Det burde være en glædesdag i Volhyna. Kronprinsesse Elena af Polonia og hendes kusine Aurora skulle holde bryllup med prins Pjotr og prins Fjodor af Ukrana. De to glædede sig til at eje de henrivende unge piger og få deres arveret til trone og hertugdømme. Men de frygtede, at dronningen og hendes hær ville bryde aftalen og befri brudene. Og de to grundigt voldtagne gidsler håbede det, for de hadede deres brudgomme. De to stridende parter stolede slet ikke på hinanden.

Uden for bymuren havde volhynerne i aftenens og nattens løb bygget en stor træplatform, hvorpå biskoppen kunne foretage vielserne, og dronningen og hendes folk kunne se dem fra skovbrynet uden at komme inden for skudvidde fra muren. Der blev uenighed om, hvem der skulle være prinsessens forlover. Hun forlangte stædigt, at det skulle være baron Stanislau, mens russerne og grev Heinrich krævede, at han blev det.

Så man indgik det kompromis, at de delte det hverv. Storfyrst Ivan skulle være sin søn Pjotrs, hans søster Ivana deres søn Fjodors og grev Kasimir sin steddatters forlover. Men komtesse Aurora skabte et problem. Hun ville svare nej, hvis ikke hendes elskede Tomas blev frigivet og var til stede ved vielsen. Det endte med, at den voldtægtsanklagede junker skulle føres med ud i tunge lænker, parykløs og i bondetøj.

Den lille komtesse blev klædt i en kostbar brudekjole, som fyrstinden havde købt for fire dage siden på stedfarens regning. Elena var alt for høj til Auroras kjoler, så Ivana skænkede hende en af sine aflagte, elegante kjoler. Det var forunderligt for de to unge skønheder, som havde været helt nøgne og bagbundne eller halvnøgne i bordelkjolerne så længe, at blive klædt i anstændige, lange rokokokjoler.

De slap for stive korsetter og andet undertøj, fordi de var åleslanke i livet, og de liderlige prinser ville kunne klæde dem af hurtigt, når de skulle kneppe dem i brudesengene på slottet. For at minde de uvillige brude om, at de ikke skulle flygte, blev deres ankler forbundet med silkebånd, så de kun kunne gå med små skridt.

Dronning Illona og den gamle general Kranow satte sig på stole i skovbrynet sammen med den undslupne kammerpige Ewa. Bag hende gemte hendes søster Maria sig i en kappe med hætte. Dagen før var Elena jo blevet anklaget for ikke at være prinsessen, men sin kammerpige Maria og straffet for det med pisk ved skampælen og tvunget til at vandre helt nøgen fra byen op til slottet. Men dronningen og hendes fjender var enige om, at for at kongedatterens rygte skulle reddes, skulle Maria påstås at være denne modige, men vanærede pige og derfor skifte identitet.

Den katolske biskop og to præster trådte op på platformen og foretog en nødtørftig indvielse. De russiske soldater og Heinrichs tysk-schlesiske garde marcherede ud af byporten og tog opstilling ved siden af og bag platformen. Alle var bevæbnede med geværer ligesom soldaterne i polonernes lejr. Foruden fire ukranere skulle Kasimirs to hofmænd, som holdt meget af Aurora, en polonsk greve og borgmesterens søn med op på forhøjningen.

Der lød skøn musik; men alle lurede på hinanden, da brudgommene og deres ukranske følge højtideligt gik ud af porten og op på vielsesstedet. De havde kårder i bæltet. Junker Tomas blev trukket efter dem i halslænke og med hånd- og fodlænke og anbragt bag dem. Stanislau og de fire udvalgte kårdebevæbnede polonere nærmede sig porten udefra, da hans elskede prinsesse kom til syne ved Heinrichs arm. Hendes bedrøvede ansigt lyste op i et stort smil, da hun så sin elskede rask og rørig.

Komtessen og hendes stedfar fulgte lige efter. Begge brude havde diademer i de høje, hvide parykker og bar slør. Dronning Illona rejste sig og vinkede smilende til dem, og det trøstede dem. Da alle var på plads, messede biskoppen på latin og fortsatte med nogle formaninger på polonsk og russisk. Pludselig glimtede dolke i fire polonske hænder. De sprang hen og førte dem til fyrstefamiliens fire struber!

