4. kapitel: Dynamitstangen

Peter støttede på den ene albue og så ned på Hilda, som ivrigt suttede på hans efter en lang, hidsig nat ret slatne pik.
- Jeg ellers love for, I var sure på professor Berntsen forleden aften, da jeg ankom, sagde Peter... Jeg synes, jeg hørte ham komme med forskellige trusler mod jer - og I mod ham? Hvad foregik der egentlig?
- Han skælder ud på os som én, der aldrig får fisse. Og vi giver ham alt det, han kan tæske i sig. Vi gør det for hus... for teltfredens skyld. Vi har besluttet at lade ham gå på omgang. Så hviler den tunge pligt kun på hver af os hver 12. dag.
- Hver trettende korrigerede Peter. I aften så jeg, at han skulle ind og kneppe konen.
- Så er det minsyvsandten også første gang på denne tur. Hun lirer hellere med Norma - eller et par af os.
- Dig, for eksempel?
- Næh... men jeg har haft lyst til det, når jeg trængte allermest og var ustyrlig liderlig. Men så har jeg jo Elisabeth, min teltkammerat. Jeg har da også kneppet med professoren en enkelt gang - da det var min tur.
- Hvordan var det at kneppe med Berntsen?
- Bare ud og ind. Han har ingen stil. Den ene gang, jeg knaldede med ham, var en gang for mange. For resten må det være min tur igen på torsdag.
Det er muligt, du døjer med at tro det, men alle vi piger var vilde med ham, før vi kom herud. Han er en verdenskendt antropolog og arkæolog. Han ser egentlig meget godt ud trods sin alder - med sit aristokratiske ydre, sit grå hår og sin regelmæssige bygning. Men når han ligger dér og hugger løs, er han ikke værd at skrive hjem om. Véd du, at han bruger Viagra ad helvede til?
- Har hørt om dét hjemme på universitetet. Men det er da en meget klog disposition, når han er over 60 og måske ikke har så stive horn mere. Hvad med Bitten Berntsen?
- Jeg har hørt fra dem, hun har været i seng med, at hun er 10 gange bedre på lagnet end sin mand.
- Og hvorfor bliver I piger så her i lejren, når I ikke længere er så vilde med ham.?..... Kan du ikke holde op, Hilda, med at slikke min pik, og i stedet gi’ mig et fornuftigt svar?
- Hrrrrmmmmm. Jeg kan høre på dig, Peter, at du aldrig har prøvet at tage eksamen i antropologi. Han er den ene af de to professorer, alle læreanstalterne bruger som censorer. Han driver sin afdeling; som en plantage, hvor de studerende er slaver. Han er "Massa Bernt" og det spiller ingen rolle for ham, om man har knoklet som et bæst i fire år. Hvis han skifter mening den sidste dag, får man simpelthen ikke sin eksamen. Og hvis han vil kneppe, har man bare at smide sig. Ellers dumper man næste dag. Det er derfor, de studerende i dette fag er på udgravninger hver eneste sommer. Hvis de ikke slikker professoren i røven og giver ham gode knepninger, får de aldrig eksamen. Den anden professor i faget skal efter sigende være nøjagtigt lige sådan.
- Hvad med de mandlige studerende?
- Han er ikke til drenge. Det er sket, han har haft enkelte mænd med på udgravninger eller andre ekskursioner. Jeg har hørt, at han så kan lide at sidde i et hjørne af sit telt og spille pik, mens han ser på, at et par unge studerende knepper hinanden.
- Er Bitten med på de udflugter?
- Ja, er du vild i varmen mand! Hun knepper med de unge mænd og piger, der den aften ikke er på rollelisten til liveshow hos hendes mand.
Sutningen havde gjort sin virkning på begge. De glemte alt om professorliderlighed til fordel for deres egen. Det blev en hed omgang, og ikke spor for tidligt at liste tilbage til lejren, da orgasmen havbde gennemrystet dem. Solen var lige under horisonten, klar til at stå op mellem to af de fjerne pyramider. På vej tilbage sagde Peter grinende:
- Jeg behøver ingen geigertæller til at fortælle mig, at den dynamitstang jeg har i bukserne er kassabel. Den kan ikke sprænge noget som helst.
