Det havde været usædvanligt regnfuldt i juni måned og derfor umuligt at komme i roemarken og luge ukrudt, ja umuligt var det jo ikke, bare spild af tid, det meste ville begynde at gro igen, så da solen endelig vendte tilbage, gik forvalterens ansigtsbarometer fra overskyet til smukt. Efter et par dage var jorden blevet så tør, at roehakningen kunne begynde, og mod sædvane blev alle ledige hænder jaget af huse for at komme ukrudtet i forkøbet, også Lars, selv om han skumlede noget. Han var meget bange for at få vabler på hænderne, men da han erfarede, at Marie også skulle med, lettede det noget på hans humør. Hele formiddagen sørgede han for at holde sig i nærheden af hende, men da han ikke var så vant til netop dette stykke arbejde, modsat Marie, der var nærmest fuldbefaren hjemmefra, sakkede han bagud i roerækkerne og så hende efterhånden kun, når de kortvarigt mødtes, han den ene vej, hun den anden.

Ved middagstid kom køkkenpigerne med madkurvene, og man samledes alle under træernes skygge i et levende hegn i kanten af marken, hvor der var en pragtfuld udsigt ud over mosen. Som en selvfølgelighed kom Lars til at sidde ved siden af Marie, der nærmest som en bi havde sværmet rundt om blomsten, i dette tilfælde Lars, der galant hentede håndmadder og drikkelse i kurvene. Døsigheden samlede sig langsomt over de spisende, og en efter en forsvandt de enkeltvis ind i buskadset for at forrette deres nødtørft, kvinderne til den ene side og mændene til den anden.

Da forvalteren nærmede sig, kom der opbrud i forsamlingen, det var atter arbejdstid, og man begyndte lidt modvilligt at komme på plads i rækkerne, mens nogen forsvandt bag buskene en sidste gang, deriblandt Lars. Han havde lidt svært ved at komme af med vandet, han havde oparbejdet et gevaldigt jern i bukserne ved at være så tæt på Marie. Dog lykkedes det til sidst, men da han netop stod og knappede bukserne, hørte han et halvkvalt skrig tæt på. Hurtigt var han fremme, og der lå Marie og tog sig til knæet med et ansigtsudtryk, der tydeligt viste, at hun var i dyb smerte. Hun var åbenbart gledet på stenene, da hun skulle over gærdet ud til markerne, sten, der gennem mange år var blevet samlet sammen, efterhånden som de dukkede op af jorden.

Hurtigt var Lars ovre ved hende og prøvede at trøste. Hulkende forklarede hun, at hun troede hun var den sidste og ville skynde sig, og nu lå hun her og kunne ikke noget. Det mente Lars dog godt hun kunne og begyndte at trække op i hendes skørt for at besigtige skaden, lidt nervøs for om der var blod, det tålte han nemlig dårligt. Han så på hende, og mens han modtog hendes forpinte blik, gled hans hånd forsigtigt op ad skinnebenet. Så varmt og blødt det føltes, han glemte næsten, at det var en patient, han sad ved, mens hånden vandrede længere og længere op.

’Vil du ikke godt være forsigtig, det kan være det gør lidt ondt’ Marie så på ham med et bedende blik, og han gengældte det med en svag rødmen i kinderne og et par utilsigtede trækninger i bukserne, hans hjerne var allerede længere fremme i historien, hvor det var noget helt andet, der første gang kunne gøre lidt ondt. Marie trak skørtet lidt længere op og afslørede en hudafskrabning lige over knæet, stærkt rødmende, men ikke noget blod. Lars lod en forsigtig finger stryge hen over stedet, uden det afstedkom den store reaktion fra Marie, det var nok ikke så slemt. Lars lod blikket glide længere op ad Maries næsten blottede lår og kunne skimte kanten af hendes underbukser, rene var de, men lidt slidte i kanten. Lars bemærkede, at de ikke sluttede helt tæt til låret, og med en pludselig indskydelse lænede han sig frem og plantede et forsigtigt kys på hudafskrabningen, mens han lod sin flade hånd forsigtigt søgende glide længere og længere opad, ind under kanten. Hele hans krop var ved at sprænges af spænding og lyst, og lidt af angst for at hun skulle afvise ham.

