Det drejer sig om en oplevelse, der fandt sted for mange år siden. Jeg var som ung student kommet til København og boede på lejet værelse hos enkefru Jørgensen, som ejede et halvt dobbelthus i en af forstæderne. På første sal var der to værelser, hvor jeg boede i det ene og en anden student ved navn Kaj i det andet. Derudover befandt husets badeværelse sig deroppe. I kælderen var der et køleskab og et par gasblus til vores afbenyttelse. I den anden halvdel af huset boede den neurotiske og fraskilte fru Vestergaard på et halvt hundrede år.

Enkefru Jørgensen var en elskelig dame på ca. 60 år med to voksne sønner som boede i den anden ende af landet. Som tidens skik og brug var sagde hun du til mig, og jeg De til hende. Hun var nem at omgås, så længe man rettede sig efter den ene gyldne regel: Ingen gæster på værelset. Det var lidt uklart, hvad det betød – en studiekammerat til fælles studeren var OK. Det var primært overnattende gæster, som var strengt forbudt.

En lørdag havde fru Jørgensen meddelt at hun ville være væk og først komme igen søndag formiddag. Det var sparsomt med underholdningen på det tidspunkt, så jeg besluttede mig for at invitere to mandlige venner til aftensmad og lidt drikkeri. Drikkeriet blev lidt voldsomt. Vi havde to flasker whisky, som vi tømte. Jeg var ikke vant til at drikke så meget, så det endte med at jeg måtte ud på badeværelset og brække mig, hvilket forårsagede et vist griseri, da ikke alt havnede i kummen. I min kraftige rus sansede jeg det ikke. På et tidspunkt vaklede mine to venner hjemad, og jeg faldt i søvn på min seng.

