Efter en tiltrængt reparation sad en nedtrykt journalist og sminkede og parfumerede sig. Håndjernene sad foran. Det føltes, som om Long John stadig var oppe i hende. Juana kom forvirret ind:

- Brenda! Justitsministeren og politichef Gabin er her. Du skal til afhøring med det samme.

- Afhøring?

- Og Domitia er optaget af de to pornofyre. Du skal komme, som du er.

- Den nøgne skønhed så ned ad sig selv:

- Ja, det kunne han lide!

- Her er din kittel.

- Vogtersken gav hende den på fra ryggen og bandt skulderstropperne, mens fangen knappede den.

- Jeg ser forfærdelig ud.

- Du er pænt nok sminket. Kom nu!

- Goddag, Brenda. Yndig som altid. Du kender vel den øverste politichef? spurgte ministeren elskværdigt.

- Vi har talt sammen et par gange. Men jeg har intet haft at gøre med Deres sag, Mlle Lane, sagde den ældre politimand og kyssede hendes hånd tæt ved håndjernet.

- Det er dejligt at se, at du ikke har taget skade af bordellivet.

- Det kan diskuteres, hr minister.

- Nåja, medierne både her og i udlandet påstår, at du bliver mishandlet. Lad mig se, om du har mærker!

- Minister Briand knappede ugenert kitlen op, og hans hænder gled hen over den nøgne krop, som om han ejede den.

- Du er afklædt, klar til... undersøgelse. Der er mærker og striber både på barmen og maven. Men de fortager sig vel snart, ikke?

- Hans åndedræt og øjne lod hende ikke i tvivl om, at han ville tage hende straks, hvis han ikke skulle tage hensyn til Gabin, der rødmede og så interesseret på den lækre pige, men misbilligende på ham.

- Det siger de andre. Er det her nødvendigt? spurgte hun forlegent og dækkede sin trekant med hænderne. - Gør det ondt nogen steder?

- Det kan De tro. Jeg har lige haft en kunde, der er pornofilmstjerne. Han har helt udblokket mig!

- Her? Stakkels missekat!

- Briands fingre befølte den.

- Vil De ikke nok lade være?

- Hun skubbede hans hånd til side og så appellerende på den ældre mand.

- Hr. minister, skal vi ikke...?

- Jo, men jeg må se, om.. øh ..bagsiden er mishandlet.

- Han løftede kitlen væk og fik øje på de friske striber.

- Hvad er det?

- Madame Domitias spanskrør. En rimelig straf, indrømmede Brenda.

- Hvad havde De da gjort? spurgte politichefen.

- Jeg truede med at bide en kundes penis.

- Gabin så chokeret ud, og Briand skjulte et smil. Hans fingre gled hen ad striberne og ind i revnen, og bulen i hans bukser trykkede hårdt mod den nøgne hofte.

- Ja, på det punkt har du svært ved at lystre, har jeg hørt. Er det ikke bedre, at du kommer væk herfra, min ven?

- Jo. Absolut.

- Hen til mig i ministeriet.

- Hans hænder blev endnu mere intime, han indsnusede parfumen og åndede tungt.

- Men så skal jeg skrive under på en tilståelse.

- Jeg har papiret med. Bare en underskrift, så kan jeg tage dig med herfra med det samme.

- Kitlen gled tilbage, og han omfavnede sexslaven.

- Det er et venligt tilbud, men...

- Det kunne spare Dem for mange ubehageligheder, mademoiselle! sagde den pæne, gifte politichef, som havde lyst til at standse overgrebet, men også var fascineret af det æggende syn.
- Du kan fastholde, at dit motiv var at afsløre marquisen, blot du dropper anklagen mod Laval, foreslog Briand.

- Men han er jo den skyldige!

- De to mænd vekslede blikke.

- Jeg kan bede Præsidenten om at overveje en benådning, hvis du erkender din fejl.

- Brenda følte sig fristet. Var det ikke bedre at blive den charmerende og trods alt kultiverede ministers elskerinde og slippe for alle de andre sexgale mænd?

- Men jeg kan ikke tilstå noget, jeg ikke har gjort!

- Det var det svar, jeg håbede på, Brenda Lane!

