1.Kapitel.

- Og nu, mine kære piger. Vil jeg ønske alle en god og behagelig nat. Husk vi skal være friske og veloplagte til i morgen klokken syv. Husk lyset skal slukkes og der skal være absolut ro på sovesalen en halv time fra nu, mine damer, kommer det surt fra det gamle ribs til, frøken Hansen.
Frøken Hansen, der er denne gamle hæderværdige pigeskoles rektor og daglige leder, i kraft af at hendes fader foretrak at dø ung og efterlod hende en ugudelig masse penge, der gjorde det muligt for hende at oprette sin skole for unge piger af det bedre selskab, og drive den med hård diktatorhånd.
Her til lands sendte man ikke en ung pige på klosterskole, når hun ikke artede sig, men på Frøken Hansen"s højere pigeskole" - så kender man ligesom tonen!
Småsnakkende og fnisende forlod de 20 unge piger spisesalen og begav sig til sovesalen på førstesalen, hvor alle 20 boede på samme værelse.
Efter veloverstået studentereksamen ligger hele livet udbredt for deres fødder. Otte dages bustur til Sydtyskland, og "Frøken Hansen"s højere pigeskole" vil kun være et minde man tænker tilbage på med en sød gysen.
Inde på sovesalen samles pigerne om Cindys seng. Hun er en høj, slank blondine på godt 17 år og med de rigtige former de rigtige steder og et kækt humør, hvilket har gjort at intet overrasker hende mere. Hun har altid et friskt svar på læben og har af den grund udviklet sig til klasens naturlige midtpunkt, hvad enten det gjaldt at drille lærerkræfterne, når der var noget der skulle klages over, eller man skulle lave larm så den gamle skole rystede i sine grundvolde.
- Hvad mener du om det hele, Cindy? spørger en lille mørkhåret prop, der endnu har en del af hvalpefedtet siddende på sin buttede 17 årige krop.
- At det kunne blive en smadderskøn tur, hvis vi ikke skulle have de to gamle harper med, svarede Cindy uden tøven, idet hun ugenert trak sin blå skoleuniformskjole over hovedet og åbenbarer sin slanke spændstige krop, kun iført et par småbitte smørgule trusser. Hendes håndfuldstore bryster strutter yndefuldt. I mangel af mænd har hun hygget sig med adskillige af de forsamlede piger. Men hun foretrækker så absolut mænd.
Mænd med store stive tissemænd!
Det kildrer sødt i hendes trusser ved tanken om det hyggeput, hun fik forleden med gartnereleven. En lidt tungenem mand fra skolens nabolag. Knægten var ikke overbebyrdet med intilligens, men det var heller ikke den der havde haft Cindys interesse. Derimod havde han en dejlig, stor tyk tissemand, der blev pragtfuld stiv under den rette behandling - en behandling, som 17 årige Cindy var ekspert i at give. Hendes fisse mimrede endnu frydefuldt med skamlæberne ved tankerne om dette liderlige møde.
- Kan vi ikke gøre et eller andet, så vi slipper af med de gamle tæver? spørger en høj, ranglet lidt drengeagtig pige og sætter sig på sengen overfor Cindys, mens hun betragter hende med lidenskabelig brændende øjne. Blot et lille ord og hun ville ligge i Cindys seng og gøre alt det dejlige liderlige, som en pige ønsker at en anden pige gør ved hende.
- Nogen forslag? spurgte Cindy og lænede sig mod væggen, mens hun hæver de lange slanke ben op fra underlaget og spreder dem let så alle kan se den dunkransede lyserøde spalte bag det gennemsigtige smørgule nylon. Hun smilede drillende.
- Vi kan fingerere et eller andet? foreslår en pige i baggrunden.
- Netop, men hvad?
- Hvad med at køre fra dem, når vi er vel ombord i bussen! kommer det som
et forslag fra et sted i baggrunden.
- Dur ikke! Frøkenen har såvel vore pas som pengene til at betale turen - indtil hun har overgivet det hele til rejselederen.
- Hvad med at ringe og sige at hendes søster ligger for døden?
Heller ikke dette forslag vinder genlyd, og flere andre mere eller mindre fantasifulde ideer lider samme kranke skæbne.
- Hvad med at lade fanden få dem? spørger en stor, stærk, lyshåret pige, der har lidt rigelig kurver både for og bag. hendes store fuldmodne bryster hænger lidt, og hendes bagdel er det man i folkelige kredse kalder - røv som en ladeport!
- Fanden!
Alle kigger desorienteret på den store pige.
- Hvad mener du med det, Doth? spørger Cindy straks.
- Det jeg sagde, svarer den voluminiøse blondine.
- Javel! Men hvordan skal det foregå i praksis, min søde ven? spurgte Cindy videre og vrider sig let, så hendes smukke nøgenhed ægger yderligere blandt de sexhungrende skolepiger.
- Vi laver en sort messe, piger, svarede Doth sødt smilende.
- Sort Messe!!!
Cindy ser skrækslagen på den svulmende blondine. Sort Messe! Forskrive sin sjæl til djævelen! Hekse, djævle og alskens troldddom! Hun er bange, meget bange, og hendes angst smitter af på resten af flokken. De kryber uvilkårligt lidt tættere sammen.
- Nemmerlig, piger! Vi laver SORT MESSE og ofrer et eller andet til Fanden, for eksempel "jomfrublod" og beder ham skaffe os af med de to gamle harper! Det er et godt middel, girls! kommer det med fanatisme i stemmen fra den store Doth.
- Hvordan laver man en "Sort Messe", Doth? spørger Cindy lidt tøvende, idet hun nervøst har trukket knæene op under hagen og foldet armene om de flotte
solbrændte ben.
- Først laver vi et alter. En forhøjning med et sort klæde, og lægger den der skal ofres derpå - nøgen naturligvis - en jomfru, som jeg foreslog. Er der en sådan tilstede?
Alles øjne rettes mod en lille spinkel pige med stålindfattede briller, der søger at lade, som hun ikke er til stede. Lis, er klassens duks, og tænker kun på at dygtiggøre sig, mens de øvrige oftere tænker på det, der klør mellem deres ben, og hvordan man afhjælper denne søde kløe!
- Er du villig til at ofre dig, Lis? spørger Doth lidt drillende klassekam-meraten.
- Of..., ofre mig! stammer den lille blege pige bange.
- Yep, svarer Doth. Vi ville være dig taknemlig om du ville!
- Hvordan skal jeg ofre mig? spørger pigebarnet dirrende af skræk.
-Du skal have knaldet møbassen, og blodet der fremkommer ved sprængningen skal være dit offer, okay? spørger den store blondine ivrigt.
