Mens Grace blev alt for grundigt tilfredsstillet, var svigerinden Gina mindre tilfreds med sin gæst, skønt han var langt mere charmerende. Da den unge italienske prins Enrico hørte om Brigittes forlovelse, var han ilet til Montiaco, overbevist om, at hun ikke ville giftes foreløbigt og slet ikke med Jean, som ovenikøbet havde fængslet hendes mor. Men ved slotsporten var han blevet afvist ligesom alle andre på grund af “attentatet”, og fordi prinsessen var chokeret og sengeliggende. Han havde så opsøgt prinsesse Gina i Casinoet. Hun lod ham vinde en lille formue og udfoldede al sin forførelseskunst for at minde ham om deres hyrdetime; men hans tanker kredsede om at frelse Brigitte fra et tvangsægteskab.

Uindviet i forbytningen gik Gina ved midnat med til at tage ham med op på slottet for at bevise, at de forlovede allerede havde haft samleje. Den italienske vagt hilste ærbødigt på prinsen, og de nåede uantastet op til døren til salonen, bankede på og vækkede parret i fyrstesengen. Livia og Domina havde vasket sperm og sved af Jeanette og parfumeret hende, og Jean var gået i seng med hende igen, men var faldet i søvn uden at få udløsning. Søvndrukken tog han sin slåbrok på og lukkede op.

- Undskyld vi vækker jer, men prins Enrico kræver absolut at tale med Brigitte, sagde søsteren.

- I kan ikke komme ind. Hun sover derinde i vores seng. Vi har taget forskud på bryllupsnatten.

- En meget pludselig forelskelse. Jeg vil have garanti for, at hun ægter dig frivilligt, forlangte den unge prins og skubbede Jean til side.

- Det er meget uhøfligt at forstyrre en........

- Hjælp! Hjælp mig! lød det inde fra soveværelset.

- Fyrsten prøvede forgæves at standse Enrico.

- Nå, er det frivilligt! Det er mig, Brigitte!

- Italieneren fik døren op. I månelyset så han en hvid arm lænket til hovedgærdet.

- Har du lænket hende?

- Jeg er ikke prinsessen. Hun er flygtet fra sadisterne, råbte pigen i sengen.

- Forsvind herfra, Enrico! Det her er en privatsag.

- Den kraftige mand tog fat i den slanke prins, som dog hurtigt fik tændt lyset og så en brunette, som lignede Brigitte, og et dejligt, nøgent bryst.

- Pigen dér prøvede at myrde os, mens en amerikansk spion bortførte Brigitte, forklarede Jean.

- Han lyver. Hun flygtede med Jack Valentin, fordi hun hader sin onkel. Og jeg blev fanget og... misbrugt!

- Ti stille, tøs! Ellers havner du i Statsbordellet, når Brigitte kommer hjem! truede fyrsten.

- Usling, det er jo Brigittes veninde! Og det er dig, der er forbryder, Jean. Slip hende fri!

- Ja, jeg er Jeanette Dumas, statsadvokatens datter.

- Enrico tog fat i lænken, men opnåede kun at afdække mere af den lækre, nøgne krop.

- Datter af Graces elsker, den fængslede højforræder, hånede Jean.

- I lyver om Grace og Brigitte. Men jeg skal afsløre jer, lovede italieneren.

Gina begreb ikke, hvorfor den forkerte pige lå i fyrstesengen, men indså, at dette var meget farligt for familien, og Livia, Domina og Pierre Chabrol, som havde sovet i værelset ved siden, blev kaldt til hjælp.

- Velkommen, prins Enrico, sagde enkefyrstinden. Det er sent besøg. Du bliver nok nødt til at overnatte her.

- Nej, tante Livia. Jeg må ud og fortælle folk sandheden.

- Pierre låste døren indefra og spærrede ham vejen:

- Sandheden er ilde hørt. Og de italienske vagter er sendt nedenunder og kan ikke høre Dem.

- I vover ikke at holde mig fanget. Jeg er kong Emanuellos nevø! Slip mig!

- Men vi vil da også give dig en fyrstelig behandling, kære Enrico.

- Livia lagde armen om den unge slægtning.

- Du får lov at sove i fyrstesengen, og en sød pige vil holde dig med selskab, ikke sandt, Gina?

- Jeg vil nødigt trænge mig på, Enrico. Men vi nød det da, sidst vi var sammen, sagde den sortkrøllede prinsesse.