- Gabin greb hendes hænder og næsten skubbede den skuffede elsker væk.

- FBI og flere andre er begyndt at tro på Deres forklaring.

- Ja, vi satte dig på prøve, min ven. Her til morgen blev jeg opsøgt af en af vidnerne, der vil ændre forklaring, røbede ministeren.

- Håbet blussede atter op i fangen:

- Var det marquisen?

- Nå, det har han forberedt dig på. Derfor skyndte vi os herhen for at... øh...redde dig.

- Får jeg så en appelsag?

- Muligvis. Vi må have nogle ting på det rene. Du er jo langt fra fuldblods domitianer, men du elsker vel Domitia?

- Ja. Jeg elsker mit land.

- Så du ønsker ikke at skade det med flere skandaler.

- Nej. Det har andre klaret så glimrende, sagde hun sarkastisk og trak kitlen på plads.

- Vil du anklage Madame Domitia og de andre her? fortsatte ministeren.

- Næh. De har gjort, hvad deres overordnede tillod dem!

- Ja. Ansvaret er indirekte mit. Og hvis vi løslader dig, vil du vel ikke være så utaknemlig at skade regeringen?

- Nå, der slap den ud, tænkte Brenda og spurgte:

- Skal jeg have mundkurv på?

- Kun i den grad din fædrelandskærlighed tilsiger dig det. Vil du tilgive mig?

- Den endnu lænkede pige var ikke i den bedste forhandlingsposition.

- Jajada, hr. Justitsminister, jeg tilgiver Dem.

- Tak, min egen ven.

- Han omfavnede hende og ærgrede sig over at måtte nøjes med et kindkys.

- Men hvad med sergeant Mont? spurgte politichefen.

- Han er medskyldig. Laval kunne umuligt have fået mig dømt uden hans hjælp, fastslog journalisten.

- Han er sygemeldt, men jeg vil straks anholde ham.

- Ja, sygemeldingen har Brenda sørget for, lo Briand.

I det samme lød der stemmer uden for døren, narkopolitichefen rev den op, og Domitia stod forskræmt og kikkede ind.

- Hvad foregår her? Dette er mit ansvarsområde, og jeg har ret til at blive varskoet, før I afhører fangerne!

- Gabin så strengt på ham:

- Laval, der er rettet alvorlige anklager imod dig!

- Af den lille, løgnagtige luder? Klager du over, at jeg ikke har givet dig orgasmer nok?

- Mlle Lane, De er hermed løsladt!

- Gabin låste håndjernene op og tog dem.

- Brenda så på sine metalringsmærkede, men frie håndled. Var det en drøm?

- Er du blevet vanvittig, Gabin?

- Der er flere andre, der er overbevist om, at du lokkede hende i fælden, og en person har hørt dig tilstå det.

- Han lyver! Hr. minister, De tror da ikke på det vrøvl?

- De har skuffet mig dybt, Laval. Man beskylder Dem også for korruption, sagde Briand.

- Det gør mig ondt. Jeg er nødt til at anholde dig. Ræk armene frem!

- Politichefen holdt Brendas håndjern parat.

- Du kan ikke arrestere mig, kære Gabin. Jeg ved alt for meget om dig. Og om Dem og de andre ministre. Jeg har beviser nok til at fælde regeringen!

- Derfor skal De holdes i isolation, indtil vi har beviser nok imod Dem, skurk! erklærede justitsministeren strengt.

- Nå. Sandheden må ikke komme frem!

- Jo, de sandheder, der kan få dig dømt. Overgiv dig!

- Gabin tog fat i Lavals arm; men han skubbede ham brutalt fra sig:

- Tving mig ikke til at bruge min pistol!

I det samme sprang Brenda ind på sin fjende. Hendes spidse sko ramte ham i skridtet og et håndkantslag hans arm. Han greb fat i hende, kitlen gled tilbage, hun spændte ben for ham, så begge faldt. Hun satte sig overskrævs på ham med det nøgne skød på hans hofte og hoppende bryster. En sexet situation, som Laval ikke fik chance for at nyde. Gabin smækkede et håndjern om hans håndled, pressede hans bryst ned mod gulvet, vred den anden arm om og fik låst håndjernene bag på.