– Hold våbnene i ro! råbte Stanislau på russisk. – Nu! råbte Illona. – Greven havde aftalt det signal med hende og beordrede sine tyskere til at vende deres geværløb mod russerne. – Vi hjælper den højbårne dronning! - Hans næstkommanderende Albrecht var indviet i planen, så de adlød hurtigt. Nogle mumlede ”Vendekåbe!” om deres fører; men de ville langt hellere hjælpe de bedårende brude og dronningen end russerne.

Polonernes geværer pegede også på russerne. – Stanislau, min helt! udbrød Elisa. – Så hjælp os dog! skreg Ivana og Ivan, og han fik et rids i halsen. – Vi skærer halsen over på forbryderne, hvis I angriber! truede baronen. – Han overlod sin dolk og sin rasende fange til Kasimirs ledige hofmand og trak et dokument frem og rullede det ud, mens soldaterne stod rådvilde.

– Ædle russiske soldater! Jeg er Polonias gesandt i jert land og har modtaget denne ordre fra jer zarina: ”Jeg Catharina, den stormægtige kejserinde af Russia, befaler, at den afsatte fyrst Ivan af Ukrana fængsles for landsforræderi. Denne farlige forbryder forsøger at løsrive Ukrana fra det hellige Russia og forene det med Polonia. – Det er en forfalskning! skreg fyrstinden. – Ti stille, heks! sagde Elena og rev hendes ærmer ned, så det blev hendes tur til at vise tilskuerne sin store nøgne barm.

- Lænk Ivan! sagde hans eksven oberst Mentin. Jeg har selv hørt Ivan fable om det. Men jeg tænkte først over, at det var landsforræderi, da dronningen spurgte mig om det i går. – Alle fire forbrydere protesterede højlydt, mens polonere, som havde lænker parat, hjalp russerne med at lænke dem. – Elskede Tomas! udbrød Aurora. – Hun omfavnede og kyssede ham, og deres venner fik hans lænker taget af. Elena tog en dolk og skar båndet mellem sine ankler over og befriede også kusinen.

– Dronning Illona! råbte den lænkede fyrste rasende. De bryder vor aftale! - Nej, Djævle-Ivan! – Hun nærmede sig dækket af soldater. – Jeg fik biskoppen til at love at vie parrene, hvis de alle fire sagde ja. Hvad svarer I, piger, når I ikke er slynglernes fanger og gidsler? – Vi svarer nej, sagde kusinerne i kor. – Prinserne er liderlige djævleunger, erklærede prinsessen. - Jeg er storfyrste. Ingen har ret til at dømme mig!

– Jo, I er sadister og kvindebortførere. Jeg har fuld ret til at dømme jer alle fire, sagde Illona. Men jeg overlader retten til jer herskerinde. I skal føres lænkede og strengt bevogtede til den russiske grænse, og Zarinaen skal dømme jer! – Ivan og Ivana blegnede af rædsel. De kendte de grusomme henrettelsesmetoder i Russia alt for godt. Zarinaen var ikke selv sadist; men traditionerne var frygtelig skræmmende. Hvis ingen hjalp dem til at flygte, skulle de tigge om nåde for at overleve eller for at opnå at dø hurtigt.

Den tyske greve trådte frem. – Elskede Elena og ædle dronning! Den falske brudgom er uskadeliggjort. Deres henrivende datter har sagt, at hun hellere vil ægte mig. – Han forsøgte at tage prinsessens hånd, og hun skubbede ham væk. - Som det mindste af to fæle onder, snerrede prinsessen. Denne forræder svor mig troskab og blev en af lederne af min hær. Men han udleverede mig til mine værste fjender!

Heinrich stod forvirret og skamfuld. – Men dronning Illona, De lovede mig, at hvis jeg befriede deres datter, så … . – Så gav jeg Dem tilladelse til at fri til hende. Hvad svarer du? – Jeg vil aldrig se det utyske igen! – Tapre schlesiske garde! smigrede Ilona på tysk. I var ansat i min tjeneste. Er grev Heinrich ikke uværdig til at være jer fører? – Jo, udbrød de fleste, og hauptmann Albrecht erklærede: – Han er en vendekåbe, der svigtede den skønne, modige prinsesse. Jeg overtager kommandoen! Aflever din kårde!

