæsonen. Her ville vi nemlig få præsenteret, hvad næste opførelse vil være, hvad det handlede om og ikke mindst hvem der fik hvilke roller. Vi havde 2 mand, der sammen med in¬struktøren havde gennemgået nogle udvalgte manu¬skripter og valgt et af dem til vores næste forestilling. Det var udvalgt efter, hvad disse 3 "dommere" mente vi kunne præstere og hvad vi havde af "talenter".

Der var aldrig tale om at dette blev nedstemt eller forkastet, for som der blev sagt, så er ma¬nuskriptet udgangspunktet og så kan vi - hen ad vejen - ændre, tilføje og slette som vi nu lyster, ba¬re den "røde tråd" forbliver intakt. Det var her det sjove var, for et manuskript kunne meget nemt virke lidt tamt, lige når man så det, men når vi så fik bygget mere på, så kunne det gå hen og blive helt forrygende. Ofte var det også sådan at sidste forestilling var en del mere forskellig end første forestilling, fordi vi løbende ændrede på tingene efterhånden som vi mærkede, hvordan publikum reagerede.

Det var derfor vi kaldte vores teater ”Det frie teater”. Det var en flertydig betydning, nemlig at vi frit ændrede i manuskriptet og så at vi ikke fik offentlige tilskud af nogen art. Vores midler var dels vores egne, dels fondsmidler og så hvad vi kunne hente hjem i entre-indtægter.

Det udvalgte stykke handlede om 2 familier, den ene en frustreret alenemor (Heidi) med en hjemmeboende teenagerdatter på 15 år (Pia) og den anden familie bestod af en tyrannisk alenefar (Robert), med en hjemmeboende søn på 16 år (Magnus).

Heidi var frustreret fordi hun søgte en mand i sit liv og havde derfor ofte besøg af mange forskellige bej¬lere, til stor irritation for datteren som derfor altid blev gennet ud, når der kom besøg. Heidis besked til datteren var blot at hun skulle se at få sig nogle drengevenner så kunne hun jo også have det "sjovt".

Alenefaren Robert var tyrannisk fordi han hele tiden havde brug for sin søn til alle de praktiske ting i hjem¬met og til at gøre indkøb osv., for han løftede ikke selv en finger. Han gik på arbejde, kom hjem og så skulle hans søn værsgo bare opvarte ham og gjorde han ikke som han fik besked på, kunne der godt vanke nogle tæv. Magnus gik i gymnasiet og faren accepterede til nød, at drengen også havde lektier for, men det gjorde også at der blot blev sparet op til nogle flere krav. Magnus blev meget underkuet og fik meget sjældent lov til at besøge andre og han skulle da være hjemme ret tidligt igen. Et eller andet sted havde faderen Robert store ambitioner på sin søns vegne og Roberts tyranniske adfærd overfor sin søn, skyldtes nok mere at han manglede det kvindelige modspil i sit liv.

Nogle af de gange, hvor Magnus er i byen for at handle, er han stødt på Pia og der opstår lidt sød musik mellem dem og det lykkes dem en gang i mellem at mødes i smug - uden deres forældres viden. Ofte afbrydes deres møde dog af, at Magnus enten SKAL være hjemme inden kl. 21 eller at faderen simpelthen ringer til hans mobil og forlanger han kommer hjem med det samme. På et tidspunkt har amorinerne slået så mange gnister, at det lykkes Pia at forføre Magnus. Pias mor er ikke hjemme og Pia har derfor lokket Magnus med op på sit værelse. Hun får ham væltet om på sengen og lis¬tet hans T-shirt af og får løsnet hans livrem, da Magnus mobil ringer og hans far forlanger at han kommer med det samme, for der er lige noget der skal handles ind.

Til stor fortrydelse for Pia tør Magnus ikke trodse sin far og skynder sig derfor hjem. Når dette har gentaget sig et par gange, slår hun hånden af ham og så bliver Magnus rigtig ked af det. Herfra skal hi-storien så videre, idet Magnus må søge trøst hos alle andre end sin fader og historien skal ende med, at de alligevel finder hinanden og at både Heidi og Robert også bliver lidt mere "normale"; altså en ”happy ending”, men via en vej brolagt med mange genvordigheder. Titlen på stykket er "Aldrig fortabt".

Nu var det et af disse moderne manuskripter, hvor førnævnte "vej med mange genvordigheder" kunne være af mange forskellige slags karakterer, hvor den oprindelige forfatter havde givet forskellige ide-er, men ellers var det op til os om, hvordan historien skulle udvikle sig.

Nu skulle rollerne fordeles. I denne sæson var vi ikke flere end 10-12 aktører, heriblandt 2 unge mennesker der blev indlemmet sidste år; en ung flot fyr på 22 år (John) og en lige så flot pige på 19 år (Laila). Af begyndere at være, havde de klaret sig rimelig godt i den første sæson, men de havde også charmen og udstrålingen med sig, så det var en god faktor. De var begge begyndt på statens teaterskole, så det var tilsyneladende en vej de ger-ne ville. De stiftede bekendtskab med os, hvor vi var på besøg på Teaterskolen.

