- Ja, Miss Hampshire. Det er kun i Oasis, man kan se nøgne kvinder på gaderne. Her i hovedstaden er de mere anstændigt påklædt end i London, sagde direktør Murdoff. Og alle religioner er tilladt.

- Den billedskønne journalistpige inddrak synet af de farvestrålende asiater, de tilslørede muslimkvinder og dem i vestlige spadseredragter og lyse sommerkjoler ligesom hendes egen. - Ja. Men man tillader også sexslaveri.

- Du tænker altid på sex, dukkebarn. Smil til fotografen! sagde Joe Baker. - Elizabeth Hampshire skar en grimasse til kameraet og fandt sig i, at direktør Murdoff lagde armen om hendes smalle liv og sin kind ind mod hendes.

Det var nok snarere de tre ledsagere, som betragtede hende som et sexobjekt. Den charmerende 38-årige avisejer på en overhøflig, besiddende maner, fotografen som en fræk skørtejæger og den mandhaftige sekretær Martha Hildon med en lesbisk interesse, selv om hun var med som anstandsdame.

Det var ikke det mest betryggende selskab på rejsen til oliestaten Quaba. Men for den 23-årige journalistelev var det alle tiders chance for et scoop. Og siden blondinen fik bryster og kurver som 13-årig havde hun vænnet sig til at sætte drenge og mænd på plads og prøve at ydmyge dem, "holde hanhundene på afstand", som Paula sagde.

Ja, kostskoleveninden Paula var den egentlige årsag til, at hun var her. Interessen for den ukendte by Oasis blev vakt af hendes begejstrede breve. Hun fortalte, at hun fik en tårnhøj løn som sekretær i et eksportfirma og var kommet op i overklassen ligesom den adelige Elizabeth, for mangelfuldt påklædte straffefanger kaldte hende herskerinde.

Det var strengt forbudt at røbe hemmeligheder, så læseren måtte gætte sig til, at der var sexslaver i byen. Og for fire måneder siden var Paula holdt op med at skrive, og ved forespørgsler meddelte de offentlige kontorer kun, at hun var blevet afskediget og ikke ønskede at besvare breve fra familie og venner.

Journalistdetektiven fik kontakt med to soldater, som lige var vendt hjem fra den britiske base i Quaba, og de bekræftede hendes bange anelser. Prostitution var en forbrydelse i de omliggende landområder, så Oasis var soldaternes paradis.

De havde tavshedspligt; men da de fik noget at drikke og fik lov at danse med den velskabte, fortryllende blondine, røbede de, at smukke, kriminelle piger ikke kom i fængsel, men blev solgt til sex og gik nøgne rundt på gaden, hvor det var tilladt at kæle med dem og daske dem bagi. Men ellers var det et meget velordnet samfund med ansete firmaer og rige turister.

Vreden skyllede op i den feministiske, seksuelt uerfarne pige, og efter at have læst de officielle oplysninger om Quaba skrev hun en harmdirrende artikel, som blev optaget i et sensationsblad. Den vakte en del opsigt, hun blev selv interviewet og skrev endnu en artikel. To dage efter ringede redaktøren hende op.


De var begge blevet truet med sagsanlæg for injurier; men hun kunne afværge det ved at møde chefredaktøren for det ansete Daily News. Redaktør Wood gav eleven et favorabelt tilbud: hun kunne blive midlertidigt ansat til at finde sandheden om Oasis.

Elizabeth blev mindet om, at hun også skulle finde det positive om den stat, hvor England havde en base, og at alt, hvad hun skrev, skulle godkendes af Wood. Men iøvrigt blev den elegante, langlemmede skønhed hjerteligt modtaget - alt for hjerteligt af fotograf Joe, som hun måtte bekæmpe med smæk over fingrene og bidende bemærkninger.

Da hun havde arbejdet som praktikant i 5 dage, blev hun præsenteret for avisejeren, den australske mediegigant Murdoffs søn, som gav hende mange komplimenter. Randolph Omar Murdoffs ansigt var skæmmet af et ar ved øjet og en grov teint, men ellers var han en flot mand. Dagen efter blev hun kaldt ind på kontoret.

Randolph havde undersøgt hendes baggrund, konstateret, at hun var barnebarn af jarlen af Hampshire, smuk, intelligent og en lovende journalist, og han tilbød at tage hende med til Oasis og skaffe hende en spændende karriere.

Elizabeths hjerte slog kolbøtter af spænding. Men Murdoffs åbenlyse interesse for hendes kavalergang og slanke lår og forblommede udtalelser om, at han kunne gøre hende rig og lykkelig, bekymrede ungmøen.

