Det var det vi kaldte hende i skolen: Klamme Karin. Søde var vi ikke, men vi var børn og de voksne ignorerede vores brutalitet og tilsyneladende påvirkede det ikke Karin at vi konstant mobbede hende. Jo, nogle gange flæbede hun, men ikke over de grimme ting vi kaldte hende, men over småting.
Den verden som vi ikke rigtig kunne se, men måske ane, var at Karin kom fra et rigtig møghjem. Hun boede alene med sin mor, der elskede flaskerne højere end Karin. Hun var lille og spinkel, gik i beskidt tøj, var generelt uvasket. Indtil femte eller sjette klasse var det ikke ualmindeligt at se hende med indtørret snot i fjæset. Hun tissde også i bukserne - helt op i femte klasse tror jeg. Klamme Karin var en del af vores barndom - lige indtil hun forsvandt.
En dag kom hun ikke mere i skole. Lærerne fortalte at der var sket en ulykke, Karins mor var død og Karin skulle bo hos sin moster et andet sted i landet. Og der forsvandt Klamme Karin ud af vores liv og vi tænkte pinligt lidt på hende bagefter.
Jeg gjorde folkeskolen færdig, tog på efterskole i 10. klasse og skulle på gymnasiet bagefter. Men ikke i den by jeg kom fra. Mine forældre havde benyttet sig af mit år på efterskole til at flytte - på grund af noget med arbejde.
Den første dejlige solskinsdag i gymnasiet blev vi delt ind i klasser, hver klasse fik nogle tutorer. Og der kom chokket. En af mine tutorer var Klamme Karin. Mit hovede blev fyldt med oceaner af dårlig samvittighed og jeg var ganske pinligt berørt over at møde hende og håbede næsten at hun ikke ville genkende mig.
Først i anden ombæring af tanker gik det op for mig, at hun ikke var Klamme Karin. Hun var bare Karin. Der var ikke noget klamt over den pige, der stod i samme lokale som mig og pjattede med en dreng, der også var tutor. Der var slet ikke noget klamt over hende. Hun var blevet høj, lange slanke ben, en slank krop med tydelige hofter og talje. Under det smarte tøj kunne man ane et par velproportionerede bryster inden blikket gled videre op til hendes lange slanke hals og det kønne, nej ikke kønne, men smukke ansigt, der var rammet ind af et langt glat lyst hår. Klamme Karins hår havde altid været været uglet og sjusket.
At se hende på den måde medførte en ny følelse i min krop. Den dårlige samvittighed blev blandet med en blanding af begær og forstadiet til forelskelse. Nu var der yderligere en grund til at jeg håbde hun ikke genkendte mig. Jeg håbede virkelig at hun slet ikke kunne huske mig, men at hele hendes barndom bare var en lang tåget dårlig erindring.
I samme øjeblik ramte hendes blik mit og hendes ansigt lyste op i det smukkeste inviterende smil, der nogensinde havde ramt mig. Jeg blev blød i knæene, mine indvolde slyngede sig rundt mellem hinanden i en blanding af begejstring over smilet og bekymring over den tydelige genkendelse der havde været i hendes blik.
Ved først givne lejlighed kom hun hen til, gav mig et kærligt knus og fortalte at hun havde set mit navn allerede på klasselisten. Hun gjorde mig også opmærksom på at jeg dog var vokset ganske meget siden sidst - altså i 7.klasse. Og det gik op for mig, at hun måske ikke var den eneste der havde forandret sig.
Det tog cirka tre minutter, så var jeg dybt forelsket. En halv dags tid gik jeg og forestillede mig at det her kunne blive det store eventyr; den grimme ælling bliver til en smuk svane og prinsen fra andegården kommer flyvende, eller sådan noget. Men så rendte vi på en fyr, der med stor selvfølgelighed gav Karin et knus og et kys. En kæreste, hun havde en kæreste, selvfølgelig havde hun en kæreste. Hvordan skulle hun kunne undgå at have en kæreste. Det var karma eller sådan noget. Straffen for min opførsel, at jeg skulle se hende igen, forelske mig og alligevel ikke kunne opnå hende. Men hvorfor var det kun mig der skulle straffes, hvad med alle de andre, der havde mobbet hende?
