Det var gnistrende koldt udenfor bilens trygge varme.
Bettina skuttede sig uvilkårligt, mens hun så snedriverne glide forbi. De glitrede i forlygternes skær, for det var frost og sneen var stadig jomfrueligt hvid. I morgen ville det hele formentlig være gråt og griset, når fejemaskinerne og saltvognen havde været der, men lige nu havde landskabet en nærmest overjordisk skønhed, som det lå badet i månens skær.
Hun havde egentlig mest lyst til at stoppe og stå ud for at beundre synet og den store stilhed, men hun turde ikke risikere at standse, for den gamle Toyotas motor var ikke særlig pålidelig, slet ikke i koldt vejr som nu. I stedet satte hun farten ned, så hun fik tid til at nyde turen. Hun skulle ikke nå noget, skulle bare hjem til det tomme rækkehus, hvor hun havde boet alene i mere end 2 år, lige siden Torsten havde forladt hende til fordel for en eller anden gimpe, som knap nok var fyldt 18. Bettina var 26, da det skete, og Torsten mere end 30. Det havde gjort ondt, og siden da havde hun holdt mænd på en armslængdes afstand.
10 km længere henne af vejen kørte Frank i sin kranbil fra Falck. Det havde været en travl vagt med masser af starthjælp og fastkørte biler, men nu var det slut og han var på vej hjem til stationen og juleferien. Han sukkede stille. Juleferie, hmmm. Han så ikke frem til at skulle sidde alene juleaften, men den smule familie han havde, skulle udenlands, og han havde ikke lyst til at fejre jul på Madeira i solskin og 20 graders varme.
Pludselig hastede det ikke med at komme tilbage, og han fandt en vigeplads, hvor han holdt ind for drikke den sidste kaffe fra termo’en. Hjemmelavet, for Frank var ungkarl, ikke af egen fri vilje, men havde ikke mødt den rigtige endnu. Han havde været inde i en serie mere eller mindre alvorlige forhold, flest af den sidste slags, men det var utilfredsstillende i længden, og de sidste mange måneder havde været nærmest cølibat.
Han så den halvgamle, røde Toyota, da den sneglede sig forbi. Klog fører, tænkte han, tager den med ro i stedet for at risikere en tur i grøften. Han kiggede adspredt efter baglygterne, til de var ved at forsvinde i natten, da han uden varsel så dem slingre og skride rundt. Med et par hurtige bevægelser fik han hældt kaffen tilbage, sat låg på og startet den store vogn. Vel ude på vejen satte han blink på for at advare de øvrige trafikanter.
Bettina sad fortumlet bag rattet på Toyota’en, som ganske pludseligt havde taget magten fra hende, snurret rundt en gang for derefter at bore snuden ind i en snedrive. Hun blev temmelig forbavset, da hun så blå blink nærme sig, og en stor Falck-bil stoppede lige bag hende og tændte projektørerne. Hun stod ud for at se hvem, hvad og hvordan, men gik på halen lige så snart hun var kommet udenfor. Det var simpelthen spejlglat.
Frank skyndte sig hen og hjalp damen op at stå. Hun havde vist slået sig, i hvert fald stod hun og holdt sig på hoften med et lidt forpint udtryk i ansigtet. Han lod hende komme lidt til sig selv, før han medfølende spurgte, hvor ondt det gjorde, om han eventuelt skulle ringe efter en ambulance. Det var hans erfaring, at de færreste raske mennesker havde lyst til en tur i sådan en, og hende her var ingen undtagelse. Hun rystede på hovedet og sagde, at det vist kun var slaget. Så kiggede hun på ham og spurgte, hvordan han havde båret sig ad med at komme så hurtigt.
Bettina kiggede lidt længere, end det var strengt nødvendigt. Trods den store pelshue han havde på, så hun en flot mand, mørkhåret og med mørke, venlige øjne. Han udstrålede rolig autoritet og sikkerhed, og hun fik ganske uventet en forunderlig kriblen i maven. Fjols, irettesætte hun sig selv. Det er bare fordi, du er lidt chokeret efter oplevelsen.
Frank kiggede også stjålent. Damen så faktisk rigtig godt ud, lidt højere end gennemsnittet med langt mørkblondt hår og et kønt ansigt, selv om hun var lidt bleg om næbbet. Egentlig så hun ud præcis, som han havde forestillet sig drømmepigen. Han sank en gang, og spurgte så om hun var medlem af Falck. Hun rystede på hovedet. Hun havde aldrig forestillet sig, at det skulle være nødvendigt. Når den gamle spand gik hen og døde, ja så døde den og så var den ikke længere. Det eneste sted den en gang skulle transporteres hen, var til skrothandleren. Hun havde heller ikke penge på sig til at betale. Det ville kræve en tur i banken, og de var for længst lukket her lillejuleaften.
