Jeg var ret spændt, da jeg ankom til min og Allans session med vores såkaldte herre fem dage efter den sidste fælles fotografering med de tre drenge. Først gennemgik jeg Claudes manuskript og godkendte hans ideer, som bl.a. indebar, at jeg havde en kort seance med min mæcen, før Allan kom.

Jeg gik ud og forberedte mig grundigt, da jeg var færdig med at bade, tog jeg det tøj på, som Claude havde lagt frem. Det bestod af sorte, klæbende silkeshorts magen til drengenes og en sort kåbe i tynd silke, som smøg sig sensuelt mod min krop. Lige før jeg gik ind til Claude, kom Allan, jeg formanede ham om at vente, til han blev hentet. Fotografen stod og talte med den ældre fotomodel, og jeg blev stående lidt på afstand og betragtede denne.

Han sad i en stol med armlæn med et bord ved siden af sig, hvor der stod en karaffel med et gyldent indhold, et vinglas, nogle skåle med snacks og druer. Han var nobel af udseende, med et velplejet, tætklippet fuldskæg, hans hår var sort og halvlangt, det nåede knapt skuldrene. Hans krop virkede muskuløs og velproportioneret, selvom det var svært at bedømme, når han sad ned.

Han var iført en dragt, som mindede om den, jeg havde haft på den første dag, men meget mere fornem og med smukke broderier på ærmer og krave. Nu fik han øje på mig og gjorde en håndbevægelse, som fik Claude til at vende sig om. Fotografen kom hen til mig, satte tatoveringerne på mine håndled og sagde: ”Du ved, hvad du skal gøre.” Jeg nikkede og følte en kriblen i maven, nu var det ikke længere mig, som var den overlegne og styrende.

Claude gik hen til sine kameraer, han tog nogle indledende fotos af manden, som skænkede op i sit glas og derefter løftede en lille klokke. Ved dens ringen gik jeg hen mod ham fra den side, som var væk fra bordet. På gulvet ved hans fødder lå en pude, jeg lagde mig på knæ og bøjede ydmygt hovedet for min herre. Jeg sad lidt skråt, så Claude havde næsten fuldt udsyn til mit ansigt.

Mandens stemme var rolig og dyb, da han bad mig aflægge rapport om de tre nye drenge. Der stod portrætter af dem skråt bag ved bordet, og jeg pegede over på dem på skift, mens jeg kort beskrev deres evner og fremskridt. Da jeg var færdig, så han tænksomt på mig, mens jeg sad med sænket blik.

”Hvem af dem skal jeg prøve, synes du?” Jeg anbefalede den lokalt opvoksede dreng (dvs. Allan), som den jeg havde fundet mest føjelig, lydig og dygtig til både det ene og det andet. Vores velynder så igen på billedet af ham og kommenterede, at han så meget sød og uskyldig ud, jeg nikkede bekræftende og sagde, at han modsat de to andre havde overholdt reglerne.

En hånd under min hage tvang mig til at se op på min herre: ”Og hvad med dig, min dejlige frækkert, har du også opført dig pænt, mens jeg har været væk?” Da Claude og jeg havde kigget på den del af manuskriptet, havde der været blanke linier ud for mit svar og den følgende dialog. På mit spørgsmål om, hvad jeg skulle sige, havde Claude bare set drillende på mig og sagt, at jeg jo kunne sige sandheden eller vælge at udforme et svar efter behov. Den mandlige model regnede med, at jeg skulle have mindst tre slag bagi, men ville afpasse sin reaktion og de forberedte sætninger (som jeg ikke måtte se) efter mine svar.

Men jeg måtte gerne være lidt modvillig til at indrømme min brøde. Jeg spurgte, om han ville slå mig rigtigt, og Claude havde rystet på hovedet: ”Ikke medmindre du gerne selv vil.” Han forklarede, at jeg skulle beholde mine boxershorts på, og slagene blev kun markeret. Når jeg endte med at blotte min røv, ville fotografen tegne ganske svage striber svarende til de imiterede slag.

