Livias og prinsernes begravelse var en pinlig sag. En selvmorderske måtte egentlig ikke begraves i indviet jord; men Grace insisterede på, at fyrstegravpladsen var privatejet, og de skulle hvile ved siden af gemalen og faderen. Hun ville ikke hævne sig på de afdøde og pressede endda sin uven biskoppen til at holde mindetalen.

- Spar mig for Deres hykleri! I Kvindefængslet kunne De fordreje sandheden for at tækkes de fyrstelige. Så kan De også gøre det, når de er døde!

- De eneste af Livias italienske slægtninge, der mødte op, var Enricos forældre, og det var for at tage Brigitte i øjesyn og afgøre, om de skulle forhindre Deres søns forlovelse med den grundigt skandaliserede pige.
Desuden ankom udenrigsminister Cavora, som betroede dem, at Massalino var ved at starte en krig i Afrika, samt hans franske kollega Mourier samt Frankrigs overgeneral og Du Puys familie og kolleger. Mourier måtte beklage sin fordømmelse af kaptajnens mytteri, og generalen føjede sine lovord om helten til montiacanernes.

- Tak, fordi De ville udlevere mig til sadisterne, M.Mourier, sagde Brigitte ironisk.

- Tilgiv mig, skønne prinsesse! Jeg troede på, at de informationer, jeg fik, var korrekte, svarede han rødmende.

- Og så ville De have udleveret min bedste veninde, statsadvokatdatteren, til bordelslaveri. Gudskelov var Charles Du Puy en ægte franskmand, galant og tapper. Derfor skal han hvile i fyrstegravstedet.

Prinsesserne fulgtes ad. Gina græd, som om hun var pisket, og blev trøstet af Jens Holm. Brigitte lagde en blomst på farmorens kiste og takkede for de få gange, hun havde været kærlig mod hende. Biskoppen talte især om prinsernes far, den højtelskede og fremragende fyrste, og om hvor tragisk det var, at alle hans sønner og hans elskede gemalinde var døde så pludseligt.

Helt anderledes blev mindeordene om Charles. Generalen fremhævede ham som den helt, der havde reddet Frankrigs ære, og Brigitte kaldte ham sin afdøde forlovede uden at røbe, at de havde haft samleje, og tildelte ham landets fornemste orden som Montiacos redningsmand. Med store tårer i de smukke blå øjne lovede hun at rejse en mindestøtte for ham og svor, at hun aldrig ville glemme ham. Enrico lyttede bekymret, men det var hans skulder, hun græd ud ved. I de to sidste dage havde han måttet nøjes med at være hendes tilbedende ridder, og da han et par gange blev for nærgående, hviskede hun:

- Du må vente til efter begravelsen.

Den sørgeklædte prinsesses værdige og ærbare optræden og den respekt og kærlighed, alle montiacanere viste hende, formildede prinsens forældre, og moderen fik en lang samtale med Grace på dansk, mens det unge par fik lov at være alene for at afgøre, om de ønskede at deklarere forlovelsen.

Endelig stod de sammen i fyrstesoveværelset, hvor de begge var blevet mere eller mindre voldtaget.

- Elskede Brigitte, jeg forstår din sorg og vil ikke kræve noget af dig nu, tvang den længselsfulde prins sig til at sige.

- Tak, Enrico. Jeg elsker stadig Charles; men livet må gå videre, og jeg må betale min gæld. Du har ret til at se den slavinde, som Massalino solgte til dig.

- Den sorte kjole gled ned ad den spinkle, veldrejede krop, så hun stod i underkjole med det sorte slør om håret.

- Hvor er du skøn! udbrød han og gik frem imod hende.

- Vent lidt! hviskede hun, fjernede sløret og smykkerne og lod underkjolen glide ned over den højtsiddende barm. Den fortsatte ned over hofterne, og før første gang så tilbederen den blonde trekant mellem strømpeholderen og strømpebåndene.