Vi blev alligevel venner. Det var ikke mig, der i mangel af bedre muligheder pressede mig ind i hendes liv. Det var hende der insisterede. Logikken ville ellers sige at alt hvad der mindede om en ubehagelig fortid skulle holdes på afstand, men det med Karin var det anderledes. Hun opsøgte mig, tog mig ind i sin kreds, ikke at jeg ikke havde mine egne venner, men hendes venner blev også mine venner.
Alligevel var det tydeligt at der var en klump mellem os. Vi snakkede om nutiden, fremtiden, men ikke om fortiden. Vi nævnte aldrig vores fælles skoletid. Heller ikke overfor andre, ikke engang vores bedste venner, nævnte vi at vi havde gået i klasse sammen. Hun var en glad pige, uden en fortid og jeg mindede hende ikke om den. Men jeg havde på fornemmelsen at emnet måtte komme op en gang.
Hendes kæreste forlod hende og ikke en gang det påvirkede hende voldsomt. Hun var selvfølgelig lidt trist, men det gik over efter et par dage. Jeg troede ikke længere helt på hendes tilsyneladende ubekymrede væsen. Der måtte være noget andet i hende også.
Det var i sommerferien, kort efter det med hendes kæreste. Vi havde været i biografen og gik hjem i de aftenstille gader. Jeg spurgte hvordan hun kunne tage det så let at hendes kæreste havde forladt hende. For første gang så jeg et andet ansigtsudtryk ved hende. Ligeså smuk, men med en alvor som 18 årige ikke plejer at have. “Fordi det ikke betød noget”, sagde hun og holdt pause. “Ikke i forhold til alt andet”. Vi gik lidt videre. Ind i en lille park, satte os på en bænk. Noget skulle siges. Og det var vist mig der skulle sige det. Jeg havde en fornemmelse af at det her ville blive et af de afgørende øjeblikke i mit unge liv, hvis jeg altså gjorde det rigtige. Jeg vidste bare ikke hvad det rigtige var.
Jeg tog hendes hånd. Hun lod mig gøre det. Vi kiggede begge ligefrem. “Undskyld”, sagde jeg. Hun klemte min hånd. Jeg kiggede på hende, en tåre løb ned ad hendes kind. Jeg trak vejret, for at sige noget om dårlig samvittighed, folkeskolen, ligegyldighed overfor hvad der var sket med hende. Men allerede inden jeg havde åndet ind sagde hun bare “Schh”. Jeg åndede ud igen. Vi flettede fingrene. Hun kiggede på mig. Der var flere tårer i hendes ansigt. Men hun var stadig smuk. Så kyssede hun mig.
Det var en elektrisk smuk følelse. Jeg havde kysset før - det havde været i forbindelse med begær, seksuel lyst - på en eller anden måde. Det her kys var anderledes. Hun rejste sig op og trak mig med. Vi sagde ikke mere, men gik bare. Hjem til hende, hvor hun boede i kælderen i sin mosters hus. Ind på hendes værelse.
Der var ikke flere tårer, ikke flere ord. Kun krop. Vi kyssede igen. Beslutsomme kys. Lange kys, dejlige kys. Jeg trak hendes t-shirt af hende og hendes nøgne bryster poppede frem. Små, smukke, med mørkerød lille brystvorte. Jeg klemte om dem, kyssede hendes lange hals, trykkede let på en brystvorte. Vi gik over til sengen, hun krængede sin jeans af og hoppede ned under dynen med et lille fnis - mens jeg selv kæmpede med tøjet. iført boxershorts kravlede jeg under dynen til hende.