- Få du den hellere ladet op til i aften!

Da Hilda kom ud af teltet efter kun en times søvn, var Peter ikke at se nogen steder. Hun turde ikke spørge efter ham - og det kom vel egentlig heller ikke hende ved. Men pludselig kom han kørende ind i teltlejren med jeep"en. På ladet stod en kasse med ordet "Dynamite" malet tydeligt på siderne.
Peter bemærkede straks, at der var sket en forandring i pigernes opførsel. Til det bedre.
- Davs med dig, råbte Hilda - og kom hen og kyssede ham.
- Ikke her, hviskede Peter. De andre kunne...
- De ved det allerede. De vidste det, før jeg kom tilbage ... i morges. De er skide misundelige, men helt vilde i kusserne med at få fat i dig... et par af dem har allerede foreslået, at du går ind i omgangsturnussen med professoren...
- Det her lyder som at være tyr på en tyrestation?
- Er det ikke ønskerollen for enhver før og viril mand? Peter valgte at tale om noget andet og udbrød lavmælt:
- Pas pa, dynamitten ikke eksploderer i utide!
Dét var en hurtig måde at få emnet til at skifte på. Både Hilda og de omkringstående veg et par skridt tilbage. Hilda grinede, og Peter kunne se, de andre studiner mønstrede ham indgående. Hilda havde helt tydeligt ikke holdt mund med sine.... med deres natlige eskapade. Men hvad gør det, tænkte han. Mund til mund-reklamen er effektiv - og gratis.
- Godt, du kommer, Peter, sagde professor Berntsen, da han kom ud af sit telt. Lige siden de erfarede om dig og din kunnen har det været krop-umuligt at få pigerne til at løfte så meget som en skovl. Måske kan vi komme i gang med arbejdet igen, når du nu ta"r fat. De to mænd grinede vidende til hinanden. Professoren fortsatte: Det virker da også inspirerende på mig, at der endelig er kommet en mand i lejren, der kan sit kram. Jeg vil på enhver måde yde dig al den hjælp, jeg kan Peter.
Jo, ingen tvivl om, at de to mænd nok skulle få sat gang i en masse, både i og uden for arbejdstiden!!!

De læssede kassen af jeepen. Den var tydeligt mærket med "Danger - To be handled with care"
- I har forhåbentlig et køleskab i lejren?.
- Selvfølgelig. Vi har ét, der kører på flaskegas. Vi bruger det til opbevaring af letfordærvelige varer.
- Jeg tror desværre, I bliver nødt til at gøre plads til de dynamitstænger, jeg skal bruge 1-2 dage frem. De har ligget i solen temmelig længe, og de bryder sig ikke om varme. Så går det som med vi andre: Så kommer der superenergi i stængerne! Berntsen grinede sjofelt, og pigerne grinede indforstået, da han sagde:
- Er de så mindre ustyrlige om natten, når temperaturen falder – udenfor, Peter?
Peter svarede ikke. Berntsen skyndte sig at rydde en af trådhylderne i køleskabet.
- Hvad med resten. De kan vel så ikke ligge i solen?
-Nej, vi graver lige et dybt hul i sandet. To meter nede har solen ikke magt til at påvirke dynamitstængerne!
- Så er det vist godt for lejren, I to ikke bor i en 2 meter dyb jordhule, grinede Bitten Berntsen, som havde hørt samtalen.

Aftensmaden gav mulighed for megen munterhed blandt pigerne. Hilda og hendes veninde åbnede for en eller anden ægyptisk radiostation, som sendte vesterlandsk musik, kun afbrudt af et par enkelte arab-rocks. Peter bemærkede, at Bitten Berntsen kælede diskret for Norma, lire-lep-veninden, et par gange. Han var straks klar over, at hvis professorteltets køleskab røg i luften i nat, ville Bitten næppe være blandt de omkomne.
