9. kapitel: Professorinde til rådighed
- Hvis du af og til går en aftentur i teltbyen, har du måske også hørt noget? fiskede" fru Berntsen.
- Jeg har hørt dig og Norma... frk. Jacobsen.
- Det tænkte jeg nok. I øvrigt er intet i sådan en lejr jo hemmeligt. Hvad mener du om lesbiske kvinder, Peter? Synes du, vi er unaturlige?
- Nej! Jeg synes bare, det er synd og skam at snyde os mandfolk for "noget". Ikke andet. Bitten tændte sig en cigaret, pustede røgen ud gennem næsen. Slukkede den igen. Hun er jo nervøs, ræsonnerede Peter i det stille.
- Jeg må hellere gå, så du kan sove igen, Peter. Tror du, at du kan sove nu?
- Hvorfor skulle jeg ikke kunne det. Og uden varsel, greb Peter om Bittens faste balder, trak hende ind til sig - og tog hende mellem benene på en bevidst liderlig måde.
- Lad være, Peter! Hun prøvede sat skubbe ham fra sig, men det forekom Peter, at hun ikke lagde særlig meget iver i forsøget på at slippe fra ham. Han var bomstærk. Hun kunne jo have skreget om hjælp. De ville være kommet styrtende fra alle telte.
Det gjorde hun ikke. Heller ikke, da han knappede hendes khakibukser op, så en florlet bikiniunderdel med mørke hår under - eller da han lagde hende bagover og krøb ned og trykkede munden mod trusserne.
- Er du helt skør, Peter. Slip mig! Men Peter noterede, at hun nærmest hviskede det. Ikke for at blive hørt udenfor teltet. Slip mig!
- Ikke endnu Bitten! sagde han, og med et snuptag trak han både shorts og trusse af hende. Havde hun strittet imod, havde han ikke kunnet få dem af, kun ned til anklerne - og så kunne benene ikke spredes. Men det gik (hjalp hun ham ikke en smule?) Bitten var nøgen nu fra bæltestedet og ned. Han holdt stadig fast i hendes faste balder. Den mørke dusk var lige ud for hans ansigt.
Han hviskede til hende: "Kold røv, varm kusse!"
- Du er vanvittig, Peter... Tænk, hvis der kommer nogen!
Han tog hendes kusse med nænsom hånd, løftede den op, så den sad lige i slikkehøjde. Han lagde munden til hendes glohede skamlæber....Hun pressede sin kusse frem mod hans ansigt.
Nu vidste han, hvor han havde hende, for En mand kan vel slikke lisså godt som en kvinde. Hvis han vel at mærke har taget ordentlig ved lære. Og det havde Peter. Han slikkede hende efter alle elskovskunstens regler. Lod tungen fare rundt i alt, hvad han kunne få den i. Bitten var drivvåd ... - og nu gav hun sig til at rotere med kussen.
Så fandt han hendes klitoris, som han bearbejdede med tungespidsen. Slog den med det, han selv kaldte "kuss(k)eslag". Nu vidste han, at sejren var hans i denne elskovskamp. Er en mand først nået dertil, er resten legeværk. Dén "behandling" kan ingen kvinde modstå. Elskovskunsten består ene og alene i at nå så langt.
Han mærkede, at skedevæggene trak sig sammen af fryd.
- Mmmmmmm! Nu véd jeg, hvorfor Norma elsker dig, Bitten! Du har alle tiders kusse. Den kan man da komme til. Den kan man da slikke! Og så dufter du så enormt dejligt og lækkert af liderlig kvinde! Din kusse er på en gang stor og snæver. Og sikke en kilder, du har. Den kan man ikke bare slikke. Man kan næsten sutte på den som en minipik.
- Du skal lade være, Peter. Du skal.... Hun lagde hænderne på hans hoved som ville hun trække det væk. Men hun gjorde det ikke.
Peter suttede videre, brugte alle sin elskovskunster. Slyngede tungen om kilderen, kyssede den på spidsen, lod tungespidsen lege med vaginasiderne, slog flere "kuss(k)eslag" med tungespidsen...
Han følte helt tydeligt, at Bitten åbnede sig mere og mere for ham. Hendes ben begyndte at skælve. Hun løftede kussen endnu mere op imod ham, lagde hænderne ned langs siderne og støttede sig selv opad imod ham.
Hun hørte hans stønnen nede fra, hvor han lå med hovedet halvt begravet i hendes skød.
Hvordan får han overhovedet luft dernede, tænkte hun.
Skulle han dø på denne dag, havde hun ikke forestillet sig, det skulle være af åndenød.
Nu klamrede hun sig helt vildt til ham. Var hun mon ved at komme?
Hun vidste, hun burde råbe på hjælp. Måske ville Norma komme farende og se hende her - og utvivlsomt ikke tro et øjeblik på, at hun var blevet voldtaget... af en syg mand.