Da hun lige var faldet, var Marie hundeangst for, at hun var kommet til skade og måske blev syg og efterfølgende mistede sin plads, men da Lars dukkede op, lettede de mørke tanker som dug for solen. Det samme gjorde smerterne, da han forsigtigt lod en finger kæle for det ømme sted, det eneste hun havde i tankerne var, om han kunne finde på at undersøge hende nærmere. En varm og hidsende følelse strålede fra de steder han berørte og lidt ubevidst og alligevel helt bevidst, spredte hun benene en anelse mere, og hun undskyldte det overfor sig selv med, at det skabte mere plads til hans undersøgelse af skaden. Da hun mærkede hans bløde, varme læber på huden og samtidig blev klar over hans intentioner med den undersøgende hånd glidende frem mod stedet for al hendes længsel, lukkede hun øjnene og lod tingene ske. Hun mærkede, hvordan skødet nærmest gjorde sig klar til den kommende berøring, en sær varme opstod i skamlæberne og et par trækninger i skeden vidnede om hendes tilstand af parathed. Et dybt suk af velvære undslap hende, da hun mærkede hans fingres vandring ind bag underbukserne.

Lars havde alle sanser vakt, og fornemmede tydeligt på Marie, at hans hånd ikke var uvelkommen, tværtimod, og da han mærkede, hvordan hun spredte benene en anelse for at lette ham adgangen til sine herligheder, gik der en varm, sejrssikker strøm gennem ham, den koncentrerede sig omkring pikken, der var mere end klar til at udføre et stykke arbejde, hvis det forhåbentlig snart blev påkrævet. Hans fingerspidsers føleevne syntes pludselig uendelige, hver lille forandring mod blødere og blødere hud blev registreret, indtil de første dun blev tydelige. Han lod hånden hvile og bevægede fingerspidserne lidt fra side til side, den var god nok, han var tæt på målet. Fingrene kravlede langsomt fremad, begyndte at forcere den bløde dæmning, der afgrænsede grotten, som var det endelige mål for hans søgen. Han krummede fingrene lidt og mærkede eftergivenheden og næsten uden han forcerede noget, gled hans fingerspidser ned i revnens fugtighed. Hans hjerte bankede vildt og sendte næsten uanede mængder blod til hovedet – både det ene og det andet hoved tænkte han og smilede lidt ved tanken.

I mens nærmere lå end sad Marie med sine spredte ben og var egentlig lidt flov over sådan at vise sig frem, men Lars’ fingre var bare så kærlige og bløde, at hun ville mærke dem….der!! Og da hendes lille bøn gik i opfyldelse, hans fingerspidser forsvandt ind i fugtigheden, sendte hun Eva en guddommeligt venlig tanke, mens hun nød berøringerne. Hun prøvede at sammenligne og fandt, at mandehænder ophidsede hende mere end Eva’s, den netop ankomne var ganske sirligt og blødt prøvende begyndt at søge rundt i hendes nu helt spredte revne, helt anderledes end Evas hurtige, velbefarne lidt grove hænder. Selv om det var et gærde fyldt med sten, lagde Marie sig afslappet tilbage og lod tingene ske, Lars måtte gerne gå hele vejen med hende, ja, hun ønskede ligefrem at modtage ham helt.

Da Marie begyndte at slappe af, var Lars sikker på sejr og tiltog sig den frihed at søge hendes lille revne med et par fingre glidende lidt frem og tilbage i fugtigheden, nærmest for at væde dem lidt og samtidig lave en slags forvarsel til Marie. Hun forstod åbenbart hans tegnsprog og samlede benene lidt, umiddelbart kunne det forstås som en afvisning, men en slags fælles tankegang sagde, at det var mest praktisk, det skabte lidt mere plads i underbukserne til hans fingre, og snart fandt de frem til hendes åbning, hvor han lod dem plirre lidt rundt, inden han med en langsom, forsigtig, næsten venlig bevægelse pressede de to fingre op i hende. Det var den ultimative oplevelse, vide at man havde fået adgangskort til hendes indre. Han var ikke helt uerfaren og vidste nogenlunde, hvordan hun skulle bearbejdes for at gøre hende helt medgørlig.