Den purunge skønhed pegede på de næsten usynlige mærker på halsen.

- Her havde jeg et halsbånd med ordet SLAVE, og lænken løb ned mellem brysterne her, og hænderne var lænket på ryggen. Og sådan måtte jeg gå foran Massalinos folk og finde mig i, at han misbrugte mig som sexslave.

- Det vidunderlige syn gav Enrico voldsom lyst til at gøre det samme, og samtidig flammede vreden mod skurken op:

- Jeg burde dræbe ham for det!

- Nej, min ven. Montiacos frihed er det vigtigste. Og du kan takke ham for, at du nu er herre over min krop, og kan gøre alt, hvad du vil, med den.

- Hun vendte den nøgne ryg og de lækre balder med de tynde piskestriber imod ham og holdt håndleddene over kors, som om de var lænkede.

- Mener du det virkelig? stønnede han.

- Ja, min hersker.

- Hun så sit spejlbillede.

- Er den unge, velskabte luder virkelig mig? tænkte hun.

- Prinsen inddrak synet af sin drømmepige begge steder og gik om på den anden side af hende:

- Du er verdens skønneste!

- Næh, det er min mor.

- Du overstråler hende.

- Hans hænder gled fra skuldrene ned under brysterne og vejede dem. Hun frydedes over den flotte prins" åbenlyse beundring og længtes efter at se ham nøgen. Men det, at han var fuldt påklædt, som om han var kunde eller hersker, æggede hende også. Han kyssede hendes hals, kind og mund lidenskabeligt. Hun stod passiv.

- Nyder du mine kys? spurgte han.

- Det behøver en slavinde ikke at gøre, sagde hun, selv om safterne allerede løb ned i hendes skede.

- Så må jeg få dig til det.

- Prinsen klemte og kyssede brysterne og den flade mave, skubbede strømpeholderen til side og slikkede navlen, legede med missen og kønslæberne og faldt på knæ.

- En vidunderlig kusse, hviskede han, skilte de lyserøde læber og slikkede dem.

- Hun var fugtig og stønnede, da hans tunge løb rundt om klitoris.

- Rør ved mig, elskede!

- Mine hænder er lænkede på ryggen, min hersker.

- Han klædte sig hastigt af, og hun så den velskabte mandekrop.

- Hans lem ligner Charles", tænkte Brigitte glad.

- Prinsesse, må jeg elske med dig nu?

- Jeg er ikke prinsessen. Jeg er slavetøsen Git.

Han gik med på legen og sagde strengt:

- Så befaler jeg dig at lægge dig på sengen med spredte ben.

- Sexslaven tøvede. Hun havde aldrig adlydt en sådan ordre før. Alligevel trippede hun på høje hæle hen til den seng, hvori Jean havde voldtaget hende, og satte sig bagoverbøjet på sengekanten hvilende på albuer og håndjern med let adskilte lår og så sin nøgne krop i spejlet
i sengens loft. Som tiltrukket af en magnet styredes prinsens fallos ind mod den lyserøde kusse. Han greb fat om hendes hofter og borede den langsomt ind i den snævre, saftfyldte skede.

- Elskede! endelig er du min!

Lykkelig så han ind i de kornblomstblå øjne, pumpede løs, til han nåede i bund, kyssede bryster og hals og borede tungen ind i hendes mund. Hun gengældte hans kys og stødte ivrigt underkroppen op imod ham gang på gang og kunne ikke skjule, at hun nød at elske med ham.
- Du er vidunderlig. Jeg befaler dig at gifte dig med mig!

- Det er snyd, gispede hun. Du skal frigive mig, før jeg kan svare.

- Så vil jeg først have dig bagfra.

- Han vendte den veldrejede pige om på maven og nød synet af kusseblommerne og de runde piskemærkede balder og æltede dem.

- Lækre slavetøs!

- Hun legede stadig, at hun havde håndjern på ryggen, skød numsen op imod ham og var spændt på, om han ville give hende en endefuld eller bore sig ind i numsehullet.