- Jeg, jeg er en pæn pige, svarer Lis panikslagen, der ser ud som kunne hun besvime, når som helst.
- ... og det vil du også vedblive at være. Desværre er du vist den eneste der kan hjælpe os. Vi andre har ingen mødom længere. Drenge, du forstår! kommer det ligesom forklarende fra Doth, mens flokken af piger lukker sig tættere om den bange duksepige, der aldrig har kendt til den glæde en drengs stive pik kan bibringe hende.
- Okay, svarer hun tøvende, efter at have set på hver enkelt af sine klasse-kammerater. Hun ved at alt afhænger af hende. Hvis hun siger nej, vil de andre hade hende. Hendes dygtighed og triste udseende har allerede bibragt hende mobning nok.
- Godt, min søde pige, smiler Doth og forsætter. - Og alle i andre klæder jer også nøgne og skal tage et tændt stearinlys i hænderne og danse rundt om alteret, mens i synger "salmer" til Fandens pris, og vi skal slutte med at bede "fadervor" på "Fanden"s måde, hvorefter jeg foretager "ofringen" og fremmesser vort ønske.
Alle er indforstået, og får febrilsk travlt med at stille et alter, bestående af tre taburetter klædt med en sort cotton coat og nogle sorte tørklæder og et par tandglas som lysestager, der skal stå på hver side af Lis"es hovede, sammen.
Derpå trækker alle pigerne af tøjet, og tager stearinlys i hænderne og tænder dem.
Doth og en anden blondine, der hedder Alice, har ved fælles hjælp klædt den dirrende Lis af, og hjulpet hende til at ligge godt på taburetterne.
Det elektriske lys på sovesalen bliver slukket og døren barrikaderet, så ingen uvedkommende kan trænge ind midt under messen. Værelset ser ligefrem uhyggelig ud i det flakkende lys fra de mange levende lys, der tegner mærkelige mønstre på de blege nøgne pigekroppe.
Doth foreslår, at de begynder med salmen,"Gud nærmere til dig", men ændrer teksten til, "Satan nærmere til mig, Satan hjælper mig"...
Langsomt begynder kredsen af nøgne piger at danse rundt om den blege slanke pige på det sortklædte alter, der med sitrende nerver angst afventer, hvad der skal ske hende.
Man synger dæmpet, så ingen ude i korridoren kan høre, hvad der bliver sagt og det hele bliver af samme grund så meget desto uhyggeligere - det lyder nærmest som en melodiøs mumlen - en hymne til mørkets gud - Satan!
Doth trækker sig ud af kredsen og går hen til sin seng og roder noget frem af kufferten, der ligger under sengen. og vender tilbage med en stor stoppeklods af form som en paddehat - en fluesvamp - en nattens giftige plante!
Langsomt dør sangen omkring djævelalteret hen, og Doth baner sig vej gennem kredsen og stiller sig foran alteret med den blege bange Lis, der allerhelst krøb i et musehul, forsvandt, men hverken kan eller tør.
Hun vil til evig tid være en dårlig kammerat - hun er den eneste i klassen, der har låg på fissen - endnu!
Den eneste, der har dette fra gammel tid - højhellige - at ofre til "Mørkets Herre", så han kan berede dem alle en stor glæde og skaffe klassen af med de to gammelfrøkener - frøken Hansen, skolens rektor, og hendes næstkom-manderende, frk. Bundgård, der ikke er mindre fanatisk i sit mandfolkehad.
To halvgamle frusterede kvinder, der i kraft af en forsmædelse i ungdoms vår, nu er parat til at ødelægge livet for hundreder af unge piger, ved at gøre deres mandehad ligeså intenst, som deres eget - men desværre...
Eller heldigvis - har deres "såsæd" svært ved at finde grobund i skolepigernes følsomme sind. De fleste tænker mere på tissemænd, end på lektier.
- Knæl, I Satans menighed, messer Doth og hæver armene op til en velsignende besværgelse med "fluesvamp-stoppeklodsen" mellem håndfladerne.
Langsomt knæler flokken af nøgne piger ned omkring alteret - 18 hvide pigenumser stritter fristende i vejret - 18 fristende baghylere!

Satan, du som er i Helvede,
æret være dit navn,
giv os i dag vort udkomme,
pik og alskens fornøjelser.
Fri os fra det gode
og gør os til dine disciple.
Amen!

Langsomt rejser de 18 nøgne piger sig op, og ser på den store yppige præstinde, der har læst "satan-bønnen" - Doth smiler gådefuldt!
- Må jeg bede om fire raske medhjælpere, befaler den store blondine.
Cindy, Alice og endnu to piger træder frem af flokken og tager på anvisning af "præstinden" opstilling ved hver sin arm eller ben på det paniske "offer", der er ved at besvime af skræk.
På en dæmpet kommando tager de fire piger fat i Lis"es lemmer og holder godt fast. Trækker hendes ben så langt fra hinanden, at hendes fisse bliver blottet i al sin dunede ynde.
Lis bider sig hårdt i læben, selv om hun hellere ville skrige sin panik ud for alverden.
Hun føler Doths fingre gnide let frem og tilbage langs skamlæberne, der bliver hårde og gummiagtige, mens andre fingre leger med hendes små spirende brystvorter og får dem til at blive stive og hemmelige undertrykte kræfter til at begynde at rumstrere i hendes krop. Hun vil ikke give efter, men kræfterne er for stærke, og hun begynder at klynke og vride sin spændte krop, for at få de tirrende fingre netop derhen, hvor de gør allerdejligst. Doths fingerspids rammer hendes hårde strittende klitoris og hendes kønskæber lukket sig hårdt om fingerpidsen, og søger at holde fast på "erstatnings-tissemanden", mens safterne pibler frem og uartikulerede lyde bobler op fra hendes strube iblandet en dyrisk stønnen.
Doth holder igen stoppeklodsen højt op i luften, så alle kan se den. Kredsen af unge nøgne pigekroppe slutter endnu tættere om alteret. Langsomt sænker hun "fluesvampen"s stængel ned mod den unge hjælpeløse skumliderlige piges gabende, drivvåde fisse, der bare venter på at et eller andet skal trænge ind mellem de let åbne skamlæber, og der give sig til at arbejde i et hidsigere og hidsigere tempo. Nærmere og nærmere kommer Doths hånd. Et sug af spænding går gennem flokken af unge kvinder, hvis hænder ofte er i berøring med naboens ynder.
Stoppeklodsens afrundede lakerede håndtag hviler let mod de fugtige skamlæber, der villigt viger til side for den hårde indtrængende genstand.
- Satan, du vor onde Herre, mørkets hersker, vis os din taknemlighed for vort ringe offer - JOMFRUBLOD - og bortskaf, vore plageånder, frk. Hansen og frk. Bundgård...