Da hun mærkede hans to samlede fingre langsomt glide op i sig, var Marie helt solgt, et langt, langt suk af velvære og liderlighed undslap hende, mens de slanke fingre banede sig vej op i hendes modtagelige indre, dog var hun lidt anspændt, vidste Lars, hvordan en kvinde skulle behandles? Hendes tvivl blev dog hurtigt gjort til skamme, for da de to fingre forsigtigt nåede så langt op i hende, det var muligt, begyndte de yderste led at vippe velsignet dejligt mod hendes skedevæg, mens hans tommelfinger næsten i første forsøg ramte hendes lille, følsomme tap. Inden længe fandt Maries underliv og Lars’ fingre ind i en fælles takt, Marie kunne til sin fryd mærke sine muskler i lænden automatisk krumme ryggen opad mod de velsignet dejligt følende fingre, især tommelen mod klitten gjorde hurtigt sin virkning. Marie havde næsten opøvet en evne til hurtigt at nå lystens endemål, så meget snart mærkede hun det uundgåelige komme.

Da Lars følte sine to fingre nærmest blive suget ind i varmen, mærkede han dels, hvordan blodet bankede i tindingerne, men endnu mere sin pik, der var vokset til uanede dimensioner. Dog måtte han nøjes med denne påklædte berøring, tiden var knap, så den endelige bestigelse af Maries dejlige krop måtte vente. Han lod sine fingre glide så langt op i hende, som det var praktisk muligt, uden dog at kunne mærke bunden, mens han frydede sig over åbningens og de indre folders fasthed og fine eftergivenhed. Han ville lidt videre, men tøvede lidt, ville hun godtage det? Men til sin store fryd blev hans tommelfinger dog vel modtaget, da den forsigtigt begyndte at glide rundt om den nu mærkbart hårde lille tap, og følelsen af hendes rigelige safter viste ham, at hans behandling var til stor fryd for hende. Det varede da heller ikke længe, før han kunne mærke på hendes begyndende små sammentrækninger i hele underlivet, at enden var nær. Han bøjede fingerspidserne lidt, hver gang han gled ud af hende, pressede dem mod sin roterende tommel udenfor. Marie trak vejret heftigt med små støn, der blev højere og højere, mens hendes bevægelser med underlivet blev helt krampagtige. Pludselig tog hun den ene hånd op til munden for at kvæle et skrig, mens Lars’ tommelfinger blev holdt fast med den anden. Hendes velsignede krampetrækninger mindede ham lidt om et slagtefår, der har fået halsen skåret over, de samme stødvise spjæt, der langsomt dør hen.

Marie lå og nød sine hendøende spasmer, mens Lars langsomt lod sine fingre glide ud af grotten. Egentlig havde hun ventet, at han nu ville kaste sig over hende og spidde hende med sit gloende jern, ja hun ønskede det brændende, men i det samme kunne de høre forvalterens stemme i det fjerne. Lars for op og sagde, at han ville prøve at aflede hans opmærksomhed, indtil Marie kom på plads i roerækkerne, og væk var han. Marie lå lidt og følte sig svigtet, mens hun mærkede sit underliv langsomt lukke sig sammen, ikke mere fornøjelse lige nu, kun hårdt arbejde.

Da de alle i samlet trop drog hjem til aftensmaden, kom Lars hurtigt hen til Marie for at høre til hende, han kunne jo se, at hun trak lidt på det ene ben. Han spurgte om han kunne hjælpe med noget, og med strålende øjne svarede hun med et tydeligt ja, men ikke noget lige nu. Han blev lidt skuffet og forvirret, var ikke helt var klar over, hvad hun mente, men da han så på hendes klædelige rødmen, var han sikker, han havde sejret. Stolt som en pave rejste han roejernet ret op i luften, næsten som en skiltning med, hvordan hans pik efterhånden havde indtaget samme stilling.

Marie var nu helt klar over, at hun ville forføres helt af Lars, og det helst så hurtigt som muligt, bare tanken om, hvordan hans veludviklede pik skulle forcere sig vej op i hendes villige indgang, fik næsten hendes knæ til at give efter. Men hvornår? og hvorhenne? Næsten som sendt fra himlen kom der en uges tid senere bud om, at hendes værelseskammerat Evas mor var blevet alvorligt syg, så de efterfølgende dage måtte Marie arbejde lidt mere, men til gengæld havde hun så værelset over køkkenet for sig selv. Da hun lidt senere på dagen stødte på Lars, fortalte hun ham om det forfærdelige med Evas mor, og lod en henkastet bemærkning falde om, hvor ensom hun var på værelset om natten. Hun nåede lige at se et forklarelsens smil brede sig på hans læber, inden hun hastede videre, nu var det bare at vente, hvilket faldt Marie svært. Ligegyldigt hvor meget hun arbejdede, var aftenens forventede oplevelser næsten for dominerende, hele tiden, når ingen så det, måtte hendes ene hånd ned i skridtet for at berolige området lidt, hun følte næsten, at det hele stod i brand og kun ventede på at blive slukket.

