TORSDAG

Jeg vågner midt om natten. Jeg vender mig og ser at Nishti stadig ligger og sover. Heldigvis, tænker jeg, for jeg har netop fået en indskydelse. Nishti var MEGET fuld igår, så hvis jeg nu binder hende op og bilder hende ind, at hun havde et mareridt, kan det være at hun tror på, at jeg ikke gjorde noget ved hende igår. Jeg rejser mig og lister uendelig forsigtigt hen og henter en saks. Jeg får klippet hendes bånd over, uden at hun vågner, og smider dem ud i papirkurven. Jeg propper dem godt ned, så hun ikke skal finde dem imorgen. Klokken er kun lidt over midnat, så hun kan nok sove nogle timer endnu ihvertfald - der skal alligevel lidt til at sove sådan en brandert ud! Hun vil sikkert have alvorlige tømmermænd, når hun vågner, tænker jeg ved mig selv og smiler lidt. Så lægger jeg mig til at sove igen.

Jeg vågner ved at sengen bevæger sig. Jeg sover heldigvis meget let. Jeg drejer hovedet og ser at Nishti har sat sig op i sengen. Hun tager sig til hovedet. "Godmorgen, " siger jeg med min venligste stemme. "Sikke du drømte i nat. Du lå og gispede og sagde nej hele tiden", bilder jeg hende ind. Hun kigger forbavset på mig. "Nej...åh igår....du fik mig til alt muligt. Jeg vil gerne hjem. Må jeg ikke nok tage hjem??". Nishti lyder bange. "Nej hør nu, der skete ikke andet igår, end at du fik lidt for meget vin og lagde dig til at sove. Du har drømt noget grimt..." jeg siger det så venligt som jeg kan for at lyde så overbevisende som muligt. Jeg ved ikke, om hun køber den, men jeg kan ihvertfald se, at hun tænker sig om. Hun er nok i vildrede med, hvad der faktisk skete. "Selvfølgelig må du tage hjem, men jeg håber da, at du bliver så din far ikke gør noget slemt ved dig...Skal jeg ikke lave noget morgenmad til os?", spørger jeg smilende. "Jow....", Nishti er tydeligt forvirret, og jeg kan se på hende, at hendes hoved må gøre meget ondt. "Hvordan har hovedet det?" spørger jeg. "Åh...ik" så godt", svarer hun tungt. "Jeg henter et par panodiler til dig samtidig. Bliv bare liggende", siger jeg. Hun nikker.

Jeg går ud i køkkenet og smører et par krydderboller og finder to panodiler og et glas juice. Jeg sætter det hele på en lille bakke og kommer ind med det til hende. Hun er kommet i tøjet i mellemtiden. "Værsgo!", siger jeg smilende. Hun takker og giver sig til at spise. Jeg betragter hende lidt imens. Hun ser sgu dejlig ud som hun sidder der. Min pik rører lidt på sig, så jeg prøver at tænke på noget andet. "Går det bedre nu?", spørger jeg, efter hun har spist og taget pillerne. "Jah...lidt" svarer hun. "Hvad var det der skete igår?" spørger hun så. "Du faldt i søvn, så jeg bar dig ind og lagde dig i seng. Efter lidt tid begyndte du at ligge uroligt - du må have drømt et eller andet", svarer jeg. "Det gjorde jeg vist...", siger hun og rødmer. Hun er nok kommet i tanker om de frække ting jeg gjorde. "Det virkede så virkeligt..." hun kigger lidt skummelt op på mig, som om hun har en mistanke om, at jeg har løjet for hende.

Pludselig får hun travlt med at komme afsted; "Nå...øh jeg tror jeg må gå." siger hun så. "Hvor vil du tage hen?" spørger jeg undrende. "Det ved jeg ikke..." svarer hun hurtigt. Jeg tror hun har fattet mistanke til, hvad der skete igår. Jeg ærger mig, men på den anden side kan jeg ikke bare lade hende gå! Og jeg har ikke engang nået at kneppe denne dejlige unge pige. "Du kan da ikke bare gå Nishti," siger jeg roligt. "Hvad med din far?". Men Nishti svarer mig ikke. I stedet for begynder hun at løbe ud mod døren! Jeg sætter naturligvis efter hende. Hun bliver forsinket af at hoveddøren er låst. Mens hun bakser med at låse op, er jeg allerede nået hen til hende og har hevet hende væk. "Nej hør nu," begynder jeg. "Det er altså ikke en måde at takke for kost og logi på!", siger jeg lidt vredt. "Jamen...", piber Nishti spagt. Hun er meget bange kan jeg se. Jeg har fat om hendes slanke håndled med begge hænder. "Se på mig, når jeg taler til dig!" siger jeg. Nishti kigger op på mig med sine dybe brune øjne. "Du bliver her til vi har fundet ud af, hvad vi skal gøre. Du kan ikke bare løbe ud og risikere, at din far fanger dig", siger jeg så. "L...lad mig nu gå...", stammer Nishti. "Nej kom nu her...", jeg slæber hende resolut med tilbage i stuen. Hun har fået lidt tårer i øjnene.