Brutalt masede hun stoppeklodsens håndtag i bund i den arme hjælpeløse Lis"es fisse, og straks piblede boblende lyserød blod frem og siler ned ad pigens silkeglatte inderlår og laver en lille pøl på det sorte underlag.
Efter et langt øjebliks forløb begynder Doth at køre frem og tilbage med stoppeklodsen og blev ved til den gik på den jamrende Lis - igen og igen!
Da midnatstimen slog fik man travlt med at gemme de forskellige ting af vejen og gå i seng. Lis med godt med vat i fissen, da hendes blødning havde været temmelig kraftig, mens adskillige af de andre piger fik andet i deres, når de var to eller flere sammen i samme seng.
Snart sov de sødt og drømte behageligt. Drømte at Satan tog sig af de to gamle skolefrøkener på den mest perverse måde.
Men næste morgen, da den store moderne røde bus holdt for døren havde Satan endnu ikke taget sig af dem.
De var der begge, og striksere end nogensinde til pigernes store fortrydelse. For såvel rejselederen, en høj mørkhåret mand på omkring 30, lydende navnet Flemming, som den kraftige Pelle, der var bussens chauffør, så ud til at være fyre, der vidste, hvad der gjorde godt i en ung villig og liderlig pigefisse - og havde redskaberne der skulle til!
Men Satan havde måske sin mening med at lade de to gamle hejrer komme med. Han havde måske ikke udtænkt den helt rigtige plan endnu?
"Frøken Hansen"s højere pigeskole"s afgangsklasse steg fuldtallig på bussen og man satte kursen mod den tyske grænse.


2. Kapitel

De tre første dage på busturen skete der intet uforudset til pigeklassens store fortrydelse. De to gammelfrøkener havde en masse gamle slotte og kirker de skulle vise pigerne, alt mens de holdt skarpt øje med at de unge damer ikke fik lejlighed til det de havde mest lyst til - at komme i lag med rejselederen Flemming og chaufføren Pelle. Disse lod for deres part ikke have noget imod en fast forbindelse i form af deres stive pikke i en lækker snæver pigefisse, der ikke vidste alt det gode den ville gøre for frisk virl villig mandepik, der vidste hvorfor den var til!
Om natten sov pigerne fire og fire sammen på hotelværelserne, og de to gamle hejrer skiftedes til at holde vagt ude på gangen, så ingen af de unge frøkener ved et "uheld" forvildede sig ind på Flemmings eller Pelles værelse, hvor de helt sikkert ville blive modtaget men åbne arme og ståpik.
Men den fjerde dag hen under aften skete der omsider noget.
Bussen var under Pelles kyndige hænder på vej op ad en snoet bjergvej, da motoren pludselig satte ud med en hel serie hostende og prustende lyde. Pelle drejede straks det store køretøj ind til siden og slog ALARM-blinket til. Sammen med Flemming gik han ud for at kontrollere, hvad der var galt, og de fandt staks fejlen. Toppakningen var sprængt og bussen ville ikke rokke sig ud af stedet ved egen hjælp, førend dette var afhjulpet.
Man ventede i to timer uden at der kom andre køretøjer forbi på den skovomkransede serpentinervej.
De to gamle skolefrøkener for rundt som et par fårehunde, glammede og skabte sig. De kunne så sandelig ikke tage ansvaret for tyve unge piger alene sammen med to mandfolk i en havareret bus, langt fra beboede steder. Der måtte hentes hjælp og det straks!
Pelle og Flemming lovede straks at gå efter denne, og Cindy, Doth, Alice og
Lis, der fuldstændig var kommet sig af tabet af sin jomfrudom, sagde de ville følge med mændene.
Frøken Hansen og hendes kollega jamrede sig forfærdeligt, men da pigerne holdt på at seks par øjne var bedre, end to, gik de omsider tøvende med til at de fire unge damer fulgte med på ekspeditionen.
Lidt efter forlod de seks, med Pelle i sin velsiddende grå chaufføruniform i spidsen, den havarerede bus og vadede mod den fjerne bjergtop ad den snoede serpentinervej.
I starten skridtede man godt ud, for klokken var næsten 20 og inden længe ville mørket sænke sig, og havde de ikke fundet andre mennesker før da, var det ikke godt at vide, hvordan det ville gå.
De travede afsted, som skulle de nå et tog, som de allerede fra starten vidste de alligevel ikke ville nå, men gradvist gik tempoet ned og tilsidst bad Alice om en lille hvilepause.
Dette accepterede Pelle, og man smed sig i det stride sparsomme græs ved vejsiden. Flemming bød cigaretter rundt, og alle på nær Lis tog mod tilbudet. Dette fik Doth til at sige: - Damen vil måske hellere have en cigar?
- En cigar, Doth? spurgte Lis dumt og foldede armene om sine cowboybukseklædte knæ.
- Stoppeklodsen har måske gjort dig forvænt! drillede Doth, mens hun umærkeligt krøb tættere hen til Flemming, der sidder og snakker med Cindy og Pelle.
- Du er pervers, kommer det med eftertryk fra den generte, kun lige "punkterede" næsten-jomfru, Lis.
- Ja, og du er liderlig, grinede Doth sjofelt tilbage. - Men Flemming vil måske hjælpe dig, forsatte hun og lægger forsigtigt en hånd på rejselederens lår i nærheden af gylpen.
- Hvaba" ? spørger rejselederen, da han hører sit navn nævnt, idet han halvvejs drejer sig og Doths hånd således glider frem til det mest fremtrædende punkt på hans bukser.
- Lis vil ha" pik! Gider du kneppe hende, Flemming? spurgte den store blonde Doth bramfrit.
- Jeg forstår ikke rigtigt! kom det forsigtigt fra rejselederen.
- Du forstår måske ikke, men du står godt nok, og det er det vigtigste. Lis har været en sød veninde og fortjener tissemand. Du kan kneppe hende under dette hvil, så kan jeg få slidsen fyldt op under det næste. Så kan Pelle jo tage sig af de andre kællinger, kommer det uindpakket fra den svulmende Doth, der uden at spørge om forlov, er gået i gang med at pakke Flemmings pik ud. Den er stor og flot, som den står næsten lodret i vejret med det blålilla hovede blottet i al sin liderlige strunkhed.
Hun masserer den let nogle gange, mens hun vender sig mod veninden og forsætter: - Så kan du godt hive trusserne ned, skat! Flemming er parat til at bestige dit bjerg!
Lis aner dårligt, hvad hun skal sige eller gøre, men rejser sig så tøvende og begynder at trække af tøjet. Først sweateren, så cowboybukserne, og tilsidst bhen og trusserne.