Endelig, endelig kom den svalende aften, hvor Marie efter endt arbejde gjorde sig særligt i stand og uden at skænke sin halvt læste roman en tanke, slukkede hun lyset og lagde sig til at vente. Ville han komme? Havde han modet, eller var det hende selv, der så måtte tage et initiativ? Hun mærkede, hvordan safterne begyndte at krible i sit underliv, og helt automatisk lod hun en finger glide forsigtigt ind mellem skamlæberne, hvor hun lod den ligge og vippe lidt, blot for at holde stemningen lidt oppe. Hun kunne mærke, at hun ikke skulle være for aktiv, så ville der ikke være nogen opgave til Lars – hvis han da kom?

Men det gjorde Lars, både på den ene og anden måde. Da han af Maries egen mund hørte om Evas ulykkelige situation, var han lidt flov over at erkende for sig selv, at det for ham var en lykkelig begivenhed. Han følte med det samme, at Marie nærmest tryglede ham om at komme og holde hende med selskab om aftenen, selv om det dog ikke lige var det, hun havde sagt, men Lars var sikker på, at det var det hun mente. Da han var færdig med dagens arbejde, gjorde han sig i stand til natten, men i stedet for at lægge sig trygt til rette under sin dyne, var der en anden dyne, der tiltrak hans opmærksomhed, og den befandt sig i gavlværelset på første sal af hovedbygningen. Ganske forsigtigt listede han sig langs murene over i haven, hvor han kunne holde øje med vinduet, og til sin store fryd nåede han lige at se lyset blive slukket, hun måtte være klar til at modtage ham.

En hund gøede i nærheden, da han fik den knirkende dør til køkkenet listet netop så meget op, at han kunne klemme sig ind. Han var glad for, at hans pik ikke havde nået fuld udvikling, så skulle døren have haft et ekstra nøk, og det kunne have tiltrukket nogen uønsket opmærksomhed. Næsten lydløst fik han sig bugseret hen til trappen i hjørnet. Godt det var de lyse nætters tid, ellers havde han med garanti fået raget et eller andet på gulvet. Snart stod han med bankende hjerte uden for kammerdøren. Skulle han være høflig og banke på? Han skubbede tanken bort og tog med rystende hænder i døren, som ikke var låst. Det havde han faktisk heller ikke ventet, mens det svage syn af en seng og en dyne med en person under var særdeles velkomment og helt ventet.

Han listede hen til sengen og knælede ned. Et tydeligt, lidt hastigt åndedræt var hørbart i den ene ende af sengen. Skulle han indlede med et kys? Han overvejede lidt, men skød det fra sig, i stedet lod han en hånd glide på lagenet ind under dynen i knæhøjde, Maries knæ. Han var ved at sprænges af spænding, og da hans fingre første gang berørte hendes varme lår, han var nærmest i himlen, især da han hørte Marie udstøde et dybt suk, samtidig med at låret nærmest kom hans fingre i møde. Hans første tanke var, at Marie lå og spredte benene for at lette ham adgangen til sin dyd, og intet kunne være mere rigtigt, hun lå fladt på ryggen med let spredte ben – og uden en trævl på kroppen. Hun havde tænkt meget over, om det måske virkede lidt for billigt, men hun kunne jo altid undskylde sig med varmen, både i vejret og den, der steg op nede fra køkkenet.

Hun lå og mærkede, hvordan en kraftig gang gåsehud bredte sig af spænding, mens den nu varme, glatte hånd langsomt bevægede sig op ad låret, små kælende bevægelser, der for hver gang bragte den et lille stykke videre op mod hendes ventende skød. Marie tænkte tilbage på oplevelsen ude i marken og kunne tydeligt genkalde sig den kraftige lykkefølelse, da Lars’ fingre indtog hendes åbning. Bare ved tanken var det nærmest, som om hun mærkede varmen samle sig i skamlæberne, der utålmodigt ventede på berøring. Hvis ikke snart det skete, måtte hun selv ned med en hjælpende hånd, men det var som om Lars telepatisk modtog hendes tanker, og snart lå hans hånd beskyttende over hendes skød.