- Du er sigtet for embedsmisbrug og grove forbrydelser mod denne pragtfulde unge dame.

- Den ældre mand betvang sin lyst til at kysse den barm, der var så fristende nær.

- Nu sidder håndjernene, hvor de skal, sagde exslaven triumferende og tog fat i dem.

- Madame Domitia, sagde Briand til den måbende værtinde. De må beklage over for Brenda Lanes kunder, at hendes dejlige krop ikke længere står til rådighed for dem. Jeg tager hende med hen i ministeriet.

- I ministeriet?! udbrød Brenda forskrækket.

- Fuldt påklædt og uden forpligtelser, beroligede han.

- Hun drog et lettelsens suk og rejste sig.

- Er jeg fri?

- Hun rørte ved slavehalsbåndet.

- Praktisk talt. Vi skal blot have alting planlagt og aftalt, inden vi træder frem for offentligheden, sagde justitsministeren.

Domitia-TV lovede, at Nyhederne ville bringe en sensation kl. 5 om aftenen. TV-direktøren tonede selv frem på skærmen som interviewer af justitsministeren og en ung dame i grå spadseredragt med ret lang nederdel og opsat frisure. Over den hvide bluse sås en aftegning på halsen efter et halsbånd. Det billedskønne ansigt var næsten uden makeup.

- I den meget opsigtsvækkende Brenda Lane-sag er der sket en sensationel udvikling i dag. Justitsminister Briand har personligt grebet ind og løsladt hende. Til gengæld er chefen for narkotikapolitiet M.Laval blevet arresteret, mistænkt for at have lagt en fælde for den unge reporter og for mened.

- TV-direktøren fortsatte:

- Deres Excellence, De er vel chokeret over denne højtstående embedsmands handlinger?

- I høj grad. Og dybt skuffet over, at han efter mange års tro tjeneste har svigtet min tillid og undergravet vort retssystem ved at fabrikere så snedige beviser, at nævningene var nødt til at erklære Brenda skyldig.

- De har ellers hele tiden næret sympati for hende?

- Briand klappede venskabeligt hendes hånd, der hvilede på armlænet:

- Naturligvis. Jeg satte stor pris på den dygtige journalist, og jeg var usikker på, om Statsbordellet var det rette sted for en hidtil så ærbar kvinde. Derfor var jeg allerede på besøg morgenen efter dommen, og sammen med hendes stedfar tilbød jeg hende at blive overflyttet til mit ministerium. Men hun valgte at blive i bordellet.

- Mlle Lane. Tillykke med løsladelsen.

- Tak, hr. direktør.

- Det alvorlige ansigt lyste op i et charmerende smil.

- Hvorfor afslog De ministerens smukke tilbud?

- Fordi betingelsen var, at jeg skulle erkende mig skyldig. Jeg vil gerne gøre det klart for alle seerne, at jeg udelukkende har gjort det, som narkopolitichefen bad mig gøre. Og jeg vil rette en dybfølt tak til alle dem, der har troet på mig, og især til de venner, som har kæmpet for at bevise min uskyld.

- Ja, medierne både her og i udlandet har udtrykt stor bekymring for deres skæbne som sexslave. Men den var altså ikke så ubehagelig, at De for enhver pris ville undgå den, sagde direktøren med at ironisk smil.

- Ikke for enhver pris. Men....

- Og De ser jo ikke ud til at have taget skade.
Brenda blev vred: - Ikke taget skade!?

- Undskyld. Jeg mener blot, at De ser mindst lige så fortryllende ud som før. Og De er vel taknemlig over ministerens hurtige indgriben?

- Uden tvivl. Men hun har naturligvis krav på erstatning for to døgns uberettiget fængsling, afbrød ministeren.

- Plus skandalisering, tort og svie. Og hvis man regner med en kvart million pr voldtægt, bliver jeg mangemillionær.

- Briand forsøgte at finde en passende grimasse, og intervieweren kom ham til hjælp:

- Man skal ikke tro alt, hvad aviserne skriver; men de har fantaseret om, at De havde særdeles behagelige sexoplevelser, ikke sandt?