Jeg anbringer hende i sofaen og tørrer hendes tårer væk med mit ærme. "Så slap nu af...", siger jeg beroligende. "Fortæl mig, hvad det er du drømte. Det kan være det hjælper." "Det var ikke nogen drøm..." svarer Nishti. Hendes stemme lyder helt bebrejdende - hun må have fået mere mod. Jeg indser, at min løgn ikke længere fører til noget, og ser mig nødsaget til at bekende mine synder overfor hende. "Okay..", begynder jeg. "Det var ikke nogen drøm...Men du nød det jo. Jeg fik dig til at komme. Du kunne jo godt lide at blive slikket, Nishti. Så hvorfor så sur?" Nishti svarer ikke. Hun ved nok ikke rigtig, hvad hun skal sige til det. For det er jo rigtigt, at jeg fik hende til at komme igår! "Lad mig nu tage hjem..." siger hun så. Hendes stemme er blevet spag igen. "Lad nu være", siger jeg. "Er det måske ikke rigtigt, at du nød det igår?" spørger jeg. Hun svarer stadig ikke. Jeg føler at jeg har fået krammet på hende nu. Endelig siger hun noget: "Nej, nej! Jeg vil gerne hjem. Lad mig nu gå!" hun rejser sig og prøver at komme væk, men jeg er for hurtig for hende og trækker hende ned i sofaen igen. "Nej hør nu. Hvis du ikke vil være sød, så må vi jo gøre det på den hårde måde", siger jeg bestemt.

Jeg tager fat under hendes arme og slæber hende hen imod mit soveværelse. Nishti spræller og protesterer højlydt. På vejen stopper vi og finder noget snor i en skuffe. Jeg slæber hende helt ind i soveværelset og smider hende på sengen. Lynhurtigt er jeg over hende og sætter mig overskrævs på hende, så hun ikke kan komme væk. Hun hamrer på mit bryst med sine små pigehænder - men hun er ikke særlig stærk, så det er ikke så slemt. Hendes modstand har tilgengæld gjort mig liderlig. Det lykkes mig, selvom det ikke er nemt, at få hende bundet fast til sengen som igår. Da hun endelig er fastgjort til sengen rejser jeg mig og sunder mig lidt. Puha...det var noget nemmere igår, tænker jeg ved mig selv. Jeg beslutter mig for at lade hende køle lidt af, så jeg forlader soveværelset og går ind og tænder for fjernsynet. Mens jeg er lidt for mig selv igen går det endnu engang op for mig, hvor grotesk det hele er. Jeg har i sandhed bevæget mig ud, hvor jeg ikke kan bunde. Mit eneste håb er egentlig, at give Nishti en masse god sex, så hun ikke ønsker at melde mig, når hun engang slipper herfra. Men det er ikke så nemt, hvis hun ikke er villig. Men jeg håber at jeg kan gøre som igår og gøre det godt for hende, selvom hun egentlig gør modstand og ikke vil. Jeg bliver afbrudt af min tankestrøm af Nishti, der græder inde fra soveværelset; "Slip mig nu friiiii" hyler hun. Jeg orker ikke diskutere med hende, så jeg ignorerer hende i første omgang. I stedet for skruer jeg op for lyden på fjernsynet for bedre at kunne abstrahere fra hendes hyleri.

