Da vi kom hjem til ‘Hotel Ma Cheríee’ havde mor en overraskelse til mig: Vi skulle sove!
Hun har sikkert fornemmet, at efter nattens glæder med Li-Young havde hendes søn de samme lyster: Bare sove!
På vejen i taxien hjem til hotellet i nat havde mor spurgt: - Var det dejligt, Axel?
Jeg rødmede helt op til hårrødderne, da jeg svarede: Ja, mor! Det var helt vidunderligt. Men jeg ville alligevel hellere være hos dig...
- Snik-snak! sagde mor. Det, vi to har sammen, må alligevel snart have en ende. Du skal ud og prøve verden..også pigerne. Tænk, Axel! Hele verden er fuld af dejlige piger...så kan du ikke blive ved at...hænge i mors skørter.
Hun kunne vist selv høre, at ordene lød lidt forkerte, så hun slog straks over i et andet emne.
- Hvor mange Madonnafigurer har du efterhånden set her i Paris, Axel? 5 eller 10!
- Det er nok der omkring, mor. Alene i Notre Damekirken var der syv
- I morgen vil jeg overraske dig med endnu én...
- Åh nej, mor! Ikke flere kirker og ikke flere madonnaer, hvis jeg da.....
- Hende, jeg præsenterer dig for i morgen, vil du blive helt vild med. ‘Den sorte Madonna’! er ganske anderledes. Jeg var for træt til at protestere. Der var heldigvis mange timer til ‘i morgen’.

Solen stod højt på himlen, da jeg vågnede med en fornemmelse af ikke at være alene i min ‘gran lit’ - den franske dobbeltseng. Jeg troede, det var mor, som var blevet trængende og krøbet op til sin store dreng for at få et formiddagsput. Så jeg åbnede slet ikke øjnene. Drejede mig kun rundt til siden - imod den, som med sine blide fingre blidt og forsigtigt lå og legede med min pik. Dén var vågnet før jeg. Hidset op af disse lækre bevægelser fra en kvindehånd. Jeg lagde armen om den smækre pigekrop - jeg troede stadig, det var mor. Men da jeg tog hendes ene bryst i min hånd, blev jeg klar over, at det ikke var mor. Hendes bryster kendte jeg. Jeg slog øjnene op - og blev chokeret.
Med sin hånd om min pik, og jeg med hånden på den ene af hendes store, dejlige, struttende bryster, stirrede jeg lige ind i et par smilende pigeøjne - og et kulhamrende sort negerpigeansigt..
I det samme lød mors stemme henne fra toiletbordet, hvor hun sad med ryggen til og gjorde sig i stand. (Jeg var sikker på, at hun havde sat sig, så hun i det store, ovale spejl kunne følge med i, hvad der foregik i dobbeltsengen)
- Det er Maria, min dreng! Mor sagde det på fransk, så hendes ord blev tydeligvis forstået af negerpigen; hun rystede min halvstive pik med sin hånd - som om det var min hånd, hun sagde goddag til. Jeg kom til at grine - og gjorde nøjagtigt det samme ved hende lækre bryst.
- Bon jour, monsieur!
- Bon jour, mademoiselle!
Jeg tog det for givet, at Maria nok ikke var nogen ‘madame’. Det skulle vise sig, at jeg havde taget fejl. Hendes mand var førstesekretær ved det regeringskontor, der ‘tog hånd om’ kolonistyret i Fransk Ækvatorialafrika. Nok med et lidt hårdere greb, end det, Maria lige nu havde om Aases 15-årige søn fra ‘le petit Danemark’.
Samtalen blev ført på fransk. Mor fortalte kortfattet, at Maria og hun havde været veninder under mors månedlange ophold i Paris for mange år siden. De havde holdt forbindelsen ved lige gennem alle årene. (det var forklaringen på de mange breve til mor med franske frimærker på). Mor vidste, at Maria blev forsømt af sin franskfødte ægtemand i karrierediplomatiet, og havde så - sagde hun - sagt ja, da Maria forsigtigt havde spurgt, om hun kunne låne mig - og straks øjnet chancen for på én gang at glæde sin søn og sin veninde med lidt sengesamvær.
Mor rejste sig, tog sin lette frakke på - hun var meget elegant - og sagde, idet hun tog i dørhåndtaget:
- Jeg er lige ved at være lidt misundelig på Maria over, at hun får dig for sig selv hele dagen ja, og natten med, hvis I vil. Jeg kommer under ingen omstændigheder tilbage før i aften. Bliver I tørstige står der mineralvand på bordet og to flaske rødvin i skabet plus den, Maria og jeg lige har fået hver et glas af. Bliver I sultne, så lad Maria vise dig nogle spændende madsteder i nabolaget.
Og så var jeg alene med den både til gården og til gaden overdådigt udstyrede negerdame.