Det var således næsten selvsagt, at disse 2 fik rollen som Magnus og Pia. De 3 dommere fortalte, at det var disse 2 unge menneskers ankomst til truppen, der gjorde at de havde valgt netop dette manuskript som godt kunne være lidt krævende. Jeg var lidt fascineret af John, måske mest fordi mange af hans træk lignede mine, dengang jeg selv var i den alder. Han virker dog mere udadvendt og mindre genert end jeg var dengang – som jeg lige hus¬ker det!

Derudover havde vi lige nu kun 1 kvinde i skuespillertruppen. Hun hed Siv og fik så rollen som Heidi. Jeg håbede så at få rollen som den tyranniske far - det ville der nok være lidt mere udfordring i, end at skulle være en af Heidis mange elskere (selvom det ikke ville være at fornægte, hvis der var lidt re¬a¬lity med). Men ak - rollen som faderen gik til en af de andre. Det passede måske også bedre da han kun var 35 år. 5 andre roller som Heidis bejlere gik til de andre. Men jeg var slet ikke udpeget til noget.

- Skal jeg slet ikke være med, spurgte jeg lidt bedrøvet.

- Joh - da, sagde instruktøren, men du har jo pebet efter lidt udfordring, så her har vi fundet en passende rolle til dig.

- ja så lad mig høre, hvad går det ud på, spurgte jeg nysgerrigt.

- Joh - du skal være Magnus" onkel Erik; den som Magnus søger trøst hos. Du skal simpelthen løfte ham op af sølet - om man så må sige.

- Det lyder da spændende og interessant, svarede jeg tilbage.

- Ja, det er det også; sikkert især når du hører res-ten. Denne onkel er lidt bøsse; skabsbøsse altså; lidt biseksuel og Magnus oplever hos denne onkel en intens nærhed og omsorg, som han aldrig før har følt i hans unge liv. Han blomstrer op og bliver - helt uden pres - viklet ind i onklens fantasiverden og får så stærke følelser for onklen, at det går over i et seksuelt forhold mellem dem. Onklen er selvfølgelig stolt over situationen, men også lidt beklemt, for han synes også det er hans opgave at få Magnus på rette spor og væk fra sin tyranniske far.

Her afbrød jeg så og sagde at jeg sgu ikke var bøs-se eller noget der lignede. Jeg lagde samtidig mær-ke til at Magnus var blevet noget rød i kammen og kiggede væk fra mig.

Nej - sagde instruktøren, men de andre er heller ik-ke en tyrannisk far, en frustreret alenemor eller nog¬le bejlere; det er noget de spiller og du skal og¬så kun spille det, få det til at ligne. Jeg forlanger sgu ikke at du skal blive bøsse - grinede han, og der er ikke nogen sex-scener mellem jer. Du må da indrømme, at det er en udfordring.

Ja - okay. Det er en udfordring, men jeg vil jo også gerne lige høre, hvad de andre siger og hvad med dig John (ham der skulle spille Magnus), hvad siger du til det?

John sagde, at for ham var det lige fedt. På scenen ville han være Magnus og uden for scenen er han alt¬så sig selv; det kan du vel også være sagde han direkte og smilende til mig. Og de andre replicerede at de også betragtede det som skuespil og synes i øvrigt at udfordringen var interessant og at vi ikke skal komme til at lide af homofobi.

Inderst inde glædede jeg mig faktisk til at spille sam¬men med John.

Næste gang startede vi med at gennemgå handlingen i tekster og scenesituation. Jeg skulle først på scenen i anden akt. Scenerne i første akt skulle vi¬se dels Heidis lemfældige og tilfældige liv, hvor ty¬rannisk Magnus far var og Magnus og Pias spæde forsøg på at finde sammen. Allan, som havde fået rollen som Robert, lagde virkelig kræfterne i for at agere tyrannisk overfor Magnus, så godt at Magnus næsten blev naturligt skræmt eller også spillede han lige så godt. Det lovede godt det her og det var kun de første indledende øvelser. Jeg roste dem al¬le sammen og sagde at jeg vist havde noget at leve op til.