Efter en lille halv time holder Nishti op med at hyle. Til gengæld er jeg blevet hamrende liderlig ved tanken om, at der inde i mit soveværelse ligger en ung smuk teenageindvandrer bundet til min seng. Jeg beslutter mig for at gå ind og muntre mig lidt med hende. Jeg slukker for fjernsynet og går ind til hende. Hun ligger med spredte arme og spredte ben bundet til de fire sengestolper. Hendes bukser er krøbet lidt opm så man kan se lidt af de slanke pigeben. Hendes kønne ansigt er fuldt af tårer. Nishti skifter strategi og beder mig nu meget høfligt om ikke nok hun må blive sluppet fri: "Vil du ikke *snøft* vil du ikke nok være sød at slippe mig fri?". Jeg kan næsten ikke stå for de hundeøjne hun sender mig. Men selvfølgelig kan jeg ikke bare slippe hende fri. Det første hun vil gøre er at prøve at stikke af igen. "Du skal nok komme fri, hvis du er sød og gør som jeg siger", siger jeg. "Hva" ska" jeg?", spørger hun nervøst. "Du skal bare slappe af og nyde", siger jeg med et lidt lumsk smil om læberne. "Nej nej!" gisper hun. "Du må ikke...". Det er ret tydeligt, at hun godt ved, hvad det er, der skal ske. Jeg får knappet hendes bukser op, men opdager så at snoren forhindrer mig i at trække dem af. "Vær sød at lade være", hulker Nishti. Jeg får bundet hendes ben fri et ad gangen, så jeg kan trække bukserne af hende. "Lad være med at græde søde. Jeg gør ikke noget slemt. Vil bare gøre det dejligt for dig - ligesom igår. Kan du huske det," siger jeg beroligende til hende. Hun bliver tavs da jeg minder hende om igår. Hun er nok flov over, at hun faktisk fik orgasme selvom det var imod hendes vilje at nyde det jeg gjorde ved hende. J

eg benytter stilheden til at trække trusserne af hende og nusser blidt hendes bløde lysebrune fisse med min pegefinger. Nishti er helt holdt op med at sige noget. Hun ligger bare passivt på sengen, mens jeg nulrer hendes bløde pigefisse. Jeg ved ikke om det er fordi hun har opgivet at gøre modstand, eller det er fordi hun kan lide det. Men jeg beslutter at jeg ikke vil snydes for synet af hendes lysebrune ungpigebryster, så jeg hiver op i hendes bluse. Det får Nishti til at vågne til live igen: "Vær sød at lade være..." siger hun. Men der er mindre kraft i hendes stemme. Måske fordi hun ved det ikke hjælper at brokke sig. Måske fordi hun ikke har så meget imod det mere. Min hjerne fortæller mig at det er den første grund - min pik at det er den anden! Jeg bliver igen nødt til at binde hendes ene arm op for at kunne få blusen af hende. Jeg får trukket det ene ærme af hendes arm, binder hendes arm igen og binder den anden op, så jeg kan trække blusen helt af. Nishti er stadig rimeligt passiv, og det går ret nemt med at få hægtet hendes BH af hende også. Endelig ligger denne slanke unge teenagegudinde nøgen under mig! Jeg nyder synet af hendes lysebrune glatte hud - hendes slanke lår og spæde ungpigebryster. Jeg bliver nødt til at smage hendes dejlige små bryster og sætter munden til en af hendes lækre små brystvorter og suger den dybt ind i min varme mund. "Nneeej....", udbryder Nishti da brystvorten forsvinder ind i min mund. Hun spræller lidt under mig, men ikke mere end at jeg kan holde munden fastlåst omkring hendes dejlige bryst. "Uhm du smager godt", siger jeg sødt til hende. "Jeg kan godt lide at sutte på dine dejlige små bryster". Min egen frække snak gør mig ekstra liderlig - jeg kan jo håbe det har samme virkning på Nishti. Jeg lader tungen trække en lang våd stribe ned over hendes mave til hendes lille fisse. Min tunge kredser blidt om hendes klitoris. "Nej nej....nej" klynker hun. Jeg bliver ved med at lade tungen cirkle omkring klitten i lang tid. Nishti bliver ved med at sige nej og hendes kinder glinser af tårer. Pludselig og uden varsel lader jeg tungen ramme hendes klit hårdt. "Åhmfff...." udbryder hun overrasket. Jeg suger den ind i min mund, og jeg er ikke længere i tvivl om at tøsen igen er blevet liderlig imod hendes vilje. Men idag vil jeg knække hende - idag skal hun indrømme, at hun nyder det! Jeg slikker og napper hendes lille klit. "Nej nej nej....du må ikke v...mmf ... vær ssøød at mmm.... slipppe mig friiii". "Næ nej", siger jeg grinende. "Indrøm at du godt kan lide at få slikket din lille liderlige fisse!", siger jeg bestemt. "Lad være..slip mig fri", klynker hun. Jeg dykker ned igen og slikker lidt på hendes klit så et suk undslipper hendes læber. "Indrøm at du kan lide det!", siger jeg hårdt. Da der ikke kommer en reaktion giver jeg klitten et lille slik igen for ligesom at minde hende om, hvor dejligt det føles. Jeg slikker vildt i hendes lille fisse - borer tungen op og roterer den i hende. "Mfff...." klynker hun. "Indrøm at du kan lide det!", siger jeg hårdt igen. "Mmm..slip miiig" hyler hun. Jeg dykker ned igen og laver et langt sejt slik helt omme fra mellemkødet ind mellem de bløde ungpigeskamlæber og op over hendes klit som efterhånden, meget afslørende, er vokset en lille smule! "Uhmff...m...hh...hold nu op", gisper hun.