Frank rystede stille på hovedet. Hvad Pokker skulle han stille op? Han kunne ikke efterlade damen her midt i sneen, og vagthavende ville med rette flå ham levende, hvis han forærede hende turen. Til sidst vandt hans medfødte ridderlighed. Til Helvede med chefen. Han kunne ikke få over sit hjerte at efterlade den kønne pige her midt i ingenting.
Hendes taknemmelige smil var betaling nok.
Bilen kom op på krogen, og så futtede de af sted. Heldigvis boede hun på vejen til stationen, så det var en minimal omvej. Frank radio’ede ind, at han var på vej, og så snakkede de utvungent hele vejen. De fik hurtigt præsenteret sig, og en hyggelig og fortrolig stemning bredte sig i førerhuset. Både Bettina og Frank var næsten kede af det, da de nåede frem til det mørke rækkehus og fik Toyota’en bugseret op i indkørslen.
Bettina så op på hans venlige ansigt. Hun havde aldrig troet på kærlighed ved første blik, men Frank bragte hende i tvivl på det punkt. Han var pokkers tiltrækkende, den mand.
”Du må simpelthen komme og få en kop kaffe, når du har afleveret vognen”, sagde hun. ”Det er det mindste jeg kan gøre for din venlighed – hvis du altså ikke har nogen, der venter på dig”, afsluttede hun tamt.
Frank rystede på hovedet. Alt for kunderne, tænkte han. Det motto lader vi gælde i aften. Han takkede pænt ja, og kravlede så op i førerhuset. Han havde en sjov fornemmelse i maven. Bettina var virkelig en sød pige, munter og kvik, at det trak bestemt heller ikke ned, at hun var så køn, som hun var. Han glædede sig allerede til at se hende igen.
Da han en halv time efter ringede på dørklokken, blev døren åbnet af en nærmest smuk udgave af Bettina. Hun havde lagt en let og diskret makeup, og den store frakke og støvlerne var byttet ud med en hvid bluse og en halvkort mørkeblå nederdel, som afslørede et par lange slanke ben.
Frank var mand nok til at vide, at forvandlingen var sket til ære for ham, og det glædede ham.
Bettina bød ham indenfor, åbenlyst glad for at se ham igen. Han så meget bedre ud nu, hvor han havde smidt den beskidte overall og var trukket i civil. Da hun tog hans jakke, bemærkede hun, hvor atletisk hans skikkelse var med brede skuldre og smalle hofter, en rigtig mand.
Inde i stuen var der dæmpet musik af Enya, noget af Franks yndlingsmusik, stearinlys på bordet og en herlig duft af varm, nylavet kaffe. Han satte sig i en behagelig stol, og efter en kort forlegen pause begyndte de at snakke igen. Da de havde siddet lidt, fandt Bettina en cognac frem, og de fik hver en pæn sjat.
Tiden gik, som den nu gør, når man hygger sig, og det var med nogen forbavselse Frank så, at klokken næsten var midnat. Om mindre end en halv time ville det være juleaften.
Han gjorde mine til at rejse sig og tage afsked.
”Nej du må ikke gå endnu. Jeg…” Bettina gik i stå og sad rødmende og så på ham.
”Du… hvad?” spurgte Frank drillende. Han var varm i kinderne, og det var ikke kun cognacen, der forårsagede det.
Bettina anede ikke, hvad hun skulle svare. Udbruddet havde overrasket hende selv.
”Jeg vil helst ikke have, du går endnu. Det er så hyggeligt, at du er her”, endte hun med at sige. Tamt! Skældte hun på sig selv, men hun kunne jo ikke sige den rigtige grund, nemlig at hun havde siddet og fået en næsten ubetvingelig lyst til at kysse ham, lade sine hænder glide rundt i hans mørke hår, ned over hans brystkasse, ned til… nej, nu måtte hun altså se at få styr på sig selv. Hun opførte sig jo som en uansvarlig teenager, og ikke som en moden dame på 28 år.
Frank smilte skævt. Det var ikke lige det, han havde håbet, at hun ville sige, men han kunne ikke forvente mirakler, selv om det var jul. Nå ja, håbet var lysegrønt og måske havde han bedre held næste gang. I det mindste havde han haft nogle hyggelige timer her hos Bettina, så tiden var da ikke spildt. Han rejste sig op.
Bettina gik næsten i panik. Alt i hende skreg, at hun skulle stoppe denne dejlige mand, at hun ikke måtte lade ham gå, men hun var en pæn pige, som ikke gjorde den slags med mænd, hun ikke kendte.
