Jeg elsker at gå på museum, især skulpturer interesserer mig meget. Jeg kan stå i timevis og beundre de smukke, glatte velskabte marmorskulpturer, de græske guder og atleter. Specielt er jeg meget glad for statuen af Jason med det Gyldne Skind.

Åh, de muskler, der spiller under den mathvide marmor, kan gøre mig helt salig.
Jeg kan ikke lade være med at røre ved ham.

Andre gæster tror sikkert, at jeg er pervers, når jeg står der og rager på et stykke koldt marmor. Men det er jeg nu ligeglad med, og kustoden kender mig efterhånden, så han kigger den anden vej.

I udlandet har jeg haft problemer, især med det franske politi, som er nogle meget ubehagelige gutter at have med at gøre. Ikke desto mindre var det i Grækenland sidste sommer, at jeg fik levendegjort min drøm om at elske med en græsk Gud.

Jeg havde som sædvanlig installeret mig på museet og havde haft hele salen for mig selv den formiddag. Jeg sad bogstavelig talt og savlede over især en skulptur, der forestiller Apollon fra Bellac.

Nu tegner jeg lidt selv så jeg har altd en lovlig undskyldning for at opholde mig så megen tid hos skulpturerne.

Det var lidt over middag, og kustoderne var søvnige og sad og halvsov rundt omkring i krogene. Jeg var halvliderlig og samtidig opslugt af at færdiggøre min tegning.

Pludselig mærker jeg, at der er en bag ved mig. Irriteret vender jeg mig om, for jeg hader at blive kigget over skulderen...

Men jeg holdt min irritation tilbage, da jeg så ham. For det var en ham. Han var solbrun, havde bermudashorts på og en lyslilla undertrøje, som afslørede hans muskuløse overkrop. Om halsen havde han en tynd guldkæde. Han havde et hår, som næsten lignede en glorie.

Med andre ord han var guldlokket og havde en markant næse samt et par lysende blå øjne.

Et øjeblik troede jeg, at en af gudeskulpturerne var blevet levende. Men så bevægede han sig. Det vil sige, han smilede til mig og sagde noget på fransk.

Jeg kunne høre, at han ikke var franskmand. Jeg var helt stum ved synet. Men han blev ved med at snakke og satte sig ned ved siden af mig. Jeg hørte overhovedet ikke efter, havde kun øje for den guddommelige skikkelse.

Det kriblede endnu mere i min minimale trusse under nederdelen. Jeg begvndte at vede og kunne ikke holde på kulstiften, som jeg havde tegnet med. Min taske væltede, indholdet flød ud på gulvet - og min kussesaft på den umagelige bænk.

Jeg har sikkert udsendt en helt specielt lugt: kvindelig brunst.

I hvert fald var det tydeligt, at jeg virkede på ham. Han flyttede sig uroligt på bænken - og der var små svedperler på hans glatragede overlæbe. Og der var ikke varmt, tværtimod, der er altid dejligt køligt på museer.

Men vi ville vist det samme, så der gik ikke længe, før vi forlod salen. Han havde lige fortalt mig lidt om sig selv: han var faktisk græker og hed Georgi.

Han var blevet interesseret i mine tegninger, netop fordi det var græske skulpturer. Mens vi fulgtes ned til den nærmeste bistro, talte vi om den græske mytologi. Han var jo selvfølgelig flasket op med oldtidsminder - han kom fra Athen - vadede bogstavelig talt rundt i dem til daglig.

Min interesse for de græske guder skyldtes noget helt andet: en total fascina- tion af mandekroppen. Og her gik jeg altså sammen med en levende udgave af en Olympens guder.

Jeg havde ikke andet i tankerne end at komme til at ligge med ham. Lige her og nu, helst midt på bistroens gulv. Eller måske på toilettet! Ligegyldigt hvor, det skulle bare være meget snart.

Jeg gjorde ham forståeligt, at jeg gerne ville hjem på hotellet - i skyggen.
Han fattede naturligvis godt, hvad jeg mente, og skyndte sig at betale tjeneren. Og på eventyrlig vis fik han fat i en taxa, selvom vi faktisk kunskulle køre 500 m.

Hvis I nogensinde har været i Grækenland, kender I sikkert deres moral: På bestemte strande må man gerne være topløs, men ve den, der andre steder optræder ublufærdigt. Og hotelportieren løftede da osse øjenbrynene, da jeg forlangte min nøgle.

Men når jeg har sat mig noget i hovedet, så bliver det sådan. Nogle hundrede drakmer skifte ejermand, og vi nærmest styrtede op på værelset.

Da han begyndte at tage tøjet af, var jeg nær gået i gulvet - ikke af hede, men af liderlighed. Aldrig havde jeg drømt om at få den klassiske kunst levende- gjort: her stod Jason med Det Gyldne Skind foran mig.

Waauw!

Og han nøjedes ikke med at posere, han vidste nok, hvordan en kvinde skulle tilfredsstilles. I hvert fald, hvordan jeg ville have det: han krævede.

Forlangte, at jeg skulle massere hans pik og nosser, stimulere hans anusåbning og slikke ham på indersiden af lårene.

Tage pikken i munden og sutte den af.

Og jeg arbejde virkelig på sagen, svedte og stønnede, hev efter vejret og var ved at kvæles.

Boiiing! - så var han eksploderet i munden på mig, og sæden klæbede til min i forvejen tilklistrede hals. Jeg måtte styrte ud på badeværelset og sluge mindst en liter vand.

Det hjalp, og jeg gik tilbage til ham, for nu måtte det vist være min tur til at få en omgang. Jeg var stærkt ophidset og ønskede kun en ting: PIK.

Og det lige nu!

Han lå på sengen og spillede den, og jeg nærmest sprang op på ham, krængede min kusse ned over den og begyndte at ride ham som en gal. Han fyldte mig helt enormt ud, og jeg mærkede, hvordan min kussevæg blev trukket frem og tilbage, når jeg bevægede mig op og ned.

Jeg kunne også mærke, at det ikke ville vare mange minutter, førend jeg eksplo- derede. Jeg var ikke til at stoppe nu, jeg skamred ham nærmest.

Jeg ænsede ikke, hvordan han havde det, jeg brugte ham som et levende massage- apparat. Dog kunne jeg høre på de støn og grynt, der kom fra ham, at han vist osse nød det.

Og så kom jeg med en voldsom kraft, der slyngede mig ud i kosmos. Mine ben sitrede og dirrede, og alt blev sort omkring mig. Jeg kom til mig selv igen ved at mærke tårerne trille ned af mine kinder. Jeg havde fuldstændig mistet mig selv.

Nu havde jeg fået, hvad jeg behøvede, så jeg må indrømme, at jeg bekymrede mig ikke længere om ham. Han var smuk, dejlig og viril, og det var det, jeg var gået efter. Nu, hvor min krop og psyke var tilfredsstillet, kunne hele verden for min skyld falde sammen.

Jeg ved, at det lyder forfærdeligt i manges øren, men sådan er det endnu engang. Jeg kan sammenlignes med den Sorte Enke - edderkoppen, som æder sin partner når de har parret sig - jeg mister fuldstændigt interessen. Indtil det næste offer dukker op....