Hun gjorde det krystalklart, at hun ikke kunne drømme om at dyrke erotik med sin arbejdsgiver. Direktionssekretæren forsikrede, at hun også hadede nærgående mænd og ville rejse med.

Journalistelevens forældre var skilt. Hun havde ikke kontakt med sin far og ville ikke gøre sin nervøse mor urolig, så hun nåede kun at drøfte sagen med sin lillesøster, som misundte hende det spændende eventyr, men også mente, at det kunne være farligt.

Først da redaktør Wood fortalte, at han selv ville tage på ferie til Oasis om en uge og så kunne se, hvordan hun klarede sig, skrev hun under. Og nu stod hun i tropeheden foran lufthavnshotellet i Quaba sammen med sine tre beundrere. I den luksuøse forhal hørte hun et råb:

- Liz, er det dig? - En ung mand i uniform trådte hen til hende. Hun genkendte William, som havde været hendes nabo og deltaget i fester, hvor han havde lagt kraftigt an på både hende og Paula uden større succes.

Murdoff ville hindre en længere samtale, men måtte bøje sig for journalistens argument, at den stedkendte soldat ville være et godt inteviewoffer. De aftalte at møde ham i restauranten, når de havde checket ind og fået skyllet rejsestøvet og sveden af under bruserne.

R.O. Murdoffs mor var ægypter, så han talte udmærket arabisk og ordnede alt det praktiske. Han bød William på whisky, og efter en indledende samtale om fælles bekendte og livet på basen, fik Liz lokket sin ven til at tale om Oasis.

- Det er top secret. Men jeg kan da røbe, at pigerne der ikke er så knibske som du. Man kan få et herligt knald for under 10 pounds og se, alt hvad man kan begære, helt gratis. - Er der sexslaver? - Det må vi ikke kalde det uden for Oasis. Men der er en retssal, hvor flotte piger bliver dømt til ..øh .. noget, som en ærbar pige som dig ikke har godt af at høre om. For resten er der også lønnede kontraktansatte servitricer og stuepiger, som er meget sexet afklædt.

- Men føler du ikke lede ved den modbydelige kvindeundertrykkelse? spurgte den forargede pige. - William så usikkert over på Murdoff, som forholdt sig tavs. - Jeg ville nok komme i kridthuset hos skønjomfruen, hvis jeg sagde ja. Men ærlig talt, det er et herligt sted for en mand, ikke sandt, hr direktør?

- Joh. Skål for Oasis!

- Liz så fortørnet på de to mænd, men bed harmen i sig: - Ved du, at Pauline Stephens bor i Oasis? - Ja, jeg havde glædet mig til at møde hende; men arbejdsgiveren vil ikke hjælpe mig med at opspore hende. Tænk, hvis hun er blevet indblandet i noget kriminelt og er blevet dømt! gøs soldaten.

- Du mener, at Paula kan være blevet slave! - Den frygt, hun længe havde prøvet at skubbe til side, fik ord. - Er Deres veninde en forbryderske? spurgte hendes chef. - Nej. Hun er fra en borgerlig, meget pæn familie og har aldrig været i konflikt med loven. - Hvorfor skulle hun så være det her? Hun har nok fundet et bedre betalt job i en anden stat. Sig mig, hvor godt kendte I tre hinanden?

- Vi gik til fester sammen, hvor alle var vilde med de to vidunderlige piger, fortalte William. Jeg nød at mærke Lizs dejlige krop, når vi dansede. Men når vi mænd var blevet liderlige, ville de hjem, og vi blev spist af med godnatkys af Paula og ingenting fra isjomfruen.

- Interessant. - Mudroff så drillende på den rødmende elev. - Men nu må I tage afsked. Isjomfruen skal på arbejde. Det er lykkedes mig at skaffe hende et interview med selveste Sheikh Zubair, fyrstens søn. Farvel, unge mand.

På vej op til hotelværelset sagde journalisten: - Det er fantastisk. Hvordan har De dog fået en aftale i stand med sheikhen? Er han ikke justitsminister? - Vi er en slags svogre. Jeg har været gift med hans kusine, prinsesse Leilah. - En prinsesse! - Liz så imponeret på den tiltrækkende mand. - Men De er altså skilt?

- Jeg gav hende hendes frihed for et år siden. - Vil det sige, at De har været her før? - Selvfølgelig. Jeg har en redaktion i Oasis! - Men så ved De jo alt. Hvorfor har De ikke fortalt mig det? - Fordi De selv skal danne Deres mening om det hele, min elskede!

- Han kyssede hendes øre. Hun følte sig pludselig meget sårbar og gik forfærdet et skridt tilbage. - Det må De ikke kalde mig!