Frank gik ud i entreen for at hente sin jakke. Det var ham inderligt imod at forlade denne dejlige pige, men hun virkede ikke interesseret i ham som andet end godt selskab. Ærgerligt men sådan var livet desværre alt for ofte.
Betina gik efter ham i en døs. Hun var ved at blive revet midt over af de voldsomme, modstridende følelser som kogte i hende, men da Frank rakte ud efter jakken, gik naturen over optugtelsen. Hun lagde sin hånd over hans og stoppede ham i hans forehavende. Hun blev chokeret over sit eget mod, men også over det nærmest elektriske stød, hun fik, da hendes fingre rørte ved ham.
Frank vendte sig forbavset om mod hende, også han havde følt huden krible ved berøringen. Deres øjne mødtes, og på et splitsekund læste de hinandens tanker. Hans nakkehår rejste sig ved den pludselige lidenskab, som bruste op i ham, da alle dæmninger sprang, og det eneste der talte, var pigen som stod lige overfor ham.
Bettina mærkede triumferende det pludselige skift i Frank, og hun jublede indvendigt. Han følte magien lige så stærkt som hun, og alt ville blive godt. Uden blusel lagde hun sine hænder om hans hals og kyssede ham lige midt på munden.
Frank svarede villigt igen, hans læber åbnede sig og deres tunger mødtes i en leg, som på få øjeblikke tændte en brand i dem begge.
”Jeg må vist hellere hænge jakken igen”, mumlede Frank mellem to kys. Bettina nikkede og kyssede ham igen. Han skulle ikke slippe fra hende foreløbig. Det havde Frank nu heller intet ønske om, tværtimod. Han ønskede at se og mærke meget mere til denne kvinde, som afslørede en varm lidenskab, der både overraskede og glædede ham. Det skulle nok blive godt, det her.
Bettina klynkede, da Franks hænder gled ned og tog fat om hendes bagdel og krammede de faste balder. Det gjorde godt at mærke en mands hænder på sin krop igen, og Franks var på samme tid stærke, blide og følsomme.
Franks fingre arbejdede og på få sekunder havde de fået trukket nederdelens stof op, så hænderne havde friere adgang. Kun et par små trusser gemte endnu en smule, men fingrene fandt uden besvær ind under det tynde stof, og han nød fornemmelsen af den glatte varme hud mod håndfladerne.
Bettinas fingre havde travlt med at knappe Franks skjorte op og få den skubbet til side, Undertrøjen trak hun uden meget ceremoniel op, og så lod hun fingrene løbe rundt i hårene på hans brede bryst. Åh Gud, hvis hun nogen sinde skulle møde den perfekte mand, så var det vist lige sket. Indtil nu var han alt, hvad hun drømte om, og det var kun lige begyndt. Hendes krop dirrede let af fryd og forventning.
Frank dirrede også, men det var af undertrykt utålmodighed. Han havde en frygtelig lyst til at vælte hende omkuld på gulvet og tage hende hårdt og hurtigt, men var ganske klar over, at det ville være utilgiveligt egoistisk og kortsynet. Denne kvinde var speciel, det kunne han mærke med hver en fiber i sin krop, måske endda hende han havde ventet hele sit liv på. For hende ville kun det bedste være godt nok. Han tøjlede utålmodigheden og trøstede sig med, at det såmænd kun ville gøre det hele endnu bedre, når tiden endelig oprandt.
Bettina pressede sit underliv mod Franks og mærkede, hvordan en stor hård bule havde dannet sig. Hun lod langsomt en hånd glide ned over hans bryst og mave og mærkede, hvordan musklerne dirrede og vibrerede under berøringen. Da hun nåede bukselinningen tøvede hun et øjeblik, men nysgerrigheden og lysten var for stærk, og hun lod den fortsætte ned, til den lå på bulen, som hun blidt lod håndfladen glide op og ned ad, og hun frydede sig over hans svage gisp, da hun lukkede hånden om bulen.
Franks ben eksede under ham, da Bettina tog fat om det stenhårde lem, som stadig gemte sig bag buksestoffet. Alt for længe havde han ventet på dette øjeblik, og han var lige ved at tabe pusten. Med en kraftanstrengelse fik han kontrol over sig selv, og hans ene hånd forlad Bettinas lækre parisernumse, kun for at lande sikkert på hendes venstre bryst. Det var, som så meget andet ved hende, perfekt efter Franks mening; det passede perfekt i hans hånd og virkede dejlig fast, selv om der var en bluse og en Bh imellem.