Da Lars mærkede, hvor velkomment hans hånd blev modtaget, med et lille opadvip med underlivet, var han ikke sen til at genoptage legen fra marken, blot var det nu noget nemmere at manøvrere fingrene rundt, ingen begrænsende klædningsstykker. Han samlede to fingre og lod spidserne cirkulere lidt rundt mellem Maries hastigt svulmende skamlæber. Han kunne fornemme, hvordan en tiltagende fugtighed var med til at væde fingrene netop så tilpas, at de lidt efter uden besvær kunne presses forsigtigt ind. Hvor var hun stram – og endnu uprøvet? Lars fandt ingen hindring på sin vej ind, kun foldernes forsigtige vigen for hans fingre og af og til en sammentrækning, især når han trak fingrene lidt tilbage, som om grotten prøvede at fastholde dem. Han havde en følelse af, at livstykket i hans bukser kæmpede så hårdt for at komme ud, at det var ved at knække midt over, så med den frie hånd fik han knapperne løsnet og selerne smøget ud over skuldrene, han var klar til at indtage hende.

Da Marie mærkede hans fingre ved sin åbning, var det som om to modstridende indtryk kæmpede i hende, på den ene side en totalt tryg afslappethed, så hun følte, at hun nærmest forsvandt ned i madrassen, på den anden side en så stor spænding over det forestående, at hun følte sig svævende. At mærke hans fingre fint og følsomt bane sig vej op i hende, sprede, udvide, betvinge, hun underkastede sig totalt, han kunne gøre med hende, hvad han ville. Da fingrene nåede så langt op, som det var muligt, var Marie totalt i sine sansers vold, vippede kraftigt mod hans hånd og stønnede lydeligt af fryd. Igen var hans hånd ved at give hende det ultimativt opnåelige, men Marie ville have det hele med i oplevelsen.

Lars sad på knæ med et voldsomt strittende jern og undrede sig, egentlig var han jo kun nået til de indledende øvelser, og alligevel følte han at pikken hvert øjeblik kunne afgå ved selvudløsning, hvilken katastrofe, så han pressede kraftigt nedad på spidsen for at tage lidt af trykket. Det var da også på høje tid, han kunne mærke et par begyndende trækninger, men det gik i sig selv igen. Han koncentrerede sig om det kære væsen, der lå foran ham, som at dømme ud fra reaktionerne, var yderst tilfreds med hans hånds arbejde, hun cirklede det løftede underliv rundt, så hans dybt begravede fingre kom ud i alle afkroge af hendes indre. Han prøvede at presse dem yderligere ind, prøvede om han ikke kunne mærke hendes bund, men det lykkedes ikke, og måske havde han været for voldsom, hun stoppede sine bevægelser og tog hans hånd væk. Han blev helt kold af skræk over sin dumhed, men det var åbenbart ikke så slemt, for hånden blev nu langsomt ført op over hendes mave opad, opad til han fornemmede brystets begyndende bue.

Marie var så tæt på sin udløsning som hun komme, og havde da også brændende lys til at fortsætte det bette nyk til enden, men hun havde sat sig for, at det først skulle ske med hans stive stykke kraftigt arbejdende i sig, så hun trak hans fingre ud af sin grotte og førte dem langsomt nydende op over sin bare mave, langsomt længere og længere op, og med bankende hjerte gled hun hånden op over sit ene bryst, hvor den helt af sig selv lagde sig til rette og straks begyndte at arbejde, blidt famlende, undersøgende, spændende. Marie følte straks til sin fryd, hvordan vorten voksede under hans hånd, den signalerede velvære, opstemthed, velkommenhed. Hun var i syv sind nu. Hun havde fornemmet, hvordan han havde løsnet sine bukser, turde hun det, der lå hende allermest på sinde, lade en hånd glide ud under dynen, der stadig dækkede hendes overkrop og gribe fat om, eller dog bare berøre hans lem.