Hun er lille og spinkel, og det er tydeligt, at Flemming hellere ville bore den stive i skrævet på Doth, men hun har sagt det må vente til næste hvil.
Ved deres side er de tre andre allerede i fuld sving. Pelle har travlt med at bide Cindys struttende brystvorter, mens han har en hånd nede i hendes nedsmøgede cowboybukser og rumsterer med hendes savlende spalte. Alice har hevet hans store tykke stenhårde pik udenfor og slikker den rundt det blårøde olon, som var det en skøn slikkepind.
Flemming mærker at safterne kommer i kog, som Doths hånd bliver mere og mere kælen, og da Lis tøvende rækker ud efter ham, lader han sig villigt indfange.
Forsigtigt kysser han de små stivnede brystvorter og borer en hård finger op mellem hendes våde, slimede skamlæber, dikker "prinsen" så hun jamrer og
klynker, og vrider kroppen i obskønne bevægelser.
Doth leger stadig med hans pik. Gnider hårdt frem og tilbage, lade forhuden glide helt ud over pikhovedet som en stor nissehue og så helt tilbage, så det næsten føltes som skulle den flås. Hendes anden hånd ligger om hans tunge nosser og smutter dem kælent mellem fingrene. Han er kun et almindeligt mandfolk. En masse ideer har flagret rundt i hovedet på ham, noget med at man som lærer eller ansvarlig for skoleelever ikke må have kønslig omgang med disse, om de er under 18 år og den slags - men han er som sagt også en mand, et meget liderligt eksemplar af slagsen, endda!
Tanken om at der måske også kunne komme en bil på vejen, har også et kort øjeblik strejfet ham - men...
Doth"s hånd og Lis"es nøgne spinkle krop får ham til at glemme alle betænkeligheder. Han må ha" fisse på drengen - må...
Lis er så våd og åben som hun kan blive - hun er stikmoden!
Han presser hende bagover i det stride græs og hun lader sig viljeløst falde. Hun vil - vil ha" pik - vil...
Doth har omend modvilligt måttet give slip på hans pulsernde manddom, da han vælter omkuld i græsset med Lis. Med et lidt vemodigt smil så hun på vennernes anstrengelser. Næste rast, så...
Flemming har fået Lis rullet om på ryggen og lagt sig til rette mellem hendes vidtspredte lår. Han prøver selv på at styre pikken til, men den smutter hele tiden ved siden af i "glatføret" omkring pigens køn, og Lis er alt for nervøs til at røre ved det varme hårde pulsernede lem, der så voldelig prøver at trænge ind mellem fissens kronblade, der strækker sig elastisk for den begyndende indtrængen i hendes jomfruelige løngange. Men så tog Doth sagen i sin hånd og lagde sig til rette ved siden af dem og spilede Lis"es skamlæber op på vid gav med venstrehånds fingre, mens hun med sikker højrehånd styrede den store tyrepik til det mimrende lyserøde gab.
- Nu! hviskede hun ophidset. - Gi" hende hele stokken, my boy - jag pikken til
bunds i hendes saftende jomfrukusse.
Flemming samlede alle sine kræfter i lænder og lår og stødte fremad. Pikken gled et lille stykke ind ind i den snævre jomfrusplate, mens et vildt gurglende skrig steg op fra pigens sammensnørede strube. Igen huggede han til og langsomt gled han endnu et stykke ind i den jamrende pige, der sparkede vildt med benene og hamrede hælene i en slags stepdans på hans lårs bagside.
Efter nogle få stød er han helt i bund, og kan begynde at kneppe tøsen hårdt og rytmisk, og inden længe faldt hun til føje under ham og foldede anklerne om hans hofter, faldt ind i hans rytme og nød gispende og klynkende hans piks opvartning af sin saftende fisse.
Doth sad og så interesseret til.
Ved deres side var de tre andre i den anden bunke også ved at nå clou. Alice suttede på livet løs og var lige ved at bringe den gode chauffør helt fra koncepterne, mens hans tunge fik den til at safte på Cindy den ene gang efter den anden.
Et kvarterstid senere gik man videre. Men Doth kunne ikke holde ud at gå ret langt, og atter måtte Flemming i arbejde, mens Pelle gav Cindy en regulær baghyler.
Lis, der stod lidt for sig selv, råbte pludselig et eller andet, men før nogen af de kneppende nåede at reagere stod frøken Hansen foran dem med en stor stavlygte i hånden.
- Jesus, se i nåde til mig arme kvinde, jamrede hun hysterisk. - Dette er dog det værste jeg har oplevet i mine mange år, som skolekvinde. Jeg...
- De vil ikke selv prøve en af fyrene, frøken Hansen? kom det bramfrit fra Doth, der intet har gjort for at skjule sine nøgne ynder, mens hendes elsker mere diskret har smuttet sit værktøj indenfor i bukserne til den store blondines liderlige fortrydelse.
- Ti, tøs! Dette vil ikke komme til at gå upåtalt hen, frøken Doth. Jeg skal sørge for at du får de dårligste karakterer, der overhovedet kan fås, og jeg...
Den ældre gråhårede kvinde i den nærmest habitagtige blå spadseredragt er så spruttende arrig, at hendes stemme simpelthen svigter.
- De skulle alligevel tage og prøve, Frøken Hansen. Flemming vil sikkert godt ordne Deres vindtørre mosgroede kællingekusse, om han får noget ungt labert fisse, at skylle den af i, bagefter, forsatte Doth frejdigt, da hun har indset at intet ville ændre hendes moralske habitus i den gamle mandfol-kehadende skolerektors øjne. I dennes øjne er hun en falden kvinde - en luder!
- Hold din mund, tøs! Jeg skal tale med dine forældre, når vi kommer hjem, og det sker snart. Ikke et øjeblik længere finder jeg mig i dette svineri. Jeg burde have vidst - jeg...
Den ældre kvindes stemme går over i en slags selvretfærdig hulken. Disse to lede HANMÆND har forført hendes små skolepiger og...
Nej, det er simpelthen for forfærdelig at tænke på - det er, det er perverst, simpelthen!
- Men...
- Ti stille, De svinske udyr, afskærer frøken Hansen, Flemming fra at komme med en slags forsvar.
- Vi ville selv, frøken Hansen - vi ville, kommer det pludselig med fast ivrig stemme fra Lis, der har sluttet sig til de øvrige.
- Og dig troede jeg på, Lis - dig, klassens dygtigste pige - du....
- Spar på krudtet, frøken Hansen. Nu kender jeg de sande glæder i livet, kommer det helt oprømt fra den førhen så bly duksepige.
- Men...
- Det er rigtigt, frøken Hansen. Jeg havde kønslig omgang med Flemming forrige gang vi holdt pause - og jeg nød det, afbryder Lis trodsigt sin rektor.