Det ændrede Bettina selv på. Med et par hurtige bevægelser fik hun trukket blusen over hovedet og stod så med nøgen overkrop, bortset fra en hvid Bh, som kæmpede en hård kamp for at holde et par fulde bryster på plads. Frank sukkede ved synet, det var en lise for et par trængende mandeøjne at hvile blikket på. Hans hånd lukkede sig igen over brystet, og Bettina lukkede øjnene og lod hovedet falde bagover af lutter velbehag, for Franks hånd fik vældige strømme af ophidselse til at bevæge sig rundt i hendes krop. Aldrig før havde hun oplevet, at en mand kunne tænde så hed en ild i hende med så få og så lette berøringer.
Franks anden hånd fandt Bh’ens lås og fik den vristet op. Uænset blev den krænget af og smidt i et hjørne og så var der fri adgang til de herlige, faste bryster der struttede kækt som en anden teenagers. Frank kælede med dem som en mand, der lige har fundet sit livs kald – og det havde han måske også. Bettinas bryster blev i hvert fald behandlet som en sjælden, kostelig skat, nusset nulret og kærtegnet blidt og længe, indtil vorterne stod stive, røde og hårde som små ekstra, struttende toppe og Bettina selv stønnede dæmpet og kælent, alt mens hun kæmpede med Franks bukseknapper og lynlåsen, som havde valgt det helt forkerte øjeblik til at være ud til bens.
Hun klynkede af utålmodighed, indtil hun endelig vandt og i triumf kunne flå den ned, så bukserne løsnede sig og af sig selv sejlede ned om anklerne på Frank. Underbukserne stod ud som et telt, udspilet af hans voldsomme erektion, og Bettina lod begge hænder lukke sig rundt om bulen. Frank vaklede, så voldsomt virkede det på ham, og Bettina måtte støtte ham et øjeblik, til han fandt balancen. Hun så kærligt op på ham.
”Måske det er tiden at gå et andet sted hen, hvor vi kan få det mere behageligt?” spurgte hun med en hvisken, som om hun ikke risikerede at bryde øjeblikkets magi.
Frank nikkede. Det ville være rart at komme ned at ligge. Han trådte ud af bukserne og lod dem ligge, hvor de var faldet. Bettina droppede nederdelen ved siden af og kun iført trusser og strømper fulgtes de tæt omslynget op ad trappen til Bettinas soveværelse på første sal.
Vel indenfor fik hun lige tændt lyset, inden de dejsede om på sengen og genoptog aktiviteterne fra nedenunder. Frank fandt igen brysterne og begge Bettinas hænder smuttede ned til den store bule, som hun snart fik gjort endnu større med intenst kæleri.
Snart kunne Bettina ikke holde sig tilbage mere, og med ivrige hænder fik hun trukket underbukserne så meget ud og ned, at det store lem dirrende kunne springe ud i friheden. Ved fælles hjælp forsvandt underbukserne snart ned på gulvet.
Frank kunne næsten ikke få nok af de skønne bryster, som var ren, uforfalsket fryd at lege med, men Bettinas hænder på hans lem fik ham til at gå videre i teksten. Han var spændt på, om Bettinas skød var lige så perfekt som resten af hende; det ville han snart opdage. Han lod hånden glide ned over den varme mave og nød, hvordan håndfladen ubesværet strøg hen over den glatte hud. Da han nåede trussekanten, fulgte han den ud på hoften, inden han lod hånden glide ned på det silkeglatte inderlår.
Bettina glemte et øjeblik alt omkring sig, Franks hånd og det den gjorde optog hele hendes bevidsthed, men så genoptog hun kæleriet op og ned langs det hårde, stangstive skaft, som dirrede og dunkede med pulsslaget. Små dråber sivede ud gennem den lille revne i hovedet. Hun satte en finger på revnen og fordelte den glatte smørevæske ud over det næsten blottede hoved. Det føltes sjovt og det øgede fornøjelsen, at Frank havde mere end svært ved at ligge stille, mens hun gjorde det. Da det hele var godt fedtet ind og glinsede i lyset, blev det også lettere at trække forhuden frem og tilbage over det nu velsmurte hoved. Hun var glad for, at hun havde fået tændt lyset. Hun ønskede ikke at gå glip af også at nyde denne dejlige mand med både syns-, føle- og smagssans.
Frank var også glad for, at han kunne se Bettina og hendes flotte krop, som hun lå der ved siden af ham, kun iført små mørkerøde trusser, der egentlig medvirkede til at understrege hvor flot skabt hun var. Trods det var hans næste handling blidt at skubbe dem ned over hofterne, så den mørke trekant på venusbjerget blev afsløret. Han var glad for, at hun ikke var barberet dernede, han havde altid foretrukket naturlig behåring frem for skaldethed. Hånden dirrede af lutter ophidselse, da han lagde den på dusken og purrede rundt i de bløde hår. Bettina løftede underlivet imod ham og sagde på den måde ”velkommen, kom endelig nærmere…” Frank tog mod invitationen og lod hånden glide længere ned. Hårene kildede først håndfladen og derefter håndleddet, da fingrene fandt ind og ned mellem de let spredte lår, hvor der var varmt og fugtigt.