Begærligt kyssede vi videre. Vi nærmest prøvede at spise hinanden, vores tunge dansede tango, can-can, jitterbug, hiphop, whatever, altsammen på én gang. Imens vandrede nysgerrige hænder over kroppe. Jeg mærkede hendes glatte perfekte hud, ryggens varme og lette fugt fra sveden, baldernes fantastiske blødhed og runding. Jeg gled ind under trussernes silkede stof og fandt det sted hvor den ene balde forsvinder og den anden begynder. Jeg slikkede hendes velsmagende brystvorter og glemte alt andet i hele verden end nuet.
Jeg trak trusserne af hende, mærkede fugten fra hendes fisse, de små stubbe af hår, der vidnede om en glatbarbering der var ved at dø. Hun sukkede langsomt og nydende, da jeg placerede min hånd der og med fingrene skilte skamlæberne fra hinanden. Hun pressede mit hovede mod sin barm, mens mine fingre undersøgte hver milimeter af kussen, knoppen, de små skamlæber, hullet, hvor en finger prøvende gled ind og blev mødt af tung vejrtrækning fra hendes mund.
Hun lagde sig på ryggen, med spredte ben. Jeg smed mine boxershorts og lagde mig ovenpå. Vi kyssede imens min pik af sig selv fandt vej ind mellem hendes kønslæber og blev omslugt af den fløjlsbløde kusse. Hun gispede da jeg trængte i bund, skød let ryg, hendes holder fast om min røv og hendes ben kravlede op over min ryg, så jeg trængte endnu dybere ind. Vi kyssede igen og en tanke i mit hovede sagde at dette her måtte være paradis. Paradis, en sandhed gik op for mig. Jeg havde syndet, dengang vi gik i skole sammen, i et år havde jeg været i skærsilden og var blevet pint ved at se hende sammen med sin kæreste, og alligevel tæt nok på til jeg kunne mærke hende. Jeg havde angret min synd og var nu lukket ind i paradis.
Tanken gav en nærmest meditativ virkning i mine rytmiske bevægelser i Karins våde fisse, mens hun lå og vred sig under mig, jamrende af liderlighed. Ligeså stille mistede jeg kontrollen, en orgasme var startet et sted og var ved at tage magten fra min bevidsthed, der ellers bare ville blive i processen for evigt. Karin fornemmede det. “Ikke inde i mig”, stønnede hun. Jeg tog det som et signal om at der kunne være utilsigtede konsekvenser, så jeg trak min pik ud, hendes hånd fandt den og ved den første lille berøring sprøjtede spermen ud i tunge kaskader og plaskede hendes smukke mave og bryster til. Hendes ene hånd tog hårdt fat i min pik og nærmest malkede de sidste dråber ud af den, mens den anden først gled rund i spermen, et syn der sendte blodet retur til mit falmende lem. Hun slap min pik og den hånd, der før havde holdt om den fandt ned mellem hendes egne ben, hvor den hidsigt gnubbede på hendes klitoris, mens den anden hånd fordelte min sperm ud over brysterne, inden en finger fandt frem til læberne, hvor hendes tunge titede frem og pillede en lile dråbe sæd af fingeren og lod den forsvinde ind i munden. Der kunne jeg næsten være kommet igen. Min pik stod stiv og klar og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre med den. Hun virkede ikke til at have brug for mig lige nu. Men der tog jeg fejl. “Knep mig igen”, skreg hun hviskende og jeg pressede pikken ind i kussen igen, samtidig med at hendes klitorisgnubbende hånd bankede ind i mit skamben. “Hurtigere”. Jeg øgede tempoet til noget hysterisk, mens jeg var overvældet af liderlighed ved at se hende gnubbe sig selv, samtidig med at hun masserede sin bryster. Og så kom hun.
I et sekund pausede hele verden, hun løftede sin krop og fra sengen og pressede sin kusse i bund over min pik, mens den ene hånd klemte et bryst af al kraft, og den anden bare blevet presset ned i skridte på hende selv. Og så kom lyden, den indestængte orgasme, der hulkende, stønnede, skrigende, undslap sit fængsel og fandt friheden inden den døde ud. Hun faldt sammen under mig, jeg trak mig ud, stadig med strittende pik, der var lidt uforstående overfor afbrydelsen.