- De har befængt dig, stakkels barn. Du der var så flittig og modsat de andre pigebørn, så havde du aldrig dumme ideer, prøver den gamle fortabte kvinde at indbilde sig selv. Alt andet vil også være et nederlag.
- Absolut ikke, frøken Hansen. Jeg er parat til at give Doth ret. De skulle tage og prøve Flemmings evner - æh, altså, hvis han har flere i øjeblikket, bliver Lis ved. Hun er som et vandfald, slet ikke til at stoppe.
- Jeg finder mig ikke i mere! Jeg gør ikke! Jeg forlanger at vi alle går tilbage til bussen. Jeg kan ikke tage ansvaret for dette. Jeg klager - jeg...
- Ja, undskyld, jeg blander mig, dame! bryder Pelle, der også har fået sin hyggert gemt af vejen, ind. - Jeg tror der er noget De glemmer?
- Jeg glemmer intet, De sjofle perverse mand, nærmest snerrede den ældre gråhårede skolefrøken og ser ud, som ville hun helst smadre sin store stavlygte i ansigtet på buschaufføren.
- Ikke! Hvad med bussen, dame? spørger Pelle med en dæmpet hoveren.
- Det er lige meget! Jeg kan ikke tage ansvaret - jeg...
- Bussen kan ikke køre en meter. Vi må have hjælp til at få den til værksted. Vi er simpethen tvunget til at forsætte, dame! kommer det overbevisende fra Pelle, der står ved rejselederens side, mens de fire, snart fhv. elever på "frøken Hansen"s højere pigeskole" står lidt for sig selv et par meter fra dem. De er igen alle mere eller mindre påklædte.
- Min samvittighed - mit ansvar, jamrer den gråhårede skolekvinde videre.
- ... og mit ansvar, dame! Den skide bus koster over en million. Vi må videre, kommer det bestemt fra buschaufføren Pelle, idet han udfordrende hiver op i sine posede chaufførbukser med både hængerøv og plads til maven.
- Jeg kan ikke tillade, begynder skolefrøkenen at jamre forfra.
- Netop, frøken Hansen. De kan ikke tillade, at lade de arme pigebørn, der er ladt tilbage i den havarerede sidde tilbage i angst usikkerhed. Vi må skaffe hjælp, kommer det efter en lang trykkende tavshed fra rejselederen, der har det praktiske ansvar for rejsens afvikling.
- Godt! Så forlanger jeg at pigerne går et stykke foran - så langt at de er i sikkerhed for...
- En tissemand er ikke mere end højst en 20-30 cm. frøken Hansen, kommer det med en fnisen fra Doth. Så vi behøver ikke at gå særlig langt foran, vel?
- Jeg vil ikke høre mere af slig sjofel tale, kommer det en blodprop nær fra den gamle sippede skoletante. - Afsted...
Hun vinker rasende med sin store stavlygte i det begyndende tusmørke, der kommer smygende ned mellem træerne oppe fra bjergtoppen.
Langsomt sætter pigerne sig i bevægelse, tæt sammen.
Da de er gået en fem-seks meter begynder hun selv at følge efter, mens de to mænd selv må finde ud af, hvornår de synes det er passende at slutte sig til eftersøgningsholdet.
Både de fire piger oppe foran, som de to mænd i bagtroppen, forbander den gamle sure sjælsafstumpede mandfolkehadende skoleforstanderinde, der med faste skridt tramper afsted i sine flade praktiske sorte spadseresko - nu havde de det lige så hyggeligt, og så...
Men nu er hun her, og hun gør sit bedste for at pigerne holder afstanden, så de heller ikke kan lave hemmelige aftaler med mændene. Pludselig standsede Cindy og pegede ud i mørket.
Et godt stykke forude mellem træerne på bjergsiden ses et blafrende lysskær.
Ild! Et bål! Det måtte betyde andre mennesker - måske hjælp!
De skyndte sig afsted, for da de nåede frem til stedet, der lå i en grydeformet dal, at standse i stivnet rædsel.
Den slags foregik ikke i vore dage...



3.Kapitel

Midt i den grydeformede dal, der på alle sider var omkranset af dyb mørk nåleskov, hvor ugler med jævne mellemrum tudede uheldssvangert, flammede et kæmpestort bål. Det var dettes lysskær der havde ledt det havarerede rejseselskab på sporet af mulige andre mennesker i dette dystre ugæstfri område. I lyskredsens flakkende skær sås en større folkeskare, vel omkring et par hundrede personer i alt, der sang en eller anden religøs hymne, mens flammerne slog højt mod den mørke himmel og søgte at sløre det rædselsvækkende syn på toppen af bålet - en kvinde, der med lænker var tøjret til en pæl. Ilden havde allerede fat i hendes hår og tøj, og hun skreg så rædselsvækkende at blodet frøs til is i de nyankomnes årer. Folkemængden søgte med sin sang at overdøve kvindens skrig, men det lykkedes ikke hele tiden.
Flemming, Pelle og gamle frøken Hansen søgte tættere hen mod lyskredsen for at se, hvad der skete, mens de unge piger forskræmte holdt sig i baggrunden.
Det var tydeligvis en hekseafbrænding de overværede. Men vi skrev 1986. Den slags var noget der foregik i den mørke middelalder, ikke i vore dage!
Hvis det ikke havde været for kvindens rædselsskrig kunne det godt have været et sct. hansbål, eller måske en filmsoptagelse! Men det var ingen af delene, for kvinden på toppen af det flammende bål var en rigtig levende kvinde, og det var ikke for sjovs skyld hun var anbragt på toppen af flammehavet.
De fleste af de forsamlede var ganske almindelige dagligklædte personer at se på. De ville til enhver tid kunne forsvinde i mængden - men der var tre personer der skilte sig ud fra de øvrige. En fuldt uniformet politmand med revolver og stav ved bæltet, en kjoleklædt præst og en hætteklædt bøddel med nøgen muskuløs overkrop.
- Gå ned og tal med disse mennesker, Flemming Mogensen, sagde den gamle skolefrøken hæs af ophidselse til rejselederen, der allerhelst var flygtet langt væk - meget langt væk!
- De har set, hvad disse mennesker gør, frøken Hansen. De er ikke normale! Hvis vi viser os for dem, dræber de os. Dræber os på den mest bestialske måde, kommer det med eftertryk fra rejselederen, mens den forbrændte kvinde på toppen af det flammende bål pludselig tier. Hun er enten besvimet eller død. Folkemængdens sang dør langsomt hen og kun ildens knitren høres.
- Jeg befaler Dem, kvækker den kvindlige skolerektor.