Jeg var 15. Maria var 34, et år yngre end mor. Jeg var 175 cm høj. Maria nok nogenlunde det samme. Slank og sort som ibenholt. Hun havde et barn, en pige. Grunden til, at hun ikke havde en børneflok på 10 var i hvert fald ikke manglende interesse for den akrobatik, der normalt fører til dem. Hun var så sandelig ikke nogen tung-at-danse-med-kvinde. Lige nu havde jeg nok at gøre med at holde styr på mors ‘Den sorte Madonna’.
I de mange år, der er gået siden, har jeg så tit hørt mænd fortælle utrolige beretninger om, hvor vilde i varmen, negerpiger er. De fleste har det kun på 2.og 3.hånd. Jeg har altid siddet tilbagelænet med et stille smil om munden, når den snak er gået mand og mand imellem. Skulle nok vare mig for at lufte min førstehåndsviden. Den stammede fra en tid, som jeg med min daværende alder ikke kunne tillade mig at fremføre noget om.
Men så meget er sandt og vist: Selv de vildeste beretninger - virkelige eller fantasi - overdriver ikke. Maria fra Fransk Ækvatorial Afrika var det vildeste vilde i en seng, jeg har oplevet.
Ingen grund til at gå i detaljer. De kan alligevel ikke beskrives tilstrækkeligt varmt, vildt og vådt med ord - og har i det hele taget meget lidt med mit selvvalgt begrænsede emne at gøre: incest og sexuel omgang med mindreårige. Bortset selvfølgelig fra, at det var min mor, der her optrådte i rollen som koblerske (vel også en slags incest?), og at jeg jo med mine kun 15 år stadig var regnet som mindreårig. Jeg tager derfor kun de detaljer med, som direkte berører mit emne.
Mor var dårligt nok ude af døren, før Maria kastede sig over mig. Jeg var endnu døsig og lidt træt efter nattens strabadser i bordellet, men pikken stod, og Maria var ikke sen. Hun satte sig op på mig og red, spiddet på min stive drengepik, sig selv til den ene voldsomme udløsning efter den anden. Sveden drev ned ad den sorte skønhed, mens hun skaffede sig selv...ja, jeg talte dem ikke, men hvis jeg siger 6-7 udløsninger i løbet af en halv time, er det i hver fald ikke det mindste overdrevet.
Jeg fornemmede, at det stort set var lige meget, hvilken pik, Maria havde sat sig på. Det gode ved min var dels, at den overhovedet var der, dels at 15-årige unge mænds virilitet kan holde længere. Og så havde mor måske netop valgt denne dag, fordi hun vidste, at efter natten med Li-Young kunne jeg sikkert forventes at kunne ‘holde mig’ længere end nogen anden.
Det gjorde selvfølgelig helt vidunderligt at komme under Marias behandling - manipulation kan man vel ikke kalde det - og de liflige gysninger, som uafladeligt gennemrislede min krop, styrket ved synet af den høje, flotte negerpige og de svajende, vippende, hoppende, sorte bryster lige foran mine øjne, gjorde det yderligere pikant. Men på et eller andet tidspunkt nærmere udløsningen sig også hos mig. Jeg mærkede det længe i forvejen. Jeg véd ikke, hvorfor jeg ikke havde lyst til at sende sprøjtet opad - det havde jeg bare ikke. Jeg ville sende det nedad - jeg havde opdaget, at det gjorde meget mere godt i udløsningsøjeblikket, når jeg lå øverst, eller stod bagest, i samlejet.
Med en hurtig bevægelse, og uden at lade pikken smutte ud af den sjaskvåde, saftdrivende, sorte kusse, fik jeg Maria vendt om på ryggen. Og så hamrede jeg mit trængende lem så dybt op i denne vidunderlige negerkælling, at hun gav en næsten gurglende lyd fra sig. Jeg nåede vel at give hende 4-5 dybe stød, før udløsningen banede sig vej fra nosserne, gennem sædstrengene og pikskaftet ud i hovedet, hvor sædklumpen (sådan føltes det) samlede sig til ét eneste gigantisk sprøjt.
Jeg tror, det var selve sprøjtet - eller måske den voldsomme forstørrelse som hoved og skaft får just i dét sekund, som gjorde det: Maria kom endnu en gang - og hun havde ingen hemninger. Hun skreg sin vellyst ud, så jeg ikke var i tvivl om, at mor måtte have bestukket portieren, endda overordentligt generøst. Ellers ville han have tilkaldt både politi og brandvæsen. Selv på "Hotel Ma Cheríee" med sit klientel af ‘det lettere kavalleri’ og deres tilsvarende ‘lette kvallerister’, må Marias hyl have overgået alle de ellers velkendte daglige og natlige vellystudbrud i denne lastens hule.

