Onsdag morgen , for ca. et halvt år siden kom jeg ind i firmaet efter morgen turen for at melde mig ledig , kender du en der hedder Busse, spurgte telefondamen , Ja det bliver jeg kaldt blandt venner sagde jeg. Så er der et brev til dig, sagde hun og rakte mig det

..

Stor var min nysgerrighed, så jeg nåede knap uden for døren, før jeg åbnede brevet .

Der stod : I lang tid har jeg ventet på at finde ud af, hvor jeg kunde finde dig , da jeg så dig første gang var i Centeret og jeg fik et

Chok, for tiden var pludselig skruet 15 år tilbage og stedet var en farm i Rhodesia hvor jeg var i huset hos en dansk familie , som

senere tog mig med her til. Herren er død og borte, så stor var min forundring da jeg pludselig så hans genfærd , for så meget ligner du ham .

Det er nu 1 år siden vi mødtes første gang men jeg har ikke kunne få dig ud af hovedet, så for et halvt år siden begyndte jeg på at finde dig . Vil du ikke godt mødes med mig, skal vi sige på pubben i centeret onsdag d. 7 / 3 – 01 kl. 15.00. Hvis det passer dig, vil du

så sætte et rød-hvidt bånd i bussen så jeg kan se at du godkender mit forslag . Hilsen en beundrer.

Jeg stod der med brevet i hånden, jeg tror nok at jeg læste det flere gange, besluttede på stedet at mødes med hende. Tid og sted

passede perfekt, for jeg har fri 15.00. Så på ruten at der var et vejarbejde, og der fandt jeg et stykke afspærrings bånd som jeg satte i mit side spejl .

Onsdagen kom, og kl. 15.00 sad jeg i pubben. Der var fire mennesker, to damer og to herrer som var meget berusede. Efter fem minutter kom der en dame ind. Det eneste der var synlig var hendes ansigt, resten var indhyllet i luftige gevandter. Hun kom hen til mig og bukkede dybt; "goddag, gode herre," hilste hun. Jeg rakte hende hånden, hun kyssede den og stillede sig bag mig.

"Se ned", sagde jeg . "Nej, det går ikke, det er et offentlig sted," sagde hun. "Jamen så lad os gå hjem til dig," sagde jeg. "Vil du virkelig betræde mit

usle hjem?", spurgte hun. " Ja," svarede jeg . Hun vendte om og gik, og jeg fulgte efter .

Da vi kom hjem til hende viste hun mig ind i en stue, som ikke fandtes bedre i noget andet dansk hjem. Hun bød mig en lænestol og sagde: "jeg kommer om lidt".

Fem minutter efter kom hun tilbage kun iført en særk af meget groft stof der sluttede midt på ballerne. Foran mig stod der en pige, ca.30 år, sort som ibenholt. Det er sjældent at en neger er så sort , lille af vækst; ca. 155 cm. ,lidt kraftig med en dejlig stor bagdel, store

bryster, øjne og tænder der stod i helt hvidt kontrast til alt det sorte .

Hun kom hen og faldt på knæ foran mig med sine hænder på mit knæ, hovedet på skrå . "Hvad ønsker herren?" Jeg tog hendes hænder; "Rejs dig op og sæt dig på en stol og fortæl hvad du har oplevet, for før vil jeg ikke kunne hjælpe dig" .

Hun satte sig modvillig og fortalte: " Jeg kom til Danmark fordi Mame var syg . ." Her afbrød jeg hende og sagde: "Helt forfra! Hvordan lærte du den danske familie at kende?"

"Da herren og Mame købte Farmen boede jeg der allerede, for vi fulgte med som slaver sammen med min onkel og tante og deres børn. Da jeg var 7 år kom jeg til at bo i huset hos Mame fordi de ikke selv kunne få børn. Mame lærte mig at skrive og tale, både

engelsk og dansk, for hun havde været lærerinde før hun blev gift med herren .

Det gik godt indtil sygdommen ramte os i 1984 hvor først min onkel og tante og deres børn døde, så var det fars og mors og mine søskende, derefter mig, men jeg kom på hospitalet i Lusaka sammen med Mame. Herren slap helt fri. Efter et par måneder var jeg

hjemme på farmen igen , og som tolvårig skulle jeg til at stå for alt i huset. Mame kom aldrig tilbage på farmen , men direkte til Danmark hvor hun døde to år senere.

Herren skiftede fuldstændig karakter over for mig . Han var først lidt kælen, hvor han gik og tog mig på bagen og op under kjolen, så måtte jeg ikke længere have trusser på når vi var hjemme, så kom han med denne særk og når han var i huset måtte jeg ikke have andet på.

Så en dag var hans mad brændt på. Da tog han mig i armen, trak mig ned over hans knæ og han slog mig hårdt mede flad hånd i min bare bag. Pludselig medens han slog mig kunne jeg mærke der var noget der trykkede mig foran og han slog ikke så hårdt men begyndte at kæle for mine baller. En finger gled ned til min revne og lidt ind og så op til mit bagerste hul, og så tilbage til revnen. Jeg fik en underlig fornemmelse i hele kroppen , så løftede han mig op og lagde mig på bordet efter at han med en arm havde skubbet servicen tilside, vendte mig om, så jeg lå på ryggen, nu stak han en finger op i min revne og kørte den lidt ud og ind. Så smed han bukserne og en stor tyk pik kom til syne, og uden yderligere varsel spredte han mine ben og skamlæber, og trykkede pikken ind. Det var som om noget gik i stykker inde i mig og en kraftig smerte skar igennem hele mit underliv, og så tror jeg nok at jeg besvimede for det næste jeg husker er, at jeg lå på køkkenbordet og herren var ved at vaske mig mellem benene. Der var meget blod i vasken. Han tog en vaskeklud og bad mig holde den mod min kusse, det tog den værste smerte.