- De gør ikke en skid, frøken Hansen. Hvis De vil de gale mennesker noget, så gå selv ned og tal med dem. Jeg gør det ikke...
- Godt, hr. Mogensen, kommer det bestemt fra den gamle strenge kvinde. - Så gør jeg det. Men vær sikker på, at jeg vil indgive en alvorlig klage over Deres måde at lede denne bustur på. Først går bussen i stykker, og så antræffer jeg Dem og chaufføren i færd med at voldtage nogle af mine elever. Og nu sidst nægter De at kontakte mennesker, der kan hjælpe os. Jeg vil tro De har haft Deres længste tid, som rejseleder.
- Vær sikker på, at vi ikke kommer og redder Dem, hvis de bliver fanget af disse galninge, svarede Flemming bistert, ved tanken om al den ballade dette halvskøre halvgamle kvindemenneske kan berede ham ved hjemkomsten til Danmark. Ja hvem ved, måske ligefrem give fængselsstraf! Voldtægt...
- Vi tales ved, bagefter, hr. Mogensen! snerrede frk. Hansen og trådte frem af skyggen og skulle til at gå fremad, da en kreds af dansende skygger åbenbarer sig rundt om flokken af havarerede turister.
Seks riffelbevæbnede mænd er trådt frem af træernes dunkle skygger og retter deres våben mod vore venner.
En af mændene snerrer en ordre på tysk.
- Gå frem mod bålet, men ingen numre - ellers knalder det!
Tøvende adlød alle syv.
De har lige set en heks blive brændt på bålet. En djævelens kvinde - en satans trolovede!
Pigerne mindes med gru deres "Sorte Messe" - hvis Satan...
Frøken Hansen er sammen med dem. Helvedes sorte hersker har måske fundet det morsomst, at fjerne hende fra jordelivet just nu...
Med spark og kolbestød mod nyrerne bliver de drevet frem mod folkemængden, der lidt nervøst viger til side for fangerne og deres bevæbnede vogtere. Pludselig står de foran præsten, politimanden og bødlen med den sorte hætte over hovedet.
Bag dem er bålet ved at være brændt ned og tilskuerne forsvinder i større eller mindre flokke ind i skovens mørke.
- Vi fandt disse personer luskende rundt ovre i skovbrynet, hr. politimester! Hvad skal vi gøre med dem? spørger en af de riffelbevæbnede mænd politimanden, der står mellem præsten og bødlen, med armene foldet over det indfaldne bryst og hvilende på den store ølmave i en skrævende position, der tydelig røber hans fortid, som nazisoldat.
- Tag dem med til byen og smid dem i arresten. Vi træffer en afgørelse om hvad der videre skal gøres i morgen. Godnat, de herrer, afviste politimanden yderligere snak. De seks geværbevæbnede mænd jog de syv vildt protesterende fanger afsted gennem den nattemørke skov.
Hvad var det for en by de kom til, og hvad ville der ske i morgen?
Er der nogen der laver sjov med dem - eller...




4.Kapitel

Byen henlå i mørke, bortset fra nogle enkelte svagtlysende gadelygter, der let pibende gyngede i deres ledninger for den blide vind, der nåede byen, der lå godt skjult for alfarvej her midt i de øde barske sydtyske alper.
Midt i byen lå kirken. Dets høje hvide tårn stræbte op mod den kulsorte stjernebestrøede himmel, og lige ved siden af lå byens arrest. Det var en tilbygning til politimesterens hus.
Et stort sort skilt med "POLIZI" i hvidt sad på muren ud mod væggen oplyst af en svagtlysende lampe.
En af de riffelbevæbnede mænd fiskede et stort nøglebundt op af lommen på sin rød/sortternede skovmandsjakke, låste op og tændte lyset.
De så ind i et rum med nøgne hvidklakede vægge og cementgulv. Cirka halvdelen af pladsen var bag et kraftigt gitter med en dør i det ene hjørne.
Manden med nøglerne forsatte hen til gitterdøren og låste også denne op. De øvrige vagter jog fangerne ind i den store nøgne celle. Pelle, der var bagest fik et hårdt kolbestød over nyrerne og nærmest styrtede forover på det hårde cementgulv. Den brutale vagtmand udstødte et lattebrøl, der fik de syv fanger til at tænke på en gammel gyserfilm med Boris Karloff, idet han smækkede gitterdøren.
- Hvis herrerne føler trang til at ligge blødt er der kællinger nok at ligge på, afsluttede vagten sin onde skurrende latter og forsvandt ud af bygningen i hælene på sine kammerater. Nøglen blev drejet to gange rundt i yderdøren.
Lyset fik mærkværdigvis nok lov at brænde.
Den gamle skolelærerinde er helt fra koncepterne, og er faldet på knæ på det hårde cementgulv, og beder grædende og jamrende, gud den almægtige beskytte hendes børn mod verdens ondskab.
Flemming står omgivet af de fire unge skolepiger, mens Pelle ligger vridende og sagte jamrende på det kølige hårde stengulv.
Den gamle skolerektorfrøken har tilsyneladende helt mistet jordforbindelsen. Ud over nogle spage protester til de bevæbnede vagter, har hun intet gjort ud over at bede, siden de blev taget til fange af disse fanatiske religøse galninge - men hun har det yderste ansvar for pigerne!
Lis prøver at gøre hende opmærksom på dette, mens Doth og Flemming knæler ned ved siden af den jamrende buschauffør.
- Hvor gør det ondt, Pelle? spørger rejselederen, idet han tager sin blå blazer af og folder den samme til en pude, som han lægger under kammeratens nakke.
- I nyrerne, makker! Jeg tror svinet har smadret et eller andet med gevær-kolben - ååååh, for satan! Jeg slår svinet ihjel, hvis,ååååhhh...
De voldsomme ord og tilhørende bevægelser har en smertelig virkning på chaufførens helbred. Flemming lægger blidt, men bestemt en hånd på hans bryst og siger: - Jeg forstår dig, kammerat! Det her må være en fejltagelse! En grusom fejltagelse!
- Tror du, Flemming? spørger Doth, der ligger på knæ på den modsatte side af den kvæstede buschauffør, og ser tilbedende på ham med sine store lyseblå øjne.
- Kan det være andet, Doth? spørger han tilbage og vender sig i retning af rektordamen og Lis.
Den spinkle blondine står og hiver den ældre kvinde i jakkekraven, mens hun skriger hysterisk: - Frøken Hansen, frøken Hansen! De må gøre noget - De må!
- Måtte gud den almægtige beskytte os alle, jamrer skoledamen videre og ville være sunket sammen på gulvet, men Lis"es greb i hendes krave hindrer dette.