Vi fik noget frokost og skulle så i gang med anden akt. Vi er kommet frem til den situation at jeg er på besøg hos Robert (altså Magnus" far). Medens jeg er der, opfører Robert sig rimeligt over for sin søn, men der kommer enkelte tilløb til tyranni på tidspunkter, hvor jeg ikke kan se det (det kan der godt laves lidt komik på, blev vi enige om). På et tidspunkt ringer det så på Magnus mobil. Det er Pia (kæresten) der fortæller at hun gør det forbi, fordi Magnus er mere interesseret i at lystre sin fader end at være sammen med hende. Bagefter bryder Magnus totalt sammen i favnen på mig og hulker hjerteskærende, at hun har gjort det forbi, fordi han aldrig må være sammen med hende og altid skal være hjemme hos sin faaaar. Endnu havde faren ikke vidst noget om den kæreste og han skal til at gøre klar til et anfald, da han bremses af min tilstedeværelse. I stedet går han ud i køkkenet - for at rase af. Magnus fortæller så hulkende at hans far hele tiden er efter ham, at han altid skal være hjem-me og ikke må noget som helst. Jeg trøster ham og aer ham i håret og på ryggen. Da faderen igen kommer ind, er han faldet noget ned og har sikkert opdaget, hvad han egentlig har bedrevet. Han prøver at undskylde lidt overfor Magnus som blot afviser ham vredt og knuger mig endnu mere. Jeg foreslår at Magnus og jeg går en tur og taler lidt om tingene. Faderen er lidt modstræbende og jeg går derfor over til ham og siger hviskende, men bestemt at hans søn altså er slået helt ud og at han vist ikke er helt uden skyld i det, Jeg ændrer mit for¬slag til at Magnus tager med mig hjem og bliver der til i morgen, så jeg kan få talt ordentlig med ham. Hans far siger endelig OK til dette og Magnus lyser lidt op i glæde.

Næste scene er så i min lejlighed. Lejligheden skal bære præg af, at her bor en enlig herre der er glad for mænd, f.eks. med en mandekalender på væggen og lidt kunst på væggen af mandekroppe. At Magnus senere tilfældigt får øje på et par frække film gør heller ikke noget.

Følgende er så en handling vi fik flikket sammen ved de første prøver.

I den følgende samtale snakker Magnus meget om Pia som han smadder godt kunne lide og jeg spørger ind til om han nogen sinde har haft andre pige bekendtskaber. Det havde han ikke, men han syntes bare hun var så sød at snakke og være sammen med. Han fortæller at han også blev lidt nervøs, når hun begyndte at kysse ham, men heldigvis var der ingen der så det. Jeg spurgte ham om han ikke en dag skulle flytte hjemmefra, flytte sammen med en sød pige og måske få børn. Uha nej – det vil far aldrig acceptere. Altså en dag bliver han sgu nødt til at acceptere det, sagde jeg.

Under hele samtalen sidder han meget tæt på mig, læner ofte hovedet op af min skulder eller bryst og knuger sig ind til mig. Magnus svarer så, at der nok går lang tid, medmindre han direkte bryder med sin far, men det synes han heller ikke om, for han er trods alt hans far og han har jo sørget for at de hav-de husly og mad osv.

- Joh, men har han også været en rigtig far for dig. Det virker ikke som om du stortrives derhjemme.

Magnus svarer så at han nok savnede at kunne be-tro sig ordentlig til sin fader og kunne snakke med ham og præcis den tryghed jeg giver ham lige nu og vil høre på ham; det opdagede han nu, at han al-tid har savnet og bare ikke vidst at den følelse ek-sisterede i ham. Lidt den samme følelse fik han, når han var sammen med Pia. Han havde aldrig følt sig værdsat og respekteret.

Jeg sagde, at nu skulle han bare slappe af. Vi kunne evt. se en film sammen. Det var han med på og jeg går over til DVD-reolen idet jeg samtidig spørger ham om, hvad han har lyst til at se. Han havde umiddelbart fulgt efter mig og spørger om han må se, hvad jeg har. Jeg lader ham så rode i reolen og han får øje på nogle bøsse- og bisex-film. Han spørger så ind til om jeg er bøsse og jeg svarer ”både og”; altså at jeg er til både mænd og kvinder. Han griner så lidt fjoget og spørger om jeg måske er lun på ham (her kan der også ”fjolles” lidt). Jeg siger at sådan havde jeg ikke lige betragtet ham; sex er en ting – forelskelse noget helt andet. Nåh, der snakkes ikke så meget mere om det og vi opdager at klokken er mange og vi hellere må droppe det med filmen. Jeg fortæller ham, at den eneste sengeplads jeg har, er min store dobbeltseng og at han selvfølgelig godt må ligge i den ene side og skyndsomt fortæller jeg at jeg dog har 2 dyner. Her kan ”fjolles” igen med sigende fagter og mimik.

Han går så ud på badeværelset for at børste tænder og kommer tilbage iført pyjamas. Herefter tager jeg min pyjamas og går ud for at børste tænder. Medens jeg er på badeværelset står Magnus og studerer omslaget på nogle af de frække film. Lige før jeg kommer tilbage er han hoppet op i sin side af sengen. Jeg lægger mig i min side af sengen, siger godnat og slukker lyset (herefter mørkt på scenen).

I mørket hører man så Magnus spørge om han godt må give mig en godnat-krammer. Det skal det så lyde som – og måske lidt forskellig godnat-snak inden tæppet går ned/for.