Jeg er en pige på 25 år, der har fået lyst til at fortælle om den gang jeg havde to altoverskyggende laster - alkohol og sex. Den sidste har jeg til overmål endnu og det nyder min mand godt af. Vi har været gift i tre år og jeg har ingen planer om at fortælle ham om den gang jeg blev en pæn ædruelig pige. Derfor skriver jeg også dette brev en aften, hvor han ikke er hjemme, og hvor han har glemt at slukke sin laptop, og jeg ikke kunne lade at surfe lidt på den, og fandt, sexhistorier.dk. Når vi har snakket sex - har han altid været ret så asketisk - og avanceret sex er heller ikke ham. For mig betyder det heller ikke så meget. Jeg har prøvet de fleste stillinger og fået pik i alle tre huller - og mange gange op til flere pikke på en gang. Men alt dette er fortid. Jeg lever i et pænt borgerligt ægteskab med pik to gange om ugen - og oftest i missionærstilling, der er min mands foretrukne. Det er altsammen så småborgerligt og småkedeligt - men sikkert!
Næh, den historie jeg vil fortælle er helt anderledes spændende end min nuværende tilværelse. I dag kan jeg godt se, at jeg nærmest levede og opførte mig som en luder, da jeg var en 18-20 år. Men jeg elskede at få pik mellem skamlæberne og blive beværtet af fyrene mellem bolleturene.
Jeg holdt meget til på værtshusene nede i havnekvarteret. Mænd, der måske havde været en måned eller mere til søs uden kvindlig selskab var i reglen ikke smålige med drinks og lidt småører til lidt krimskrams, for en tur i køjen ombord på skibet.
Det var en aften på bodega "Agterlanternen", at jeg mødte maskinchef Max. Hans påklædning skilte sig ikke ud fra de øvrige gæsters, rent bortset fra kasketten, der var med guldtresser. Han sad alene ved et bord med en flaske whisky, og bad mig gøre sig selskab - det gjorde jeg gerne. Max så godt ud, selv om han havde sorte negle og daggamle skægstubbe. Han fortalte han var maskinchef på en tankbåd, der skulle til Afrika. Det syntes jeg lød spændende og han inviterede mig med på turen, der skulle starte næste morgen. Men jeg ville ikke få meget ud af turen derned - for kaptajnen kunne ikke lide "blinde passagerer" - men hvis jeg ville opholde mig i hans kahyt under turen, så ville han bringe mig mad og drikke - og turen skulle ikke koste mig andet end sengehygge. Det lød skidegodt, for det var midt i febuar og hundekoldt. Turen derned ville nok tage en halv snes dage - men så ville jeg også være udhvilet til jeg kom ned til varmen og palmerne.
Da whiskyflasken var tom rejste vi os - jeg var vist nærmest bevidstløs. Jeg fandt først mig selv, da jeg lå i en køje med en ivrig nøgen gramsende sømand ved min side. Hans hænder og mund var alle vegne og hans kærtegn vækkede mig på trods rusen så meget, at jeg begyndte at spille hans stive pik. Inden længe havde han den begravet i fissen. Det blev ikke verdens mest spændende eller ophidsende samleje - men det var en begyndelse. Jeg fik en enkelt orgasme, og faldt i søvn, mens Max"s stempel forsatte rytmisk i min "cylinder". Da jeg vågnede igen var jeg alene. Jeg kunne høre en fjern durren og forstod langsomt at jeg vist var på vej ud til det store eventyr. Jeg var "blind passager" på en tankbåd på vej til Afrika. Jeg døsede hen igen og blev vækket af Max, der havde en termo med kaffe og et par skiver franskbrød med ost, med til mig. Jeg spiste og drak kaffen og fik det lidt bedre - og Max fik et drøn fisse for sin ulejlighed. Så forsvandt han igen og jeg døsede videre.
Sådan forsatte det et par dage. Jeg kedede mig, for bortset fra en ældgammel radio, som jeg ikke måtte spille ret højt på - grundet kaptajnen - havde jeg ingen underholdning, bortset fra de få ledige stunder i dagens løb, hvor Max kom med mad og fik fisse for ulejligheden. Flere gange bemærkede jeg at motoren standsede og fik forklaringen, at strømmen var så stærk, at vi ikke behøvede at bruge motorkraft for at komme frem - den slugte jeg rå!
Jeg havde været ombord i snart en uge - i Max"s kahyt, da jeg tog en kigger udenfor på gangen - og løb lige i armene på en mand med guldstriber på skulderstropperne. Vi gloede på hinanden et langt øjeblik, inden han spurgte, hvad jeg lavede ombord.
Jeg mumlede noget om Afrika. Det fik mandens markerede ansigt til at flække i et bredt grin, idet han sagde: - Den satans Max! Har han bildt dig ind at vi skal til Afrika, ha-ha...
Jeg der kun var iført en af Max"s sømandstrøjer blev sur og spurgte, hvad morsomt han syntes der var ved det.
- Vi er en bunkersbåd - havnens tankbil, så at sige. Vi bevæger os aldrig mere end højst et par sømil til havs. Ha-ha...
Jeg kunne godt gøre historien meget længere, men for at gøre det kort, så stod jeg en halv time senere på kajen få hundrede meter fra bodega "Agterlanternen" - en illusion fattigere, men ædru! Og det har jeg været siden.