Hans finger følte på det; men så valgte han at støde sin dolk ind i skeden og kneppe hende rigtigt. Han huskede, dengang han havde elsket Jeanette bagfra i samme seng, og hvordan hun havde nydt, at han kælede med klitoris imens, og prøvede at gentage succesen, og det lykkedes over forventning. Brigitte udstødte salige lyde og vred sig i orgasme. Han mærkede, at han selv var på vej, skilte hendes håndled og sagde:

- Du er fri!

- Så væltede han hende om på ryggen, borede sig atter ind i hende forfra og kneppede løs, så de nåede klimaks samtidig.

- Elskede Brigitte, må jeg fylde dig med min sæd?

- Ja! Ja! gispede hun og stødte sin ungpigekrop op imod ham, omfavnede og kyssede ham lidenskabeligt. Han tømte sig i hende og fortsatte samlejebevægelserne.

- Det var pragtfuldt. Siger du ja?

- Hun fik vejret igen og smilede drillende. Men husk på , at når jeg gifter mig, bliver jeg fyrstinde, og du bliver min undersåt! advarede hun.

- Det gør ikke noget. Bare jeg bliver hersker i sengen.

- I sengespejlet så hun hans velskabte, stadig gyngende krop, som næsten dækkede hendes.

- Næh. Der bestemmer vi skiftevis. Var det i denne seng, du voldtog Jeanette?

- De tvang os. Hendes arm var lænket sådan.

- Han førte Brigittes arm op til hovedgærdet og lagde sin hånd nær ved hendes.

- Og min var lænket her, så vi lå tæt sammen.

- De drejede om på siden. - Og så blev den stakkels lille prins voldtaget, ikke?

- Næh. Men jeg forestillede mig, at det var dig.

- Løgnhals! Du vokser inden i mig, når du tænker på Jeanette. Skal vi holde dobbeltbryllup med hende og Michel?

- Det var kort varsel, sagde han glædeligt overrasket. Vi kan ikke nå at invitere gæsterne.
- Åhr. De fleste skal med til deres bryllup eller er her i dag.

- Ja, skidt med gæsterne! Jeg vil have dig, før du fortryder det.

- Han tog fat om parisernumsen og trykkede hende ind mod sin atter voksende pik.

- Det gør jeg ikke. Du er fræk nok til mig, og potent nok!

- Ja, nu er jeg kampklar igen, sagde han stolt.

- Denne gang vil jeg være ovenpå! sagde prinsessen, væltede sin forlovede om på ryggen og kom “op på hesten igen”!

Det kostede alle Brigittes overtalelsesevner at få veninden til at gå med til en fællesvielse og til at holde bryllupsfesten på slottet. Jeanette glædede sig til at være midtpunkt og ville ikke stå i skyggen af prinsessen.

- Alle skal vide, at I to er mine allerallerbedste venner, og alverdens fotografer vil være vilde med dig. Du bliver sikkert smukkere end jeg i din topmoderne kjole. Jeg trækker i Mors den gamle.

- De ældre gik derimod ind for ideen. Så snart tronarvingen var viet til Enrico, havde italienerne ingen undskyldning til at blande sig, og det ville være en hurtig happy ending på Montiacoskandalerne.

Helten fra befrielsesnatten løjtnant Vinant blev udnævnt til chef for en ny livgarde, som skulle beskytte fyrstefamilien mod overfald, mens nationalgarden og politiet blev bedre bevæbnet, så de kunne hindre et nyt statskup. Politichef Gabins hustru blev atter hans sekretær og svor på, at hun aldrig ville nærme sig et fængsel igen.

To dage før vielsen fik Brigitte menstruation.

- Så er jeg ikke gravid! Men det ødelægger vores bryllupsnat, Enrico. Skal vi udsætte det?

- Gudskelov! Så kan du ikke få barn med Jean, den slyngel, sagde brudgommen og tænkte: Eller endnu værre et barn, der minder dig om din elskede Charles.