- Hvorfor ikke? Jeg elsker Deres billedskønne ansigt, Deres fuldendte krop og Deres temperament. - Men jeg elsker absolut ikke Dem, hr direktør. - Endnu ikke. Der går rygter på redaktionen om, at De er jomfru. Det vil De da ikke bilde os ind. - Tro, hvad De vil! Samleje hører til i ægteskabet.

- Har De aldrig spredt Deres smukke lår for en mand? - Nej. Mænd er nogle svin. Det sagde min mor også. - 23 år! Det er en forbrydelse, at vi mænd ikke får lov til at nyde Deres fuldendte krop. - De vil måske indvie mig i sexlivets lyksaligheder? - Det vil være en udsøgt fornøjelse. Hvornår? - Aldrig! De ejer avisen, ikke mig.

Randolph smilede. - De fornærmer Deres arbejdsgiver, Miss Hampshire. - Jeg er udelukkende ansat som journalist. - Det var det svar, jeg ventede, min ven. Og nu må De gøre Dem i stand til interviewet. Læg en perfekt makeup! - Åh ja. - Hun prøvede at samle tankerne

- Skal jeg have tørklæde på? - Tværtimod. Prins Zubair er en moderne mand. Skjul så lidt som muligt af Deres lange, lyse hår og velskabte krop! - Jeg er ikke nogen udstillingsgenstand! - Og dog. Kvindelige journalister bruger deres fortrin for at komme frem. - Sjældent ved at gå sengevejen!

- Nu lyder De kynisk, Miss Hampshire. Men selv jeg kunne ikke have lokket justitsministeren til at bruge sin kostbare tid til et interview, hvis han ikke havde set et smukt billede af dem. Tag den stramt opsatte frisure ned og vælg den tyndeste og korteste kjole!

- Hvad er meningen? - Vi må ikke skuffe fyrstens søn. Det er en ordre, Miss Hampshire. - Den viljestærke pige vovede ikke at trodse sin arbejdsgiver, navnlig ikke her i et fremmed land. - Javel, hr direktør. Gå og lad mig klæde om i fred!

Det pragtfulde palads var som taget ud af 1001 nats eventyr. Joe filmede flittigt, mens Liz vandrede derind. Arabiske vagter og tilslørede kvinder stirrede på den langbenede, hvide kvinde med det løsthængende, lyse hår og den hvide kjole med smalle skulderstropper.

Hun havde taget brystholder på for at tæmme de store, højtsiddende jomfrubryster og ærgrede sig over, at de var så iøjnefaldende.

Den 28-årige Zubair-al-Ali lignede en arabisk filmhelt med lille fuldskæg og i hvid kjortel. Han omfavnede sin "svoger", og de talte sammen på arabisk. Zubair smilede og åd blondinen med øjnene, inden han ærbødigt kyssede hendes hånd.

Joe filmede situationen og bad om et fast billede af sheikhen og journalistpigen. Hun var højere end ham, så han stillede sig et trin højere, da han lagde armen om de nøgne skuldre. Lizs hjerte bankede, og hun sendte kameraet sit sødeste smil.

På den lave stol, hun blev budt, var det umuligt at trække kjolen ned over de lange, strømpeklædte lår, og sheikhen havde frit udsyn til barmen. Hun stenograferede, så godt hun kunne, mens han holdt en lang tale om Quabas fortræffelighed.

Olieindtægterne forsørgede alle indfødte borgere fra vugge til grav, og gæstearbejderne strømmede til. Efter et par høflige spørgsmål nåede journalisten frem til det pinlige emne.

- Deres Excellence, tillader De, at jeg stiller Dem et provokerende spørgsmål. - Sig frem, lady Elizabeth! - Den fine titel gav hende selvtillid. - Er der nøgne sexslaver i Oasis?

- På sin vis. Ligesom der er nøgne glædespiger i natklubberne og prostituerede på gaderne i London. - Og det er en skamplet på mit land, mente Liz. Men de går dog ikke nøgne på gaden. - Hos os foregår alt under stats- og lægekontrol. - Men FN"s menneskerettigheder forbyder slaveri, Deres Excellence.

- Quaba har ikke underskrevet den konvention. Men af hensyn til omverdenen kalder vi det straffefanger, sagde ministeren. Jeg ved, De har skrevet ufordelagtige artikler om mit land, og at De har bedt den britiske base om at efterspore en veninde, Paula Stevens. - Ved De også det? gispede journalisten.

- Jeg har personligt kontaktet hendes tidligere chef. Han oplyser, at hun arbejder i et andet firma i Oasis. - Gudskelov. Så kan jeg måske træffe hende, sagde veninden glædeligt overrasket. - Det sørger jeg for, min ven, lovede Randolph.