Der gik en uges tid, så fandt han et nyt påskud til at give mig en afstraffelse. Denne gang havde han en tynd læderstrimmel der var omviklet med et bånd. Det var noget der blev brugt mod slaverne, så jeg vidste med det samme, at dette ville komme til at gøre

meget ondt.

Igen kom jeg over hans knæ. "Du får først fem slag fordi du slog den tallerken i stykker i forgårs, derefter får du fem fordi du sjusker med rengøringen. Han sagde at jeg skulle rejse mig og tage min særk af og lægge mig over hans knæ igen. Det var første

gang han så mig nøgen. Jeg kunde mærke bulen i hans bukser inden han gik i gang .

Det førte slag faldt, og det brændte som ild. Det andet faldt lige efter, og denne gang skreg jeg. "Jeg skal give dig noget at skrige over," sagde han. Jeg ved ikke hvor længe han blev ved, men tyve slag havde jeg fået, da han lagde mig ind over bordet med røven

strittende mod ham, og så spredte han mine baller og pressede sig ind. Han støde kun få gange, da jeg mærkede noget varmt inden i. Han sank helt sammen og satte sig i stolen igen. "Gå ud og vask dig!", skreg han. Sådan har det fortsat lige til han blev syg, og i to år

måtte jeg passe ham, indtil han døde. Det eneste positive var, at han havde adopteret mig, så da det hele blev gjort op var jeg enearving til den enorme formue, som bliver administreret af en fond og giver mig fem og tyve tusinde skattefrit hver måned.

Hun sad og kiggede ned i bordet. Der var ingen af os der sagde noget. Det var som om, at det hun havde fortalt skulle sætte sig.

Efter et stykke tid spurgte jeg, hvad hun nu havde tænkt sig. Hun rejste sig, hentede et billede og stillede det foran mig. Jeg blev meget forbavset; det var som om at se mig selv! "Jeg vil gerne have, at du er min herre og giver mig den opdragelse jeg mangler," svarede

hun.

"Jeg er godt gift og har mange børn, jeg er bange for, at hvis jeg skal være noget rigtig for dig, at ødelægge noget på hjemmefronten," var mit svar. "Du må også kunne finde én på din egen alder, som vil være noget for dig, Jeg er jo dobbelt så gammel som dig?".

"Det ved jeg, men jeg mangler en der vil styre mit liv. Jeg mangler ikke noget. Huset her er ejet af fonden, og alt er betalt, men der er ikke noget indhold i mit liv".

"Helt konkret; hvad vil du at jeg skal gøre?".

"Brug mig! Sig hvad jeg skal gøre, ellers visner jeg. I det år der er gået siden herren døde har jeg købt bil og fået kørekort, har fået has på haven, nu har jeg ikke mere at tage mig til. Jeg mangler også én der vil give mig klask i min bare en gang i mellem. Det er over to

år siden jeg sidst har fået lidt opdragelse".

Hun tog sin særk af og kom nøgen over på den side af bordet, hvor jeg sad. "Hvor er du smuk," sagde jeg. Hun var så mørk i huden, at hendes brystvorter havde samme farve som resten af hende. Hendes hår, både for oven og for neden, skilte sig kun ud ved at være

mere mat. Det eneste der skilte sig lidt ud var hendes skamlæber, hvor man kunne ane det røde inden i. Hun var stangliderlig! Skamlæberne var begyndt at hæve op, og saften var begyndt at løbe ud af hende.

Safterne var også begyndt at stige hos mig, (man er vel ikke lavet af træ?), så i et hurtigt snuptag greb jeg hende, lagde hende over knæet og gav hende en god gammeldags røvfuld. Hun skreg ikke, men i stedet begyndte hun at stønne med et "hhhååå jjjaaa, det er

gooodt!". Da jeg blev træt, rejste jeg mig og lagde hende på bordet, spredte hendes baller og kørte min pik helt i bund i ét stød. Hun var dejlig snæver, og jeg prøvede at tænke på en by i Grønland, men det hjalp ikke. Safterne steg meget hurtig, og jeg tømte mig i hende mens hun skreg helt vildt. Jeg forsatte efter at jeg var kommet, for jeg kunne mærke, at hun også var tæt på. Hun kom også med et skrig og blev slap. Hun blev liggende med benene ud over bordkanten, og vores fælles safter tegnede små mønstre i blankt ned ad de mørke ben.

"Hvad nu?", spurgte jeg, da vi igen kom op til overfladen fra orgasmens dyb.

"Bare jeg vidste det, men jeg mangler én som jeg tør være noget for," svarede hun.

Jeg lovede at besøge hende en anden dag, og hvis jeg fandt ud af noget skulle jeg nok fortælle hende det.

Forsættes