Cindy, klassens kvikke hovede og spilopmager, står småklynkende og holder om sin veninde, den magre Alice. Ingen af dem er glade for situationen, der er fuldkommen uvant - og uvirkelig!
Alice for sin del er bakket op i et hjørne, så hun har ryggen dækket.
- Her hjælper ingen Gud, frøken Hansen, kommer det nervøst fra den lille blege Lis.
- Han hjælper altid! Hvad får dig til at vakle i troen, Lis? spørger den nærmest hysterisk-angste skolefrøken.
Lis kan ikke få sig selv til at fortælle, om sin egen andel i "Den sorte messe", da det kommer til stykket. Hun tier forknyt og slipper sit tag i rektordamens jakkekrave.
- Åh Gud - du...
Den gamle kvinde begynder en ny hysterisk bøn. Flemming kan ikke længere holde usikkerheden ud. Han vender sig mod hende.
- Frøken Hansen. Hør på mig NU! Tidligere på aftenen var De ret så kvik. Jeg skulle tale med disse mennesker og så videre, ikke sandt? spørger han i et hårdt brutalt tonefald, for at få hende til at lytte.
- Jo - og hvorfor....
- Hold kæft, menneske, snerrede rejselederen brutalt og rejser sig op fra sin knælende stilling ved siden af den kvæstede chauffør, og vender sig mod hende.
- Jeg klager, begynder frøken Hansen, sin sædvanlige klagesang, når noget ikke går efter hendes hovede. Det hvad enten det af et af pigebørnene der ikke vil makke ret, en af lærerkræfterne, der har svigtet eller når nogen fra bestyrelsen siger noget, der ikke passer i hendes kram.
- Til hvem, frøken Hansen? spørger Flemming i et spydigt tonefald og ser sig undersøgende om i cellen.
- Til undervisningsministeriet og politiet, svarede hun straks og får sig lidt beværligt stablet på benene ved Lis"es hjælp. Et par godt 60 årige gigtsvage knæ har ikke særlig godt af at ligge på et hårdt cementgulv.
- Værsgo", forsatte rejselederen i det spydige hjørne. - Det skulle glæde hele selskabet, inclusive mig. Vi er faktisk træt af denne legen røvere og soldater. Hvorfor protesterede De ikke til politimesteren før, frøken Hansen?
- De er ansvarlig for rejsens afvikling, hr. Mogensen - De...
- Tak, frøken Hansen. De behøver ikke minde mig om mine pligter. Jeg ved udmærket, hvad jeg bør gøre og ikke gøre, knurrede rejselederen i et bistert tonefald, mens Cindy og Alice kom nærmere.
Doth har forsat travlt med at prøve at hjælpe Pelle, der ind imellem jamrer så det er en gru. Pigebarnet får ham til at vende sig om på maven og trækker hans skjorte op af bukserne - han har en stor blodunderløben plamage lige over nyrerne. Det ser ikke godt ud, men det behøver ikke at være farligt, selv om det gør uhyggeligt ondt i øjeblikket.
- Så gør noget, hr. Mogensen? kommer det skolelæreragtigt fra den gamle rektorfrøken, der som for at finde styrke og trøst tager Lis i hånden.
- Hvad, frøken Hansen? spørger Flemming udfordrende og fisker en krøllet pakke cigaretter op af brystlommen på sin gule skjorte og tænder en.
- Skaf os ud herfra! I al fald pigerne og mig. Vi er uskyldige, kommer det sejrssikker fra den sippede Thora Hansen.
- ... og det mener De ikke at chaufføren og jeg er, hva"? spørger rejselederen med et lille spottende grin, der her for første gang i sin seksårige karriere er ude for en situation der ikke kan klares med sund fornuft eller smartness - middelalderlig hekseforfølgelse i 1986 - den kan han ikke klare!
- Hvis jeg ikke var kommet, så...
Den gamle sippede skolekvinde kan ikke få sig selv til at forsætte.
- Havde pigerne fået mere af det de var gået med efter, frøken Hansen. De skulle selv...
- Sjofle mandfolk, voldtægtsforbryder - jeg skal sørge for...
- Så gør De det, afbryder Flemming hende kontant og indhalerer dybt på sin cigaret. Han behøver nikotinen til at berolige nerverne.
- Jeg håber, frøken Bundgård, kommer det med dirrende stemme fra rektoren for "Frøken Hansen"s højere pigeskole".
- Ja, både hun og de 16 efterladte elever undrer sig sikkert over, hvor De er blevet af. De ville lige være en lækkerbidsken for et par liderlige vagabonder, parat til det hele, hældte Flemming yderligere strøm på den stakkels forvirrede kone, der knuger Lis"es hånd så denne grimasserer af smerte.
- Jeg forbyder Dem at tale sådan i mine elevers påhør - jeg...
- Deres små lam har alle fået stangjern i kødfløjten, frøken Hansen, så...
- Jeg forbyder...
Den gamle magre kvinde stamper i gulvet af raseri.
- Og hvis De ikke snart kan komme på noget fornuftigt, vil jeg muligvis give dem yderligere kønslig adspredelse. Sex beroliger nerverne i en situation som denne, strammer Flemming den næsten til bristepunktet.
Cindy og Alice er kommet op på hver sin side af ham, som han står midt på gulvet i den vel seks gange ti meter store celle.
-Det er voldtægt - POLITI, skriger den gamle kælling i vild panik.
Det hysteriske skrig ekkoer gennem arresthuset - men ingen svarer og ingen kommer.
- Hvis du ikke snart klapper i, kælling, hvæsede Flemming pludselig i en meget vred personlig tone. - Så skal jeg personlig blokke spalten ud på dig, så du ikke kan samle benene den næste uge! Eller det er måske netop det du ønsker?
- De er færdig, hr. Mogensen! Helt færdig! kommer det som fra det indre af en fryseboks fra den gamle snerpede skolefrøken, idet hun beskyttende lægger en mager knoklet arm om Lis.
- Såh!
- Nemlig! Så snart politimanden kommer, så skal jeg...
-Det glæder jeg mig faktisk til, frøken Hansen. Jeg kunne måske ligefrem komme i taknemlighedsgæld til Dem af samme grund, kommer det ironisk fra rejselederen, Flemming Mortensen, vendende tilbage til den mere for-melle Des-form.
- Politiet vil vide at tage sig af Deres slags, hr. Mogensen, vedbliver den gamle vindtørre skolefrøken.
- Som det tog sig af den stakkels kvinde på bålet, hva"? Måske jeg ligefrem kan risikere at ryge på hjul og stejle, rektor Hansen?
- Hvad er meningen, hr. Mogensen? Er De ude på at drive mine stakkels pigebørn til vanvid? spørger Thora Hansen med fjern stemme.
