Leila lå og vendte og drejede sig på sengen. Da jeg kom ind, forsøgte hun, uden held, at sige noget. Jeg skyndte mig hen og bandt hendes arme og ben fri. Så snart hendes hænder var fri, klarede hun selv knebelen.

Så snart hun igen var fri, så min lillesøster trist på mig, og sagde:

>>Næste gang du leger kidnapning, så vil jeg altså være rigtigt med, …ikke!?!<<

Jeg nikkede, og skulle lige til at svare mundtligt, da min… eller, okay vores … far stak hovedet ind:

>>Nå, det var jo heldigt… Så kan jeg jo sige det til jer begge to. Mor skal til frokost med nogle kolleger fra arbejdet, og jeg skulle så have været hjemme og passe jer. Men… I er jo store nu, og kan da godt passe på jer selv, ikke?<<

Vi nikkede begge.

>>…Så har I vel heller ikke noget imod, at jeg tager ud og besøger Hans, vel?<<

Han så bønfaldende på os.

Leila så på mig, og lydløst formede hun stavelserne i det ene ord: "Kid-nap-ning".

Jeg nikkede til Leila, uden at far så det, og vi svarede begge: >>Nej!!<< i kor.

Far så mildt sagt lettet ud.

>>Vi ses i morgen! Jeg kommer først hjem i morgentidlig. Mór jer godt!<<, råbte mor, nede fra entréen.

>>Jo, tak!<<, svarede vi alle tre, i kor, >>…Og i lige måde!<<. Vi hørte døren smække. Mor var gået.

>>Jamen, det samme siger jeg så. Der står mad nede på køkkenbordet. Rugbrød og så det kylling, der er tilbage fra i går! …Og så er der slik i køkkenskabet, det røde af dem! …Ja, og så må I hygge jer! Vi ses om en… tre timers tid, ikke!<<

Vi smilede, nikkede og vinkede. Far gik, og lidt efter hørte vi endnu engang døren smække. Nu var vi helt alene…

>>Nå…<<, sagde jeg, >>Skal du bindes?<<

>>Ja. Men, kan du ikke binde mig til en stol nede i køkkenet?<<

>>Jo, jo.<<

>>Og så husker du at blive der, ikke?!<<, spurgte Leila irettesættende.

>>Jo, jo.<<, nikkede jeg igen, >>Det gør jeg!<<

Vi gik derned…

>>Én ting, jeg skal huske at spørge dig om …<<, sagde jeg, da Leila og jeg stod nede i køkkenet, >>…det er, hvordan Fa’en du ku’ komme ind af døren, da Michelle var her. Jeg syntes da bestemt, jeg låste den!?!<<.

>>Det gjorde du også, men du ved jo, at vi piger kan visse tricks… Nej, okay. Jeg brugte en udrettet klips, til at åbne låsen i døren med!<<

Jeg så bare på hende. Den lille, udspekulerede…

Leila satte sig på stolen, og foldede hænderne bag stoleryggen, med ordene:

>>Vil du ikke lige gå op på badeværelset, og hente mors badekåbes snor? << Jeg nikkede, og løb op på badeværelset, og hentede snoren til hende. Med den bandt jeg så hendes arme, da jeg var kommet ned igen.

>>Der ligger et tørklæde ude i forlommen på min skoletaske. Henter du dét?<<

>>Selvfølgelig.<<, svarede jeg, og fór ud i entréen efter det.

Jeg fandt hurtigt tørklædet. Det var et lyserødt bandana. I det jeg bandt det stramt om Leilas mund, ringede telefonen inde i stuen. Jeg lod den ringe. Leila så på mig, virrede hovedet fra side til side og udstødte en uforståelig mumlen. Efter et minuts tid holdt telefonen op med at ringe…