Hele pointen var også, at de rap, vi fik bagi som straf, ikke var specielt hårde eller gav tydelige mærker, da vores kroppe jo var vores vigtigste aktiv. Afstraffelse var mere symbolsk end reel, selvom slagene da sved, når man fik dem. Min herre så mig dybt i øjnene, mens han ventede på mit svar.

Hans ansigtsudtryk var på en gang strengt og forventningsfuldt. Selv så kort inde i sessionen var jeg allerede begyndt at leve mig ind i rollen og historien, og da jeg åbnede munden for at svare, kom der ikke en lyd ud. Jeg lukkede munden igen, sank og forsøgte at se væk.

Han slap mig og lænede sig tilbage: ”Nå da, det tænkte jeg nok. Hvem af de tre unge drenge er det så, du ikke kunne holde dig fra?” Han kiggede på mig med hævede øjenbryn, jeg mærkede, at jeg langsomt blev blussende rød. Både Claude og den mandlige fotomodel begyndte at klukle, og mens kameraet klikkede uophørligt, blev jeg mere og mere rød i hovedet og forlegen.

”Ud med sproget,” hans stemme ramte mig som et piskesmæld, ”eller skal jeg sende bud efter din logbog for at finde ud af sandheden? Hvem af dem har du fornøjet dig med på strafbar vis?” Hans anden hånd, som hidtil havde ligget skjult på den modsatte side af ham, kom frem, og spidsen af pisken, som han holdt, tvang mig til at se over på billederne af de tre drenge.

Han pegede på gadedrengen (Jim): ”Ham?” jeg nikkede svagt, så flyttede pisken sig til bondedrengen (Henrik), jeg lukkede øjnene og nikkede igen. ”Se på mig,” jeg åbnede øjnene og stirrede beskæmmet og fortvivlet på min herre. Pisken kærtegnede blidt min kind, som stadig brændte af skam, før den ubarmhjertigt gik videre til det sidste billede. Idet jeg for tredje gang nikkede, hørte jeg Claude sværge på fransk, mens han ivrigt forevigede den uventet dramatiske konfrontation.

Modellen gav en glimrende imitation af en tordensky, med lynende øjne og rynkede bryn. Hans frie hånd greb glasset, og han drak en slurk, før han stillede de afgørende spørgsmål: ”Har du brugt dem bagi?” denne gang svarede jeg med skælvende stemme: ”Ja, herre.” En slurk mere, hans læber bævede let, måske af indestængt latter, måske af ophidselse: ”Har du også ladet dem tage dig?” Jeg bed mig i læben og tøvede, før jeg gik til bekendelse: ”Ja, herre.

” Denne gang gispede han let, hans næste spørgsmål viste, at han knap kunne tro sine egne øren: ”DEM ALLE TRE?” Nu kunne jeg ikke længere klare hans forbløffede blik, jeg skjulte ansigtet i hænderne, mens jeg snøftende indrømmede min brøde, som også omfattede, at alle tre drenge havde slikket pik på mig, dog uden at få mig til at komme. Der var tavst meget længe, så kom det næsten hviskende: ”Hvor mange slag skal du have?” Jeg måtte tage et par dybe indåndinger, før jeg kunne svare: ”Seks slag for hver af dem, atten i alt.” Endnu en lang tavshed, så kom der vejledning fra Claude. Manuskriptet havde åbenbart ikke taget den mulighed i betragtning.

”Han skal have dem for den lokale dreng nu, resten har han til gode, forud for dit samvær med de andre to.” Min herre afsagde dommen over mig som instrueret, men så tilføjede han: ”Men hent ham herind først!” Mine arme faldt ned i mit skød, jeg løftede chokeret hovedet og så på ham med tårer i øjnene og skælvende læber. ”Vil du straffe mig, mens han ser på?” Min stemme var kun en hvisken, jeg mærkede små gys af lyst løbe op og ned ad min ryg, det var simpelthen bare så fræk en tanke.