- Nej! – Den narrede tilbeder trak sin kårde. - Hvis De afleverer Deres våben og rejser bort, slipper De med landsforvisning, afgjorde dronningen. – Hans eksvenner afvæbnede ham og overtalte ham til at gå. Rygterne løb i byen, og volhynerne strømmede ud af porten for at håne tyrannerne og hylde deres dronning, prinsesse og hertuginde. Ivana og prinserne klagede højlydt. – Knebl dem og lænk dem alle fire til hinanden! beordrede Stanislau.

– Hjælp mig, prinsesse! bad Ivan. Jeg gav dig orgasme! – Det får min elskede glæde af. Hils Zarinaen! sagde hun sagte og vendte sig til tilskuerne: - Min kusine og jeg har lovet at stå brud i dag, så biskoppen og gæsterne skal ikke være kommet forgæves. Aurora, hvem er din brudgom? - Tomas, vil du have mig, selv om jeg er beskadiget? – Min elskede, der er intet, jeg hellere vil! Tillader Deres kongelige Højhed, at jeg ægter Deres søsterdatter?

- De er ikke af så ædel byrd, junker, og Aurora er hertuginde af Volhyna, nu da enkehertuginden og hendes søn har mistet den sidste gnist af ret. – Grev Kasimir, der havde været uvidende om aktionen, vovede sig frem: - Jeg giver mit samtykke. Så ender det alligevel lykkeligt for min elskede datter! – Kasimir! Du har samarbejdet med den afskyelige fyrstefamilie og ofret din steddatter til dem, sagde ekssvigerinden strengt. Du er uværdig til at kaldes adelsmand. Aurora, hvilken straf skal han idømmes?

- Han har altid før været god mod mig. Så jeg tilgiver, at han forrådte mig. Men han må aldrig få magt over mig igen! – Du har længe kaldt Aurora din datter. Så hun er eneste arving til Kasimir-godset. Og jeg forpligter dig til at udbetale en klækkelig sum som hendes medgift! Junker Tomas har gjort alt for at hjælpe dig, min pige. Og har lidt meget for din skyld. Vil du have ham, selv om hans fortid ikke er pletfri?

– Det er min heller ikke. Elsker du mig alligevel, Tomas? – Over alt i verden. – De kyssede ivrigt hinanden, og da komtessen fik munden fri, spurgte hun: - Må vi blive viet med det samme? Og sammen med dig, Elena, ikke? – Vil du virkelig giftes? spurgte moderen. – Det har jeg jo skrevet under på. Men den tapre, ædle baron Stanislau fortjener en langt bedre hustru end mig. Jeg er skandaliseret!

Den 27-årige baron faldt på knæ: - Slet ikke. Det er mit højeste ønske. Jeg tilbeder dig, vidunderlige drømmeprinsesse! Ædle dronning, jeg vil gøre alt for Polonia! – Kære baron Stanislau. Jeg sætter stor pris på Dem, og vi skylder Dem megen tak for Deres dygtige indsats i dag. Men De er ikke prins, og det er Kongen, som skal vælge vor datters brudgom. - Du gav mig da lov til at ægte den modbydelige Pjotr!

- Det var nødtvungent. Og vi havde en plan. – Vi kan ikke stole på udenlandske prinser og grever. Og det er en stor politisk fordel, at min elskede Stanislau har et glimrende forhold til Zarinaen! – Lidt for godt, tænkte Illona. - Hun havde fået pålidelige efterretninger om sin charmerende gesandts ”audienser” hos Catharina, men sagde: - Ja. Det vil jeg bruge som argument over for Kongen. Men kronprinsessen er enearving til tronen. Hendes ægtemand kan kun blive prinsgemal!

- Jeg ønsker absolut intet andet, Deres kongelige Højhed, sagde den stadig knælende baron. – Hvad mener mit polonske folk? Vil I tillade, at kongedatteren og hendes elskede bliver gift? – Jo! råbte de fleste. – Hellere ham end en udlænding! råbte en. – Så giver jeg også mit samtykke. Biskop Johann, vil De forene de to rigtige brudepar? – Alle undtagen skurkene var lykkelige og glædedes ved at se de uformelle, overraskende vielser.