De brune øjne skød lyn:

- Jeg er ganske vist et normalt menneske, der kan påvirkes af kærtegn. Men når en lænket kvinde bliver tvunget til samleje, så hedder det voldtægt!

- Rigtigt, Brenda, og vi ønsker ikke at være nærige. Men erstatningens størrelse må retten afgøre, sagde ministeren og lagde beroligende hånden på hendes knæ, som hun dog snart trak til sig. Direktøren skiftede emne:

- Nogen har påstået, at prostitutionsloven skader Domitias omdømme. Mener Deres Excellence, at den bør ændres?

- Kun justeres lidt. Til det formål nedsætter jeg et udvalg, og Brenda Lane har været så elskværdig at sige ja til at deltage i det. Den udmærkede lov har opfyldt sit formål. Vort land er det eneste, som ikke har gadeprostitution og call girls. Statens Jardin de Paradis er så stor en succes, at vi må starte flere paradis"er. Dømte unge kvinder, som ellers måtte henslæbe deres liv i triste fængler, tjener penge til staten, og navnlig denne sag har fået turisterne til at strømme til.

- Men hr. justitsminister..., indvendte turistmagneten, men blev afbrudt:

- Du er selv et levende eksempel på, at fangerne behandles rimeligt. En næsten-jomfru som du har ikke alene klaret det, men er ligefrem blomstret op!

- Ved slaveauktion, piskestraf og....!

- Det taler vi om i udvalget, min ven. Jeg glæder mig til samarbejdet med en begavet kvinde, som......

- Har prøvet det på sin krop, afbrød exslaven sarkastisk.

Intervieweren fandt et nyt emne:

- Mademoiselle, hvad er Deres fremtidsplaner?

- At kæmpe imod uretfærdighed. Jeg fortsætter på Domitia Gazette og som korrespondent for Lousiana Post, som hele tiden har støttet mig.

- De vil utvivlsomt blive bestormet af journalister og fotografer og få alle slags tilbud.

- Ja, det slipper jeg ikke for. Og selv om jeg under kollegerne lidt godt stof, vil jeg helst have fred, og jeg vil bede alle om at stoppe de pornografiske beskrivelser. Det jeg har at fortælle, kan I få at læse i Gazette og Lousiana Post!

- Kan De nævne noget positivt fra Statsbordellet, mademoiselle? Har De lært noget?

- Det tør siges! Næh, det positive er, at jeg er blevet mere tolerant, og pigerne blev mine gode kammerater. Jeg fik endda to rigtige veninder, Yvette og Eva. Og nu vil jeg gøre, hvad jeg kan, for at hjælpe dem.

- Ja, du fortalte mig, at Yvette ønsker at danse striptease igen. Vi vil snart genåbne Lido Bar i statsregi. Så kan hun atter blive trækplastret der, lovede Briand.

- Det bliver hun glad for. Og De har talt med de svenske myndigheder om Eva Nilsson?

- Ja, de ønsker hende overført til svensk fængsel, og det vil være muligt om nogle uger. De kunder, som er rejst hertil og har glædet sig til dine ..øh. .ydelser, må nu give afkald på dem. Så kan vi ikke også skuffe Evas kunder uden rimeligt varsel.

Hans mandschauvinisme fik det til at koge i Brenda:

- Eva og de andre har ikke kunder! De bliver selv solgt af staten. Og næste gang jeg træffer turister, foretrækker jeg at møde dem på lige fod!

- Det ønske tilslutter jeg mig. På regeringens vegne beklager jeg den tort og svie, som M.Lavals forseelser har påført dig. Og som tegn på den respekt, jeg nærer for den tapre journalistpige, kysser jeg hendes hånd!

- Ministeren bøjede sig og kyssede ærbødigt.

- Og jeg takker mange gange for interviewet og ønsker Dem held og lykke fremover, afsluttede tv-direktøren, mens justitsministeren lagde armen om Brendas skulder og smilede ud til seerne.

En dejlig morgen to dage senere kørte FBI-agent Nick ned til en lille, afsidesbeliggende bugt. Hans passager havde lys sommerkjole, tørklæde og store solbriller på. Han havde lovet hende en overraskelse.