- Dette her er bare ikke fair, Peter! hviskede hun. Jeg vil ikke have det. Du kan ikke være det bekendt...
Samtidig med at hun sagde det, pressede hun kussen endnu hårdere imod hans ansigt. Hun tænkte, at nu måtte han slippe, når han ikke kunne få luft. Hun kendte selv til åndenød, når hun lå med Norma som Peter nu lå med hende.
Men denne Peter kunne blive ved. Han kendte helt åbenbart et trick, som hun ikke kendte. Måske skulle hun spørge ham.
Men ikke lige nu. Hun hadede sig selv, fordi hun ikke virkede overbevisende. Samtidig med sine protester i ord pressede hun sin kusse mere og mere tæt på ham. De første safter var begyndt at løbe ned ad hans hage.... Endelig trak han hovedet lidt til sig. Men det var kun for at fortælle hende, at hendes kusse var ved at åbne sig. Som om hun ikke vidste det selv!
- Din kusse elsker min tunge, grinede han op til hende. Den trænger til at blive mandeslikket. Nu kan jeg få fat med mine læber om hele din kilder. Du er mere end dejlig, Bitten. Han tog hendes klitoris ind mellem tungen og tænderne og bed lisså blidt og forsigtigt.
Hun spredte sine ben og åbnede sin kusse på videste gab. Hun var begærlig efter hans tunge...
Bitten turde næsten ikke føre tanken til ende: Men sandheden var, at Peter var bedre til denne sutteslikkeleg end Norma!
Så begyndte hun at rokke frem og tilbage og at gispe efter vejret.
- Hvor er det synd, at sådan en dejlig kusse skal gå til spilde til kvindeføde, hviskede Peter. Han mærkede, hvor hun skælvede i balderne, og han forestillede sig synet af hende og Norma sammen. Det kunne ikke passe, at en kvinde kunne gøre dette "arbejde" bedre end en mandetunge. Så hviskede han til hende:
- Indrøm, at du nyder dette her?
- Nej, jeg vil ikke!
Han blev dernede med hovedet, men tog hænderne op, knappede hendes khakibluse op, og løsnede BH"en. Den var heldigvis foranlukket. Han så op, da Bittens store, hvide, tunge bryster skinnede i skæret fra lampen. Utroligt, at en moden kvinde som Bitten kunne have bryster, der stod lige opad, selv når hun lå på ryggen. De pegede lige i vejret. Med hænderne tog han om dem - og mærkede, at vorterne var stive. Stive som bryllupspikke.
Han tog med to fingre om hver vorte og løftede dem i et forholdsvis hårdt fingergreb. Så krøb han opad og kyssede hendes bryster. Først vorten på det højre, mens hans anden hånd holdt i det venstre bryst. Så sugede han vorten ind i sin mundhule, slap den igen, mens han lod sin tunge cirkle på det brune uden om vorten. Først det højre bryst. Så det venstre.
Han vidste det pr. mandeinstinkt. Hun måtte modvilligt erkende det: Hun var så liderlig, at hun var nær ved at skrige.
For satan, hvor den mand er utrolig! Peter nød smagen af hendes fuldmodne, fyldige bryster. Han bearbejdede de store vorter med hænderne, med tænderne - og kussen med lænderne.
- Peter, din djævel. Skynd dig, hvæsede hun med ét. Ja, du har ret... Jeg vil have det. Jeg nyder det!
- Hvad vil du have?
- Jeg vil have dig!
- Du må udtrykke dig lidt tydeligere, Bitten!
- Jeg vil have din pik! Din store, lækre pik, Peter! Jeg vil sutte dig! NU!
Det var søde ord i hans mund. Han slap hende, og Bitten lagde sig på knæ mellem hans ben. Hun greb fat i hans underbukser, trak dem ned, og i samme øjeblik havde hun kastet sig over hans pik. Hun tog den i ét hug i munden. Jukkede op og ned, som var det en fisse, der omsluttede den. Det var som at blive kneppet af en vild rytterske. Han hjalp hende ved at gribe fat i hendes hoved og føre det lidt langsommere op og ned. Hun suttede og slikkede som ville hun sluge pikken.
Men det var ikke sådan, Peter ville have sin udløsning. Den ville han ha" i kussen! Kussen, som våd, varm og villig. Og begærede ham. Kussesaften formelig løb ud af den.
- Jeg vil kneppe din kusse, Bitten!
- Det er den ikke blevet i flere år!
- Så er det på høje tid!
Som sagt så gjort. På 2-3 sekunder havde han vendt hende, så hun lå på ryggen. Hun stemte hælene i madrassen og stod nær,est i en bue for at tage imod ham. Han greb fat om hendes kødfulde balder og trak hende mod sin vajende pik.Denne dag, som var startet med en eksplosion sluttede også med én. Men i sandhed en anderledes behagelig én.
(fortsættes)