Vi lå lidt, sagde ingenting. Jeg holdt om hende, hun puttede sig ind til mig. Hendes hånd fandt min pik der modstridende var på retræte, men ved den venlige berøring straks gjorde honnør. Hun fniste lidt ved oplevelsen, men beholdt den i hånden. Kærtegnede den, drillede den. Den blev mere stiv end den nogensinde havde været før. Der var en masse indestængt liderlighed i min 18 årige krop og lige nu var det altsammen i de få centimeter der udgjorde mit forplantningsværktøj.
Hun skubbede mig om på ryggen og gled lidt ned i sengen. Hendes hovede nærmede sig min pik. Det her var bedre end jeg havde drømt om. Jeg havde fået blow-jobs før, men havde altid måtte bede om dem. Men ikke dennegang, ikke med Karin. Hendes varme bløde mund omsluttede min pik blidt og bestemt. Tungen spillede omkring hovedet, hun sugede, pustede, slikkede, nulrede inden hun begærligt i hurtigt tempo sænkede og hævede sit hovede omkring min pik. “NU”, gispede jeg for at advare hende, men hun overhørte det og lod mig eksplodere inde i hendes smukke mund. Sæden væltede ud af min pik, noget løb ned af skaftet, noget ned over Karins hage, mens resten forsvandt i en synkende lyd.
Vi var ikke færdige endnu. Trætte og egentlig tilfredstillede, rent fysisk, var vi mentalt ikke klar til at give slip på hinanden. Vi hvilede, kælede, snakkede, lå i ske og der trængte jeg så ind i hende igen. Egentlig smertede det lidt, men der var ikke andre måder at være tæt på hende, ikke så tæt. Det havde egentlig været nok at holde pikken stille inde i hende, men det var som om den bevægede sig af sig selv. Hun trak sig lidt væk, lagde sig på maven. Jeg lagde mig ovenpå. Hendes ben var samlet, hendes bagdel strakte sig lidt bagop. Jeg gled ind i hende igen, og lod mig synke ned over hende, nulrede hendes hår og nød hendes små støn ved hver bevægelse.
Men jeg kunne mærke at det ikke var helt godt. “Det gør lidt ondt”, sagde hun. “Har vist fået lidt for meget”, grinte hun. Jeg trak mig ud, men blev liggende ovenpå hende. “Vil du tage mig bagi?” lød det nærmest lidt undskyldende fra hende. Nå ja, selvom min pik gjorde ondt, kunne jeg vel godt det. Overraskende problemfrit gled min pik ind gennem hendes ringmuskel og ind i hendes røv. Hendes små støn blev højere, liderligheden blev tændt igen, det samme gjorde den ved mig. Med små forsigtige bevægelser bevægede jeg pikken frem og tilbage i hendes stramme hul. Og så, ud af det blå, blev orgasmen nærmest flået ud af mig. Gispende faldt jeg sammen ovenpå hende, gled ud og dejsede om på siden.
I dagene efter snakkede vi, rigtig meget, om fortiden. Hun fortalte om sit elendige liv, om hvordan skolen, på trods af mobberiet, havde været det rare sted. Hun havde en skarp hukommelse og kunne huske tilbage til de tidligere år, børnehaveklassen, før hun blev til Klamme Karin. Hun kunne huske vi havd leget sammen, noget jeg åbenbart havde glemt. Hun fortalte at hun var blevet lidt underlig til mode, da hun havde opdaget at jeg skulle være på samme gymnasium som hun. Men havde besluttet sig for at ligesom hun havde forandret sig, havde jeg også. Hun havde mærket min forelskelse med det samme, og havde egentlig fra startet været klar over resultatet, men havde ment at jeg måtte gøre mig fortjent til hende.
Så nu var jeg kæreter med Klamme Karin, eller i al fald hendes afløser - den rigtige Karin. Jeg overvejede hvad vores gamle klassekammerater ville sige, hvis de vidste det. Men egenlig var jeg ligeglad.