- Se, Brenda! Vores hjem de næste dage!

- På det smukke sejlskib stod malet TRUE LOVE.

- Hvor er det yndigt!

- FBI har lånt os det som undskyldning og belønning. Vi tager en prøvesejlads nu, og når vi har pakket, kan vi tage på honeymoon i 3 dage.

- “Honeymoon”! Du vrøvler, Nick. Er du sikker på, at her ikke er nogen paparazzier?

- Ja, vi har fuppet dem.

- De hoppede ombord, hun sprang ned i hans favn, og han knugede den lækre krop ind til sig. Hun tog tørklæde og solbriller af, rystede det brune hår og så ud over det caraibiske hav.

- Du kan ikke forestille dig, hvor dejligt det er at være fri!

- Han startede den lille motor.

- Vi skal ud mellem de to små øer, så kan ingen se os.

- Kan FBI undvære dig i 3 dage?

- Ja, vi fik knækket sergeant Mont i nat. Gabin truede ham med, at han ville få hele skylden, hvis han ikke vidnede mod Laval, og så plaprede kujonen ud med det. Marquisen har også givet os navnene på nogle narkofolk, der alligevel skal sidde i mange år. De kan fortælle, at Laval solgte konfiskeret narkotika til dem. Vi har også fået pågrebet din columbianske bekendt Waldo. Laval har modtaget bestikkelse for at lukke øjnene, så der bliver rigeligt til at bure ham inde i årtier. Vi behøver ikke engang at bruge Dr.Alices båndoptagelse. Har du hørt den?

- Næh. Hun vil nødigt have, at flere hører den. Lod hun ham virkelig frivilligt piske sig? Hun siger, at hvis Laval får brug for en læge i isolationen, vil hun påtage sig opgaven.

- Er hun både biseksuel og sextosset?

- Ja. Men jeg skylder hende så meget. Justitsministeren har godkendt mit forslag om, at hun skal være Madame Domitias overordnede.

- Er det ikke at sætte ræven til at vogte gæs?

- Joh. Men hvis Statsbordellet ikke skal nedlægges, skal det ledes af en sammensat personlighed som hende: meget kærlig, praktisk indstillet og lidt pervers.

- Hvad siger du til, at de vil føre sagen mod Laval for lukkede døre af hensyn til statens sikkerhed?

- Som journalist er jeg imod det. Men som hans forhenværende slave har jeg svært ved at kæmpe for hans rettigheder.

- Er jeg nu blevet slave af sex? tænkte hun. Jeg har elsket med Nick to gange efter løsladelsen, og han var så blid og hensynsfuld. Jeg var flov over at sige, at jeg er blevet vant til en mere voldsom behandling og higer efter lidenskabelig sex. Han har så travlt med at styre båden, at han knapt nok ser på mig.

- Nick! Skal jeg strippe for dig?

Den høje, lyshårede rorgænger vendte sig overrasket:

- Ja tak!

- Hun nynnede “True love”, tog nogle dansetrin og trak kjolen op over de slanke lår og bikinitrusserne og navlen.

- Jeg må gå i lære hos Yvette. Jeg er uvant med at klæde mig af foran mænd. De plejede at rive tøjet af mig i bordellet.

- Kjolen gled hen over den fyldte bh, op over hovedet og ned på dækket.

- Du har verdens mest veldrejede krop. Men glem det rædsomme sted!

- Skal jeg glemme, at du spillede “True love”, og at jeg elskede med dig første gang? Nick, hvad skal jeg gøre? Skal jeg nægte at fortælle om alt det, jeg skammer mig over, og prøve at glemme det? Eller skal jeg acceptere det og indrømme, at jeg er blevet sexlysten?

Han slap roret, tog bikinipigen om skuldrene og så ind i de brune øjne:

- Du har intet at skamme dig over. Og hvis det kan hjælpe dig at fortælle om dine oplevelser, så gør det!

- Tja. Dem beskriver Gus Hawk ellers grundigt. Jeg prøver at få hans tegneserie forbudt og anklager ham for injurier. Min uheldige forsvarer arbejder gratis for mig som en undskyldning; men Hawk påstår, at han var i god tro, fordi både Hot News og Playmate gik i trykken, før han hørte, at jeg ikke var sexslave mere. Han vil ikke opgive serien, men tilbyder at ændre mine ansigtstræk og kalde den Linda Blane og give mig procenter.

