Jeg kunne have sparet mig bekymringerne med hensyn til Jytte. Hun sov som en sten. Og hørte ikke, at jeg krøb ned.
Mærkede ikke en gang at jeg krøb på. Først da min 3. orgasme den nat nærmede sig - og det tog faktisk ret lang tid - begyndte hendes småklyngen af bare vellyst, og da jeg "kom", udstødte Jytte sit Tarzanbrøl, der fortalt, at hun var med. Det brøl, jeg før havde ventet forgæves på inde ved siden af - med Lisbeth Schmidt.
- Åh, det var dejligt, Poul. Man kan godt mærke, at du ikke har fået fisse siden i forgårs morges. Det var dog en skøn måde at blive vækket på! Jeg bliver aldrig træt af din pik, Poul!
Jeg tænkte, at hvis jeg nogensinde skulle få sandheden fortalt om mit "nabobesøg", så måtte det være nu, hvor hun formelig spandt som en kat, der har fået rigeligt med fløde. Hvad Jytte sådan set netop også havde fået. Jeg krøb ned og labbede "fløden" - min egen - i mig. Hvis det passer, at kvinder lever længere end mænd, fordi de får tilført så megen spermkraft fra manden, fordi det livsforlængende "vitamin" sidder i sæden, var der jo ingen grund til at lade den gå til spilde ved at lade fløden syrne i skedesafterne.
Således fik vi altså begge dobbelt glæde af spermen.
Jytte har altså en dejlig fisse. Efter så mange år, er den stadig så lækker, at jeg kan sidde og få ståpik på kontoret, når jeg kommer til at tænke på den - mellem alle de kedsommelige opgaver, som en fuldmægtig dagligt må beskæftige sig med.
Mens jeg lå der og labbede mig selv i mig, iblandet lidt af hendes velsmagende tilsætningssafter, tænkte jeg som en gal: Skulle jeg fortælle hende, at....?
Jeg besluttede at fortælle det hele.
Det gjorde jeg så.
Hvis jeg havde ventet, hun skulle blive sur, blev jeg glædeligt overrasket. Jytte lo, så hun var ved at sprænges, hev mig op fra sin nederste mund til den øverste og sagde:
- Det lyder som en af de vittigheder, man ellers kun hører i frokoststuerne..., når nogen skal gøre sig interessant.
- Jamen, det passer altså. Hvert ord, Jytte! Det er ikke nogen historie.
-.Ha-ha-ha... Og du vil have mig til at tro, at den omgang, jeg fik før, var nattens 3. udløsning for dig. Du som højst kan 1½ gang på to timer. Nej, den må du længere ud på landet med. Det...
- Hvis du ikke tror det, Jytte, så kan vi jo godt gå ta" imod deres invitation til grill i aften? Så kan du jo selv spørge.
Hun nikkede, lo endnu en stille latter og sov ind. Det sidste jeg hørte fra Jytte var en søvndrukken bemærkning om, at "ham dér Jørgen Schmidts pik...den sagde du var stor og dejlig, ikke?
Jeg tror nok, at hun hørte, at jeg bekræftede. Så var hun i Morpheus"s arme. Ikke længere i mine.

Næste morgen blev der ikke talt et ord om mine afslørende nattefortælling. Hun og jeg gik på arbejde. Lisbeth inde ved siden af var ved at låse deres hoveddør, da Jytte og jeg sammen passerede på fortovet. Jytte råbte til hende:
- Hej Lisbeth. Vi ses ved 5-6-tiden i aften. Vi tager kold hvidvin med!
Mon ikke Lisbeth har været lisså forundret som jeg? Hun har garanteret tænkt "Gad vidst, om hun virkelig kender baggrunden for den invitation?"
Jeg vidste, at det gjorde Jytte. Men hun troede ikke på den. Eller gjorde hun?