- Hjælp mig, prins Enrico! lød det inde fra sengen.

- Han så rundt på de fem sammensvorne og indså, at han ikke kunne slippe væk fra dem. - Hvornår bliver jeg så fri?

- Så snart Brigitte og jeg er viet, lovede fyrsten.

- Men hun siger da nej!

- Biskoppen af Montiaco har lovet at vie os nu til morgen, og han hører dårligt, sagde Jean med et skævt smil.

- Jeg er altså tvunget til at blive her i nat og må få en dejlig pige i sengen?

- Ja, nikkede fyrstefamilien.

- Så vælger jeg Jeanette!

- Foretrækker du den lille luder frem for mig? Det er vel nok uhøfligt, fnøs prinsessen.

- Du er lækker nok, Gina. Men du er på skurkenes side. Fra nu af beskytter jeg pigen

- Det kunne hjælpe med til at fjerne min bror helt fra den tøs, hviskede Chabrol.

- Jean nikkede.

- Så er det enten - eller. Hvis du skal låne min seng og reserveprinsessen, skal du også elske med hende!

- Ikke tale om!

- Er hun ikke fristende nok?

- Domina rev tæppet af, og den veldrejede 17-årige lå splitternøgen.

- Nej! I må ikke se mig sådan!

- Brunetten dækkede sin trekant med den frie hånd.

- Nægt ikke, at du har lyst!

- Livia følte på nevøens store bule, og Domina trak pludselig hans bukser ned. Han gjorde voldsom modstand; men da de to mænd deltog, blev han overmandet, og snart lå den velskabte yngling med nøgen underkrop med den ene arm lænket ved siden af den yndige teenager. Hun huskede, at hun for to år siden havde betroet Brigitte, at Enrico var hendes drømmeprins. Men lige nu var han et mareridt.

- Jeg er forlovet med Michel Chabrol. Rør ikke ved mig! tryglede advokatdatteren, som så hans lem vokse og ramme hendes navle.

- Lad os få tæppet over os! forlangte han.

- Nej, du skal holde luderen varm, Enrico.Vis nu, at du er et rigtigt mandfolk! opfordrede tanten.

- Jeg kan ikke, når I står og glor på mig. Forsvind!

- God fornøjelse!

- Værterne gik ind i salonen for at holde krigsråd. Gina gik surmulende i seng. Enrico strøg trøstende sin sengekammerat over håret og skulderen:

- Jeg gør dig ikke fortræd, Jeanette. Så er det altså Brigitte og ikke dig, der er blevet fanget ved grænsen.

- Ja. Jeg håber, at franskmændene forstår det og hjælper hende.

- I er begge to henrivende. Du er forlovet?

- Ja, med borgmesterens søn. Han er også fange her. De tvang ham til at se mig blive voldtaget, og så førte de ham væk, græd Jeanette.

- Stakkels dig!

- Han kyssede en tåre væk og kælede med hendes hofte og lår og måtte tvinge sig selv til at undgå at røre ved de spidse bryster og den brune mis. Den 23-årige havde ikke været i seng med en pige siden natten med Gina og havde vanvittig lyst til at elske med den purunge skønhed.

- Fryser du?

- Lidt. De må gerne varme mig lidt. Jeg kan godt lide Dem. Men jeg elsker Michel!

- Det respekterer jeg, lille Jeanette.

Hans frie hånd gled rundt om den slanke ryg, og lårene mødtes; men da hun mærkede den hårde penis mod sin venushøj, skubbede hun ham skamfuld fra sig:

- Ikke så tæt, kære prins Enrico!

- De to sadistkvinder kom ind til dem.

- Nå, min dreng, tilfredsstiller hun dig? spurgte hans tante.

- Jeanette er en usædvanlig sød pige, men hun er forlovet.

- Så må hun udskiftes og dresseres i bordellet.

- Hun bliver hos mig! sagde den bukseløse mand, så myndigt han formåede.

- Dominas pisk ramte den uvillige piges hofte, så hun gav et hvin og spjættede ind mod prinsen.

- Sadist! Jeg forbyder det! udbrød han og ruskede forgæves i sit håndjern.

- Et nyt slag trak en rød stribe hen over den hvide numse.

- Ikke mere, det gør ondt! græd offeret.

- Så gør din pligt, tøs! befalede fyrstinden.