Bettina stønnede dæmpet, da hun mærkede Franks blide fingre glide ned langs skamlæberne. Det var alt, alt for længe siden, hun havde følt andre fingre end sine egne i det område, og fornemmelsen var lige ved at få hende til at komme. Mavemusklerne spændtes, og hun pressede skødet mod Franks hånd, hun ville have mere, meget mere! Og Frank var manden til at give hende det, hun ønskede, for hans eneste ønske lige nu var at gøre det så godt for Bettina, som han kunne. Hans egne lyster gled for en stund i baggrunden, da han fornemmede, hvor stort Bettinas behov var og hvor meget hun trængte til en mands kærtegn. Hans fingre gled rundt, og da de var blevet glatte af hendes safter, hvilket ikke tog lang tid, skilte han forsigtigt hendes skamlæber og to fingre fandt ind i revnen og bevægede sig op mod kilderen.
Bettina gispede, og hele underkroppen hoppede, da han fandt den og lod fingerspidserne cirkle rundt om den. Hun tog hårdt fat om hans arm, altså den arm som ikke var aktiv i hende skød, idet hans berøringer fik længe ventede lystfornemmelser til at brede sig som ild i legeme og sjæl. Hun følte det, som om hun brændte op under hans kærtegn, og hun elskede ham for det. Den ene del af hende sagde: Gid han aldrig ville holde op, mens den anden higede efter udløsning af de spændinger, som havde hobet sig op i den underernærede krop.
Frank var overrasket over hendes voldsomme reaktion, hun virkede så tændt og spændt, nærmest som om hun ikke havde været sammen med en mand meget længe, men det var svært at tro med en så flot pige. Hun måtte da uundgåeligt blive jagtet af alverdens mandfolk – men måske hun lige som ham selv ikke var til tilfældige forhold, men ventede på den helt rigtige. Hans hjerte svulmede; hvis det var rigtigt, ja så var han heldigere, end han på nogen måde kunne håbe på at være for Bettina var alt, hvad han havde drømt om og mere til.
Uden at stoppe sin kælen for Bettinas våde mis, fik han bevæget sig ned og ind mellem hendes nu vidt spredte lår. Åbent og glinsende vådt lå hendes skød lige foran ham, lige så perfekt skabt som resten af hende, de små skamlæber var næsten uden folder, de store naturligt nok mere kødfulde og han gættede på, at normalt ville lukke tæt sammen om skødet indre dele. Men lige nu var heldigvis langt fra normalt. Han rakte tungespidsen frem og lod den glide op langs den ene skamlæbe og ned langs den anden, akkompagneret af Bettinas opmuntrende, høje klynk af ophidselse.
Bettina overgav sig betingelsesløst til hans kærtegn, som løftede hende til højder, hun alt for længe ikke havde været i. Hun stønnede højt og gispede, da hans fingre og tunge fandt hendes krops følsomste punkt, hendes opsvulmede klit, hvis spids lige akkurat stak frem mellem det forreste af skamlæberne, og da han blidt og forsigtigt sugede den ind i munden, undslap der hende et lille skrig, for det var næsten uudholdeligt dejligt.
Hendes krop rystede og dirrede voldsomt, og da han lod tungefladen massere hele området på og omkring klitten, blev det for meget for Bettina. Hun gik helt i bro, da alle dæmninger og hæmninger brast og hun overgav sig til den vildeste – og bedste – orgasme, hun kunne erindre at have fået. En strøm af klynk, jamren, støn og gisp kom fra hende, kun afbrudt af de korte øjeblikke, hvor hun måtte tage luft ind for ikke at kvæles helt i lysternes fuldkomne udløsning.
Bettina havde ingen fornemmelse af, hvor længe orgasmen rasede gennem hendes krop, men da den slap sit tag, lå hun tungt åndende på sengen med lukkede øjne, mens hun nød eftergløden og Franks blide hænder, som kælede for hendes afslappede krop.
Da hun så op, kigge hun lige ind i Franks dejlige brune øjne, som så ømt på hende. Hun smilte kærligt til ham, lagde hånden på hans nakke og trak ham ned til et langt, lidenskabeligt kys, et ”tak fordi du gjorde det så fantastisk godt for mig” kys. Bagefter sagde hun det med ord, selv om det var nyt for hende at udtrykke den slags så åbent, men sammen med Frank følte hun sig fuldstændig tryg og ligeglad med, hvad ”man” gør og siger. Frank skulle vide, hvor vidunderskønt det havde været.
