Toget raslede sig igennem landskabet, det tog ikke lang tid, før han faldt i søvn til togets monotone bumlen. Han skiftede tog i Fredericia, og efter et par timer i regionaltoget var han fremme ved den lille by. Han kørte det sidste stykke, ud til det område hvor huset lå, med en lokal busrute.

Det tog ham et stykke tid at finde vejen ned til sommerhuset, som lå noget afsides, men det var lige det, han trængte til.

Vel inde i huset tændte han op i brændeovnen, og da der var blus på, gik han ind og pakkede ud. Der var masser af plads i huset, når man som han, var helt alene.

Hans plan med at tage herud var at få ro til at gøre noget ved den bog, han arbejdede på for tiden. Det var som om han ikke rigtigt kunne få hul på den, og forlaget var begyndt at rykke ham, men der ligesom manglede noget. Han håbede at isolationen her ude ved Vesterhavet kunne hjælpe ham i gang.

De første par dage brugte han på at lære omegnen at kende, og han købte ind i den lokale Brugs, så han kunne klare sig en uges tid uden at skulle ind og handle hver dag.

På fjerde dagen blæste det op til en rigtig efterårs storm. Vinden hylede i nåletræerne, og slog engang imellem ned i skorstenen, så ilden buldrede lystigt. Han hyggede sig med en varm kop kaffe, mens han sad bøjet over skrivemaskinen.

Det ville ikke rigtigt blive til noget, og han kasserede det ene ark efter det andet. Selv om det blæste kraftigt nu, tog han alligevel overtøj på og gik udenfor, for at klare tankerne.

Blæsten rev i hans tøj, da han stred sig frem langs stranden, og han måtte holde tørklædet op for ansigtet for at kunne trække vejret normalt. Han følte, at han gav sig naturen i vold, og han syntes næsten, at han kunne mærke blæsten rense hans sjæl. Ved det gamle fyrtårn gik han op i læ et øjeblik.

Fyrtårnet. måske han kunne bruge det til noget i bogen. Han tog prøvende i døren, den bandt lidt, men op kom den. Han gik ind i det bælgravende mørke.

Tændte en tændstik, og ved det blafrende lys fandt han trappen op i tårnet.

Trinnene knirkede faretruende, men han kom helt op uden uheld af nogen art.

Oppe i den gamle glaskuppel, hvor fyret havde stået i sin tid, satte han sig på en trækasse, og kikkede ud over havet, mens han rullede en cigaret, tændte den og pustede langsomt røgen ud af næsen. Havet viste rigtigt tænder i aften, godt man ikke havde valgt at blive sømand, tænkte han.

Pludselig fik han øje på et svagt lys ude på vandet, han anstrengt sine øjne for at se, hvad det var, men det var meget svært at få øje på noget i stormen. Der var det igen. Han trykkede næsen helt flad mod ruden for at se, der var noget nede i vandet.

Det var en båd af en slags, sikkert en eller anden dum turist, de var da vist de eneste der kunne finde på at sejle ud i sådant et vejr.

Mens han stod og betragtede båden, tippede den pludselig rundt og vendte bunden i vejret. Han gav et råb fra sig og styrtede ned af trappen, måske kunne han hjælpe.

Der var intet at se da han nåede stranden, han råbte ud over vandet, måske de kunne pejle sig ind til stranden, hvis der da var nogen derude? Han stod længe og stirrede ud i bølgerne, og lige da han var ved at vende sig om for at gå op til huset igen, fik han øje på et gult glimt ude i vandet. Det lignede en redningsvest eller sådan noget. Der var nogen derude, der var bestemt en skikkelse derude, han gik ud i vandkanten for at trække personen ind, men der var længere der ud, end man umiddelbart skulle tro, så han måtte vade ud til han stod i vand til brystet, med bølgerne brusende om ham, så han næsten blev slået omkuld, før det lykkedes ham at få fat på skikkelsen. Han rystede af kulde, da han endelig fik trukket den skibsbrudne op på land. Han undersøgte straks, om der endnu var liv, det så ud til at det var en stor dreng, men han trak gudskelov vejret. Han ruskede drengen, til han slog øjnene op et kort sekund, " Er der andre på båden ?" råbte han over stormen, drengen rystede på hovedet og besvimede igen. Med et brandmandstag fik han ham op på skulderen, og bar ham op mod huset, du godeste hvor han frøs.