Da hyggetimen led mod slutningen og pigerne begyndte at lette de lækre røve fra sandet, stak Hilda hovedet ned til Peter og hviskede:
- Samme tid og sted? Peter nikkede næsten umærkeligt¬. Han satte sig og ventede i sit telt. Der skulle jo lige falde ro over lejren. Han fik tiden til at gå med at ryge sig en cigaret – af de stærke. Efter en 20 minutters tid, listede han ud af teltet. Han holdt sig i skyggen, hvor han kunne. Der var en del skyer på himlen, så månen var skjult nu og da. Det var en halv times tid siden, han sidst havde hørt mindste lyd fra teltene. Han nåede op bag buskadset, bredte tæppet ud og satte sig til at nyde den lune sommernat – og endnu en smøg. Gløden ville vise Hilda vej til ’den første himmel’.. Den syvende skulle han nok vise hende.
Ti minutter senere dukkede en pige op bag buskene. Peter satte sig op. Det var ikke Hilda, men hendes veninde Elisabeth.
Hun holdt bare hånden på læberne som tegn til tavshed. Et øjeblik efter kom Hilda. Begge piger satte sig på tæppet. Det duftede af 3-kant. Ikke nogen ubehagelig lugt for en viril ungersvend på 29..
- Elisabeth forlangte at komme med, sagde Hilda. Peter så på den nytilkomne. Hun var mindre end Hilda og i modsætning til denne var hun brunette. Men ellers lignede de såmænd hinanden. Peter håbede, hun kneppede lige så godt.
- …Hun er min bedste veninde, sagde Hilda med en stemmeføring, der dirrede lidt af frygt for at Peter skulle blive sur.
(Kvinder lærer aldrig at forstå mænd!!!)
- Jeg er sandelig ikke vred, fordi Elisabeth kommer med. Velkommen i kneppeklubben, Elisabeth! Var pigen snerpet, var det bedst at fornærme hende med det samme. Elisabeth smilede og så alt andet end snerpet ud. Mumlede endda ’Tak, Peter!’
Hun var lidt genert. Peter kunne ikke lade være med at stirre på hendes bluse. Den var smukt – og rigeligt – udfyldt. Han kom til at tænke på hofchef Eugen Olsens frues udringning ved kronprinsens bryllup i maj. Godt, at Peter ikke skulle have danset med den silikone. Så havde han næppe kunnet holde hænderne for sig selv! Plast eller ikke, så lokkede den slags alle mænd.
Hilda viste sig ikke at være spor genert. Hun lagde hånden på Peters shorts – han havde taget de lettest aftagelige på til mødet. Begyndte ugenert at massere hans pik med kærlige strøg. Nå, han havde jo heller ikke selv lagt skjul på mødets dagsorden, da de to piger ankom.
- Her, sagde Peter og tilbød dem hver en cigaret… De er lidt stærkere end Prince og Cecil.
- Det håber vi da, smilede Elisabeth. Peter tændte både deres ’joints’ og sin egen tredie.
- Jeg troede, alle sprængningsfolk var overtroisek, grinede Hilda. Tre ved en én tændstik betyder uheld.
- Jeg dyrker kun lidt woodoo, grinede Peter tilbage. Det er lige netop min religion at stikke noget i nogen…
Elisabeth inhalerede dybt, og Peter så den indbydende facon på hendes bryster. Hun beholdt røgen længe i lungerne, før hun blæste den ud.
- Det er en god cigaret, sagde hun. Hilda; nikkede:
- ja, de virker sgu’ lige med det vuns!
- Jeg er allerede halvskæv, sagde Hilda… og hel-liderlig! Hun klemte Peters pragtpik. Elisabeth fulgte hendes hånds bevægelser og så bulen i Peters shorts: Han på sin side søgte ikke at skjule den. Man trækker vel ikke rullegardiner for sine udstillingsvinduer! Marihuanaen var ved at virke på pigerne. Elisabeth lagde sig tilbage med en arm under nakken og en hånd på missen. Hun lå med let skrævende ben, så Peter gennem shortsbenene kunne kigge hende helt op i tabernaklets allerhelligste.