Lang dag kort fortalt. Varmt ad h. til. Regnskaber og fristende kontorpigerøve i sommershorts, og alle de sædvanlige nixpilletanker - men også en anelse nervøsitet for, om det nu også blev bøfferne eller mig, der skulle grilles i aften.
Jeg havde sommerfugle i maven og små kildrende "insekter" i lystcentret.
Men selv lange dage får ende, og da jeg låste mig ind, var Jytte allerede i gang med at pakke 4 flasker kold hvidvin i køletasken og - bemærkede jeg - sin elektriske negerdildo i håndtasken. Krillerbasserne dernede i mit lystcenter tog pludselig fat igen. Hvad i helvede havde hun gang i?
- Velkommen, I to! Det var dejligt at vi kunne ses lidt mere end bare over ligusterhækken, sagde værtinden med sit yndigste smil. Var der undertoner? I så fald skjulte hun dem godt.
Vi lejrede os på deres bagterrasse - mellem vores og nummer 32 B, ægteparret Johansens. Der er en tæt bøgehæk mellem haverne, så med mindre Johansen ville krybe ned på knæ og være med på en kigger, var vi totalt ugenerte af naboerne - og de af os. Lisbeth og Jørgen havde fast bord med bænke og en muret grill, som Jørgen med det rette håndelag håndterede som nogen Nicolaj Kirk - dog uden dennes speedsnak og frustrationer.
Vi spiste og vi drak godt af hvidvinen. Vi skålede og grinede. Klokken var blevet mange, før der skete noget som helst i pikant retning. Men stemningen var ved at være "lettere overrislet" - da Lisbeth pludselig, henvendt til Jytte, spurgte:
- Har Poul fortalt dig om hans besøg hos os i nat?
Jeg stivnede - alle andre steder end i sommerbukserne. Nu måtte det briste eller bære.
- Ork ja, sagde Jytte... og selv om jeg også fik en ordentlig tur af møbelbankeren, blev jeg søreme helt misundelig!
- Det behøver du såmænd ikke være, Jytte, sagde Jørgen, for Lisbeth og jeg har aftalt, at hvad 3 kan gøre, kan 4 osse!
Med den bemærkning var der sådan set ikke flere sten at rydde af vejen.
Kun Jørgens og mine, der nok om lidt skulle flyttes frem og tilbage.

Jørgen havde fra starten sat sig ved siden af min Jytte, og jeg ved siden af hans Lisbeth.
- Jamen, så kan vi jo begynde, hvor I slap, sagde Jytte og førte Jørgens hånd ind under sin lette sommerbluse - nul BH dér. Sin egen hånd førte hun ned og lagde på det kriminelle sted på Jørgens shorts.
Nå ja... skik følge eller land fly. Jeg tog Lisbeths hånd og flyttede ned på min gylp, og lod min egen hånd glide op under hendes bluse, hvor den genkendte de faste halvkloder fra i nat. Nu kunne jeg undre mig over, at jeg selv i nattemørket havde taget fejl . For Lisbeths og Jyttes bryster var vitterligt vidt forskellige. Lisbeths er store og tunge, mens min Jyttes er mindre og ikke nær så faste.
Men det viste sig hurtigt, at de var lige følsomme overfor fremmede hænders påvirkning.

Jeg kælede for Lisbeths bryster, Jørgens for Jyttes. Jeg var jo mere på hjemmebane efter det i aftes, end Jørgen var med Jytte.
Jeg vil holde mig til at beskrive oplevelsen, som den var for mig. Dels havde jeg nok op at gøre med at holde styr på den vildkat til Lisbeth til, at jeg også kunne holde øje med de andre. Dels ville beskrivelsen måske være lidt overfladisk, for der gik ikke længe, før vi helt glemte vore respektive ægtefælles gøren og laden. Der var vist ingen af os, der havde lyst til at blive overvåget.
Da jeg senere skulle skrive forløbet ned, fordi dette lige måtte lige være en historie for en erotikportal, overtalte jeg Jytte til selv at fortælle sin oplevelse. Det gør hun i kapitel 4 efter mit kapitel 3.
Vi fortalte ikke til Lisbeth og Jørgen, at denne aften var endt som en række kapitler på nettet. Hvis de ser vore historier, vil de genkende det hele, for vi har besluttet at beholde de rigtige navne og husnumre, men ikke skrive navnet på villavejen eller byen.
Som Jytte sagde: - Hvem siger - hvis de genkender os - at der ikke i bebyggelsen er flere ægtepar, der kunne tænke sig en sådan aften! De, der har lyst, véd så, at vi bor i 32 D

Fortsættes