Han smilede barsk: ”Det vil være en sund lektion for jer begge.” Jeg bøjede resigneret hovedet: ”Ja, herre, som du befaler.” Da Claude sagde tak, kiggede jeg op og sagde til fotomodellen: ”Hvis Allan skal være tilskuer, så skal du også slå mig rigtigt.” Det gav et sæt i ham, og han havde nær tabt pisken. Claude kom straks hen til os og spurgte, om jeg var sikker.

Jeg mumlede, at jeg gerne ville finde ud af, om jeg kunne klare det igen. Han klappede mig på skulderen og nikkede forstående, så sendte han mig ud efter Allan, mens han gav instrukser om slagstyrke og vinkel til den noget rystede model, der rejste sig og lavede nogle eksperimenterende slag i luften med sin pisk. Jeg gik ud til Allan, som var klar, og jeg formanede ham om, at han skulle sige sandheden i forhold til virkeligheden, når han blev udspurgt.

Han så undrende på mig og bad om en forklaring, men jeg sagde bare, at han ville forstå meningen undervejs. Jeg tog hans hånd, og vi gik ind i studiet. Vores herre sad igen i stolen, jeg fulgte Allan hen, fik ham til at knæle på puden og stillede mig bag ham. Han havde nøjagtigt det rette udtryk i ansigtet, lidt anspændt, ret forventningsfuld og allerede erotisk opstemt.

Hans lange hår lå ned over de nøgne skuldre, som sædvanlig var han kun iført sine bordeaux­farvede silkeshorts. Hans velynder studerede ham i tavshed, som instrueret så Allan op på ham med et ydmygt og spændt udtryk. Så begyndte den kritiske udspørgen: ”Har du fået en god oplæring?” Den unge fyr bekræftede straks: ”Ja herre.” ”Kan du lide at være sammen med mænd?

” Lidt rød i kinderne svarede Allan: ”Ja herre.” ”Har du nydt det, der er foregået sammen med de andre lærlinge og jeres lærer? ”Allan tøvede, og jeg mumlede: ”Husk nu: sig sandheden.” Han så ned i skødet og mumlede noget uhørlig, men blev staks bedt om at tale højere. ”Ja herre, jeg har nydt det meget.” Så kom det kildne spørgsmål: ”Du har også haft en lille hyggestund alene med min søde ven her, kan jeg forstå. Nød du også det?” Det gav et ryk i Allan, han så først op på modellen, så kiggede han over skulderen på mig, mens Claude henrykt fotograferede den spontane rødmen, som bredte sig hele vejen fra den smukke hals til hans glatte pande.

Allan så bedende på mig, men jeg nikkede bare afmålt og gentog: ”Sig sandheden.” Han vendte sig igen mod vores herre, som trommede let med fingrene på armlænet, mens han afventede svaret. ”Ja herre, det var vidunderligt, det bedste sex, jeg nogen sinde har haft.” Nu var det min tur til at rødme over den uventede kompliment, den ældre fotomodel smilede uvilkårligt over den åbenhjertige tilståelse. Så tvang han igen ansigtet i alvorlige folder: ”Men det I gjorde var ikke en del af din oplæring her, ”Allan rystede på hovedet, ”så du ved godt, hvad straffen er for ham, ikke?” Samtidig kom den skjulte pisk igen frem og pegede på mig.

Bagefter sagde Claude, at ingen skuespiller kunne have lavet en mere overbevisende scene end Allans spontane reaktion, da det gik op for ham, hvad meningen var. Han sad uforstående og måbende i et kort sekund, så faldt tiøren, og hans ansigt fortrak sig i chok, benægtelse, vrede og protest: ”Men, men det var jo mig, som gerne ville med ham…” Vores herre afbrød brutalt: ”Det spiller ingen rolle, han burde vide bedre end at benytte sig af dit tilbud uden tilladelse.” Han rejste sig op: ”Han har aflagt fuld tilståelse om jeres lille hyrdetime, og jeg har besluttet, at de seks optjente slag skal tildeles med det samme.”