- Har I to piger kneppet med én mand før? spurgte han: Selv om det var mørkt, kunne han fornemme, at Elisabeth rødmede.
- Nej. Vi har en gang kneppet i samme værelse. Men det var med de fyre, vi hver især var ude med.
- Så I slet ikke på det andet par, mens I kneppede? .
- Nej,… slet ikke! sagde Hilda. Elisabeth tøvede. Peter forfulgte sejren.
- Du kiggede, Elisabeth. Hvad gjorde Hilda?
- Ingenting. Hun sad i en lænestol med benene over armlænene, mens hendes fyr, slikkede den af på hende.
- Hvordan så hun ud? Spurgte Peter, lidt drilsk.
- Hun så ssalig ud.
- Din lumske tæve, hylede Hilda. Du er en lusket voyeur! Og så sladrer du endda om det! Hun lod som om hun var vred. Hun slap sit tag i Peters pik og rakte ud efter Elisabeths hår. Et øjeblik efter trillede de to piger om i sandet i vild kramp. Så det ud ved første øjekast. Men Peter opdagede hurtigt, at de 1å og trykkede sig ind mod hinanden, mens de lod som om de bed og kradsede, hvor de kunne komme af sted med det. Til sidst kom Hilda ovenpå. Hun holdt Elisabeths hænder ned i sandet og trykkede sig tæt ned imod venindens underkrop, så hendes kusse gned sig mod Elisabeths.
De to piger så på hinanden. De åndede tungt. ’Joint’en havde gjort sin virkning på dem begge. De bandede ikke, men begyndte at le. Lidt efter fnisede de tøset. Og så op på Peter.
- Jeg troede, I var oppe at slås, sagde han.
- Gu gjorde du ej! Du kunne udmærket se, at dette her kan vi gøre alle de nætter, hvor der ingen pik er til rådighed
- Hvordan kunne du dog tro andet? spurgte pigerne - og krøb begærhgt hen imod ham: De tøjet af ham, mens de kom med beundrende udbrud om hans flotte, muskuløse krop. Da de blottede hans pik, der stod stift ud i luften, smed de selv i en fart den smule tøj, de havde på. Tre liderlige nøgne mennesker i ørkennatten.
Tre af Ørknens syndere var på plads for at gøre sig fortjent til det smukke tilnavn.
Hilda la på den ene side af ham, Elisabeth på den anden. De havde hver en hånd om pikken og skiftedes til at kysse den. Han spredte sine ben, og de lagde hvert et lår over hans. Han kunne mærke deres varme kusser mod sin hud. Han rakte hænderne ned og fingrene ind i hver sin brændende varm kusse. Fingrene var tydeligvis medlemmer i ’Eventyrernes Kluib’.
- Tror du, Elisabeth, at vi to småpiger har kusse nok til den store pik? spurgte Hilda. Han stønnede blot. vellystent til svar. Mærkede Elisabeth trække kussen til sig og næste øjeblik omsluttedes hans lem af en dansende, liderlig kusse!
Den var fuld af saft og større end Hildas – eller måske skulle man hellere sige dybere, for den var sandelig snæver nok. Det varede i hvert fald længe, før hans pik føltes helt i bund. Det vil sige helt i top, for Elisabeth red ham som han lå der på ryggen.
- Det er en dejlig kusse, Elisabeth, sukkede han.
Han stødte til, så hun spredte benene på begge sider af hans lænd. Hans pik kom endnu længere op. Elisabeth så ned på ham mellem sine struttende bryster. De var også større end Hildas, men måske lige knap så faste. Hans stød satte dem i ophidsende bevægelser: Han kunne slet ikke lade være med at gribe i dem med begge hænder, så hånden i Hilda kusse forsvandt pludselig fra sin ivrige efterforskning til fordel for ’appelsingrebet’, som han kaldte det, når han greb et kvindebryst i hånden. Der var ét eneste i verden, som kunne give Peters liderlighed – måske alle mænds! - et særligt kick: Fornemmelsen inde i midten af håndfladen på det sted, som præsterne kalder ’naglestedet’, mærkede en stiv brystvorte. Det gik lige i pikken på Peter. Her var der to stive vorter i to følsomme mandehænder.