- Her i Quaba har vi afskaffet dødsstraffen og tømt fængslerne, så de dømte bliver straffefanger. De arbejder hårdt i stenbrud og på fabrikker, forklarede prinsen. Smukke kvinder og enkelte mænd kan få lov til at afsone deres straf i Oasis som sexpartnere. - Smukke kvinder?

- Ja, attraktive. Men vi kræver slet ikke, at De har så lækre kvalifikationer som De. - Han stirrede liderligt på kløften mellem brysterne og på de veldrejede ben, som var synlige helt op til strømpekanten.

- Mig!? Hvad mener De dog? - Liz tabte kuglepennen og dækkede barmen med den ene hånd og prøvede at skjule lårene med notesbogen og armen, forfærdet over den sjofle sammenligning.
- Det var ment som en kompliment, skønjomfru. - Jeg fandt den nedværdigende, og hele systemet er kvindeundertrykkende.

- Er De feminist? - Det kan man vel godt kalde mig, Deres Excellence. - Liz indså, at hun havde vovet sig for langt ud og så hen på sin chef i håb om hjælp. - Jeg hader feminisme og elsker femininitet, erklærede ministeren.

Ja, jeg kender det engelske sprogs spidsfindigheder. Dem lærte jeg i Oxford. - Og Miss Hampshire er udpræget feminin, ikke sandt, Zubair, sagde Murdoff.

- Sheikhens ansigt lyste op i et smil, og han nød synet af den skræmte pige. - I usædvanlig grad. I morgen aften holder jeg party i Oasis for udvalgte gæster. Du og dine tre ansatte er hermed indbudt. Så vi ses snart. På gensyn, lady Hampshire! - Fyrstesønnen kyssede journalistens hånd til afsked.

På vej ud gennem den søjlesmykkede forhal spurgte hun: - Hr direktør, fornærmede jeg sheikhen? - Ja. Men når intervieweren er smuk, bærer man over med meget. Og nu får De travlt med at skrive artiklen om Deres første indtryk af Quaba og interviewet med fyrstens søn. Joe leverer billeder til den, og den skal i Daily News på søndag. - Bare jeg kan gøre det godt nok. Jeg har jo ingen rutine.

- Chefen lagde armen om hendes bare skuldre: - Vær ikke nervøs! Vi pepper den lidt op og retter alle fejl. Også eventuelle injurier. - Censur, tænkte Liz og gjorde sig fri af hans arm, men nikkede lydigt. - Hvis De skynder Dem, bliver der god tid til sightseeing i Quaba. Vi flyver jo til Oasis i morgen.

Liz var næsten færdig med artiklen efter at have rettet og kasseret en masse, da direktørens sekretær kom ind på hendes værelse. - Nå, faldt du for sheikhen, Elizabeth? - Bestemt ikke, Miss Hildon. Selv om han er nydelig.

- Sig Martha til mig, min ven! - Tak, Martha. Prinsen forvirrede mig. Han var overelskværdig og kaldte mig lady Hampshire, men behandlede mig som et sexobjekt. Han blev vred og sagde, at han hadede feminister. Men til sidst inviterede han os til fest.

- Ja, det hører jeg. Danser du godt? - Jeg har gået på balletskole. - Sheikhen vil sikkert danse intimt med dig. Hvordan går det med at skrive om ham? - Elendigt. Jeg er træt af at skrive det om. - Lad mig se! Hm. Brug nogle flere blomstrende adjektiver og vis, hvor romantisk det er, at en engelsk pige møder en arabisk fyrstesøn! - Er det ikke useriøst?

- Læserne elsker det. Du ser så anspændt ud. Skal jeg massere din nakke? - Ja tak, Martha. - Liz var taknemlig over den lidt bryske kvindes venlighed og nød at få masseret spændingen væk.

- Ved du, at direktør Murdoff har været i Oasis før? - Naturligvis. Tit. Jeg har selv været der een gang. - Eleven vendte sig krænket. - Hvorfor har I ikke fortalt mig det? - Fordi du skulle se det hele med friske øjne, min skat. Jeg kan fortælle dig, at der ikke er taxier, men små ponyvogne. - Det lyder hyggeligt. Men udnytter mændene slavinderne? - Ja, mænd er nogle svin, ikke? Kan du bedre lide at røre ved kvinder?

- Næh. Jeg kan lide at give mine gode veninder et knus. Men på pigekostskolen ville de lokke mig med til deres lesbiske lege. Det er ulækkert. - Såh? Er jeg også ulækker? spurgte sekretæren. - Den uerfarne pige rejste sig, utilpas ved at få sin mistanke bekræftet.

- Er du lesbisk? - Ja. Og stolt af det. - Martha måtte tøjle sit begær efter den henrivende skabning. - Hvor er du naiv! Du trænger til at lære noget om livet. Gør nu det der færdigt, så vi kan komme på sightseeing!