Jeg gik resigneret med bøjet hoved hen til briksen, som Claude nu satte lys på. Min herre trak silkekåben af mig og tvang mig forover, dette måtte han gøre flere gange, før fotografen havde fået nok billeder. Så fulgte en lille scene, hvor Allan på sødeste vis løb hen, knælede ned foran mig og greb min ene hånd. Han havde siddet helt paralyseret og fulgt med i optakten.

Da jeg endelig lå parat med overkroppen mod briksen og numsen bagud, og min herre stillede sig på min venstre side med pisken løftet i højre hånd, kunne han ikke længere holde mund: ”Han slår dig vel ikke rigtigt…?” Jeg drejede hovedet over mod ham og nikkede. Allan var ude af sig selv, han fór hen og greb min ene hånd, mens han hulkede: ”Undskyld, Anders, det var ikke meningen, hvorfor skal du straffes…” Han forsøgte at appellere til både Claude og fotomodellen: ”Nej, nej, I må ikke slå ham...” Det var på en måde ret hjerteskærende, jeg mærkede, at mandens hånd på min lænd rystede. Jeg vrikkede opfordrende med numsen, bare ganske let, så susede pisken gennem luften og ramte mine balder.

Slaget sad perfekt, jeg klynkede og knugede Allans hånd. Vores herre så ned på den ulykkelige dreng: ”Han har selv valgt det, men jeg håber, at han også bagefter synes, at tiden sammen med dig var straffen værd.” Fotografen havde forlangt små pauser mellem hvert rap, så han kunne indstille kameraerne (jeg vidste stadig ikke noget om hans private filmoptagelse).

Han havde både kameraer rettet mod mit ansigt og min krop, og et tredje som fangede Allans reaktioner. Den søde dreng blev liggende på knæ og så op på mig med tårene løbende ned ad kinderne, mens han holdt mig i hånden.

Hver gang et slag ramte mig, gav det sæt i ham, det var bare så specielt at give mig hen til ydmygelsen for øjnene af ham. Jeg jamrede af smerte og klamrede mig til briksen og hans hånd, hver gang jeg fik et rap i min snart sviende bagdel. Ingen af slagene var særligt slemme, ikke i forhold til hvad jeg før i tiden havde fået af Erik, Peter eller for den sags skyld Chris, men dog hårde nok til at få tårer frem i mine øjne og efterlade en pikant brændende fornemmelse under mine silkeshorts.

Claude var yderst tilfreds, for som han senere sagde, var den ægte vare altid bedre, uanset hvor gode skuespillere modellerne var. Da jeg havde fået mine seks rap for at have forført Allan, eller rettede lade mig besnære af ham, lå jeg lidt og sundede mig. Allan kyssede mine tårer bort og kærtegnede mit hår og mine skuldre, jeg smilede til ham og hviskede, at jeg ikke fortrød noget. Vores herre stod ved siden af og kiggede på os, så rakte han hånden ud efter Allan. ”Kom her,” han førte ham hen til sin stol, ”lad mig se om de mange rosende ord, jeg har hørt om dig, er sande.

” Så måtte den lokale dreng knæle foran sin arbejdsgiver og slikke hans pik, mens jeg stadig stod foroverbøjet og støttede mod briksen og nød synet. Da Claude var tilfreds og sagde stop, udbrød fotomodellen, at det var heldigt, for ellers var han kommet uden for planen. Han rejste sig og dækkede sig til, så kom han hen til mig, mens Allan kom til hægterne efter den meget intense omgang oralsex.

Han aede mig forsigtigt på ryggen og balderne, jeg sagde til ham: ”Du må gerne tage mine trusser af, hvis du vil se resultatet af dit arbejde.” Han rystede på hovedet og hjalp mig på benene, hans blik blev fanget af bulen foran på mine shorts, og jeg mumlede: ”Noget af resultatet er også synligt, uden at du klæder mig helt af.” Claude opfangede straks situationen, han insisterede på, at jeg skulle kærtegnes på balder og pik af min herres hænder.