Inde i sommerhuset trak han det våde tøj af, og han fik også redningsvesten og drengens våde tøj af, han lod ham beholde skjorten og undertøjet på. Han bar drengen ud i badeværelset for at give han et varmt bad, det skulle nok give ham varmen tilbage i kroppen. Han holdt drengen oprejst med den ene hånd, mens han åbnede for bruseren med den anden.

Da det varme vand ramte drengen gav han sig og klynkede lidt, han åbnede øjnene og så sig forskrækket omkring. " Tag det roligt, du er i sikkerhed nu, jeg trak dig i land, og nu giver vi dig et godt varmt bad, så skal du nok komme til hægterne". Han vendte drengen om, så han var helt inde under vandet, og begyndte at gnubbe hans ryg.

Drengen tog skjorten af, og vendte sig om imod ham, han kikkede lige ind i et par formfuldendte, opadvendte kvindebryster.

"Jamen - jamen - jeg troede du var en dreng," stammede han. Den unge kvinde kikkede ham lige ind i øjnene, og spurgte " jeg håber da ikke, at jeg skuffer dig alt for meget, ved ikke at være en dreng".

"Nej - nej, jeg mente jo - jeg troede - jeg ville bare", han flygtede rødmende ud af badeværelset.

Han sad inde i den lille stue, da hun kom ud, uden en trævl på kroppen. "

har du en badekåbe eller sådan noget, jeg kan vist ikke løbe rundt sådan her." spurgte hun.

"Det har jeg ikke, men du kan låne et tæppe, hvis det kan gøre det, indtil vi får tørret dit tøj."

"Det går nok, hvad med min båd? Så du om der var noget der kunne reddes fra den?" spurgte hun.

"Nej, den må vi nok se på, når stormen har lagt sig lidt. Er der for resten nogle, du bør ringe til eller sætte dig i kontakt med, så de ved at du er i sikkerhed ?"

"Der er ikke nogen at ringe til, og der er heller ikke nogen der ved, at jeg er sejlet ned på de her kanter, jeg sejler tit rundt uger af gangen uden at komme i land, men jeg havde næsten alle mine ejendele ombord på båden, så jeg håber, at den i det mindste er skyllet op på land."

"Det er der nok ikke noget at gøre ved før end i morgen, men hvad siger du til et måltid varm med? For jeg har nok mad i huset, også til to i et par dage hvis det bliver nødvendigt på grund af vejret." "OK, lad os hjælpes ad, så gør jeg da lidt gavn, mens jeg er skibsbrud her hos dig."

Mens de sad og spiste en gang kartoffelmos og flæsketerninger, og drak dåseøl til, spurgte hun, hvad han lavede her ude ved Vesterhavet på denne årstid, han forklarede om stresset inde i storbyen og hans besvær med at komme videre med bogen, som han var i gang med i øjeblikket. Hun spurgte, hvad den skulle handle om, og han skitserede handlingen, og ideen der ikke ville, som han ønskede den, og at han syntes at historien var blevet for tungsindig, og at han havde håbet at havet og til sidst fyrtårnet kunne have givet ham en ide til et godt spændingsmoment, og det var netop i fyrtårnet, han havde fået øje på hendes nødstedte skib.

Stormen blev ved i næsten en hel uge. De fandt dog en hel del gods fra hendes båd nede på stranden, som de kunne redde, og de bragte tingene op til huset. En del af det var proviant, så de havde mad nok selv om de ikke kunne komme ind til landsbyen på grund af stormen og de væltede træer.

Om morgenen efter han havde reddet hende i land, serverede hun morgenmad for ham, hun sagde at det var det mindste hun kunne gøre, og så kunne han også bedre arbejde på sin bog, hvis hun ordnede de trivielle ting i huset for ham. Han indvilgede modstræbende.

De indgik et samarbejde, hvor hun også hjalp ham med bogen ved at gennemlæse hans kladder, før han skrev dem ind. De hyggede sig i hinandens selskab, og de nød de daglige ture til stranden for at finde stumper fra hendes båd. Der opstod et venskab imellem dem som dagene gik, der langsomt førte til at han følte sig tiltrukket af hende, men han vidste ikke, hvordan han skulle bære sig ad med at gøre kur til hende. Det optog mere og mere hans tanker, om han kunne tillade sig at lægge an på hende, men han turde ikke.