Da de to ægtepar havde kysset hinanden lidenskabeligt, løsrev Elena sig og sagde henvendt til alle: - Kære bryllupsgæster! Bryllupsfesten må udsættes. Der lurer sikkert fjender, som skal afvæbnes. Og de mishandlede kvindelige fanger i klostret skal straks befries! Og dets umoralske ledere, grevinde Natasha og dr. Deville skal fængsles. Men nu overlader jeg ansvaret til dronningen og de trofaste polonere. For de to brudesenge er rede på slottet, og så snart det er helt sikret mod fjender, vil jeg i brudeseng! – Sådan taler en ærbar ung kvinde ikke! sagde moderen forarget.

– Jeg er ikke så ærbar mere! – Elena omfavnede og kyssede sin brudgom igen og gik ned fra platformen. - Og jeg ønsker det samme, moster Illona, sagde kusinen, der gned sig op ad sin ægtemand. – Man må tilgive dem, sagde dronningen. Ingen ved, hvilke trusler sadisterne har udsat dem for. – Hun håbede, at så lidt som muligt blev afsløret - Ewa! Hvor er jeg glad for, at du slap fri fra de uhyrer! råbte Aurora. Kom op til os! – Kammerpigen løb op til sin lille hertuginde, og de omfavnede hinanden kærligt.

Dr. Deville havde haft bange forudanelser og sagt til Natasha: - Da den skønne Helena var bortført til Troja, narrede grækerne trojanerne og overrumplede dem og gjorde dem til slaver. Det skal vi ikke risikere. – Han pakkede deres kostbareste ejendele og overtalte grevinden til at se vielserne fra et tårn på bymuren. Da deres medskyldige var blevet lænkede, flygtede de og blev efterlyst. Natasha var i forvejen landsforvist fra Russia, så de flygtede sydpå og dukkede op i Bøhmen. Dér solgte Deville sin veninde til et luksuøst bordel og blev til gengæld ansat som læge der!

Byens rigeste borgere fejrede tyrannernes fald og bryllupperne ved at servere mad og vin for gæsterne. Dronningen måtte være værtinde alene; men hendes datter lovede dog at komme ned til dem om en time eller to. Da slottet var sikret mod fjender, bar den 24-årige, nybagte hertug Tomas sin spinkle brud over tærsklen til sovekamret. Det havde han rigeligt med kræfter til, selvom han var blevet pisket og havde været lænket sexslave i næsten et døgn.

– Du skal klæde dig af først, kurrede Aurora. Jeg hadede at være nøgen sammen med påklædte mænd. – Han havde prøvet det med mere eller mindre påklædte damer. Både grevinden og fyrstinden havde pisket og voldtaget ham og malket hans pik, og Natasha havde fået den sperm, han skyldte hende, ind i sin kusse. Nu klædte han sig hurtigt af. – Åh, din stakkel! Dine piskestriber er værre end Elenas. Men din elskovsstang er strunk og flot.

Aurora tog fat og nød at mærke, hvor stenhård den blev, og kyssede hans sår. – Nu skal du være min kammerpige og tage min kjole af! – Som hertuginden befaler, grinede han. – Tomas var uvant med det arbejde og gik i stå, da de store bryster sprang frem. De skulle kærtegnes og kysses. Hun hjalp ham, og snart var brunetten lige så nøgen, som da hun var bordel-elev, men havde stadig den hvide paryk på. - Løft mig, så jeg kan ride på ham! bad hun.

Kussen var allerede våd, og hans store pik borede sig ret let op i den. Bruden slyngede benene om hans hofter, og han red rundt med sin lækre lille pony og stødte hårdt op i hende. Stadig med staven i kussen lagde han hende på den bløde brudeseng. Aurora tænkte på den hårde træstub, hvorpå hun fik sprængt sin møhinde og var blevet voldtaget af de ondskabsfulde prinser. Men hun glemte rædslerne, da hun så op i sin elskedes smukke, lykkelige ansigt og knugede sig ind til ham og nød at blive gennemkneppet.

Parykken faldt af, og han kælede med det brune, skulderlange hår. - Du er vidunderlig, gispede han. – I lige måde! stønnede hun. Nu skal du tage mig bagfra! – Gerne! smilede brudgommen. – Han slap hende, så hun kunne ligge på knæ og hænder og vrikke fristende med sin søde numse. Han undrede sig meget over den før så uskyldige ungmøs frækhed. Ewa og hans tidligere elskerinder havde han været nødt til at opmuntre, lokke og dirigere.