- Følelserne kæmpede i den unge mand, som havde voldsom lyst til at opfylde skurkenes ønske. Han så ind i de skræmte, brune øjne.

- Må jeg?

- Hun klynkede en slags ja.

- Så lad os i fred!

- Han rørte forsigtigt ved kønslæberne og glædede sig over, at de var fugtige. Advokatdatteren overgav sig, lukkede øjnene og spredte de slanke lår. Han lagde sig på knæ mellem dem, og den lyserøde spalte tiltrak hans elskovsstav som en magnet. Hun græd sagte, da den borede sig ind i den snævre skede. Livias hænder pressede hans bagdel ned og hjalp ham med at trænge længere ind.

- Nu bliver du kneppet af endnu en mand, Dumastøjte! Forlovelsen er slut, påstod sadisten.

- Erobreren pumpede løs og nød den lækre ungpigekrop; men stønnede irriteret:

- Forsvind så, I hekse!

- Du kunne godt vise lidt taknemlighed, knægt. Velbekomme! grinede Livia, og veninderne låste døren udefra.

- Jeg er ikke nogen tøjte, græd teenageren.

- Du er helt uskyldig i det her, Jeanette. Kan du ikke forestille dig, at det er din forlovede, der er inde i dig?

- Tak, prins Enrico.

- Det hjalp på den dårlige samvittighed over, at hendes kusse kunne lide det.

- De har friet til Brigitte, ikke? Det er faktisk hendes seng. Kan De ikke lege, at De elsker med prinsessen?

- Uhm, glimrende ide. Hvis det var Brigitte, ville jeg gøre sådan..... og sådan.

- Han kælede med de små, spidse bryster og kyssede hende på halsen.

- Michel, åh, Michel!

- Hun lukkede øjnene, stødte ivrigt underkroppen op imod ham og kyssede ham. Det blev til et tungekys, mens han roterede inde i hende, og den frie hånd fangede en af de runde balder og pressede den hårdt op imod ham. Hun snappede efter vejret, og da de to par brune øjne mødtes, blev hun flov:

- Jeg kan ikke tænke på Michel, når De ser sådan på mig. Må jeg vende mig om?

- Hvis jeg hurtigt kommer ind i dig igen. Og vi er dus, “Brigitte”.

Håndlænkerne vanskeliggjorde det. Men snart lå han tæt op ad den slanke ryg og den runde numse, som hun skød bagud, så han lettere kunne føre dolken ind i skeden, der åbnede sig villigt for ham. Han så Brigitte for sig og gættede, at hendes krop var mindst lige så veldrejet.
- Vidunderlige prinsesse! sagde han og tog hårdt fat om den ene hofte.

- Da han var helt i bund, gik hånden på vandring hen over den silkebløde hud, krammede barmen, gik atter ned over missen og fandt klitoris. Jeanette prøvede at huske sin jomfruoplevelse og første orgasme. Hun vidste godt, at det ikke var Michel; men følelsen var lige så dejlig. Den uerfarne, men talentfulde elskerinde vred sig i salig fryd, som forplantede sig til elskeren.

Prinsen følte, at han var ved at nå klimaks sammen med pigen og gispede:

- Pas på! Slap af lidt!

- Et hjørne af hendes hjerne fattede det:

- Åh, nej. Du må ikke sprøjte i mig. Det er kun Michel, der må.

- Alligevel blev hun skuffet, da han lidt efter trak sig ud.

- Jeg er lige ved at komme. Hold om den imens!

- Hun fattede først, hvad prinsen mente, da han tog hendes frie hånd og fik den til at lukke sig om den dunkende stang. Han udstødte en mærkelig lyd, og spermen sprøjtede op i luften og ned over de slanke fingre.

- Jeg har et lommetørklæde, stønnede han og tørrede sig selv og hendes hånd med det.

- Du er så dejlig, Jeanette.

- Han fingerkneppede og kyssede hende, til hun kom i orgasme. Så lagde han sig tæt op ad den spinkle piges ryg.

- Nu trænger du til at sove. Jeg vil altid være din ven og beskytte dig.

- Ja, Enrico. Men jeg tilhører Michel, og vi skal hjælpe ham og Brigitte.

- Ja, vi er prinsessens bedste venner, og når vi slipper fri, skal vi gøre alt for at hindre Jean i at få hende.

- Ja, i morgen. Men nu må jeg sove.