Nu ville enhver normal pik have fået en gang tvungen afslapning. Men i dette tilfælde viste det sig, hvad det er der gør negerfisse så attraktivt: Maria vendte det hvide ud af øjnene - det havde jeg set hende gøre hver gang den gik på hende. Men lige nu så det ud som om øjeæblerne aldrig ville vende tilbage til deres udkigsposter. I Marias skede begyndte en gang convulviske bølgebevægelser, som masserede mit lem fra det øjeblik, hvor nedtællingen på denne menneskelige afskydningsrampe nåede 3-2-1-zero! Det var som tusinder af små på én gang bløde og hårde læber suttede på min pikspids. Maria havde slynget sine lange, sorte ben omkring min bagdel, og samtidig med, at hendes indre gav mig ufattelig liderlig massage, strammede hun grebet om mine balder, så jeg er lige ved at tro, at nosserne blev presset med ind.
Og miraklet skete. Liderligheden - som i disse minutter normalt vil tage af - blev pludselig forstærket! Og da lysten var vendt tilbage, genvandt jeg også evnen. I den næste times tid indhentede Maria adskillige af de orgasmer, hun var bagud med, efter de mange års ægteskab med førstesekretæren! Lad os håbe for ham, at han aldrig opdagede, hvad han var gået glip af!

Og hvis man kunne tage sex på forskud - det kan man heldigvis ikke - skulle jeg ikke behøve at få mere fisse, før henimod dagen for studentereksamen. Og før dagen gik på hæld, var selv Maria orgasmemæssigt ved at være ajour. Fissemæssigt var jeg ved at hale godt ind på tidspunktet for embedseksamen.

Når jeg i dag husker tilbage på dagen for mine ridt på og med og under og ved siden af og bag og rundtomkring ‘Den sorte Madonna’, erindrer jeg ikke, der var nogen som helst pauser. Men det må der have været, for i en af dem fik jeg af Maria den beretning, som følger i næste kapitel. Det kan godt være, jeg ikke fik hele historien. Så vidt jeg husker blev den senere suppleret af mor, som kendte den fra sin ungdoms Paris-ophold, hvor hun havde delt værelse med Maria.