Men han nød den henrivende unge hertugindes iver og tog fat om hofterne, og hans våben fandt hurtigt ind i skeden. Den spinkle krop fulgte villigt med, og brysterne dansede. Tomas fangede det ene, og hans anden hånd kærtegnede den brune mis og kønslæberne og fandt klitoris. Det virkede. Aurora roterede om hans pik og klynkede, og orgasmen var på vej. – Vent! gispede hun. Du må ikke komme endnu. – Nej. Jeg slipper dig for at nyde dig længe.

Den vævre pige trak sig fri af pikken og løb hen og åbnede døren. – Kom ind til os! - Den nøgne brudgom så forbløffet på den rødhårede kammerpige. Ewa lod kåben falde, så hendes kurverige krop dannede buler i Auroras tyndeste natkjole. – Ewa er blevet pisket og voldtaget gang på gang, og har lidt så meget for din og min skyld, så hun skal også gøres lykkelig i dag! – Men vi har bryllupsdag. Jeg skal være dig tro!

– Fyrstefamilien sagde, at kammerpigen skal stå seksuelt til rådighed for herskabet, forklarede den lille hertuginde. – Tomas dækkede genert sin pik med hånden. – Det vil jeg absolut ikke forlange! - Den unge kammerpige havde altid vidst, at komtesse-veninden kunne udkonkurrere hende, og vielsen havde knust resterne af hendes drøm. Men skøgeopdragelsen havde gjort hende hårdfør, så hun opgav al ærbarhed og glædede sig til et samleje med de to mennesker, hun elskede højest. – Det ved jeg godt, Tomas. Det er min frøken, der har bedt mig være med.

– Din frue er jeg nu, sagde den nøgne brud og kyssede Ewa. Tomas, du har elsket med min dejlige veninde før med mig. Kunne du ikke lide det? – Jo. Men du er min elskede hustru! - De tvang Ewa og mig til at kæle med hinanden i klostret, og jeg kunne ikke lade være at nyde det. Er hun ikke bedårende? – Aurora krængede natkjolen ned, så den gled ned på gulvet, og begge de 17-årige dejligheder stod nøgne og fristende.

– Lad os vise min mand, hvad vi har lært. - De lagde sig på sengen tæt omslyngede og gned barm og kusse mod hinandens og tungekyssede. Den forholdsvis trofaste gemal valgte sin gemalindes numse og lår og borede sin pik ind i skeden bagfra; men han kunne ikke undgå at kæle med begge de lækre pigers kroppe. Lysten til at kæle med Ewas numsebalder og stikke fingre ind i kussen bagfra var umulig at modstå.

Gæsten stønnede af lykke og vred sig lidenskabeligt. Bruden opdagede hvorfor og ville give de to chancen og smøg sig ud af klemmen. Tomas" pikhoved ramte den røde hårdusk på den pige, som han havde nydt at deflorere for otte dage siden, og som til straf var blevet Ivanas sexslave. Pikken skilte hendes skamlæber og fandt hurtigt ind i varmen.

Aurora gned barm og skød mod hans piskestribede ryg og bagdel og kyssede Ewas mund. Kammerpigen nød at blive kneppet af sin første forfører igen og kastede hæmningerne over bord. – Må jeg ride? – Parret godkendte ideen, og manden drejede kroppene, så hun kom ovenpå. Hun red, så de store bryster hoppede, og både Aurora og Tomas kyssede og kælede med hendes velskabte krop.

Pirringen virkede hurtigt. Ewa hoppede ivrigt og roterede om stangen og begyndte at vride sig i orgasme. Hertugen stødte hårdt op i sin elskerinde og stønnede kraftigt. – Husk, han er min! advarede hertuginden og trak veninden ned på sengen. - Da de to dejligheder lå på ryggen side om side, trak Tomas pikken ud af Ewa, men fingerkneppede hende, så orgasmen blev holdt i live, og skyndte sig at bore sig ind i sin længselsfuldt ventende hustrus skede.

Hun slyngede benene om ham og holdt fast og satte neglene i hans ømme ryg og nød, at pikken gik som et stempel i hende. Han koncentrerede sig helt om sin brud, der vred sig i ekstase og klynkede: - Ja! Ja! – Lykkelig gispede han: - Nu sprøjter jeg i dig, min elskede hustru! Åh, ja! Ja! – Ewa gled ind mod ham, og de tre lå tæt sammen, mens han fyldte Aurora med sin sæd.