Modellen adlød tøvende, indtil han hørte, hvor ophidset jeg stønnede, når han krammede mine forslåede balder og min stenhårde pik. Så trak han mine shorts af, så jeg stod helt nøgen. Allan blev vinket hen foran mig, han tog mig villigt i munden og suttede, det var skønt at mærke hans varme mund om mit dunkende lem. Ret hurtigt sagde vores herre dog stop, så blev jeg lagt på briksen igen, denne gang helt ind over, så jeg nemt kunne tages analt.

Jeg hørte en pludselig indånding fra Allan, han kunne nok se nogle mærker fra pisken, den dybe stemme foreslog, at ’han kyssede det bedre’. Øjeblikket efter mærkede jeg de bløde læber mod min ømme bagdel, det var vildt ophidsende, jeg kunne ikke lade være med at komme med små, lystne lyde. Snart kærtegnede Allan min røv med læber, tunge og hænder, jeg var afsindigt liderlig.

Claude behøvede ikke at sige noget, de slanke fingre åbnede mig, og den dejlige drengs tunge fandt min anus. Jeg var ved at gå til af vellyst, da jeg blev slikket, både rundt om og så langt ind i åbningen han kunne nå. Da jeg var godt våd, blev Allan beordret til at supplere med glidecreme, inden længe havde han fået sin læremester til at vride sig med et par fingre dybt oppe i min røv. Så forlangte vores mæcen, at lærlingen også smed shortsene. Jeg kunne ikke se, hvad der foregik bag ved mig, men ordvekslingen var ganske stimulerende. ”Godt, det er nok nu.

Tag dine egne shorts af.” Anspændt tavshed, så et ynkeligt: ”Ja herre,” og lyden af et par silkeshorts, som glider ned af nogle smækre ben. ”Ah, en meget smuk numse, helt uimodståelig, det må man sige.” Kort pause, så: ”Vend dig om, så jeg kan se dig forfra.” Denne gang øjeblikkelig lydighed: ”Ja herre,” fulgt af en beundrende mumlen, da Allan måtte vise sin utroligt smukke og velformede pik frem, uden tvivl i fuldt erigeret tilstand.

”Kom herhen,” derefter kun små undertrykte støn, som tydeligt indikerede, at Allan blev kærtegnet med stor dygtighed. Det var efterhånden helt klart, at fotomodellen måtte være bøsse og meget erfaren. Pludselig kom de begge til syne rundt om briksen, Allan blev ledt hen mod mig med et fast greb i den smækre røv, hans mund stod let åben, og åndedrættet var heftigt.

Den smukke pik stod ganske rigtigt lige ud i luften, da den nærmede sig, åbnede jeg forhåbningsfuldt munden. Vores herre standsede ham dog brat lige foran mig. Claude, som var skiftet til det kamera, der fokuserede på mit hoved, gav små, tilfredse grynt fra sig. Han nød sikkert mit længselsfulde udtryk og Allans forlegne men liderlige attitude. På hans signal blev Allan skubbet det sidste skridt hen til mig: ”Fyld ham ud i denne ende, mens jeg giver ham det, han har brug for i det bagerste hul.

” Jeg lod villigt den smukke pik glide dybt ind i min mund og suttede begejstret. Da et par hænder åbnede mig bagtil, klynkede jeg dog lidt uroligt. Jeg havde ikke sagt ja til at blive kneppet bagi af en vildt fremmed mand, men mon de to ældre mænd huskede det i deres uden tvivl ophidsede tilstand.

Min frygt blev dog gjort til skamme, for den mandlige model gav mig som aftalt kun den yderste del af sin pik, efter han var blevet foreviget med spidsen presset mod min velsmurte åbning. Til gengæld lykkedes det ham at gøre mig fuldstændig desperat efter mere, da han bearbejdede mig med små, vuggende bevægelser i det stramme stykke lige bag anus. Jeg blev dog nødt til at bide skuffelsen i mig, for han trak sig væk, og de billeder, som skulle illudere, at han havde penetreret mig fuldt ud, foregik med pikken skjult mellem mine ben.