En aften efter maden, da han ville tage af bordet, tippede skålen med sovsen, så han fik det hele ned af sig. Hun sprang grinende op for at hjælpe ham, og da han havde fået skjorten af, og hun begyndte at løsne hans bukser, mærkede han til sin store skræk, at hans lem rejste sig, da hun tog fat i bukserne.

"Jeg - jeg klare det selv", stammede han, og flygtede ud på badeværelset, hvor han tog tøjet af og skyllede pletten under den kolde hane. Hvad fanden skulle han gøre, han kunne da ikke indlade sig på et forhold med hende, bare fordi de var tilfældigvis strandet sammen, det virkede ikke rigtigt. Han måtte indrømme, at han aldrig havde haft let ved at tackle det, når pigerne begyndte, det var forkert, syntes han, men det var måske måden han var opdraget på, hvor han altid havde fået indprentet, at det var mændene, der førte an og kvinderne kun skulle se smukke ud og ellers gøre som mændene sagde. Han havde selv gjort lidt oprør over det i sine bøger, men derfra og så til at føre det ud i livet var der langt, syntes han.

Det bankede på døren. "Hvad laver du", spurgte hun. "Du leger da vel ikke med dig selv, for det ville da være synd at lade en så flot rejsning gå til spilde". Hans pik rejste sig med det samme, og han tænkte at nu måtte fanden stå i det, og han flåede døren op, greb hende og pressede hende op mod vægen, rev tøjet af hendes krop. Han bankede pikken op i hende og tog hende med seje stød op af væggen, hvor de stod. Hun gav et frydefuldt skrig fra sig og slyngede benene om livet på ham og kyssede ham vildt, mens hun stødte imod ham i samme takt.

Det tog ikke langt tid, før han kom, så han vendte det hvide ud af øjnene, han lod hende glide ned på gulvet igen. "Undskyld - men det blev bare for meget for mig, det gjorde vel ikke ondt", spurgte han.

"Der er ikke noget at sige undskyld over, jeg har ventet på det her lige, siden du forfjamsket løb ud af badet den nat du reddede mig. Og hvis du ikke har flere indvendinger, så syntes jeg vi begge trænger til et bad, kom med herind." Vandet løb ned af deres kroppe, mens han sæbede hendes smukke krop ind, han gnubbede hende på samme måde, som han havde gjort den første nat, og hun stod og småstønnede af nydelse, han var særlig omhyggelig med at sæbe hendes skridt ind. Bruseren blev ført rundt, så den ramte hver en centimeter af hendes krop. Igen var han særlig omhyggelig med skridtet, og da alt sæben var væk lod han sin tunge glide let hen over kussen, hun skød kussen frem mod hans ansigt, og han slikkede løs det bedste han kunne, tungen løb hen over hendes kilder og tilbage til hullet, op i den og frem til kilderen igen. Hans hænder æltede hendes bløde baller, mens hun selv nev sig i brystvorterne. Hun kom som et vandfald, da han spidsede læberne omkring hendes kilder og suttede et par gange.

"Nu er det din tur", sagde hun og gled ned på hug, hun samlede sæben op og begyndte at sæbe ham ind. Ligesom ham gned hun sæben ud over hele kroppen, men koncentrerede sig mest om hans pik og nosserne. Pikken stod snart stiv og knejsende ud i luften. Så skyllede hun ham af med bruseren og lod den også ramme ham overalt, især på pikken så han var lige ved at gå til. Hun kildede hans nosser og lod fingrene glide rundt på skaftet, så tog hun hovedet i munden og lod tungen spille om spidsen, inden hun begyndte at sutte på den. Hun tog den så langt ind, som hun kunne og gned samtidigt på skaftet, mens hun kørte frem og tilbage med munden. Det var det der skulle til, han kunne ikke holde det tilbage mere, han ville trække sig tilbage, men hun holdt fast og tog det i munden, det havde han aldrig prøvet før, hans udløsnings kramper fik det til at sortne for hans øjne, mens han brølede, og sæden væltede ud af hans hårdt pumpede lem.

Bag efter gik de sammen ind i stuen, hvor de tog en drink og slappede af sammen i sofaen. De snakkede lidt om løst og fast og blev enige om, at nu var der vist ingen grund til, at de sov i hvert sit værelse mere. "Jamen skulle vi så ikke se at komme i seng, det trænger vi vist til", sagde hun.

