Jeg tror ikke at I ved hvilken alsidig læserskare I har. Vidste I f. eks. at præster læser sexhistorier.dk? Snuskgrise, eller vellystninge vil nogle nok straks tænke - og det er måske også rigtig - men jeg er altså en kvindelig præst. Kvindelig præst i et meget gudfrygtigt område i Vestjylland - så kan det næsten ikke blive værre, vel! Jeg havde i lang tid kun læst biblen, Teologisk fagblad og Kristelig Dagblad, men så var det at jeg på et seminar, hvor vi skulle skrive en prædiken på på PC, fandt jeres side ved en tilfældighed, og fortiden kom væltende ind over mig, for jeg har ikke altid være en ydmyg herrens tjenerinde - jeg har også været synderinde. Nu skal I høre!
* * * *
I starten af 70erne hørte det til dagens orden, at en studerende havde et halvtids, eller weekendjob. Det gjorde at man kunne leve en nogenlunde tilværelse, da SU endnu ikke var opfundet, mens man gennemførte sit studium. Jeg for mit vedkommende studerede teologi på Københavns Universitet, og kørte taxi fredag og lørdag nat. Det var et nemt og udadvendt job, og som pige fik man også masser af drikkepenge - og tilbud!
De sidste snakkede jeg mig i begyndelsen ud af, for allerede dengang havde jeg evnerne til at forsone og formilde. Men på den anden side skal jeg heller ikke gøre mig bedre end jeg var. Jeg var KVINDE - kvinde med alt, hvad det indebar. Jeg boede mere eller mindre fast sammen med en fyr, og jeg fik det "skridtprygl", hedder det vist i dagens jargon, som jeg skulle have. Vi generede jo ikke nogen med vore hyggelege, og hvad man ikke generer andre med var efter min mening ingen synd! Ole, som min fyr hed, kørte også taxi i sin fritid, mens han prøvede at blive advokat. Det er han også senere blevet - en dygtig en med møderet for højesteret.
Men så en fredag aften kort før jul skete der noget overraskende. Jeg havde taget en værtshustur ude i Glostrup. Fyren var beruset og opkæftig. Han skulle ind til Istedgade i en fart. Han skulle have suttet den af til 200 kroner. For...
Jeg skal her indskyde at jeg altid var diskret klædt i cowboybukser, islændersweater og partisantørklæde. Jeg var ret kortklippet og brugte ingen make-up, kun en meget diskret parfume.
- For hvad, hr.? spurgte jeg, mens vi nærmede os Vestvolden.
- Du er en sød pige og jeg burde ikke spørge!
- 200 for sugningen og taxameteret kører imens? spurgte jeg frivolt.
- OK, søster! Det er mig underordnet hvilken kvinde der letter spændingen på mig, svarede han hæst. - Så er du frisk?
Jeg svingede ind i et fabrikskvarter og fandt en øde parkeringsplads. Manden, som jeg aldrig fik at vide hvad hed, krøb ind på bagsædet, efter at jeg havde fået 300 kroner, så skulle det række også til taxameteret! Han skulle hverken kysse eller gramse, bare have en "sutter" - og det gav jeg ham. Jeg slikkede og sugede til han fik sædafgang i min mund.
Ole og jeg havde prøvet det før, så dette at få sæd i munden var ikke noget nyt for mig - kun dette at det var en fremmed mand, og at jeg fik penge for det! Bagefter kørte jeg ham tilbage til værtshuset.
Han fik også mit vognnummer, hvis det skulle være en anden gang! Sådan startede det.
Jeg opdagede hurtigt at der var gode penge i ikke at sige nej, når jeg fik et tilbud. At der var nogen risiko forbundet med mine små eventyr tænkte jeg aldrig over. Jeg forlangte altid at mine kunder brugte gummi, hvis vi havde samleje - jeg havde kondomer liggende i handskerummet, hvis fyren påstod han selv var udgået.Jeg havde faktisk aldrig vrøvl med sexkunderne - kun almindelige der mente jeg havde kørt omveje og den slags numre for at slippe at betale for turen. Kolleger fik i reglen den smarte overtalt, men det er en anden snak.
Ole, min samlever, beklagede sig aldrig. Han fik hvad han skulle have på den dumme, og jeg for min del fik med tiden en pæn teolog-eksamen næsten uden studiegæld.
I dag er jeg en pæn gift kone med teenagebørn. Min mand er skoleinspektør og fortæller mig sommetider grusomme historier om sædernes forfald. Ja, der er ligefrem store skolepiger der tilbyder deres lærere "tjenester" for at slippe nemmere om ved en opgave eller få en bedre karakter. Min pæne ægtemand ser synderinder overalt.
Jeg giver ham ret for husfredens skyld. Jeg elsker ham jo. Jeg har været en synderinde for herren - men det er fortid nu! Eller!
Jo mere jeg læser på jeres side – jeg læser den også hjemme på min præste-PC, der ellers mest bliver brugt til at skrive søndagsprædiken og den slags, jo mere kribler det. Man bliver jo aldrig for gammel og spændingen.
Du milde, for en ballade der ville blive om menighedsrådet vidste hvem jeg var - og min mand ville mindst forlange skilsmisse. Så jeg forbliver en anonym ydmyg synderinde, der lever på fortidens skønne minder!