Da Claude var tilfreds, måtte jeg rejse mig fra briksen og tage mine shorts på uden at være tilfredsstillet på hverken den ene eller den anden måde. Allan var lige så frustreret som mig mht. at komme, men til gengæld fik han en enkelt dyb indtrængen. Først blev han dog lagt på alle fire på gulvet foran vores herre, som sad i stolen og nød sin drink og udsigten.

Jeg fik ordre til at forberede ham, og da jeg havde udvidet ham med både fingre og en stor dildo, måtte han lægge sig på ryggen på briksen med spredte ben. Allan klamrede sig til min ene hånd, mens vi med den anden hånd holdt hvert sit ben ud til siden og opad. Vores herre stod ved hans numse, stadig fuldt påklædt og med pikken mellem hans balder, mens Claude fotograferede det sexede syn.

Den mandlige models pik var ganske normal af størrelse, men da han pressede sig et stykke ind i den velforberedte åbning, klynkede Allan alligevel højt. Jeg håbede, at det var mest af ophidselse og ikke af smerte eller frygt. Claude beordrede mig væk, og jeg måtte overlade den unge fyr til sin skæbne.

Mange fotos senere havde han vænnet sig til situationen og lå roligt på briksen med spredte ben og sin herres pik en tredjedel inde. Fotografen lænede sig ind over han og sagde noget ganske lavmælt, Allan svarede, efter endnu en ordveksling nikkede han. Claude trak sig lidt væk og stillede sig parat, da han sagde nu, stødte den voksne mand sin pik i bund på den unge, uskyldige fyr.

Jeg gispede, Allan gav et lille skrig fra sig, der blev taget en masse billeder, så var det overstået. Den mandlige model trak sig ud, han var helt tydeligt ikke kommet, men forsvandt straks ud af studiet.

Allan satte sig langsomt op og så over på mig. Jeg havde taget min sorte kåbe på igen, på Claudes ordre gik jeg hen til min lærling. Helt spontant gled Allan ned fra briksen og ind i min favn, han klamrede sig til mig, og jeg lagde armene om den spinkle krop. Jeg kunne mærke, at han rystede, jeg forsøgte at berolige ham ved at ae hans hår og holde ham tæt ind til mig. Til sidst kyssede jeg hans ansigt og mund, mens jeg kærtegnede bagsiden af hans krop, endelig slappede han af.

Jeg havde glemt alt om Claude, men han havde diskret fotograferet hele optrinnet, som han anså for ganske rørende og en fin slutscene for hele fotoseancen. Jeg fik Allan til at tage sine shorts på igen, så konfronterede jeg Claude: ”Var det en del af aftalen, at Allan skulle tages på den måde?” Jeg holdt stadig beskyttende om den unge fyrs skuldre, han så op på mig med et udtryk, som jeg ikke helt kunne greje.

Fotografen var dog ganske rolig og sagde blot, at den mandlige model levede i registreret partnerskab og havde en ren attest mht. kønssygdomme, så der var ingen risiko. Allan havde selv accepteret at blive penetreret af ham, når blot aftalen om, at han ikke skulle bolles fuldt ud, blev overholdt.

Da den unge fyr ikke benægtede den fremstilling, lod jeg sagen falde. Jeg lagde min kåbe over Allans skuldre, og vi gik ud i omklædningsrummet. Fotomodellen var allerede gået, hans dragt lå tilbage i en bunke på gulvet. Allan satte sig på en bænk, og jeg tog mit normale tøj på uden på mine silkeshorts.

Jeg tog Allans jeans, T-shirt og sokker og rakte dem til ham: ”Tag dit tøj på, så ringer jeg efter en taxa.” Han rejste sig, jeg trak kåben af ham og smed den i bunken. Jeg proppede mine egne og Allans underbukser i min rygsæk, sammen med hvad vi ellers havde haft med udover sko og jakker.

Så stod jeg ved yderdøren og ventede. Da vognen kom, kaldte jeg på Allan, han kom tøvende ud af omklædningsrummet. Jeg åbnede døren, gennede ham ud og over til taxaen, satte mig ind ved siden af ham og gav chaufføren min adresse.