Mineralvandet var drukket. Det samme var vinen, da nøglen pludselig blev sat i døren. Jeg fór forskrækket op. Maria blev bare liggende. Hun havde set på klokken og vidste åbenbart, hvornår mor ville komme tilbage. Hende var det.
- Nå, kære børn....Mor talte som om Maria og jeg var søskende (det var vi trods alt ikke!). Jeg håber, I har haft det dejligt...
Vi nøjedes med at nikke. To ret overflødige nik, al den stund, at mor vidste bedsked, og ikke kunne være det mindste i tvivl om, at vi ikke havde spildt tiden med at gå i byen for at spise.
- Aase, jeg elsker dig! udbrød nu Maria og satte det tilfredseste smil - nej, grin - op, som nogen kvinde til nogen tid har præsteret. Hvordan skal jeg nogensinde takke dig for det, du i dag har gjort for mig. Axel er den mest virile og udholdende elsker, jeg til dato har oplevet. Du får ikke lov at tage ham med dig hjem til Danmark. Jeg vil have ham installeret i mit soveværelse - til indvortes og udvortes brug.... morgen, middag, aften og hele natten.
Mor lo hjerteligt.
- Det havde jeg jo fortalt dig, dejlige, allerkæreste Maria. Han er et unikum.
- Ja, og så har han en pik, der tåler sammenligning med alle de negerpikke, jeg i mine 32 år har set, mærket, suttet på og haft i mig. Både i størrelse og udholdenhed. Negrene kan gå hjem og lægge sig.
- Det gør de jo som bekendt også, Maria. Tilmed med hvem som helst og hvad som helst.
- Bare ikke med mig, Aase.Ikke, at de ikke gerne ville, men jeg tør simpelthen ikke tage en herboende neger som elsker. Af frygt for, at det skal komme Pierre (det var førstesekretæren) for øre. Det ville ikke vare længe, før det var ude i byen, at ‘førstesekretærens kone pinker med Ali Baba og de fyrretyve røvere’.
- Men med Axel kan du ta’ det roligt, han sladrer ikke.
- Det gør jeg minsandten også. Men jeg havde aldrig turdet spørge dig, om jeg måtte låne din søn, hvis du ikke selv havde foreslået mig det.
Mor havde altså stukket en lille, hvid løgn. Det var mors egen ide, ikke Marias. Jeg var ligeglad.
- Har du noget at sige, Axel? Jeg har nok haft julelys i øjnene - som også nok har været helt skeløjede af alt det pragtfulde negerfisse, jeg havde tæsket i mig - eller som var blevet tæsket i mig - i disse 8-9 forløbne timer.
- Ja, mor! Jeg er sulten!
- Har I da slet ikke været ude at spise, I to?
Mor spurgte med en sukkersød ironi, der tydeligt afslørede, at hun udmærket vidste, hvad vi havde fået tiden til at gå med.
- Jamen, så vil jeg gerne invitere jer begge på ‘La Belle Epoce’ i aften. Så kan vi gå hjem og ta’ en drink i hotelbaren, når vi har spist.
Jeg havde set hotelbaren. Det var bestemt ikke et sted, pæne damer inviterede førstesekretærfruer ind. Men jeg havde efterhånden lært, at når mor var på udebane, så var hun en hel anden end hjemme. Førstesekretærens frue var åbenbart ligesådan. Eftersom førstesekretærens hustru var ankommet ‘comme il faut’, kunne jeg se de to damer maje sig ud, så jeg spurgte kun ‘kjole eller smoking?’. Smoking kunne gøre det. Jeg prajede en taxi.
- Nej, nej, lille Axel, sagde mor (det der med ‘lille Axel’ virkede ret morsomt, når man tager i betragtning, at jeg havde ligget og dusket mors 32-årige veninde hele den udslagne dag), vi skal kun lige rundt om hjørnet.
Jeg følte mig helt forkert, da jeg i smoking med tilhørende mørk frakke og med to elegante damer (jeg skulle nok vare mig for at sige ‘ældre damer’), én under hver arm, sejlede ned ad Latinerkvarterets skumleste smøge, hvis publik nærmest lignede statister i Victor Hugos ‘De Elendige’ (I dag bedre kendt som ‘Les Miserables. EH) Men Paris var - og er - modsætningernes by. Da vi drejede om hjørnet, var vi pludselig ude, hvor påklædningen var passende. På ‘La Belle Epoce’ blev førstesekretærens hustru modtaget som...ja, som førstesekretærens hustru. Overtjeneren anviste os det bedste bord, vi fik den bedste mad, den bedste vin - jeg holdt lidt igen, men det gjorde hverken mor eller Maria - og en superb betjening. Mor havde hjemmefra udstyret mig med tegnebogen, så jeg som nogen verdensmand betalte regningen - og gav gode drikkepenge.