Nick smed t-shirten, så hun kunne nyde hans muskuløse overkrop, og styrede båden hen mod øerne.

- Vil du gå med til det?

- Tja. Måske. Har du set Playmate?

- Ja. Forsidetegningen af dig og Eva er faktisk smuk. Men beretningen om besøget...! Er han fuld af løgn?

- Ikke helt, sukkede hun. Han fremstiller sig selv 100 gange mere sympatisk og os langt mere påvirkelige og liderlige ved deres mishandling. Men det meste af det og illustrationerne beskriver desværre virkeligheden!
- Ja, det er hård porno!

- Ophidsede det dig?

- Undskyld, Brenda. Jeg er kun et mandfolk.

- Ja, det kan jeg se.

- Bulen i hans shorts var vokset.

- Der er jo også mange, der vil købe filmrettighederne til min historie. Jeg har mest tillid til din ven Ole Jensen.

- Min landsmand.

- Er du dansker?

- Ja, jeg var 12 år, da vi rejste fra Danmark. Du har ret til at kende mit navn: Niels Hansen. Det er pæredansk.

- Nills?

- Du udtaler det sødt. Men bliv ved med at sige Nick! Det kaldte jeg mig i Californien. Hvad sagde du om Ole?

- Danskamerikaneren kastede anker mellem to små, træbevoksede øer, hvor de var skjult for alle nysgerrige blikke.

- Jeg kunne lade ham instruere en slags dokumentarfilm, der skal agitere mod sexslaveri. Men jeg fik også en skør ide: Jeg kunne skrive drejebog til en såkaldt fantasifilm, men den skal vise, hvad der virkelig skete i Statsbordellet!

- Huha! Den kommer til at dampe af sex!

- De siger, at sådan en film kan indbringe en formue, og når jeg får en millionerstatning, bliver jeg vældig rig.

- Hans blå øjne blev bedrøvede.

- Du bliver et alt for godt parti. Så lyder det dumt, det jeg havde planlagt at spørge dig om.

- Såh? Lad mig høre dit dumme spørgsmål!

- Brenda, vil du gifte dig med mig.

- Gifte?! Du kan da ikke gifte dig med en tøs, der er berygtet i hele verden!

- Alle mænd i verden vil misunde mig.
- Men du har pralet med, hvor herligt det er at være ungkarl! Er det, fordi du føler dig medskyldig i, at jeg blev solgt som slave?

- Jeg vil altid have dårlig samvittighed over, at jeg gik med til, at du blev lokkedue, og bagefter lod dig i stikken. Men hvis alt det ikke var sket, ville jeg aldrig have vovet at fri til dig. Du står alt for højt over mig.

- Hvor er du god ved mig!

- Hun satte sig tæt ved ham og kyssede hans bare bryst.

- Men hvad nu, hvis jeg er dig utro?

- Utro? Jeg plejer at have det modsatte problem med mine partnere, sagde pebersvenden forbavset.

Brenda så ham lige ind i øjnene.

- Nick. Jeg vil være stolt af at præsentere dig for alle som min forlovede. Det vil også styrke min selvrespekt. Men vi skal ikke giftes. Jeg er ikke længere den naive pige, som legede lokkedue. Jeg har fået erfaring, og nu da jeg har genvundet min frihed, vil jeg ikke ejes af nogen!

- Hun kyssede ham på halsen.

- Jeg vil kun love dig, at du får lov til at elske med mig, lige så tit du orker det! Hvad siger du til det?

- Hans vantro udtryk ændredes til et saligt grin:

- Det tilbud kan man ikke afslå!

- Deres læber og tunger mødtes i et ivrigt kys, og de knugede hinanden lidenskabeligt.

- Vent! Jeg vil klæde en mand af for første gang. Rejs dig op!

- Hun trak hans shorts helt af og stirrede lystent på hans fallos, der nåede op til navlen, og trak forhuden væk fra det lyserøde pikhoved:

- Hvor er den smuk!