"INDRØM AT DU KAN LIDE DET!", råber jeg. Hun bliver helt forskrækket over styrken i min stemme og ligger musestille. Jeg giver hende ikke den mindste pause og dykker igen ned mellem hendes ben og slikker op mellem skamlæberne og op over klitten. Denne gang bruger jeg lidt mere tid og sutter og suger på hendes lille klitoris. Jeg bliver ved og ved. Nishti kæmper med sig selv. "Nn nej nej nej nej...." nærmest mumler hun for sig selv. "Nnnn åhm....nej....stoo årh ooop". Jeg slikker videre til jeg tror hun ikke har langt igen. Så stopper jeg og siger igen "Du kan lige så godt indrømmet at du elsker det. Din klit er helt svulmet op. Du er jo lige ved at komme tøs! Du elsker det! Indrøm at du elsker det!!", siger jeg. "Jeg borer min pegefinger op i hende mens jeg taler til hende. "Mff... neej mm..." klynker Nishti. Jeg lader fingeren danse omkring hendes klit. "Indrøm at du kan lide det", siger jeg igen. Jeg nulrer hendes klit mellem pege- og tommelfinger til hendes vejrtrækning bliver tung. "INDRØM DET!" Endelig ser det ud til, at jeg er ved at have knækket tøsen: "Åhrrmm....jjjaaaa.....jaaaa....." "Du nyder det!", hvæser jeg og nulrer klitten hårdt og hurtigt. "århmmmm j....ja JEG NYDER DEEEEEEEEEEEEEEET" - idet fissen går i kramper dykker jeg lynhurtigt ned og suger hendes lille klit ind i munden og borer et par fingre op. Jeg kan mærke hendes fisse kramper om mine to fingre. "Åhåhåhåhåhåh" hviner hun. Hun står helt i bro nu, mens hendes fisse fortsat kramper og kramper om mine fingre.

Jeg kan mærke jomfruhinden oppe i hende - men hullet i den er stort nok til at min langefingerspids kan trænge igennem det. "ååååååååh" lyder det fra Nishti inden hun klasker sammen på min seng. Hun er helt væk. Min pik er stiv som et bræt, og jeg bliver nødt til at give den lidt luft. Jeg hiver bukserne og boxershortsene af. Man skal jo smede mens jernet er varmt, så jeg kravler op i sengen til hende. Jeg lader pikken smutte frem og tilbage over hendes klit. Hun er stadig for langt væk i orgasmens efterdønninger til at ænse, hvad jeg har gang i. Hun ligger bare og gisper tungt på sengen. Det er en sindssygt lækker og fræk fornemmelse at køre pikken hen over hendes revne - som jo er våd af hendes egne lidersafter samt mit slikkeri. Hun er simpelthen så lækker denne unge teenagearabertøs. Nærmest uden at tænke over det finder min pik vej til hendes sjaskvåde åbning. Da pihovedet kommer indenfor i hendes snævre, bløde, varme fisse vågner hun til live. "NEEJ IKKE DET" skriger hun forskrækket da hun ser, hvad det er jeg har gang i. Men min pik fortæller mig, at jeg skal fortsætte. Jeg bevæger pikken let frem og tilbage i hende - det er stadig kun lige hovedet der er indenfor. Alligevel er det en utroligt lækker fornemmelse at være inde i denne unge lækre tøs. "NEJ NEJ DET MÅ DU IKKE!!!", hyler Nishti. Jeg beslutter mig for at få det overstået, så hun ikke skal hyle sådan op mere. Jeg banker lynhurtigt pikken ind i hende, igennem jomfruhinden og videre ind i de endnu uudforskede dele af hendes lille fisse. "NNEEEEEEEEEEEEEEJ", vræler hun hysterisk. Nok mest fordi hun har fået taget sin mødom, snarere end fordi det gør ondt. Så vidt jeg ved betyder det sikkert at ingen mænd (arabere) vil have hende, nu da hun ikke er jomfru mere. Jeg indser, at jeg ikke kan få hende gejlet op lige nu. Hun er for chokeret og hysterisk. Jeg overvejer om ikke jeg skal stoppe. Jeg har ikke lyst til at tage hende, hvis hun ikke får noget ud af det. Det virker lidt FOR voldtægtsagtigt, selvom jeg selvfølgelig allerede har krydset linien op til flere gange for, hvad der er lovligt! Så jeg trækker mig ud af hende igen. Situationen er lidt klemt. Nishti ligger og tuder og jeg ligger og har dårlig samvittighed. Jeg lægger armen rundt om hende. "Undskyld, du var bare så dejlig...Jeg vil bare gøre det godt for dig. Ikke gøre dig ondt", trøster jeg. "Dit svin - nu vil ingen ha" mig!" hulker Nishti. "Jeg vil gerne have dig. Jeg vil gøre alt for dig. Jeg ved godt vi er kommet dårligt fra start, men jeg kunne altså ikke bare lade dig forsvinde ud af mit liv. Og du nød det jo også." "Vil du?", spørger hun. Hendes reaktion overrasker mig temmelig meget. Det var ikke det jeg havde regnet med, at hun ville sige. Hun måtte være desperat - eller også synes hun ikke de ting, jeg havde gjort ved hende var så groteske som de var. Hvem ved hvad hendes araberomgangskreds havde udsat hende for? Måske var jeg ikke den første der forsøgte at komme i bukserne på hende med...øhm...uautoriserede metoder. Når man læser om, hvordan indvandrerfyre opfører sig skulle det ikke undre mig..."Ja selvfølgelig vil jeg da det søde." Nishti svarer ikke. Tårerne triller stadig lidt ned ad hendes smukke kinder.