På vej ud, mødte vi et selskab af elegante herrer. Herrerne hilste overdrevent høfligt på Maria, allernådigst på mor og mig, og gik ind. Alle undtagen én. Han henvendte sig til Maria med et kindkys og ordene:
- Min blomst! Jeg håber, du har haft en dejlig dag på Louvre!
- Tak, min ven. Du skal hilse på min veninde fra Danmark, Madame Aase, og hendes søn, Monsieur Axél. De har været så glade for det, jeg kunne vise dem.
Den elegante gentleman bukkede let for mor og kyssede på hånd, mens hendes ‘lille’ søn kun blev hilst med den i de kredse korrekte knæk med nakken.
- Hvem var dén herre, mor? spurgte jeg diskret.
- Det var førstesekretæren, Marias mand, som du i dag har hørt så meget positivt om, min dreng! sagde mor halvhøjt, så i hvert fald den liberiklædte dørmand ikke fik mistanke om noget. Det var altså ham, jeg hele dagen havde ligget og gjort til hanrej.
Jeg måtte vente med mit smørede grin, til vi var vel ude på gaden - og havde sat os ind i den taxi, dørmanden straks prajede til os. Den kørte os et par gader hen, drejede og vendte tilbage til "Hotel Ma Cheríe". Førstesekretæren skulle jo nødigt få fornemmelsen af, at hans veninde og hendes ‘lille’ søn boede i dét kvarter. Det kunne have ødelagt både førstesekretærens gode humør og hans avancements-muligheder.
Jeg er og bliver en naiv sjæl, så da vi trådte ind ad den beskedne hoveddør i ‘Hotel Ma Cheríe", stilede jeg lige imod baren.
- Nej, nej, ‘lille’ Axel. Vi går op i suiten.
Mor og Maria havde ingen ide om at lufte de elegante rober i hotelbaren.
Det var på dette tidspunkt, jeg fik den første lille mistanke om, at ‘noget var i gære’.
Mistanken blev forstærket, da vi kom op i ‘suiten’, hvor stuepigen havde ‘tæppet af’ (eller sagt på godt dansk: redt horekassen). Tjeneren havde stillet blomster, glas, ostesnacks - og champagne. De røde lamper med luderbelysningen fuldendte det dobbelteksponerede billede. Det så faktisk morsomt ud med tre elegante mennesker i dette 3. klasses hotelværelse. Jeg kom til at grine.
Mistanke blev til vished, da mor og Maria - efter at have lagt overtøj og hat - kastede sig i hinandens arme og kyssede hinanden med en inderlighed og varme, der var meget langt fra det kindkys, førstesekretæren havde haft til overs for sin hustru i "La Belle Epoce".
- Er du chokeret over os, Axel? spurgte mor sukkersødt, mens hun med armen omkring Maria fremkaldte et stik af Tango Jalousie hos sin søn.
- Ikke det mindste, mor. Helt ærligt har jeg under hele middagen haft på fornemmelsen, at forholdet mellem Maria og dig ikke var helt så platonisk, som I udadtil prøvede at give indtryk af.
- Din mor og jeg elskede hinanden, så sengebundene sang, da vi i sin tid boede sammen i Paris, sagde Maria.. Det er 17 år siden, vi sidst har kælet for hinanden....så...
- Jeg forstår et fint vink. Jeg går ned i baren...måske en tur op og ned langs Seinen. Jeg skal nok....
- Du skal ingen steder, lille Axel, sagde mor og kyssede mig varmt. Forskellen på dengang og nu er, at vi i nat foruden hinanden også har en fælles elsker.
- Jamen....mor. Jeg tror ikke, jeg kan noget som helst. Husk på....
- Jeg véd det, Axel. Men du kan i første omgang være ‘voyeur’ (kikker), og skulle du få lyst til at være med, så vil du være velkommen.
Jeg åbnede Champagnen. Glassene blev løftede til hilsen - og jeg fik lov at drikke resten alene. De to gamle veninder klædte hinanden af, langsomt, styk for styk, som var det et slow motion-show. Jeg fornemmede tydeligt, at de hverken behøvede min deltagelse eller lod sig genere af min tilstedeværelse. De kyssede og kælede for hver lille stykke, der blev blottet.
Det var vidunderlig smukt at se de to ungdomselskende mødes, føle overalt på hinandens kroppe, kælent lægge fingre og læber ind i hver eneste hulning - for så til sidst at lægge sig tæt omslynget i ‘le gran lit’ - der knagede og gav sig under dem. En lyd, som utvivlsomt havde lydt hele dagen. Da havde jeg bare ikke bemærket det.
Jeg tog først smokingjakken af og hængte den på bøjle i skabet. Så den sorte silkebutterfly; så laksko, sokker og sokkeholdere for til sidst at sidde i smokingskjorte og benklæder i lænestolen med et glas champagne i hånden og øjnene fast fæstede på de to smukke kvinder i sengen. Jeg var totalt luft for dem. De kælede for hinandens bryster, lod fingrene lege i hinandens skridt, for så endelig at lægge sig i en 69’er (Franskmændenes ord for den slags ‘soixanteneuf’ er meget smukkere end vort ‘ni-og-tresser’) og uden at genere sig ved lydene slikke og sutte hinandens ydre og indre skamlæber. På den måde skaffede de efter 10-15 minutters liderlige lyde hinanden en befriende udløsning. Jeg husker, jeg tænkte, at jeg ville ønske, jeg havde haft et fotografiapparat. Så smukke var de i deres fælles elskov.
Jeg havde næsten tømt champagneflasken, da Maria løftede hovedet fra mors fisse og sagde:
- Kom hen og vær med, Axel!
- Ja, min dejlige dreng. Kom og lig med os, tilføjede mor.Jeg kan se, vi har virket på dig.
Og det var sandt. Synet af de to smukke kvinder. Den lyse og den kulsorte. De to kvinder, hvis mindste kroge, jeg før havde kælet for, leget med, været inde i, det syn havde ganske rigtigt virket på mig. Det var med største besvær, men dog også i største hast, jeg smed bukser, skjorte, undertrøje og underbukser og med rejst han-jern gik hen til sengen.
- Hvordan....?
Mere nåede jeg ikke at få sagt, før de to kvinder på skift suttede og slikkede min stivert, som vel ellers i de seneste dage skulle have fået nok af den slags til, at en eventuel impotens ville have været letforståeligt. Men 15-årige drengepikke har åbenbart ingen øvre grænse for ydeevnen. Først red jeg mor - hun måtte trænge mest. Så ‘Den sorte Madonna’ - hun trængte åbenbart ligeså meget.
Mens jeg red den ene, sad den anden skrævs hen over venindens iltre tunge. Den ovenpå-siddende af kvinderne blev kælet nedefra af tungespids og kvindehænder, ovenfra af mande- hænder. Den tunge, der ikke slikkede nedefra, kyssedes med mig ovenfor. Så skiftede de begge stilling, byttede plads - og forestillingen fortsatte med modsatte aktører.

