Razal var områdets rigeste og mest betydningsfulde mand. Han ejede en tiendedel af det land han boede i - et stort område med 18 landsbyer. De vestlige egne var frodige og grønne - de østlige mest tørre, og i få områder næsten ørken.

I Razal"s område var der kun én by, der var så stor, at det ikke var en landsby. Her havde han sit palads. Det var ikke så stort som sultanens palads i hovedstaden, men Razal havde selv ladet det bygge, og frydede sig over det, hver gang han kom hjem fra rejser. Paladset havde rigeligt af alt det som Razal havde brug for - vin, tjenere og kvinder.

At Razal havde et harem var ikke noget usædvanligt. Det havde de seks andre jordejere også, men rygterne sagde, at Razal"s harem var noget særligt. Selvom de østlige egne i hans område var tørre og ufrugtbare, høstede Razal både i øst og vest. Fra de vestlige egne fik paladset mad og vin - fra de østlige, unge kvinder til haremet. Til gengæld sørgede Razal for, at ingen sultede i de tørre områder.



Den unge kvinde, Nadija, boede sammen med sin familie i én af de små landsbyer, som lå på Razal"s østlige jorde. Hun var datter i en stor familie med ni søskende. Det var primært søstre, da drenge ikke var så værdifulde i de tørre områder - der var alligevel ikke så meget jord, der kunne dyrkes, og pigerne fungerede som den årlige betaling for maden fra vest.

Nadija var allerede blevet udpeget som betaling, da hun var spæd. Derfor fik hun ikke det hårde arbejde, som hendes søstre og brødre. Hun skulle være ren og pæn, og naturligvis jomfru. Derfor måtte pigerne heller ikke ride, af frygt for at deres mødom skulle springe, og derved forringe deres værdi.

Nadija havde nu nået den alder, hvor landsbyers piger blev sendt til paladset, og Razal havde sendt to tjenere ud for at hente hende. Pigerne blev hentet når de nåede en bestemt alder, hvilket gjorde, at haremet voksede i et jævnt tempo. Det passede Razal godt, for han magtede ikke længere at indvie flere kvinder ad gangen.

Det blæste den dag tjenerne kom. De var ventet, og Nadija havde ikke arbejdet om morgenen som hun plejede. Hendes mor havde vasket hende og gjort hende klar til afrejsen. Der var dog for meget sand i luften til at den røde karet, som transporterede pigerne fra landsbyerne til paladset, kunne ses på lang afstand. Derfor kom det som et chock for Nadija, da den pludselig holdte foran familiens hytte. Nadija fik kun kort tid til at sige farvel til sin familie, før tjenerne førte hende ind i kareten, og rejsen til paladset begyndte.



Efter at have kørt i et stykke tid, begyndte tjenerne indbyrdes at diskutere hendes værdi.
"Hun har et kønt ansigt", sagde den første.
"Men hendes bryster er ikke så store som de burde være", sagde den anden.
"Det er svært at afgøre, med den dragt hun har på", sagde den første igen.
"Åbn din dragt kvinde, og lad os se dine bryster", sagde den anden.

Nadija kunne ikke lide den måde de talte til hende, men hendes bedstemor havde sagt, at hun skulle adlyde når hun skulle i Razal"s harem. Lidt tøvende trak Nadija de løse klæder fra hinanden, og hendes faste, gyldne ungpigebryster blottedes.

Tjenerne begyndte at kommentere størrelsen, og snart befølte de hende. De trak i brystvorterne, pressede brysterne sammen og sagde ting, som Nadija kun havde hørt de omrejsende nomader sige, når de var fulde.
"De kan jo ikke engang omslutte en voksen ynglekæp", lo den ene.
"Nej, det bliver de øvrige elskovshuler, der giver glæden", lo den anden.
"Men, vi må jo ikke bruge hendes elskovsrede. Det er jo Razal"s".
"Se i stedet på hendes smukke mund. Den skal behage os på resten af vores rejse".

Nadija vidste ikke hvad de talte om. Ville de have at hun skulle synge for dem? Hendes tvivl blev større, da tjenerne trak deres lændeklæder til side, og afslørede deres virile, omskårede ynglekæppe. Nadija havde kun få gange før set mænds ædlere dele. Selvfølgelig havde hun set de små drenge, når hun vaskede dem, men det var jo blot som hendes lillefinger. Disse var store, stive og med en kraftig, mørk behåring omkring roden. Begge gyldne, med glatte, saftende, violette agern. Under behåringen hang deres sædfyldte punge, men indholdet kendte Nadija endnu ikke til.

