Matematik for viderekomne ”Det er nok for i dag, Vincent, det går fremad, men næste gang har jeg en lille overraskelse som helt sikkert vil hjælpe på dine præstationer.

” ”Tak frøken Julia, det glæder jeg mig til." Vincent var sytten år og meget intelligent. Han var også temmelig doven, hvilket påvirkede hans eksamenskarakterer i negativ retning trods hans gode evner.

Matematik var således et problem skønt det ikke burde være det - et faktum som dog mest anfægtede hans forældre. Derfor gik han til privatundervisning hos frøken Julia Prescote, 27 år, universitetsuddannet og naturligvis fremragende til matematik.

Hun var også usædvanligt smuk, hvilket distraherede Vincent på en behagelig måde. Han var derfor vældig glad for timerne hos frøken Julia. Da Vincent ringede på Julias dør en uge senere, var han fyldt med forventninger om hvad der skulle ske, og den første overraskelse viste sig straks han kom indenfor: Frøken Julia var ikke alene. En anden kvinde på omkring Julias alder ventede i arbejdsværelset. "Vincent, det er Patricia.

Hun vil hjælpe dig med din matematik i dag. Patricia er adfærdspsykolog og antropolog." Patricia lo mens hun hilste på Vincent og sendte ham vurderende blikke, som frembragte et par hektiske pletter på Vincents kinder. Det kildede også under bælte stedet ved synet af endnu en smuk kvinde. Han var kort sagt overvældet. "I dag vil vi arbejde med din motivation og din evne til koncentration, Vincent.

Patricia mener at belønning og straf kan anvendes som motivationsfaktorer i forbindelse med indlæring. Dine evner for matematik er fremragende, men vi tror at du måske savner lidt motivation." Vincent nikkede bare og havde svært ved at holde øjenkontakt, idet hans blik hele tiden sank ned til Patricias halsudskæring og de to halvkugler som kappedes om at komme op i lyset.

Patricia forklarede: ”Mine metoder er lidt usædvanlige, Vincent, men jeg kan hjælpe dig til at blive virkelig skrap til matematik. Julia mener at du bare behøver et skub i den rigtige retning. Det skub vil jeg give dig på den ene eller anden måde. Vincent nikkede igen, stadig overvældet. Bag sig hørte han frøken Julia skramle med et bord. Patricias stemme fik en klang af naturlig autoritet. "Tag tøjet af, Vincent, undtagen underbukserne!"

Vincent troede knapt sine egne ører: Det lød komplet vanvittigt. "Alt i orden," sagde Julia. "Patricia ved hvad hun gør, det er helt naturligt at du er overrasket, sådan er det med blokeringer, men Patricia har stor erfaring i at afhjælpe blokeringer. Du kan roligt gøre som hun siger."

Der var en naturlig autoritet ved hele Patricia, ikke kun hendes stemme, syntes Vincent, eller måske ønskede han i virkeligheden ubevidst at adlyde. Han klædte sig af fyldt af modstridende følelser - og med tiltagende rødmen i kinderne. "Kom her," sagde Julia, da Vincent stod i underbukser og med hænderne flaksende usikkert foran sig. Bordet, som Julia havde flyttet rundt på bag Vincent, stod nu på højkant med langsiden opad. Det ragede højere op end Vincent, og pludselig stod Vincent med ryggen mod bordpladen og hænderne over hovedet bundet til de øverste bordben med remme som havde siddet parat til formålet.

"Hvad i hel... hvad...?" Nu var det Julias og Patricias blikke der gled nedad og standsede ved bulen i Vincents underbukser selvom resten af Vincent bestemt også var værd at kigge på: Sytten år, faste muskler, kønt ansigt, og så altså denne øjentiltrækkende bule i underbukserne. Kvinderne kunne ikke skjule deres fornøjelse eller deres smil. De forsøgte heller ikke på det. "Udmærket, Vincent, nu skal jeg forklare dig hvad det hele går ud på.

Julia stiller de matematiske opgaver, og jeg uddeler belønning eller straf alt efter hvor godt du klarer dig. Både belønning og straf virker motivationsfremmende. Drenge i din alder er jo meget optaget af sex, så det bedste i din situation er at både belønning og straf er af seksuel karakter. En ting mere: Seksuel ydmygelse er også vældig motivationsfremmende og kan både være straf og belønning. Det kommer an på dig selv. Men du skal ikke tro det er en leg. Det er alvor, og du har virkelig noget på spil.