- Du sagde, at det ikke gjorde noget.

- Det var, fordi jeg ikke ville såre dig. Og jeg vil have dig uanset hvad. Men jeg vil helst selv lave mine børn med dig.

- Han knugede hende ind til sig og kyssede hende lidenskabeligt.

- Det bliver ikke den nat. Men heldigvis har min tid som slave lært mig, at jeg har to huller, som du kan bruge! trøstede prinsessen ham.

Pressefolk strømmede til alle steder fra, og trods det korte varsel kom der repræsentanter for det italienske, engelske, græske og danske kongehus til dobbeltbrylluppet. De 17-årige brude var blændende smukke i deres hvide kjoler. Brunetten i den nedringede parisermodel kunne få enhver mands hjerte til at banke; men de fleste gentlemen foretrak trods alt blondinen, og de ældre mindedes, da Grace Fris i samme alder og i samme kjole for første gang kastede glans over Montiaco og gjorde det internationalt berømt.

Jack Valentin fik æren af at føre prinsessen op ad kirkegulvet, og Pascal Dumas kunne ikke føle sig tilsidesat, for han skulle jo ledsage sin datter. Jeanettes brudepiger var hendes kusine Annette Gabin og den benådede Casino-tyv komtesse Angelique, som nu begge boede i komtessens lille slot. Kusinen havde betroet Jeanette, at de var blevet så trætte af voldelige mænd, at de kun ville elske med hinanden, og hvis en af dem var gjort gravid, ville de begge være barnets forældre.

Biskoppen af Montiaco forrettede vielsen, fotograferne knipsede som vilde, og jubelen ville ingen ende tage, da de to brudepar trådte ud af kirken. På domkirkepladsen var der rejst et højt podie med en trone, som Brigitte skulle bestige, og nationalrådsformand Chabrol kronede hende som fyrstinde og Montiacos regent. Fyrstindens første handling blev at kalde sin prinsgemal op på podiet og omfavne og kysse ham lidenskabeligt.

Så råbte hun:

- Kom herop, Jeanette og Michel! Lad os dele lykken med mine allerbedste venner.

- Hun kyssede hjerteveninden kærligt på munden, og så fik Michel som den første lov til at kysse fyrstebruden, som ivrigt trykkede sine læber mod hans, og Enrico gjorde gengæld ved at give den anden brud et varmt kys.

Journalister og fotografer belejrede de fire, og da de endelig slap fri og kom ind i kareterne, kastede pressen sig over fyrstindemoderen og Jack Valentin, som fulgtes arm i arm.
- Enkefyrstinde Grace, Deres datter er meget ung. Er det sandt, at De er Montiacos egentlige magthaver? spurgte en fransk journalist.

- Absolut ikke, svarede hun og huskede alle artiklerne om “den magtsyge enke”. Jeg vil naturligvis give min datter råd, hvis hun beder mig om det. Men nu vil jeg satse på at genoptage min filmkarriere.

Pressefolkene spidsede ører; ville stumfilmstjernen gøre comeback? Og filmhelten tog ordet:

- Ja, vi kan give jer en sensation. Vi har skrevet kontrakt med et fransk filmselskab om at indspille et kriminallystspil. Det handler om en billedskøn enkegrevinde, hvis yndige datter bliver kidnappet, da hun bader ved Rivieraen! Kom herhen, Evita!

- Brudepigen i den lysegrønne kjole med det lange røde hår banede sig vej hen til dem.

- Ja, her ser i den 16- årige, meget talentfulde Evita Enzo, som får debut som min datter.

- (Da Grace havde præsenteret hende for Jack og bedt ham give hende en rolle, havde han straks fået øje på hendes “talenter”). Sexkillingen sendte fotograferne sit sødeste smil.

- Grevinden gør alt for at befri sin datter, forklarede Valentin, og jeg spiller den amerikanske detektiv, som hjælper dem sammen med en flot, ung fransk politimand.