Dengang Ewa blev lukket ind, bar den 27-årige baron sin unge drømmeprinsesse over tærsklen til det andet sovekammer. – Endelig er du min, elskede Elena! – Og jeg har aldrig frivilligt klædt mig af for nogen, så nu gør jeg det for min ægtemand. – Jeg glæder mig til at se din vidunderlige krop. – Åh ja! Du blev slået ned, før de flåede tøjet af mig ved skampælen. Du er den eneste, der ikke har set den nøgne, vanærede kongedatter!

Rokokobrudekjolen gled ned, og de højtsiddende bryster var lige så fuldendte, som han havde forestillet sig. Så afslørede hun den flade mave, navlen, de lyse kønshår og det skød, som han havde fantaseret om, lige siden hun var 16 år! – De har pisket din sarte, hvide hud! – Min ryg og numse ser langt værre ud. – Hun drejede sig. – Men piskemærkerne er meget mindre tydelige end i går. Kan du bruge mig trods alt? – Bruge? Jeg vil elske med dig resten af livet!

Prinsgemalen kyssede og omfavnede sin nøgne brud, som sagde: – Så vil jeg være kammerpige og klæde dig af. – Han hjalp ivrigt med, og hun nød at se hans muskuløse overkrop og nåede spændt til hans elskovsstav. - Større end prinsernes, mindre end storfyrstens, næsten som Heinrichs, men kønnere, tænkte hun og masserede den, så den voksede. – Jeg tror, din har den helt rigtige størrelse til mig, sagde hun og sank ned på knæ. De har mishandlet mig og ydmyget mig; men jeg vil vænne mig til at kunne lide sådan en!

Den erfarne elsker så flov og forbløffet ned på sin unge brud. Skøger havde gjort det helt gratis for ham; men dette var den dydige kongemø, som for to dage siden havde sagt ”Hvor vover De?”, da han kom blot en anelse for nær! - Hun ville have modgift mod ydmygelserne, dengang hun suttede på Pjotrs væmmelige pik og slugte hans sperm. Så hun kyssede fiskemunden og slikkede forsigtigt i rillen. Stanislau bevægede sig hensynsfuldt og talte så kærligt og kælede med hendes bryster, så vorterne stivnede.

Hun brugte staven som slikkepind og slap den så. – Jeg gør det rigtigt en anden gang. – Kun iført paryk lagde Elena sig på sengen med spredte lår. – Storfyrsten siger, at sådan skal bruden ligge, når gemalen sprænger hendes jomfruhinde. – Jalousien blussede op i brudgommen. – Var han den første? – Ja. – Og han blev den bedste. Kan min elskede leve op til det? tænkte hun, men sagde det ikke.

Prinsessen førte armene op over hovedet og lod, som om de var bundet, lukkede øjnene og tænkte på rædslen, da hun blev voldtaget første gang. Så mærkede hun hænder på sine lår og en tunge på skamlæberne ligesom i går. – Det gjorde Ivan også; men nu vil jeg nyde det, tænkte hun og blev dejlig våd. - Hun åbnede øjnene, kælede med Stanislaus mørke hår og smilede til ham, da han kiggede op. – Ja, tag mig! Du må gøre alt ved mig!

Bruden bøjede knæene op mod brysterne og så forventningsfuld på hans kæp, og den fandt hurtigt ind i hans drømmes mål. Det var dejligt at have frie hænder; hun lagde dem om hans nakke og ryg og stødte barmen mod hans bryst, og han kneppede hende ivrigt og tungekyssede og lod hænderne vandre over den fuldendte krop. Parykken med diademet faldt af. – Det er første gang, jeg ser dit dejlige gyldne hår. Jeg vil mærke det.

Baronen glattede det, mens hans kyssede hendes kind og hals. Hun slyngede de lange, slanke ben om ham og klemte ham, og han gjorde gengæld ved at presse hendes ømme krop ned i sengen og pumpe hårdt ned i skeden. Så beherskede han sig. – Maser jeg dig? – Jeg kan lide at blive mast, når det er dig. Men forandring fryder, siger de. Vil du kneppe mig bagfra? Jeg kan godt tåle at blive analkneppet; men jeg vil helst vente med det, til du bliver træt af min kusse.