"Vi begynder med et prøvespørgsmål så du forstår ideen. Det er inden for geometri." Vincent var god til geometri og spørgsmålet var nemt, han svarede rigtigt med det samme. "Godt, Vincent, det var jo også et nemt spørgsmål. Det næste er lige så nemt, men denne gang er der en indsats. Svarer du rigtigt går vi videre, men svarer du forkert trækker Patricia dine underbukser ned!" Vincent gispede af overraskelse, men Julia stillede uden videre forklaring sit spørgsmål og ventede på svar.

"Jeg, det, Phythagoras... ved ikke...” ”Snak bare videre, Vincent, imens trækker Patricia bukserne af dig." Vincent ville sige mere, men Patricias hænder på hans hofter og hendes fingre inde for bukseelastikken fik ham igen til at gå i stå. Straks efter konstaterede Julia: "Det var jo ikke så godt, Vincent. For dig altså. Men ret underholdende for os.

Du har åbenbart problemer med at koncentrere dig." Vincent underbukser sad nu midt på hans lår og hans pik strittede frem fra en tæt, lys hårdusk. Han stirrede på Patricia, der fornøjet kiggede tilbage og ikke indskrænkede blikket til Vincents ansigt. "Meget nordisk, Vincent, på trods af dit navn. Jeg er antropolog og har forsket blandt indfødte, jeg har set flere nøgne drenge end du kan forestille dig. Du er godt udrustet, Vincent, og det er måske problemet. Sex og matematik er en vanskelig kombination." " Her kommer næste spørgsmål, Vincent."

Dette spørgsmål var heller ikke svært, men nu stod Patricia ganske tæt på Vincent, hun havde lagt en hånd på hans hoved og så ham i øjnene, mens den anden ånde dovent kærtegnede hans brystvorter. Hendes mund var tæt ved Vincents. "Koncentrer dig, Vincent, du skal ikke tænke på mig!" Ved et eller andet mirakel lykkedes det Vincent at svare rigtigt denne gang, selvom han ikke fik svaret på hele spørgsmålet, men manglede nogle detaljer. "Udmærket, Vincent, rigtigt svar, men ikke helt fyldestgørende. Uafgjort kan man sige. Det fører til både belønning og straf."

Patricia lagde sig på knæ foran Vincent og tog hans pikhoved i munden. Hendes antropologiske studier havde ikke kun været teoretiske, og Vincent opdagede at hun havde usædvanligt gode evner for at sutte pik. Først ville han trække sig bagud, men så ville han ikke alligevel. Ret forvirrende. Efter femten sekunder var han tæt på at ejakulere, han lukkede øjnene og forberedte sig på det uundgåelige. I det samme gav Patricia slip og rejste sig. "Det var belønningen, Vincent, men du får ingen udløsning, det er straffen for de manglende svar."

Vincent stønnede. Uvilkårligt prøvede han at gnide sine lår mod hinanden for at blive færdig. Det kunne han naturligvis ikke. "Ydmygende, ikke sandt, Vincent? Men du får en chance mere, ellers må vi gå over til de mere alvorlige metoder." Julia fortsatte. "Denne gang behøver du ikke svare på matematiske spørgsmål. Du skal bare koncentrere dig." Patricia åbnede sin bluse, hun havde ingen bh og behøvede det heller ikke. De to faste halvkugler poppede ud, let dirrende og faste, med fremstående niplerne. Hun tog blusen helt af, og Vincent stirrede hypnotiseret. "Opgaven er at du kontrollerer din pik og får den til at slappe af. Hvis ikke så..."

Vincent genvandt lidt af sin tale evne, "hvis ikke...?” ”Hvis ikke, så bliver vi nødt til at se nærmere på dine testikler, det er muligvis der problemet er." Vincent var som nævnt en særdeles kvik ung mand. Han fattede, omend ikke i sin fulde udstrækning, at han nu virkelig havde noget på spil.

Patricia vrikkede en anelse med overkroppen, men rigeligt for Vincent, han knep krampagtigt øjnene sammen. "Ikke at snyde, Vincent, åbn øjnene, den tid du har øjnene lukkede, tæller ikke med." Vincent så igen på Patricia, og hans pik stod dirrende frem mod hende. Mere skete der ikke. Vincents pik nægtede at dæmpe sin interesse for Patricia. Julia så på Patricia. "Du har nok ret, " sagde hun, "det er testiklerne som er problemet."

Kvinderne satte sig på hver side af Vincent, Patricia stadig med bare bryster. "Spred benene, Vincent, og lad os se på det." Vincents modstridende følelser kom til fuld udfoldelse nu. Med al sin fornuft ønskede han at slippe væk, mens den hemmelige del af ham ønskede noget andet. "Kom nu, Vincent." Patricias stemme var helt naturlig. Selvfølgelig skulle han gøre som hun sagde, hvad ellers? Han satte fødderne ud til siden.