På et tidspunkt, da mor sad øverst og blev slikket nedefra af Maria, vendte hun sig pludselig om, lænede sig tilbage mod sin søns brystkasse og lod hans hænder løfte de smukke, hvide bryster. Lidt efter byttede kvinderne atter plads. Maria lænede sig fremover og kyssede mor på munden. Hendes indbydende, sorte bagdels lille brune hul stirrede lige op på mig. Jeg trak min pik ud af mor, og mens pigerne omfavnede hinanden, stødte jeg min stadig jernhårde pik dybt i Marias kusse. Hende blev det, som indkasserede dagens sidste sprøjt, dybt, dybt oppe i sig.

Nu var jeg færdig. Totalt udkneppet, vil jeg kalde det. Jeg faldt over til siden i sengen, lige på ryggen. Og faldt i en dyb søvn. Hvor længe de to piger fortsatte, har jeg ingen anelse om. Jeg vågnede ved, at solens stråler faldt ind gennem det højtsiddende vindue. Da jeg så mig omkring, var Maria væk. Hendes tøj var væk. Mor og jeg var alene. Mor sov så sødt og glad afslappet - som en forpuppet sommerfugl - på den ekstra seng, mens jeg lå på tværs og Jeg fyldte hele ‘le gran lit’.
Så stille som det var mig muligt, stod jeg ud af sengen, tog hverdagstøjet på og listede ned ad trappen. Portieren hilste med et indforstået ‘Bon jour, monseieur!’. Jeg gik ud på gaden, hen på det nærmeste gadehjørne, fik et hårdkogt æg, en kop sort kaffe og en croissant. Tjeneren bragte mig en avis. På forsiden læste jeg, det der har kunnet tidsfæste begivenheden:

Den berømte, franske officer
Alfred Dreyfuss død
75 år gammel.
Han blev i levende live en myte. Hans navn vil for evigt være et manende ‘memento’
om en uafvaskelig skamplet på Frankrig.
Han var offer for den ondeste og menneskeligt mest belastende skandale.

Vore oplevelser kom heldigvis aldrig i avisen. Hverken dengang eller senere. Ellers kunne den såmænd være endt som en næsten lige så stor skandale - i de snerpede 1930’ere.