- Får de to par så hinanden i enden? spurgte Jens Holm.

- Grace slog ud med hænderne og sendte ham et blændende smil:

- Hvem ved? Det er et lystspil.

- Helten stillede sig med armene om de to skønheder, og Evita smøg sig ind til ham under den ivrige fotograferen.

- Der går rygter om, at bryllupsklokkerne snart skal ringe for jer to stjerner, sagde en amerikansk journalist.

- De er falske. Jeg ærer fyrst Renés minde og vil forblive enke resten af mit liv, svarede Grace og tænkte: Det bliver “Den glade enke”.

- Men det sagde hun ikke.

Bryllupsmiddagen og dansen foregik i slottets største sale. De fine vine gjorde stemningen lystig, og brudeparrene dansede med prinser og prinsesser. Brigitte dansede også med sin svgerfar, kong Emanuellos bror, og overvandt hans betænkeligheder med sin ungpigecharme. Den danske prins fik lov at klemme begge brudene, og prinsesse Gina svigtede Jens til fordel for to græske prinser.

Det var aftalt, at når brudeparrene flygtede, skulle de gæster, som var i form til det, fortsætte festen på Casino med Gina som værtinde. Næsten ingen vidste, at advokatdatteren ikke var jomfru, så borgmestersønnens venner spurgte ham, om han var mandfolk nok til at tage hendes mødom. Ellers ville de gerne hjælpe ham. Andre drillede Enrico med, at han skulle leve op til en erfaren pige. Før midnat stak de fire af og låste salondøren ind til fyrstesoveværelset og til Brigittes værelse, hvor Jeanette tit havde overnattet i den brede himmelseng, og hvor de to veninder havde fantaseret om, hvordan det blev, når de engang skulle have en mand i sengen. Begge gomme bar deres brude over tærsklen.

- Du klæder mig af, og så klæder jeg dig af, kurrede den let berusede Brigitte. Jeg vil beholde sløret på.

- Også de hvide strømper og strømpeholderen beholdt hun, samt en slags hvidt hæfteplaster.

- Det er mit hjemmelavede kyskhedsbælte. Det er langt mere behageligt end det, de gav mig på i Kvindefængslet.

- Under mange kys og begges meget intime kærtegn klædte hun sin flotte prins af, betragtede med tilfredshed hans erigerede stav og kælede med den og hans testikler. I sengen bearbejdede hun den kyndigt og slikkede den, mens hans hænder legede med den fortryllende krop, og han nappede i de stive brystvorter.

- Se os i spejlene, Enrico! Det er en historisk seng. Her har min mor og far og min farfar boltret sig!

- Tror du, de var lige så frække som os? spurgte prinsen og stak en finger ind i hendes numsehul.

- Ikke min mor. Hun var ret snerpet, før hun blev omvendt. Jeg har lyttet ved døren og hørt dem udstøde frydefulde lyde. Men hun sagde også:

- “Nej, René! Det er for uanstændigt.”

- Men hendes datter fortjener en lille endefuld! afgjorde gemalen og klaskede kærligt sin brud bagi, mens hun suttede ivrigt på hans stang.

Synet og berøringen af den henrivende brud og den dejlige oralsex fik ham til at stønne af lidenskab.

- Du må ikke sprøjte endnu, Enrico. Jeg har jo lovet dig en overraskelse. Vi skal se, hvad de andre laver. Kom med!

- Den lille fyrstinde sprang ud af sengen, tog fat i hans hånd og trak ham med gennem salonen.

- Skal vi ikke have slåbrok på? spurgte den overraskede brudgom.

- Hvorfor det? Du er så flot, at du ikke har noget at skjule. Og de har jo set dig før!

- Prinsen følte sig smigret og anede, at hun ville gøre alvor af den plan, hun havde givet ham små vink om. Det eneste, hun behøvede at skjule, var kønslæberne.