Lars var nærmest i himmelen, da han mærkede varmen fra hendes bryst brede sig over sin håndflade, han følte sig lidt rundt, fornemmede formen, fastheden, fornemmede, hvor ung hun faktisk var, brystvorten sad stadig fint på sin nu knapt mærkbare lille ungpigeforhøjning, men det forhindrede den ikke i at stivne under hans berøringer. Han mærkede den mod sin håndflade, lod den følge med rundt med et blidt tryk, fornemmede, hvordan hun svagt løftede overkroppen op mod hans kælende fingre. Han blev lidt mere frimodig og begyndte at arbejde dynen af hende, langsomt, umærkeligt, men effektivt, og snart fornemmede han hendes nøgne krop i det svage lys, bemærkede også det bare bryst, der lå så ubenyttet, ubeskyttet, han bøjede sig frem og satte læberne ned over vorten og lod forsigtigt tungen cirkle om spidsen. Et par sekunder efter stivnede han et øjeblik, han mærkede hendes lille kølige hånd lukke sig om hans stang og ganske langsomt trække forhuden frem og tilbage over det blanke hoved. Ganske ufrivilligt undslap der ham et tydeligt suk af velvære.

Marie hjerne gik lidt i stå et par sekunder, da dynen gled til side og hun lå der uden en trævl, ubeskyttet og med en mandsperson til stede. Den dydige opdragelse viste sit grimme fjæs, men kun ganske kort, så blev billedet tværet ud af et par bløde læber, der helt velsignet lukkede sig om det andet bryst. Næsten ubevidst gled hendes hånd ud til siden og mærkede straks, hvor glad Lars var for hende, hans barometer stod på smukt, fniste hun lidt for sig selv, mens hun lukkede hånden om hans lem og ganske langsomt begyndte at behandle den, som var det en ko-pat, den her var godt nok mere spændt, tænkte hun, mens hun malkede. Hans blide behandling af hendes bryster sendte stærkt hidsende følelser ned gennem hendes krop, og pludselig kunne hun ikke holde det ud mere, hun ville mærke ham rigtigt, og det skulle være nu! Hun spredte lårene ud til siden, så meget hendes ærbarhed kunne bære, og det var i denne situation sige ikke så lidt, og med et næppe hørbart ”kom” og et sigende træk i hans udstyr, inviterede hun ham op til sig.

Han fattede straks signalet, fjernede munden fra hendes bryst og ville bruge ventetiden, mens han fik knappet skjorten op til på en behagelig måde at besegle deres forhold, så han nærmede sine læber til Maries forventningsfulde mund, hvor hun straks sugede ham ind til sig med en hånd om hans nakke og den anden kælende op ad hans bryst. Han fornemmede hendes ophidselse, tungen talte sit eget tydelige sprog, mens den spillede rundt på hans læber og af og til trængte ind i hans mund. Han måtte slippe et kort øjeblik for at krænge undertrøjen over hovedet, men var ellers helt klar til at bestige hende, så med et herresving, som var de en cykel, han skulle op på, fik han sig placeret på knæ mellem Maries spredte ben. Han fornemmede varmen, der strømmede ud fra hendes fristende skød, listede sig lige til at lade sin ene hånd passere forbi, jo, hun var absolut helt klar og afventende. Hurtigt lagde han sig ned over hendes varme krop, og hun modtog ham med udstrakte arme og med lårene lagt op langs siden.

Hvor er han dog stærk var hendes tanke, da han uden besvær nærmest sprang op til hende. Hendes hjerte hamrede helt vildt, da han lænede sig ned over hende, klar til angreb, og for at lette ham adgangen trak hun benene op til sig, den måde at ligge på, når hun var alene og legede med sig selv, var hun lidt stolt af, hun kunne endda få knæene helt op til armhulerne, hvis det skule byde sig. Hun mærkede varmen fra hans muskuløse krop, da han lagde sig hen over hende og fornemmede straks spidsen af hans stang mod sine skamlæber. Hun tog hurtigt en hånd ned for at hjælpe den på rette vej, kørte spidsen rundt i safterne, lod den svirpe hen over sin lille tap, inden hun satte den ned til sin ventende åbning, endelig havde hun ham, trak lidt i skaftet som signal til, at det rette sted var fundet. Følelsen af hans varme, pulserende stang, der næsten forcerede sig op i hendes snævre, ubrugte kanal udløste et suk, der nærmest kunne opfattes som et skrig, mens hun med hænderne på hans baller pressede ham yderligere ind i sig. Marie havde tit prøvet at forestille sig, hvordan det måtte føles at blive udspilet af det rigtige udstyr, men dette overgik alt, hvad hun havde håbet på. Varmen fra hans stang, der arbejdede i hendes dyb, mærke, hvordan den gang på gang udspilede hendes kanal og ramte mod hendes inderste dyb, følelsen af at være totalt hjælpeløs under en stærk, hårdtarbejdende mand. Hun var på nippet til bare at skrige sin lyst ud.

