Jeg havde taget mig en rigtig lang forårsferie i Provence og lejet et hus i en solfyldt dal. Der var en uge, til jeg skulle hjem, da beboerne i de tre huse nede ad grusvejen - hvor tre dværgægtepar boede Francoise, Ernestine og Rackel med ægtemændene Pierre, Patrice og Robert - kom med en fælles bøn til mig: Det er den historie, jeg vil fortælle.

1. kapitel: Francoise Mens jeg i nogle måneder havde lejet et gammelt hus lidt udenfor en skøn, gammel, fransk landsby, Fond de Vallée, for at gøre en kunstbog færdig i fred og ro, bankede det en dag på min halvdør. Den øverste del af døren stod åben i det herlige forårsvejr, som hersker i Provence en martsdag, og da jeg gik ud i entréen med nøgen overkrop, undrede mig over, at der ikke var nogen foran den åbne halvdør. Så gik jeg frem og kiggede mig omkring - og så en lille pige stå lige foran. Hun ragede bare ikke højt nok op til at kunne ses over den nederste, lukkede del af halvdøren. Hun var intet barn, bestemt ikke. Der var både til gården og til gaden. Men hun var dværg. Det var allerede varmt. Jeg havde været her i huset i snart to måneder, var ved at være færdig med min bog, og havde ikke undladt at nyde Provences forårssol. Min krop var mørk som en negers.
Pigen havde ikke dværges ofte uformelige hoved, men et meget smukt ansigt og normal hovedfacon. Blot var hendes ellers velskabte krop i ministørrelse og benene var skæve som dværges ben oftest er det.
- Vil du ha" en lækker specialitet, som vi dværge sælger rundt om ved husene? sagde det yndige lille menneske. Jeg er ikke særligt lækkersulten anlagt, så jeg var egentlig ikke interesseret, men så syntes jeg alligevel, det ville være synd at sige nej. Så jeg sagde: - Kom indenfor, så skal jeg finde nogle penge. Hvor mange? Det var før Frankrig kom i Euroland, så jeg husker alligevel ikke længere prisen. Dette er heller ikke nogen kagehistorie, men en kagekonehistorie.

-Må jeg byde på et glas iskold rødvin, sagde jeg, og Francoisee, som hun hed, nikkede og hoppede elegant op på køkkenstolen. Hun tog sig et lille nip af den kolde rødvin, jeg havde sat frem, og gik så lige til sagen: - Jeg har et andet ærinde end kagerne, sagde hun med et forlegent smil. Det havde jeg allerede fornemmet. - Vi er en dværgefamilie, som bor her i "Vallé d"Ildo" - Dildodalen. Sådan kaldte hun den altså. Jeg var lige ved at trække på smilebåndet, men fornemmede, at Francoisee vist var alvorlig om det, hun ville tale med mig om. - Nu har vi fulgt Dem i næsten 2 måneder. Vi bor nedenfor Dem, lige dér, hvor vejen drejer. Vi har set, at De har haft besøg af flere smukke piger, som ikke var her fra egnen, så vi - undskyld jeg taler lige ud - er klar over, at De sikkert er en god tyr. - Skal vi ikke sige "Du", skød jeg ind. Jeg syntes emnet lød som noget, der egner sig dårligt til De-stilen! - Det kan der være noget om, sagde Francoisee - og så var både hun og jeg, og senere alle de andre dværge, blevet dus med ét slag. Hun fortsatte: - De er vild med ’baisser’. Jeg kendte ikke det franske ord, men fornemmede, at det nok betød kneppe.
- Nå ja… Hvad siger man til en fremmed dame, der går så tydeligt frem.
- Det er De….du. Det er vi sikre på. Derfor vil min mand, mine brødre og jeg bede dig gøre os en tjeneste.
- Ja? Jeg fornemmede næsten, hvad der ville komme.
- Vi har desværre tradition for dværge i flere generationer. Og vi vil så gerne bryde ud af den onde cirkel… Have børn af normalstørrelse.
- Ja….? Jeg lod som om jeg var et spørgsmålstegn, men jeg havde mine anelser.
- Derfor… derfor…Hun rødmede helt ned på de nedringede bryster, som ikke gik upåagtede foran mine øjne. Nå ja, derfor ville vi gerne, hvis De ville gøre familien den tjeneste at gøre alle vi piger gravide. Vore mænd kender vor beslutning og bakker den 100% op. De vil dog spørge –men det er ikke afgørende - om vi kunne lave det som bunkepul, så også de kan være med. Så vil de ikke på samme måde føle det som utroskab, kun donorvirksomhed.
Det var jo dog noget af en melding! Jeg fik selvfølgelig generalstivert i buikserne ved den snak, og Francoise så det.
- Nu tror du vel, at dværge har en minipik og dværgedamer en minikusse, men sådan er det ikke.
På de punkter er vi ganske som fuldvoksne mænd og kvinde. Du vil ikke føle det i din prik som om du bedækker en jomfru eller en mindreårig.
Blot kan du ikke kysse lige frem, mens du knepper. Du skal sænke ansigtet for at vore munde kan mødes.

Jeg var først målløs. Sagde så, at det ville jeg da gerne (Man kan altid gøre folk en tjeneste).
Spurgte, hvornår seancen skulle løbe af stabelen. Hun sagde, at det kunne være i dag, i nat eller i morgen. Og så tilføjede hun: -Hvis du vil have en mundsmag, så er den nærmest foran dig! Måske kunne du lade mig være "Dagens tilbud""! Vor snak om disse dele - vi frygtede, du ville sige nej – har sat liv i mine ædlere dele. Jeg er hamrende liderlig, Poul. Kort sagt: Vil du kneppe mig NU? Tre sekunder senere sad hun i ride-ride-ranke position på min pik. Når jeg sad ned på en stol var Francoise i helt rette position til Dildodalens første fertilitetsforsøg.