De puttede sig ind til hinanden og faldt hurtigt i søvn.

Næste morgen vågnede han ved at det rumsterede ude i køkkenet, og han hørte, at hun kom ind til ham med morgenmad på en bakke. Han lod, som om at han stadig sov, men han havde allerede en halvfed pik på.

Han mærkede, at hun forsigtigt trak dynen af ham, og hun knurrede som en kælen kat, da hun blidt strøg ham over den halv rejste pik. "Sover du ?" spurgte hun, han svarede ikke. Hun tog blidt op pikken og gav den et lille kys vippede den fra side til side og spurgte igen, om han sov, han svarede

stadig ikke, men pikken undlod ikke at rejse sig til lidt mere end halvfed.

Nu mærkede han, at hun lod sin varme mund omslutte hans pikhoved og kradse hans nosser med neglene. Hans pik rejste sig helt, og hun begyndte at sutte og slikke den.

Hun tog et fast greb om roden, og blodårerne stod frem på pikken, mens hovedet voksede og blev helt blåt. Pludselig slap hun den og var væk et par sekunder, hvor efter han mærkede at hun bandt et bånd eller lignende omkring roden af pikken og ned om nosserne. Hun strammede båndet, indtil pikken stod bankende med store åre og et dunkende hoved. Han lod stadig, som om han sov og gav sig kun lidt, men det ophidsede ham på en ny måde, som han slet ikke fandt ubehagelig.

Nu mærkede han pludselig hendes brandvarme kusse omslutte hans dunkende pikhoved, og han havde svært ved ikke at støde imod, da hun lod sin sjaskvåde og varme kusse glide lige så langsomt ned over hans pik. Hun begyndte at ride ham stille og roligt, mens hun holdt båndet stramt med den ene hånd og holdt om hans spændte nosser med den anden. Han åbnede øjnene og så lige op på hendes velformede røv, der kørte op og ned af hans glinsende lem. Det var et utroligt frækt syn, og han rakte hænderne op for at kærtegne hendes baller. Hun gav et dybt suk fra sig, da hans hænder tog fat i hendes baller. Han rejste sig op stadig med pikken dybt begravet i hende og lagde hende på knæ på sengekanten, hun havde stadig fat i båndet, som hun nu begyndte at hive i for at få hans pik længere op i sig. Han tog fat om hendes røv og begyndte at støde den vildt bankende pik, som var vokset til en størrelse, han aldrig havde set sin egen pik have før, hurtigere og hurtigere ud og ind i den brandvarme kusse. "Åhh ja.." stønnede hun, "giv mig din store pik, mit dejlige handyr. Slå mig i røven, for jeg kommer nu", skreg hun, mens hun stødte røven imod ham og trak vildt i båndet, så hans pik nærmest blev flået ind i kussen. Han gav hende et forsigtigt klask på ballerne og så et par klask mere. "Hårdere", skreg hun, "knep mig - knep mig og slå for fanden, jeg kommer nu." Han gav hende et par ordentlige klask i røven. "Ja for satan", stønnede hun, "knep mig med din store pik, jeg vil ha´ din store dejlige pik i mig, når jeg kommer." "Ja - ja - ja nu kommer jeg", skreg hun, mens hun stødte den lækre røv mod hans pik, og han klaskede hende i røven, til ballerne var helt røde. Hun slap båndet, da hun kom i en kæmpe orgasme som gennemrystede hendes smukke krop, og da hun slap båndet var der, ligesom der slap noget fri inden i ham. Han greb hårdt fat om hendes hofter og bankede så hårdt han kunne sin pik dybt op i hendes kusse to, tre gange, mens han brølede højt og sprøjtede sin udløsning ind i hende så hårdt kom det, at han næsten troede, at hun ville ryge af.

Totalt udmattet faldt han sammen hen over hende, og de lå gispende på sengen et stykke tid uden overhovedet at sige et ord.

Hun hev let i båndet, "skal vi ikke lige gå i bad før vi spiser morgenmad ?"

"Jo", sagde han "men kun hvis du vil gifte dig med mig, for jeg har ikke lyst til nogensinde at give slip på dig."

Hun kikkede på ham, helt overrasket, hvorefter hun smilede og kyssede ham heftigt, "JA det vil jeg gerne, men kun hvis du køber en ridepisk og et par håndjern, for mine gik ned med skibet..."