- Forstyrrer vi? spurgte Brigitte og åbnede døren til det andet par.

- Ja, det tør siges, svarede borgmestersønnen.

- I stearinlysenes skær så hun den fuldstændig nøgne mands bagdel hoppe op og ned, mens han elskede i missionærstilling med sin brud, som kun havde slør på. Deres veninde tændte det elektriske lys.

- Som jeres fyrstinde er det min pligt at straffe jer tre. I har deltaget i en umoralsk trekant her på slottet uden at jeg fik lov at være med. Michel og Enrico, jeg dømmer jer til at låne jeres brud ud til en anden mand!

De tre så forbløffet på den næsten nøgne fyrstinde, og prinsen spurgte:

- Skal du så ikke straffes for at tvinge os til at være utro?

- Hun rankede sig:

- Jo, jeg dømmer mig selv til oralsex og analsex med to mænd!

- Michel var gledet ud af sin brud og lå på ryggen; men nu voksede hans penis igen ved tanken om det.

- Jeanette, hvad siger du til det?

- Du er min herre nu. Jeg gør, hvad du bestemmer.

- Brunetten havde ikke lyst til at låne sin gom ud til veninden, men huskede, hvor dejlig det var at elske med prinsen.

- Og I er alle tre mine undersåtter.Her er et scepter!

- Blondinen greb fat om borgmesterstangen og masserede den. Den var smallere og en anelse længere end Enricos og tilhørte den mand, hun oftest havde drømt om, og som veninden havde hugget.

- Nu har jeg ham alligevel, tænkte Brigitte og så ham ind i øjnene, da hun kyssede pikhovedet.

Enrico følte et stik af skinsyge, men trøstedes ved synet af den anden bruds åbne kusse.

- Så er det os to, Jeanette. Det har vi ikke prøvet før.

- Han førte sin fallos hen til hendes røde læber. Hun skævede til Brigitte, som havde taget hendes slikkepind, og gjorde gengæld. Brudgommene nød både oralsexen og synet af de to bedårende piger med brudeslør. Fyrstinden kyssede sin gemal, mens hun masserede videre med hånden.

- Jeg elsker dig, Enrico.

- Hans ene hånd æltede hendes ene bryst, og Michel legede med det andet, og hun frydede sig over at have samleje med de to mænd, hun nu elskede højest.

Snart stønnede begge mænd højt.

- I må ikke sprøjte endnu, befalede regenten. På en bryllupsnat skal der ofres en mødom. Jeanette har fortalt mig, at hun har sin bageste endnu.

- Ja, prins Jean prøvede at komme helt ind, men det lykkedes ikke, forklarede den rødmende brunette.

- Vil du skænke den mødom til din brudgom?

- Ja. Gør det meget ondt?

- Det var frygteligt, da Massalino gennemborede mig; men Michels lem er smallere, og du elsker ham. Jeg har vaseline her på natbordet.

- Du lyder så erfaren, sagde hendes gemal.

- Ja, som sexslave i Kvindefængslet, her på slottet og på Peninfortet lærer man et og andet, sagde hun galgenhumoristisk. Læg dig på alle fire, Jeanette!

- Det er så flovt.

- Men den veldrejede teenager lagde sig lydigt på knæ og albuer med numsehullet i fokus, og veninden smurte det ind.

- Jeg lægger mig ved siden af.

- Brigitte smurte sig selv ind.

- Det bliver også vores første gang, Enrico.

- Han stirrede begejstret på de fire perfekt formede halvkugler med kløfter og stjerneformede huller og på Jeanettes kusseblommer.

- Det her er paradis!

- Det samme tænkte Michel, som førte sin pik ind i sin bruds anus og trykkede til. Hun stønnede af smerte, da han kom ind i endemusklen og sad fast som i en skruestik.

- Slap af, Jeanette! Det lykkes nok om lidt, stønnede fyrstinden, som ivrigt hjalp til, da hendes gemal skubbede strømpeholderen til side og energisk borede sig ind i den snævre kanal.