Elisabeth må have mærket virkningen. Hun hviskede:
- Hvad i helvede sker der Peter. Har du teleskop-pik? Jeg synes, jeg kan mærke…
Omverdenen fik aldrig at vide, hvad hun syntes hun kunne mærke. Peter vidste, hvad det var: 2-3 centimeter mere pik, både i længden og tykkelsen. Så han måtte hellere holde hænderne på Ørknens Babs og Nutte - så teleskopet ikke skulle gå tilbage i udgangsstilling..
- Glem nu ikke mig,I to skattebasser! kurrede Hilda
- Lad mig smage dig, sagde Peter. Hilda forstod halvkvædet vise. Rejste sig halvvejs og lagde et ben ind over Peters ansigt.
Måtten lige over hans mund. Tungen behøvede ingen instruktionsvejledning. Den slog straks sine første triller på den spændte klit. Den lækre blondinekusse var omsluttet af en gul dusk og to drivvåde skamlæber. Hun adskilte selv kusselæberne med to fingre, så han bedre kunne komme til. Peter slog kuskeslag med tungen mod klitten, slikkede rundt om den og gjorde til sidst tungen så tyk og spids, at den kunne funktionere som den erstatningspik, som Vorherre i skaberstunden havde været flink nok at udruste manden med. Jo, ’Den gamle’ havde haft forstand på andet end dyr og planter og lys og mørke, da han tog sin 6-dages arbejdsuge, før han hvilede på veludførte gerning. Tænk, hvor mange årtusinder der skull til, før andre fandt på 5-dagesugen! Jo, ’The big Boss’ havde sørget for at ethvert menneske kunne opleve ’The big Bang’ – hvis man udviste blot et minimum af fantasi! Og Peters fantasi var der intet i vejen med.
Hvad gør det, at en mand kun har én pik til flere kvinder, når han har så mange andre brugbare gevækster?
Selv om Hilda var en høj pige – og lige nu efter cigaretten var særlig ’høj’ – havde hun en dejlig tyk og kødfuld kusse. Læberne gled ned over hans kinder. Hans tunge svælgede i det følsomme område lige indenfor teltfligene i den 3-kantede måtte. Peter slap kun uvilligt Elisabeths gyng-gang-babber for at sætte hænderne i Hildas nedre kinder og trække hende ned over sin hidsigt arbejdende tunge. Hun fangede, hvad han ville, og hans hænder kunne igen indtage ’appelsingrebet’.
Nu kunne han mærke pulserende vægge både om pikken og tungen.
Hilda ¬begyndte at gispe. Hun lirede sit bækkenparti frem og tilbage over Peters mund. Han var ved at få ondt i kæben af den lækre, liderlige, men muskuløst anstrengende mundstilling. Bevægede tungen blidt frem og tilbage. Af og til skiftende med hårde slag mod lystens knop.
Mens han således bearbejdede Hilda med tungen, havde Elisabeths kusse travlt med hans pik. Han stødte til igen og igen.
Men der var åbenbart ingen bund i pigens hul. Hans pik trængte højere og højere op. Alligevel var der stadig boltreplads tilbage.
I 4-5 minuter oksede de bare løs. Så skete der noget.
- Pokkers! kom det fra Hilda.. Det er bare for tidligt, manner! Jeg er ved at komme – for helvede da!.
Hun holdt fast om Peters hoved og lukkede øjnene i vellyst.
- Bliv endelig ved med at slikke, sagde hun hæst. Peter slikkede hende helt fra numsehullet og hen til Venusbjerget og tilbage igen og frem og tilbage og… Han tog med læberne fat i den erigerede klit og suttede på den på samme måde, som Elisa¬beths kusse suttede på hans pik.
- Det er dejligt! Skøøøønnnt! hylede Hilda - og spredte lårene endnu mere, så Peters tunge kunne nå endnu et par millimeter op.