– Det bliver jeg aldrig. Hvem har dog lært dig de ord? – Han drejede hende, så han kunne trænge ind i skeden bagfra. – Dr. Deville, den dygtige læge i bordellet. Mon de har fanget ham? Han var skurkagtig på en venligere måde end de andre. –Du var i bordel? – Ja. De kaldte mig skøge og brugte mig. Fyrstinden stak tingester ind i mig her og her! – De uhyrer! – Ja, stik din pik langt ind i min kusse, så jeg glemmer dem!

Brudgommen gjorde sit bedste. Han arbejdede sig ind i alle kroge og fingerkneppede forfra. – Åh, det virker! klynkede hun, og vellysten skyllede igennem hende. – Det er så dejligt at have hænderne fri, sagde hun, da hun fik vejret igen. Jeg var bagbunden næsten hele tiden, mens de brugte mig som skøge. Lad mig ride på dig! Så føler jeg mere, at jeg selv bestemmer. - Elena trak sig fri og prøvede at klatre op på ham, og han lagde sig villigt, så hun kunne spidde sig på hans stang.

Atter overraskedes han over prinsessens ublufærdighed. Han havde drømt om at oplære den kyske unge brud, men indså, at det måtte være bedre at få en lidenskabelig hustru. Især da han så de store bryster danse og fik glæden af hendes vilde ridt. Hun klynkede igen og mærkede, at en orgasme måske var på vej, og mindedes sin overvældende orgasme i storfyrstens arme. Så kom hun til at tænke på hans anholdelse. - Der er noget, der har undret mig, gispede hun. Hvordan kunne du nå at få Zarinaens dokument?

– Fordi jeg skrev det selv. På et blankt ark fra dengang jeg var gesandt hos hende! – En forfalskning? – Ja. Men Catharina vil godkende det. Hun hader Ivana og frygter Ivan, og hun vil ikke undlade at bruge det som påskud til at inddrage fyrstedømmet Ukrana direkte under sig. Det kender jeg hende for godt til! – Hvor godt kender du Catharina? – Jeg vil være ærlig over for dig. Zarinaen har haft mange elskere; men hun sagde, at jeg var en af de dygtigste!

- Såh? Elsker hun bedre end jeg? – Hun er dygtig og erfaren; men du er meget yngre og smukkere. Du er verdens skønneste kvinde! – Han satte sig op og omfavnede og kyssede ryttersken og stødte hårdere op i hende. – Du er diplomat og forstår at belægge dine ord, stønnede hun. Så jeg tror kun halvdelen. Men jeg elsker dine ord og alt det, du gør ved min krop. Åh! Åh ja! Du skal lære mig at blive verdens dygtigste elskerinde!

- Du har evnerne til det. Og din kusse er så lækker at være inde i. – Han slappede af for at beherske sig. Jeg var lige ved at komme. – Også jeg! gispede prinsessen. Zarinaen siger, du er så dygtig. Er du ikke udholdende? – Jo. Jeg plejer at kunne ret hurtigt igen. – Hun fik lyst til at drille ham. – Mangler du inspiration? Pjotr foreslog, at han og jeg skulle dele brudeseng med Fjodor og komtessen. Skal vi bede Aurora og Tomas komme ind til os?

Stanislau så den fristende henrivende pige for sig. Men Tomas? Nej. – Du er uartig. Du trænger vist til en endefuld! – Med spanskrør? Det fik jeg i går. Det sved! Straf mig med blid hånd! – Jeg vil straffe dig ved at gennemkneppe dig, så du vrider dig i orgasme! – Han væltede den blonde skønhed om på ryggen og hamrede ned i kussen. – Ja tak! – Han var næsten brutal, æltede hendes ømme krop, tog fat om balderne og stak fingre ind i numsehullet, og pikken arbejdede effektivt.

Kongedatteren mindedes sin voldsomme orgasme i fyrstens arme, svømmede hen i ekstase og klynkede saligt. – Det lykkedes! triumferede prinsgemalen. – Ophidselsen blev for stærk. Lykkelig tømte han sin sæd i sin elskede hustru. – Hun mærkede det og nød det og blev ved med at bevæge sig, gned de stive brystvorter mod hans bryst, så ind i hans glædestrålende øjne og kyssede hans mund. – Det slappe lem kom til live i hendes kusse. – Stanislau! Den vokser. Åh ja! Du kan igen!


(SLUT)