Frank svarede ærligt tilbage, at det havde været en udsøgt nydelse med en så dejlig pige, og at han ikke var sikker på, hvem der havde nydt det mest.
Bettina smilte, hun vidste godt, hvad svaret var, men det var sødt sagt. Hun lagde en hånd på hans lem, som havde tabt noget af stivelsen, men hun havde dårligt rørt ved det, før det igen svulmede til fuld, imponerende størrelse. Hun så ned på det, det var nok det største lem, hun havde set, og trods den nylige udløsning begyndte det igen at krible og sive i underlivet. Hvordan ville det mon føles at blive spilet grundigt ud at sådan en stang? Det ville hun heldigvis meget snart få at vide, for det var vist Franks tur til at nyde, nu hun åbenbart allerede var klar til noget mere ”sjov i gaden”. Hun trak ham ned til et nyt kys, denne gang et noget heftigere et af slagsen, som for alvor fik safterne til at flyde hos hende. Hun var klar! Nu skulle det være; den endelige forening med lækre, veludrustede Frank.
Frank blev blidt men bestemt skubbet om på ryggen, hvad han bestemt ikke havde noget imod. At blive redet af en flot og køn pige var noget, han forstod at sætte stor pris på, og med Bettina i sadlen var der lagt op til et ridt, han aldrig ville glemme.
Bettina skrævede ind over ham og fik sat sig til rette over det knejsende lem, som snart skulle opsluges af hendes skede, der også trængte til at opdage, at den lange, ufrivillige pause var forbi og at glæden var vendt tilbage. Hun tog fat med hånden og fik lemmet i den rigtige vinkel, hvorefter hun langsomt sænkede sig, til hun mærkede hovedet trykke mod skamlæberne for derefter at glide ind mellem dem. Forventningen dirrede i hendes krop, næsten to års cølibat sluttede nu, men hvis gevinsten var Frank, havde det været ventetiden værd.
Hun gav sig millimeter for millimeter, presset mod skedeindgangen øgedes pinefuldt langsomt, til det endelig blev for meget, og det store hoved gled indenfor. Bettina gispede. Du Godeste, hvor var han dog stor. Hun sad stille et øjeblik for at absorbere fornemmelsen, inden hun lod endnu et stykke Frank komme indenfor i varmen og væden.
Frank var ved at gå til. Det var så forbandet dejligt endelig at være på vej op i en kvinde igen, og så gav Bettina sig så frygtelig god tid. Han var dog godt klar over, at hans udrustning ikke hørte til de mindste af slagsen, så han beherskede sig og lod Bettina selv bestemme tempoet, i hvert fald indtil videre.
Bettina følte med en gysen af fryd, blandet med en anelse ængstelse, hvordan hendes skede stykke for stykke blev udvidet, som den aldrig havde været udvidet før. Det var vildt, og hun var ikke sikker på, at hun kunne rumme den, før hun mærkede Franks underliv mod sit. Så var den endelig i bund, og hun var sikker på, at hvis den bare havde været to millimeter længere, var den fortsat op i livmoderen.
Hun gav sig igen nogle sekunder til at vænne sig til den overvældende fornemmelse af udspilethed, før hun lettede sig og lod kalorius slippe næsten helt ud.
Frank var i den syvende himmel. Bettina var helt ustyrligt stram og snæver, han kunne ikke erindre, hvornår han sidste havde følt sig sådan i klemme, men det var helt vildt lækkert. Han kunne næsten ikke ligge stille under de første langsomme op-ned bevægelser, Bettina lavede, men det var nok bedst at lade hende køre løbet, indtil hun var godt varmet op og glidevæsken kommet rundt alle steder. I stedet lagde han hænderne på de smukke faste bryster og nussede dem og de hårde, opsvulmede vorter.
Efter de første otte til ti ture havde Bettina så nogenlunde vænnet sig til det store, hårde lem, og den første usikkerhed blev erstattet af en lystfølelse, som bedre end noget fortalte hende, at størrelse virkelig betød noget, i hvert fald når den var så stor som Franks. Hendes skedevægge blev masseret intensivt, og kilderen fik også sin del af det sjove, så hun snart stønnede og gispede for hvert hop.
Frank læste hende korrekt og begyndte så småt at støde imod, møde Bettinas ned med sit eget op, så lemmet trængte så højt op som muligt. Det var som at spore en hest, hun begyndte at hoppe op og ned i et stadig hastigere tempo og lydniveauet steg betydeligt. Frank havde ikke før været ude for en pige eller kvinde, som så åbenlyst gav udtryk for sin nydelse, men han kunne lide det og det ansporede ham yderligere.
