Han vågnede med to helt klare fornemmelser af farver, lys: den brune arm lige foran næsen og solen mildt, svingende, diffus gennem molsgardinerne. Uden at røre sig registrerede han den videre tilbagevenden til virkeligheden – feltsengens stikkende kanter, lærredsbundens svage, lidt hårde duven under kroppen og en solidt dunkende vandpik, resultatet af den foregående aftens sodavandsorgie. Sætstykkerne faldt på plads, faderen var rejst, de havde fået lagkage, han havde sagt nej til et glas madeira (sådan noget tilbyder de ham, nu da han er konfirmeret) men til gengæld havde han uden at modtage en eneste kommentar hældt tre hindbærbrus i sig og ingen protesterede.
I det lette sommermørke vinkede de farvel til faderen, der forsvandt i bilen, mens en svag, blå røg faldt over fliserne. Flisernes spøgelseshvide firkanter, og moderen var blevet stående ænsede ikke andet end bilen, som pruttende forsvandt mellem de næsten visne syrener. Han havde tænkt på det smarte med at have bil og kunne køre, når ingen andre – eller næsten ingen andre – havde lov. Hans far havde en rød og hvid trekant på foruden, og der var ikke noget med, at han bare måtte køre på Sjælland, han havde lov til at køre overalt, og nu var han kørt, og de var alene, moderen var alene.
Han slog vattæppet til side og lå et øjeblik. Presset fra den stive tissemand var så stort, at folden langs tishullet på natbukserne blev puffet væk. Han løftede hovedet lidt og så ned af sig, flyttede den venstre hånd, så han kunne gribe nedefra om lemmet og kærtegnede det langsomt, Han var glad for sin glatte drengepik, han syntes der var noget rigtigt i, at huden gik helt ud om spidsen, og mens han langsomt trak den tilbage, så hovedet kom glidende frem, flyttede han blikket rundt i spisestuen hvor han altid sov om sommeren, mens bedsteforældrene var i deres soveværelse og faderen og moderen havde det andet. Han lod nakken falde tilbage i puden, lukkede øjnene og følte solskinnet let på sig, flimrende som under vand, bevægelser under vand, ben langsomt imellem siv, grønt, vand langsomt op mellem ben.
Bevidstheden ramte ham igen som et lyn, og han opdagede ikke kun nøjedes med at trække hunden tilbage fra pikhovedet en gang, men havde dækket det røde agern igen, var begyndt forfra og faldet ind i den dunkle billedrytme, så det, der før havde været en uskadelig vanddreng, nu var en bagoverbøjet, mavehapsende dollarhund, der stirrede lige ind i ansigtet på ham med et halvt tildækket, men lidenskabeligt rødt øje. Med den rest fornuft, der var tilbage i ham, fik han svinget benene ud mellem feltsengens bølgede stavær (det var helt udelukket at lave pletter i sengetøjet her, og han ingen klud hos sig) gik tre skridt langs buffet’en, hvor sommeræblerne lå grønne i skålen ved siden af at slattent dannebrogsflag på en stålstang og tøvede et øjeblik bag døren ud til gangen. Han prøvede at dække for sit udspring med hånden, men det blev mere til, at nu den højre gled ganske blidt omkring bagkanten af pikhovedet, mens den venstre lå lyttende og afventede på håndtaget. Forskrækkelsen, da han hørte nogen pusle i gangen, var så stor, at han både var ved at miste sin sæd og sin rejsning på en gang, men så blev døren til badeværelset åbnet, lukket, låst, og han lænede sig beroliget op ad væggen, mens han tøvende fattede hårdere om pikken, både for at holde ophidselsen ved lige, men også for at tøjle urinen, der pludselig pressede urimeligt på i en vandladnings-spasme. Efter et øjeblik suste cisternen, wc-døren blev åbnet, lukket, skridtene passerede, en anden dør blev åbnet, lukket. Sidelæns, med ryggen mod muren, hvor skridtene var forsvundet, kantede han sig lynhurtigt ud i gangen, ville som en tegnefilmfigur med højt løftede ben i tre skridt springe over gangen og ind på lokummet, men kunne med et ikke røre sig.
En rimtåge, en slipstrøm, som den han havde set for et år siden fra en højtpasserende RAF-maskine mod sommerhimlen, hang i korridoren. Han ville brede armene ud, lette og flyve rundt i denne sky, der føltes bærekraftig, vingespændende, og uvilkårligt greb han hårdere om pikken og begyndte en svag på stedet, brummende cirkuleren, som var han Ellehammer med hånden i fæstnet om egen styrepind på vej i vild galop ned over Kløvermarkens knubbede startfelt.
Uden at vide hvordan, kom han ind på badeværelset, der lå mod nord i let mørke. Han troede det var lysforandringen, der fik hans øjne til at løbe i vand, men et kort registrerings-sekund senere, fattede han, at de glødende, blændende tårer, der boblede frem på hver side af næseroden, nok kom ud af øjnene, men stammede fra næsen, hvor en ny vanvittig duft havde forenet sig med den, der var ude i gangen, som var ved at få ham til at lette. Wc-kummen var uden låg og fra dens sydende afløbsrislen steg en sky af en moden kvindes potente morgenurin og bredte sig som en rafraichisseur-ladning i et boudoir. Samtidig med at hans hals snørede sig sammen, vaklede han over mod vaskekummen og fik der øje på sit brune, ophidsede ansigt i spejlet. Med en langsom knurren, som puster man af al magt en ballon op i lysken på ham under stor, men salig modstand, følte han, at nu måtte hverken det ene eller det andet ikke vare ret meget længere. Spillende brystkasse ud i overmodig selvplagerisk nydelse lænede han sig ind mod spejlet over kummen og tværede læberne ud mod sit eget spejlbillede, der druknede og blev til en mørk sky, sort solgnister, salt, vand, hår, mund, tænder, men kysset blev ikke langt, for samtidig med at han fik sin udløsning, måtte han også have luft og trykket i begge ender af ham var så stort, at han katapulteredes fra væggen midt ud på terazzogulvet. Han nåede at ånde ud og ind igen, før orgasmen kom og sæden fór fra ham samtidigt med et brøl. Lyden havde så mange svingningstoner, at tandglassene på hylden begyndte at kure frem og tilbage i en sagte rotationsvals, og han lagde netop mærke til det, fordi sæden som kom i afdelinger: først en sekund-retarderet, længselsfuld enorm og kompakt klat, derefter tre korte stød som et morsesignals *S* og endelig et langt uendeligt hiv, hvor der medfulgte et kanon skud, der ramte et sted i underkanten af spejlet.
Han var lige ved at tro, at det var overstået, men som i forlængelse af den sidste udløsning, kom pissetrangen så uimodståeligt over ham, at han i stedet for at vælte sig rundt om på gulvet, rystende, sovende, besvimende som en hund efter et havbad, at han måtte opleve det utrolige, at urinen pressede sig igennem den endnu hårde pik, der fungerede som et utæmmeligt strålerør og sendte den gule kildrende væske i en krap bue mod loftet, før det med et flaget knitren faldt ned på gulvet. Med en fransk manchet på lemmet og et lille skrig af smerte, fik han standset strømmen og lod den først tage fat igen, da han af al magt havde drejet røret ned i den retning af wc-kummen, hvor han gysende og med en motorpumpes kraft, lod sit pis blande sig med moderens.

Pyha, det lettede.....