"Lad os lige binde hans fødder for en sikkerheds skyld." Der sad også remme om de nederste bordben, parat til brug, som Vincent først bemærkede nu. Derefter befølte Patricia professionelt Vincents spændte pung. "Hvad mener du?" spurgte Julia. "Det er det," svarede Patricia, "veludviklede, høj hormonproduktion, jeg kan godt forstå at han har svært ved at koncentrere sig om matematikken i den tilstand." Hun gav den ene testikel et lille rap med pegefingeren. Vincent stønnede. "Kilder det, Vincent?" Mere stønnen.

"Også her?" Patricia nappede på siden af pungen. Mere stønnen. "Nej, ja, ja...” ”Kan du høre, Julia? Tydeligt tegn på seksuelt betinget tankeforvirring. Han kan ikke koncentrere sig." "Hjælper det hvis han får udløsning?" Patricia rystede på hovedet. "Kun ganske kortvarigt. Nogle få timer så er det galt igen." "Men hvis han nu masturberede hver dag?" Patricia rystede igen på hovedet. "Det vil tage mange år på den måde inden han bliver i stand til at koncentrere sig fuldt ud om matematikken, og det er for længe. Matematikere er bedste når de er unge.

For mange udløsninger kan desuden forårsage tilvænning så det med tiden bliver værre i stedet for bedre." "Men hvad så?” ”Han skal kastreres, det plejer at give de bedste resultater, mange fremragende matematikere er kastrerede." /Nu /fattede Vincent hvad han havde på spil. "Neeej!," hylede han, "I må ikke...I må ikke gøre... noget." "Vær nu fornuftig, Vincent, dine evner bør ikke gå til spilde. Du mærker det næsten ikke. En lille prik og et par små snit i pungen, så jeg kan få testiklerne ud.

Du er frisk igen om et par timer og parat til at kaste dig over matematikken. "Lad os tage en test mere," foreslog Julia, "måske er han bare nervøs." "Okay," svarede Patricia, "men jeg tvivler, jeg kender typen, det er kun kniven der hjælper." Hun tog et løst greb nedefra og op om Vincents pung. "De her er dit problem, Vincent, jeg mener at du bør kastreres for at blive en god matematiker, men lad os give dem en sidste chance.

Du skal bare få pikken ned, det vil sige ingen erektion så længe jeg holder om dine testikler. Er det klart? Hvis du kan få den ned, så har du vundet både matematikken og - senere - pigerne. Hvis den bliver ved at være stiv, kastrerer vi dig, og så må du nøjes med matematikken." Vincent forstod fuldstændigt hvad der foregik. Denne gang forhindrede ingen ham i at lukke øjnene, og han tænkte på matematik så det næsten kunne høres. På talrækker, på komplekse formler, på topologi og alle de vanskeligste matematiske emner som han kendte. Men aller mest tænkte han på Patricias hånd der holdt om hans nosser og på en blinkende skalpel som hun - i hans forestilling - holdt i den anden hånd.

Det fik hans pik til at stritte vildt, vedholdende og ukontrolleret. Han ønskede næsten at Patricia ville ... "Umuligt," sagde Patricia lidt efter, "han tænker for meget på sex, ikke engang udsigten til at blive kastreret kan få ham til at koncentrere sig." Vincent kom til sig selv. "Neeej, I må ikke... jeg vil ikke være matematiker, jeg /hader/ matematik!” ”Vincent, vær nu fornuftig, vi har mere brug for dygtige matematikere end for liderlige drenge." Julia så spørgende på Patricia. "måske er det alligevel bedre at bruge ham som sæddonor i stedet for at kastrere ham?"

Patricia rystede på hovedet. "Betyder ingenting. Had er lige så god en motivationsfaktor som kærlighed." Der uddeles ingen nobelpris i matematik. Den fornemmeste matematiske pris er Fields medalje. Den gives for som det hedder "fremragende matematiske præstationer i nuværende arbejde og for lovende fremtidige præstationer” To år efter sit rendezvous med Julia og Patricia modtog Vincent som den yngste matematiker nogen sinde Fields medalje i guld. V

ed den efterfølgende fest holdt Vincent aftenens ærefulde forelæsning. Da han var næsten færdig bemærkede han to smukke kvinder blandt tilhørerne. Det var Julia og Patricia. Han gik i stå og måtte gentage den sidste sætning, og mens publikums bifald slog op mod ham, tænkte Vincent ikke på hæder og guldmedalje, men på Patricias to faste bryster med brune, erigerede nipler.

Han kneb øjnene sammen og mumlede for sig selv idet han trådte ned fra talerstolen: ”Jeg /hader /matematik."