Jeg vågnede først midt på søndagen godt tør i halsen, tog min slåbrok på og ville gå ned i kælderen for at finde noget mælk til at neutralisere eftervirkningerne med. Nede i stueetagen var døren ind til køkkenet åben, og der stod fru Jørgensen. Hun var kridhvid af raseri i ansigtet. Så sagde hun med dirrende stemme "Nå, der har nok været gæster i går!". Det kunne jeg jo ikke nægte. "Fru Vestergaard har klaget!". Jeg mumlede en beklagelse. "Hvad er det for noget svineri på badeværelset?" fortsatte hun. Jeg var meget brødebetynget, som man ofte er efter en ukontrollabel rus, og forsøgte at undskylde. "Jeg troede vi havde en aftale?" fortsatte hun. Jeg mumlede, at det havde vi jo faktisk også. Så sagde hun "Ja havde du været min søn, så havde du fået en endefuld!". Det fik min tanker til at rotere. Så svarede jeg, uden helt at være klar over, hvad jeg sagde "Ja men hvis De synes det, så kan vi godt ordne det på den måde!". Nu var det hendes tur til at udvise en lidt forbavset tøven. Hun kiggede på mig med et stift blik og sagde så. " Godt, så ordner vi det sådan – og så er det glemt bagefter. Jeg ville ellers have sagt dig op. Gå op og tag dit morgenbad, og kom så herned – uden tøj på!" Jeg kiggede på hende og spekulerede med blandede følelser på, hvad jeg havde indladt mig på. "Jeg skal lige ned og have en slurk mælk" sagde jeg. Jeg gik ned og drak mælken og tilbage ovenpå, mens tankerne tumlede igennem mig. Hvad ville hun slå mig med, og hvor ondt ville det gøre? Jeg havde aldrig fået en endefuld af mine forældre, men der var alligevel en stærk spænding over situationen. Jeg gik ind og tog mit bad. Min pik har det med at trække sig tilbage når jeg bliver usikker, eller føler træk. Så jeg hev lidt i den for at få den frem. Når den nu skulle ned op præsenteres for fru Jørgensen, måtte den godt komme frem, uden at være for strittende og vulgær, men det blev den nu heller ikke. Jeg var ligeved at tage mine underbukser og slåbrok på, da jeg skulle gå de få skridt tilbage på værelset, men fandt det latterligt. Uden en trævl gik jeg tilbage på værelset med tøjet. Hev lidt mere i min pik, trak vejret dybt og gik så ned ad trapperne. Hvornår ville jeg møde hende? Hun var ikke i entreen og ikke i køkkenet. Jeg gik ind i køkkenet, der var hun ikke og videre ind i stuen. Der var hun heller ikke. Jeg ventede i stuen. En mærkelig fornemmelse, at stå der splitternøgen og uden at vide, hvad der skulle ske – eller hvem der kunne komme ind ad døren. Så hørte jeg hende komme ind fra haven. "Nå der er du" sagde hun. Det var tydeligt at hun lod blikket glide over min krop og især over mine ædlere dele. I hånden havde hun en bambusstok fra haven. Jeg konstaterede lynhurtigt at den ikke var faretruende lang og tynd. Jeg skulle nok overleve. "Ja, du er tilsyneladende klar, men det er jeg ikke" sagde hun. "Jeg var ved at polere glas, da du kom ned, og det skal jeg være færdig med først. Du kan hjælpe mig" Det var tydeligt at hun følte at hun havde mig, hvor hun ville have mig. Jeg fulgte med hende ud i køkkenet og fik et viskestykke i hånden. "Du polerer, mens jeg vasker" sagde hun. Det var en underlig, men også pirrende fornemmelse at stå der splitternøgen ved siden af en ældre påklædt kvinde. Men det værste var at køkkenvinduet vendte ud til vejen. Der var en lav hæk, men alligevel kunne man se ind. Jeg forsøgte at holde mig væk fra vinduet, og jeg kunne godt se at der morede hende. Ud over at polere skulle jeg sætte på plads, hvilket gav hende mulighed for at studere mig bagfra, hvilket hun flittigt benyttede. Da vi var færdige, sagde hun "Ja, nu kan jeg vist ikke trække den længere. Kom vi går ned i kælderen". Hun gik foran og kunne ikke lade være med at kigge opad på trappen, hvor min pik befandt sig lige ud for hendes hovede, men hun gjorde ikke noget. Nede i kælderen gik vi ind ad en dør til et værelse, som jeg ikke have været inde i før. Det var et gæsteværelse med et skrivebord, en stol, en seng og et stort spejl. "Du skal lægge dig på knæ foran sengen" sagde hun. Jeg gjorde som sagt og lagde overkroppen hvilende på sengen og hænderne op til hovedet, som jeg vendte til den side, hvor hun stod, så jeg kunne følge med i, hvad der foregik. Så kunne jeg ikke lade være med at sprede benene let. Jeg har pæne nosser, stramtsiddende og faste – ikke lange tyrenosser – og når det