- For helvede, tænkte Peter, hvor det gør ondt i kæberne. Men han udholdt smerten – for Hilda – op lirens skyld.
- Kom endnu længere op! skreg Hilda Det gav ham mulighed for at trække tungen til sig et sekund og svare:
- Jeg kan ikke nå længere op, Hilda. Jeg er jo ingen myresluger! Så forsvandt han igen tilbage i dagens dybdeboring.
- Dér var måske ideen til et nyt, populært husdyr, grinede Elisabeth, som kørte i tomgang på Peterpikken – for ikke at ødelægge rytmeidyllen hos veninden i hovedenden.
Hilda masede sit underliv helt ned over Peter. Elisabeth ventede hvert øjeblik, at Peter ville kaste mundryttersken af for at få luft. Men han klarede den. Måtte åbenbart ånde gennem huden! For der kunne ikke være selv minimalplads til luft mellem hans mund og næse og Hildas kusse og røv.
Og så endelig!!!!
- Jeg kan ikke holde mig længere, brølede Hilda (ingen i teltene kunne undgå at vågne af det primalhyl!. Tarzanfilm var ikke lavet forgæves.) Og så igen: Jeg kooooommmer! Jeg KOMMMER! J-E-G K-O-M-M-E-R!!!! ÅÅÅÅRRRRRHHHHH!!!!
Peter hørte det ikke. Han mærkede det. Først en række vilde krampetrækninger gennem hendes kusse og så al Hilda velsmagende elskovssaft, som strømmede ud over hans læber og ind i hans mund. Den havde kun én mulighed for ikek at kløjs: Synke!
Hilda orgastiske kramper gik lige i Peters pik. Og den vokse i dimension i den kvindelige rytter sadelknop.
- Åååååååååhhhhhh! Det er helt vildt dejligt at komme, sagde Hilda ud i luften.
Da alle anså den slags som selvfølgeligheder – en slags mundudløsning efter det tavse mundridt - svarede ingen..
Elisabeth så og mærkede, hvordan Hilda lænede sig frem og kyssede hende. Hilda tog endda Peters hænder væk og kælede et øjeblik for Elisabeths bryster. Ikke ’appelsingrebet’. Kun et venindekæl over de kvindelige attributter, som også piger kan li’ at røre ved. Dette var nok nærmest for uden ord at sige:
- Jeg er mæt. Nu skal du bare ta’, hvad han har tilbage, Elisabeth!
Hilda forstod og løftede sig fra sin siddestilling. Peter, som lige havde set både sol, måne og stjerner, kunne pludselig kun se stjerner. Himlens. Hilda faldt om på tæppet ved siden af dem.
- Nu skal jeg nok koncentrere mig om dig, Elisabeth! Du ligner en særudgave af den svenske film ”Rid i nat”
- Foretrækker du fortid på DK4 eller nutid i mig? grinede Elisabeth.
- Jeg har ligesom ikke lyst til at missionere, sagde Peter.
- Nej, og véd du hvad; jeg har ikke lyst til at omstige fra ’Rid i nat’ til ’Missionæren’. Vil du have noget imod at overtage rytterrollen? For en gangs skyld var Peter ikke hurtig i opfattelsen. Der stod spørgsmålstegn i hele hans ansigt. Så Elisabeth fortsatte:
- Jeg vil være helt vild i kussen med en bagstikker!
- Altid til rådighed. Abonnér på ’Peters Hjælpepakke’ - Peter er der altid!

Havde Cheops-pyramiden haft kikkert og arme at holde den med, kunne den have overværet verdens lynhurtigste sceneskift:
Elisabeth hoppede af pikken, vendte røven til – og fik på noget, der kunne tælles i sekunder boret Peters gigapik dybt op i den levende, sugende, varme, våde, gennemkneppede kusse. Som var vild med mer! Mer! MER!
- Jeg misunder dig, Elisabeth! Kom det fra den ellers helt udkørte Hilda.
- Din tur kommer, Hilda. Nu vil JEG bagflækkes!
(Det vil vi så høre om i næste kapitel)