Bettina havde et problem. Hun kunne mærke, at det allerede var ved at trække op til en ny orgasme, og det var jo dejligt, men hun havde på den anden side ikke lyst til at ridtet skulle være slut så hurtigt. Hun prøvede at sætte farten lidt ned, men kroppens krav vandt, så hun var hurtigt oppe i tempo igen. Hun havde ingen fornemmelse af, hvor langt Frank var fra sin orgasme, men hun kunne simpelthen ikke vente længere nu. Med høje klynk satte hun spurten ind.
Frank kunne mærke de første trækninger i skedevæggene og gjorde sit ved at øge kraften i sine modstød. Bettina jamrede og vred sig på hans pæl, indtil hun pludselig udbrød: ”Åh ja, nu kommer det. Åh, det er så godt. Åh jaaa… Arhhh…” Derefter stivnede hun fuldstændig et kort øjeblik, for derefter at hamre hofterne helt ukontrolleret ned mod Frank, imens hun jamrede sig gennem en ny heftig orgasme.
Frank var tæt på at være en smule chokeret. Han regnede sig ikke for nogen superelsker, og nu havde han allerede fået Bettina til at komme to gange efter hinanden i, hvad der kun kunne betegnes som fuldblods orgasmer. Enten var hun ekstremt underernæret, eller også passede de perfekt sammen. Han gættede på det første og håbede på det sidste.
Bettina skvattede sammen på Franks bryst, da orgasmen var ovre og lå fuldstændig udpumpet og gispede efter vejret, men dog helt bevidst om at Franks store lem stadig var dybt begravet i hendes sitrende skede. Hun havde aldrig før prøvet at komme to gange, med Torsten havde hun ofte skullet være heldig for overhovedet at få en, før han sprøjtede og lagde sig til at sove uden tanke for hende. Og nu havde Frank givet hende to ovenud vidunderlige på kort tid uden selv at komme, det var næsten ikke til at tro. Ham ville hun gøre alt i sin magt for at holde på, han var simpelthen den perfekte mand for hende.
Frank lå stille og holdt om Bettina, nød nærkontakten og bare det at holde om en skøn kvinde. Han nussede hende blidt i nakken og på kinden, til hun var kommet helt til sig selv, og løftede hovedet og smilte til ham. Han så, at hun havde små tårer i øjenkrogene, og blev helt nervøs for, om det havde gjort ondt på hende.
Bettina læste hans blik og rystede på hovedet. ”Det er af glæde, ikke andet.” Hun smilte og kyssede ham. ”Det var så dejligt, at jeg slet ikke kunne lade være.” Hun lod ømt hånden glide hen over hans kind. Så bevægede hun æggende hofterne, så lemmet gled rundt i hendes indre og smilte igen, denne gang med glimt i øjet. ”Men hvad gør vi ved den? Kan du bare blive ved?” Frank smilte tilbage. Han var selv forbavset over, at han havde kunnet holde sig, når han tænkte på den behandling, Bettinas stramme skede havde givet kæppen, men den havde altså holdt tappert stand. ”Skal vi ikke bare prøve og se?” foreslog han med et lille grin.
Bettina rystede undrende på hovedet. Hun vidste ikke, hvor meget mere hun kunne klare, men hendes krop havde reageret omgående på hendes bevægelser, og ny lyst vældede op i hende. Så pyt da, tænkte hun, om ikke andet så bliver det en død i skønhed. Hun kyssede ham lidenskabeligt og nikkede så. ”Lad os det!” De rullede rundt, så Frank lå øverst. Stille og roligt begyndte han at bevæge sig, indtil han var sikker på, at Bettina stadig var tændt, og at der ikke manglede smørelse. Ingen af delene måtte han vente længe på, idet Bettina hurtigt fandt hans rytme, og lemmet gled, trods den snævre skede, ubesværet ind og ud. Han støttede på albuerne og lod hofterne arbejde, så han kunne kysse Bettina, imens han stødte frem og tilbage. Bettina sukkede først stille, så klynkede hun for derefter at gå over i en stønnen, efterhånden som kroppen reagerede på det gode, Frank og Franks lem gjorde ved hende. Hun slog armene om hans krop og lårene om hans hofter for at kunne være så tæt på ham som muligt, mens ren, uforfalsket nydelse endnu en gang byggedes op i hendes krop.
Frank var begyndt at få prikker for øjnene, så intenst nød han at elske Bettina, at mærke hvordan hans lem blev krammet af hendes stramme skede, hver gang det gled op, og hvordan der nærmest blev vakuum, når han trak sig ud igen. Det var vildt, det var liderligt, og det var skønt som intet andet, Frank havde oplevet.