- Så kom jeg alligevel ind i dig på brudenatten, triumferede Enrico.

- Et øjeblik efter forkyndte et skrig fra den anden brud, at hendes muskel havde givet efter. Begge brudgomme havde et hårdt greb om pigernes hofter og kneppede løs.

- Vent lidt! gispede Brigitte. Lad os bytte!

- De to mænd protesterede ikke. Michel havde ellers opgivet sin drøm om at elske med prinsessen; nu gik den alligevel i opfyldelse. Og Enrico havde lyst til at genopleve den lille, lækre brunette.

- Borgmestersønnen havde fået lært teknikken og borede sin stang ind i Brigittes trange, frie hul, mens prinsen valgte den fristende skede og tog den forkerte brud i besiddelse.

- Så fik jeg kusse på min bryllupsnat, tænkte han og smilede taknemligt til den rigtige brud, som havde skænket ham den gave.

Begge elskere legede med de lækre bryster, som gyngede op og ned over lagnet. Michel fingrerede forsigtigt ved den blonde mis og det hvide hæfteplaster og pirrede den menstruerede piges kønslæber, mens hun vrikkede med numsen. Prinsen fandt Jeanettes klitorisknop og nulrede den, så saften løb ned ad hans fingre, og pigen begyndte at få orgasme. Han frydedes over det og fik lyst til at tage hende forfra. Hun vred sig i ukontrolleret lidenskab og nød hans kærtegn, mens han væltede hende om på ryggen, hamrede sin stang i bund i den våde kusse og pumpede løs.

Brunettens hoved gled tæt hen til Brigitte, som kyssede hende på munden.

- Jeg elsker dig, Jeanette. Vi vil aldrig mere være jaloux på hinanden.

- Du er vidunderlig, Brigitte, gispede hendes elsker. Men Enrico må ikke sprøjte i min brud. Lad mig få hende!

- Han trak sig ud af fyrstindens kanal, skubbede hendes stønnende gemal til side og førte selv sin lanse hen mod sin elskede, som gennemrystedes af en ny orgasme og saligt tog imod sin ægtemand, som trængte dybt ind i vagina og tungekyssede hende.

Enrico væltede resolut sin spinkle brud om på ryggen, tog fat i hendes strømpeklædte ben, og knækkede hende sammen som en foldekniv, så de nåede op til ørerne. Anus lå frit under kyskhedsbæltet, og han stak en finger ind i det.

- Jeg ved ikke, om det er muligt, min elskede. Men nu prøver jeg.

- Den overraskede pige forstod, hvad han ville, strakte de slanke ben og forsøgte at gøre sig åben for ham. Den strunke, hårde stav arbejdede energisk, og det lykkedes ham at trænge ind, så han kunne lægge sig hen over sin brud og kysse hendes barm og mund.

- Det gør ondt, Enrico! Men det er godt. Åh! Du er en pragtfuld elsker!

Hun så hen på sine venner, som var ved at nå klimaks.

- Det her skal vi prøve igen, når jeg er fuldt kampdygtig, kurrede den uartige Brigitte.

- Michel hørte ikke det forjættende tilbud. Han udstødte et brøl og sendte kaskader ind i sin lykkelige brud, som slyngede benene om ham og holdt ham fast. Prinsen blev endnu mere ophidset ved at høre de andres orgasmelyde og kunne ikke længere beherske sig.

- Ja, min frække, lille fyrstinde. Men lige nu er det mig, der ejer dig, og jeg fylder dig med min sæd.

Hun gav sig saligt hen i hans lidenskab og mærkede, at han eksploderede i hendes snævre kanal. Han blev liggende inde i hende, mens de overdængede hinanden med kys.

- Tak, min elskede! gispede Brigitte. Prinsgemalen trak sig ud, men lod hende ligge som foldekniv og kælede med de velformede endebalder.

- Ja, når enden er god, er alting godt!

SLUT