Lars mærkede til sin fryd Maries lille hånd om sin stang, følte, hvordan den ledte spidsen frem til hendes ventende indgang, og da han mærkede skamlæberne nærmest lukke sig om hovedet, skubbede han det lidt ind i hende. Det var vildt! Han mærkede hendes varme snæverhed, og forventningen om at skulle presse sig op i hende, udspile hende, mærke hendes folders modstand, føle, hvordan det var ham, der virkelig nu skulle præstere noget, fik hans ophidselse til næsten at flyde over. Langsomt og med små spæde stød banede han sig vej dybere og dybere, følte, hvordan de elastiske folder veg for hans blanke hoveds fremmarch. Da han første gang mærkede den salige modstand dybt oppe i hende, lå han lidt og bare pressede, pressede for at bibeholde den vanvittige lystfølelse. Han stødte lidt forsigtigt til de første par gange, men da han mærkede, at han hver gang ramte bunden, gik han lidt kraftigere til værks, stødte kraftigere og kraftigere til, og langsomt flyttede kontrollen fra hans hjerne til pikken, den ville have mere, mere….

Da Marie mærkede, hvordan Lars nærmest blev vild i sine stød, blev hun lidt betænkelig. Godt nok var det pragtfuldt, men også en lille smule smertefuldt, når han udspilede hendes inderste dyb, hun prøvede at trække sig lidt hver gang, men han fulgte bare med, fulgte sin egen lyst på vej. Marie resignerede og lod stå til, udholdt smerten men prøvede at aflede den ved at knibe sig i brystvorterne. Ganske langsomt skete der noget mærkeligt, hun mærkede, hvordan smerten i bunden af sin snart godt gennemarbejdede grotte gled over i en behagelig brændende fornemmelse, jo mere hun klemte sine vorter, som om et usynligt bånd var knyttet mellem de to dele af kroppen. Snart fulgte hun hans stød i en ekstatisk rytme, følte, hvordan kroppen blev fortæret af en brændende ild, der kun kunne slukkes på én måde, og hun kunne mærke på Lars, at det snart ville ske. Hans vejrtrækning blev mere og mere besværet, hans stød i hende blev mere og mere krampagtige, og pludselig kom hans længe opsparede ladning hende til undsætning og prøvede at slukke hendes brand.

Da Lars mærkede, hvordan Marie begyndte at følge ham på vej mod højderne, gik der ikke længe, før han mærkede afslutningen nærme sig. Aldrig havde han været ude for så stor en frydefuld fornemmelse, at mærke sin pik blive klemt i en varm, fugtig og eftergivende indpakning, der nærmest af al magt prøvede at forhøje hans nydelse, og snart mærkede han de begyndende små trækninger på bagsiden af lårene, der hurtigt forstærkedes og forplantede sig mod den glohede stang. Han havde ikke længere kontrol over sit underliv, der blot krampagtigt borede pikken dybt i Maries brændende skød, inden kroppen gik i krampe og sendte, syntes han, kaskader af elskovsvæske op i hendes ventende glædeskanal.

Da Marie mærkede hans aflevering dybt inde i sig, var det som en kædereaktion, hun følte næsten, hvordan den forplantede sig op gennem indvoldene og fik hele den spændte krop til stødvist at krampe sammen i et forsøg på at få væsken til at trænge endnu dybere ind. Hun kunne ikke kontrollere sin vejrtrækning og kastede hovedet fra side til side, mens trækningerne i hendes grottes folder malkede Lars for de sidste rester af hans safter. Da det hele efterhånden fladede ud, klamrede hun armene omkring Lars og trak ham helt ned til sig, fik ham til at slappe af efter anstrengelsen og bare tynge hende ned i madrassen. Hun var lidt overrasket over sin egen reaktion, hun nød virkelig at ligge her og være underdanig, underkastet et prustende han-dyr uden at kunne undslippe. Hun ønskede kun at tilstanden kunne fortsætte, at han hurtigt ville komme til hægterne igen, så deres vilde ridt kunne fortsætte. Det skete dog ikke og godt det samme, der ventede endnu en hård dag i morgen, så det endte med at Lars blot kyssede hende god nat og listede ned i køkkenet med sin tøjbylt.

Næste gang får FORVALTEREN glæde af Marie….