Det var også ved at blive for meget for ham, og Bettinas vilde omfavnelse gav ham også følelsesmæssigt et ”kick”, som medvirkede til at han snart kunne mærke, hvordan det begyndte at stramme og snurre i underlivet og ned gennem rygraden. Han satte tempoet op for at få det fulde udbytte at det der snart ville ske, og Bettina fulgte ham begejstret. Hun vidste, at nu skete det endelig. Frank var ved at komme, og det ville ske dybt inde i hende, hvilket var en jublende dejlig tanke. Hun kunne næsten ikke vente på at følge hans spasmer og mærke, hvordan han fyldte hende med varm sæd Hun bøjede i hofterne og tog imod hans efterhånden kraftige stød, fik ham til at gå helt til bunds hver gang.
Frank brummede som en gammel bjørn, da han mærkede presset overstige modstanden og orgasmen begynde. Han hævede sig op på strakte arme, så han kunne støde virkelig dybt i de sidste tre-fire heftige stød, inden den første stråle sæd sprøjtede ud i Bettinas hede indre. Han gav et brøl fra sig, da det skete og gik helt amok med stød så kraftige, at sengen knagede og gav sig voldsomt. Bettina fulgte ham op mod stjernerne; ude af stand til at modstå det næsten dyriske angreb kom hun igen, da hun mærkede Franks sæd sprøjte ud af ham og op i hende og hørte hans kvide. I skøn forening vred kroppene sig i deres første fælles udløsning, og den grænseløse nydelse fyldte dem begge på deres vej ud i universet, hvor sole eksploderede og alt var klart lys og lykke.
Da de kom til sig selv igen, var Bettina og Frank helt klar over, at de havde oplevet noget enestående, de aldrig ville glemme – en total, fælles glæde og tilfredsstillelse.
De lå længe og småkyssede og kælede blidt med hinanden, for øjeblikket fysisk tilfredsstillede, men med lyst til hele tiden at røre ved den anden. Til sidst overmandede søvnen dem dog og de gled ind i drømmeland.

Da Bettina vågnede, var der helt stille i huset. Hun løftede forsigtigt hovedet og så hen på den side af sengen, hvor Frank lå – eller burde have ligget, for der var ikke nogen Frank. Forbavset rakte hun en hånd over for at mærke, om sengen var varm, men den var kølig. Der havde ikke ligget nogen i den i et stykke tid.
Bettina puttede ansigtet ned i sin pude og kneb øjnene sammen. Tårerne brændte bag øjenlågene, og et lydløst hulk gennemrystede hende. Frank havde ellers været så dejlig, følsom og betænksom, og han havde lovet ikke at gå, før de havde fået sagt farvel.
Og nu havde han også svigtet hende, ganske som hun var blevet svigtet før. Rådne mandfolk! Blev hun dog aldrig klogere? Hun var så optaget af at have ondt af sig selv, at det varede et øjeblik, inden hun registrerede, at lyset i værelset var blevet tændt. Overrasket satte hun sig op i sengen. I døren stod Frank, kun iført en bakke med kaffe, ristet brød, marmelade og service. Et åndeløst sekund stod hendes hjerte stille, så smeltede hun væk i hans dejlige, brune øjne. Han havde alligevel ikke forladt hende, tværtimod havde han været nede og sørge for morgenmad til dem! Bettina sendte ham et strålende lykkeligt smil, som han gengældte med varme. Han så på hende, som hun sad der i sengen med blottet overkrop, for dynen var gledet af hende, da hun satte sig op. Hvor var hun altså en dejlig pige, både køn, varm og lidenskabelig. Han mærkede uden at skamme sig, hvordan hans lem begyndte at rejse sig, mens han stod og så på de flotte, faste bryster, det pokkers kønne ansigt og tænkte på den forgangne nats glæder. Med Bettina føltes alt så dejlig naturligt, og han havde ikke den mindste lyst til at skulle videre, han ville meget hellere blive her hos Bettina. Hvad mon hun ville sige, hvis han spurgte, om han måtte blive julen over? Bettina bemærkede også rejsegildet, hendes smil blev varmere og øjnene fik glød, mens hun mærkede de vellystige sammentrækninger i underlivet. Det smukke handyr ville ikke slippe herfra foreløbig, det skulle hun nok sørge for! Hvad ville han mon sige, hvis hun spurgte, om han havde lyst til at blive og elske med hende under juletræet i aften? De kunne være hinandens julegave… Det blev en lang, glædelig jul og et godt nytår med masser af kærlighed!