nu skulle være, så måtte hun da godt se dem. Jeg kunne se at hun stirrede på mig. "Er du klar?" spurgte hun så og stillede sig op med siden til. "Ja" sagde jeg med hæs stemme. "Hvor gammel er det nu, du er?" spurgte hun. "19" svarede jeg. "Tæl selv!" kommanderede hun. Så lød der er svirp gennem luften efterfulgt af et klask og en brænden i mine baller. "Av!" udbrød jeg og så "én". Derefter fulgte slagene rytmisk - kun på mine baller ikke på mine lår. Det brændte, men var ikke uudholdeligt. Jeg tror ikke, hun slog helt igennem og hun forsøgte at fordele slagene over hele min bagdel. Den brændende fornemmelse begyndte at ophidse mig, og min pik voksede til fuld erektion, men uden afgang. "19" stønnede jeg. "Ja det var så det" svarede hun " nu kan du godt rejse dig". Jeg løftede overkroppen fra sengen og gned mine baller med mine hænder. Så rejste jeg mig op på benene og vendte mig om imod hende. Hun stirrede direkte på mit strittende lem. "Nå, det var vist ikke så slemt" sagde hun spøgende. "Det kan mærkes" sagde jeg og gik hen til spejlet, så jeg kunne se min stribede bagdel. "Ja, du blev godt pyntet" sagde hun "nu mangler du kun at gøre badeværelset rent efter dig. Hvis du kan holde fanen højt så længe, så skal jeg hjælpe dig af med den" Vi gik op ad trapperne. Da vi kom op gik der en dør! Jeg styrtede ud i køkkenet. Det var Kaj, som var kommet tilbage. Tak skæbne, hvis han ser mig, tænkte jeg. "Er det dig Kaj?" råbte Fru Jørgensen "Ja" svarede Kaj fra trapperne "jeg skal lige hent noget på mit værelse, så går jeg igen" Jeg stod ude i køkkenet. Min erektion faldt ikke. Da jeg var 19, var den særdeles holdbar. Men de ca 5 minutter Kaj var på sit værelse var meget lange! Da han var ude af døren igen, sagde fru Jørgensen fnisende "Tænk, hvis han havde set dig med hejst fane og stribet numse!" Jeg rystede på hovedet. Hun udleverede spand, børste og rengøringsmiddel og jeg gik op på badeværelset. Så slemt var det nu heller ikke. Det tog kun ca 10 minutter at fjerne brækresterne og skure kummen. Da jeg var ved at være færdig kom hun op. "Nå. hvordan går det?" spurgte hun "Fint" svarde jeg og vendte mig om imod hende, så hun kunne se at min pik strittede lige så meget som før. "Så gå ind på dit værelse" sagde hun. Kort tid efter kom hun med en krukke i hånden. "Det er lindrende salve" siger hun. "Læg dig op på alle fire på sengen" Jeg lagde mig på knæ og albuer og spredte benen. Hun smurte salven på mine baller og gned omhyggeligt ind i revnen og ned om nosserne. Nu var det ved at være svært at holde sig tilbage. "Er det første gang du har fået en endfuld?" spurgte hun. "Ja" stønnede jeg. "Så er det sandeligt også på tide" svarede hun "Det fik mine sønner med passende mellemrum. Læg dig så om på ryggen". Jeg lagde mig med let spredte ben og bøjede knæ. Hun skulle jo gerne kunne komme til! Hun begyndte at berøre min krop og derpå mine lår. Det virkede klart, som om hun nød at lade hænderne køre over mig. Derefter kom hun til det centrale. Hun tog med højre hånd om min pik og med venstre om min nosser og kærtegnede mig blidt. Det varede desværre ikke længe, så eksploderede jeg i mit livs største udløsning. "Så" sagde hun "det var vist det" hvorpå hun forlod værelset, mens jeg blev liggende længe i drømmeland.

Der kom aldrig mere ud af det. Jeg var ikke interessret i hendes krop, og jeg tror heller ikke hun forestillede sig noget i den retning. Nogle måneder senere spurgte hun mig godt nok på en lumsk måde, hvad jeg ønskede mig til min fødselsedag, men jeg kom blot med nogle seriøse ønsker. Det var ikke det samme, hvis det var planlagt! Jeg fantaserede godt nok om at sige " en endefuld". Så skulle jeg spille højt en lørdag aften, så fru Vestergaard kom og klagede, og så skulle fru Jørgensen svare, at så måtte hun give mig en endefuld. Når fru Vestergaard så kiggede spørgende på hende, skulle hun sige. "Tror du det ikke? Så kan du selv få lov at se det!" Men det blev ikke til noget, og kort tid efter flyttede jeg på kollegium. Jeg har aldrig siden fået en endefuld eller været engageret i andre SM aktiviteter, for som sagt ryger hele ophidselsen, hvis det ikke er "the real thing".

Jeg har én gang langt senere i livet haft fornøjelsen af at give en ung dame - på samme alder som jeg havde ved denne lejlighed - en endefuld, men det er en historie til en anden gang!