- Det er ikke nogen Long John.

- Den har præcis den rigtige størrelse til mig.

- Hun slikkede hovedet og masserede stangen, førte den ind mellem de røde læber og suttede energisk. Han lagde hovedet tilbage og stønnede lykkeligt. Lidt efter gled hans hånd ind i brystholderen for at skubbe den ned.

- Ikke røre endnu! Jeg vil selv klæde mig af.

- Med hænderne bag ryggen spændte hun bh"en op, så den højtsiddende barm med de rødsminkede brystvorter sprang frem mod ham. Hun havde selv frisket farven op med læbestift. Elskerinden tog hårdt fat om staven, anbragte den i kavalergangen, klemte den mellem de lækre halvkugler og kyssede og slikkede spidsen. Han greb fat om ydersiderne af brysterne, og æltede dem, så de masserede hans pik.

- Jeg vil have ham op i mig, stønnede hun. Læg dig ned, slave!

- Han lystrede mere end villigt og lagde sig på ryggen på dækket. Hun rejste sig og vred underkroppen, mens hun langsomt trak bikinitrusserne ned, så de gled ned ad de veldrejede ben. Skønheden satte udfordrende hænderne i hofterne og spredte lårene, så han kunne se lige op i de lyserøde folder. Vinden legede med de brune krøller både oppe og nede, og solen skinnede på den fuldstændig nøgne krop. Hans øjne brændte af begær.

- Kan du lide at se på din herskerinde?

- Hun er verdens skønneste kvinde!

- Nu voldtager hun dig!

- Herskerinden stillede sig skrævende over ham, sænkede sit skød ned mod den vibrerende stang, tog fat om den med den ene hånd og dirigerede den ind mellem de ydre kønslæber og hvilede den anden hånd på hans bryst.

- Det er dejligt at have hænderne frie.

- Journalistpigen skruede sig langsomt ned over pælen.

- Jeg er stadig stram, sagde hun stolt.

- Slaven tog hårdt fat om hendes hofter, uden at hun protesterede, og stødte hårdt op i skeden, så den sank helt ned til pikroden. Hun gispede af sød smerte og hoppede og roterede om pælen. Hun bøjede overkroppen bagover, så hun gik i bro, og pikken pressede hårdt mod klitoris. Han satte sig op og legede med brysterne, og hun bøjede sig frem og tungekyssede ham. Hans finger gik ind i anus, og hun gav et spjæt.

- Gør det ondt?

- Ja. Det er godt. Længere ind! Vi er en sandwich!

- I glimt genoplevede hun sine mareridt om negerbrødrene, far og søn og pornofyrene; men da hun så Nicks lykkelige ansigt, nød hun, at hun frivilligt fik sine huller gennemkneppet af en elsket partner. Hendes safter fyldte vagina og rislede ned over ham, og hans egen udløsning var på vej. Hun så hans ansigt fortrække sig og ruskede i det blonde hår.

- Du vover på at komme nu! Jeg vil ride baglæns.

- Ryttersken hævede sig, så kun pikhovedet var indenfor, og manøvrerede sig rundt, så hun sad på spidsen med ryggen til sin elsker. Så lod hun sig spidde igen, han kyssede den slanke ryg, og hans hænder klemte hofter og barm.

- Pragtfulde pige!

- Du skal finde mit G-punkt.

- De bevægede sig begge og prøvede sig frem.

- Lidt til højre! Ja, lidt op! Åhh, elskede! Jeg dør!

Da den første orgasme stilnede af, mumlede hun:

- Det er godt, du er politimand.

- Fordi jeg har en hård stav?

- Også det. Og så kan du give mig håndjern på, hvis jeg bliver for vild!

- Ja, det kan blive nødvendigt. Frække pigebarn!

- Agenten masede sig hårdere op i hende og mod hendes ryg. Hun greb fat i hans ene hånd og fik hans fingre til at klemme om klitoris.

- Lidt blidere! Ja. Åhja. Jeg kommer... igen!

- Journalistpigen kastede hovedet fra side til side, og de kraftige, lidenskabelige orgasmelyde overdøvede fuglenes skrig og vindens blafren i sejlet på TRUE LOVE.

Slut.