"Kom og kys vores elskovsstave", sagde den første tjener.
Nadija vidste ikke hvad hun skulle gøre, men hendes bedstemors formaninger lød for hendes indre øre. Hun bøjede sig fremover og kyssede let det ene pikhoved. Da hun hastigt flyttede munden væk, trak hun en klar tråd af safter fra pikhovedet. Nadija flyttede sig lidt for at komme tæt nok på det andet pikhoved, så hun kunne kysse det. Da hendes læber mødte det violette agern, mærkede hun tjenerens hænder bag om sit hoved. Hun forsøgte at trække hovedet tilbage, efter hendes kys, men de store hænder pressede langsomt hendes hoved fremad mod pikken. Hendes læber skilte sig hurtigt, men tænderne blokerede for yderligere indtrængen.
"Åbn din mund", sagde tjeneren, og Nadija adlød.

Mere af tjenerens pik kom ind i hendes mund, og læberne omsluttede skaftet tæt. Hendes tænder skrabede mod over- og undersiden af pikken, og den anden tjener satte sig bag hende. Hun mærkede at hans hænder tog fat i hendes hår og samlede det i en håndfuld over hendes hoved. Det gjorde ikke ondt, men kunne mærkes. Samtidig tog han fat om hendes hage, og trak den blidt nedad, så der blev mere plads til pikken. Nadija havde sjældent følt sin mund så udspilet. Tjenerne afstemte deres bevægelser, så pikken i munden nu begynde at køre frem og tilbage. Det var ikke en ubehagelig smag, som Nadija havde forestillet sig - tjenerne var velsoignerede og deres skød duftede af olier. Alligevel var det en overvældende fornemmelse at havde en mands lem i munden. Nadija vidste ikke hvor længde hun skulle sidde sådan. Det hele var meget monotomt, på nær tjenerens vejrtrækning, som hastigt blev tungere.

"Lad din tunge danse på agernet", stønnede tjeneren.
Nadija"s tungespids prikkede forsigtigt og uerfarent punktvist på pikhovedet. Pludselig blev pikken tykkere og tjeneren"s krop blev spændt. Den anden tjener fornemmede dette, og pressede nu hendes hoved fremad. Pikken i munden spjættede og en salt, varm væske ramte gentagende gange hendes svælg. Nadija var ikke beredt på dette og hostede med den sprøjtende pik i munden, hvilket fik noget af sæden til at løbe ud af hendes næse. Det sved og gjorde ondt, men hun turde ikke flytte sit hoved, der blev holdt fast af den bagerste tjener. Mængden af sæd tog af, og Nadija så ingen anden udvej end at synke det hun havde i munden.

"Tag hende væk", sukkede tjeneren, og kollegaen trak hende tilbage. Pikken forlod Nadija"s mund med et svup, og hun tog sig til sin ømme underkæbe.
"Du er vist blevet forkølet", grinede den bagerste tjener, da han så Nadija"s ansigt. To små, hvide striber sæd havde løbet ud af hendes næse. Hun tørrede det væk med bagsiden af hånden og kiggede på den. For første gang i sit liv så hun frugterne fra mandens skød. Det var rigtig nok - det lignede lidt en forkølelse, men hun vidste at det var kommet fra tjenerens ynglekæp.

Nadija fik ikke lang tid til at studere sæden nærmere, da den anden tjener gjorde tegn til at hun også skulle omslutte ham. Hun havde ikke lyst til at åbne munden så meget, så pikken kom ikke så langt ind.
"Hjælp mig lige", sagde tjeneren til sin kollega, som på samme måde flyttede sig om bag Nadija, og sørgede for at hendes mund bevægede sig tilfredsstillende.

Nadija tog fra starten af tungen i brug, hvilket fik pikken til at sprøjte kort tid efter. Nadija var forberedt, da hun mærkede agernet blive større, og begyndte at synke rytmisk. Tre hårde stråler, og derefter få, mindre sprøjt var hendes belønning.

Tjeneren trak hendes hoved væk, og gav hende et lille stykke klæde.
"Gør dig selv og vores elskovsstave rene", sagde han.
Nadija tog fat om roden på pikkene og gned dem tørre. Derefter tørte hun sig selv om munden med det fugtige klæde.

"Du skal nok falde i Razal"s smag", sagde de og roste hende for hendes lærenemme mund og kønne ansigt.
"Hvad venter der mig?" spurgte hun forsigtigt.
"Du kommer til paladset, hvor du vil blive gjort klar til at møde Razal på din første aften. Derefter vil du blive indviet af Razal. Resten af tiden kommer du til at tilbringe i haremet med de øvrige kvinder. Du vil nyde Razal"s selskab på skift med de andre, og han vil måske dele dig med andre vigtige gæster." "Som nu?", spurgte hun sagte.
"Måske, men det vil nok ikke kun være din mund, der kommer til at skabe glæde.", lo tjenerne.

Det var nu midt på dagen. Kareten, der hele kørt hele tiden, nærmede sig storbyen. Tjenerne var udmattede og døsede hen i varmen. Nadija var dog lysvågen. Hun kæmpede med den salte smag i munden, som kun blev værre af varmen, alt i mens forberedelserne til hendes ankomst på paladset var i fuld gang. Men det var Nadija endnu ikke klar over...