Jeg bruger de næste par timer til at bearbejde Nishti. Jeg gentager 100 gange, hvor ked af det jeg er over det jeg har gjort, og at jeg vil gøre det godt igen. Hun beder mig gentagne gange om at slippe hende fri, men jeg trækker tiden og skifter emne hver gang. "Det var forkert af mig at binde dig. Men du nød det jo også - så så slemt var det vel ikke?", spørger jeg. Det er mindst 10. gang jeg siger det, men denne gang svarer hun; "Jo....det var dejligt". "Vil du melde mig, hvis jeg slipper dig fri?", spørger jeg hende så. Hun tænker sig længe om. "Nej...", siger hun så spagt. Jeg er godt klar over, at det er det svare hun ville give, uanset hvad, men jeg fornemmer en ægthed i den måde hun siger det på. "Jeg synes faktisk du var flink i starten....", kommer det fra Nishti. "Men du er også et dumt svin!" Det indrømmer jeg og undskylder for 110. gang min opførsel. Det virker som om Nishti er kommet mere ned på jorden igen. "Vil du så lade mig gå?", spørger hun. "Ja...", svarer jeg modvilligt og løser snorene fra hendes arme og hendes ben. "Ja du må gerne gå....og undskyld jeg bandt dig og tog din mødom". Nishti rejser sig og går hurtigt ud i stuen mod døren. Jeg indser at slaget er tabt. Men hun stopper midt i stuen og vender sig om! "Må jeg blive en dag mere?", spørger hun uskyldigt. Jeg er totalt lammet. Hun må da tage fis på mig! Eller også er hun ligeså fucked up som mig. Det er måske heller ikke umuligt med sådan en far som hun har. Hvem ved hvordan hendes opvækst har været? "J...j...ja selvfølgelig!", får jeg fremstammet. Jeg er stadig helt i chok. "Okay...", siger Nishti. "Øøh æh jamen så lad mig lave noget aftensmad til os...", siger jeg.

Jeg er helt ved siden af mig selv, mens jeg står i køkkenet og steger et par koteletter til os. Nishti sidder inde i stuen. Jeg fatter ingenting. Det giver ingen mening at hun vil blive efter, hvad jeg har udsat hende for! Eller har hun nydt det mere end jeg havde troet? Eller er hun så bange for sin far, at hun foretrækker at bo hos en halv-psykopat? Tankerne flyver gennem mit forvirrede kranium, samtidig med at det lykkedes mig at brænde koteletterne på samt at få tabt pastaen ned i vasken. Endelig kommer jeg ind med maden. Vi spiser i tavshed. Jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal sige til hende. Og hun siger heller ikke noget. Livet er sgu underligt nogen gange, tænker jeg!