- Absolut ikke! Men pigerne så jo selv med egne øjne, hvad der skete. Og de lugtede det sikkert også - brændt menneskekød, kvindekød...
- Ti stille, menneske. Jeg vil ikke høre et ord mere, hvæser den magre spadserdedragtklædte kvinde ildevarslende, der aldrig før i sit lange liv er blevet modsagt.
- Glimrende, svarede Flemming med et sjofelt grin og vender sig mod Cindy, der ung, bange og tøvende står ved hans side med et fast greb om remmen på sin skuldertaske. - Hvad har du i tasken, skat?
Hun hælder indeholdet ud på gulvet. Der er lidt af hvert, kosmetik, penge, en æske halspastiller og en halvsmeltet plade flødechokolade.
Resten af selskabet tømmer også tasker og lommer - men resultatet er magert. En pose mentolbolsjer, tre æsker halspastiller og to stykker chokolade, plus 23 cigaretter, og adskillige tusind D-mark og danske kroner.
Ingen har regnet med noget som dette. Det man skulle bruge købte man for penge.
Flemming fik en vild tanke! Måske disse gale mennesker også kunne købes for penge?
Eller nej! Det var en dødfødt tanke. Havde de ønsket rejseselskabets penge, så havde de sikkert forlængst taget dem. Ingen havde rørt deres ejendele, og kun chaufføren Pelle havde lidt overlast. Han lå stadig og jamrede sig stille, mens Doth sidder og vugger hans hovede i sit skød.
Flemming er ikke fri for at misunde ham en smule. Pelle er måske også bare smart - et godt skår, hende, Doth!
Alle undtagen rektordamen og Lis vil gerne have en cigaret, inden man deler resten af "provianten". Man skulle faktisk allerede have været fremme ved hotellet for et par timer siden og have overstået aftensmaden. Bolsjerne, halspastillerne og chokoladen mætter ikke noget videre. Alice siger hun er tørstig.
Men der er intet vand i cellen - kun de nøgne hvide vægge og gittervæggen ud til forrummet, der er ligeså tomt, bortset fra en uafskærmet pære, der bader alt i et skærende lys med sine mindst 100 watt.
Lis begynder at få et fortinnet udtryk i øjne bag de gammeldags sygekas-sebriller.
- Frøken Hansen, mumler hun halvhøjt. - Jeg skal...
- Skal hvad, Lis? spørger skoledamen strengt.
- Tisse - jeg...
- Hr. Mogensen, De må gøre noget, begynder lærerinden igen.
- De ønskede ikke at tale mere med mig. Og jeg gider ikke høre mere på Deres vrøvl, kælling, snerrede Flemming ildevarslende og rettede påny sin opmærksomhed mod Cindy. - Ku" du tænke dig et nummer, skat? forsatte han i et blidere tonefald til den unge skolepige.
- Jeg befaler Dem, hr. Mogensen! prøver frøken Thora Hansen endnu en gang at bevise sin autoritet.
- Frøken Hansen - jeg skal nu - jeg skal...
- Så pis på gulvet, for helvede, raspede Flemming, før lærerinden kunne komme i gang med nye jammerklager.
Dette lod Lis ikke sige to gange. Hun gik hen i hjørnet længst væk fra gitterdøren, åbnede sine cowboybukser og trak dem ned sammen med sine hvide nylontrusser.
Det lød en hidsig plasken, og der samlede sig en lille sø i en fordybning i cellens stengulv, halvvejs inde og halvvejs ude af cellen.
Rektor, Thora Hansen slog forfærdet korsets tegn for sig. Så langt kan hendes hæderværdige pigeskole ikke være faldet! Det passer ikke - men hun har med egne øjne set det...
- Flemming, jeg...
Det er Cindy, der har lagt en hånd på hans arm.
- Åh, undskyld, skat. Jeg glemte dig helt, skyndte rejselederen sig at undskylde sin uopmærksomhed.
- Jeg vil gerne, men alle disse mennesker, begynder hun forsigtigt.
- Har sikkert tidligere set et par elske - ellers er det ikke for tidligt, afviste han hendes forsigtighed og lagde den ene arm om hendes skuldre, mens han med den anden hånd demonstrativ begynder at knappe hendes skjortebluse op - hun har intet under!
Rektor Hansen er en besvimelse nær. Hendes sødeste og flinkeste elev har lige siddet midt på gulvet og tisset i alles åsyn, og nu skal en anden til at kopulere med den perverse fordærvede rejseleder, Havde hun haft noget at slå med, så!
Flemming har netop kuplet hånden og Cindys ene struttendde bryst og nulrer den allerede stivnede brystvorte mellem fingerpidserne, da skolefrøkenen bøjer sig ned og trækker sin ene solide spadseresko af.
Vild af raseri springer hun frem mod de to tungekyssende, der står og befamler hinanden på den mest vulgære, obskønne måde - hun bemærker slet ikke Pelles ben og falder over dem så lang hun er lige midt i søen af Lis"es tis.
Cindy så forbavset på hende, mens hun forsatte med at massere Flemmings store hårde stive pik med blide fingre, mens han for sin del tog hende på de pragtfulde babser og dels havde en hånd nede bag i cowboybukser og gramsede hendes faste numsebalder på en meget sigende måde.
Skoen skoledamen havde villet smadre i hovedet på rejselederen er gledet ud under gitteret og udenfor hendes rækkevidde.
Hysterisk snøftende ligger hun på maven i tissepytten og hamrer i cellegulvet med sine benede knytnæver - hun er på vej ind i vanviddets mørke!
Lis står og betragter hende med stive øjne gennem de stålindfattede syge-kassebriller. Hun er fuldstændig apatisk, modsat Alice, der bandende og sværgende står og flår i gitteret, og råber at hun vil ud - ud, for enhver pris...
Doth sidder stadig moderligt og vugger den kvæstede chauffør, der det meste af tiden har et saligt udtryk i ansigtet - hvis bare...
Men bare tanken om bevægelserne han helst vil gøre sammen med Doth får det til at gøre ondt igen. Han jamrer sagte, mens Doth kysser ham på panden, der er våd af sved.
Natten er lun, nærmest lummer herinde i cellen.
Flemming har smøget skjorteblusen af Cindy og står og bider hende let i den ene brystvorte, mens hendes blide hånd har gjort ham næsten klar til et "festfyrværkeri" - gjort ham gloende efter et godt skrald fisse - har...
- ÅÅåårrggg- ååååhhhh - åååårrgg...
Vilde vanvittige brøl flænger pludselig nattens stilhed og alle i cellen farer forskræmte sammen.
Skoledamen nærmest flyver op, og Lis nærmest springer ind i hendes arme uden hensyn til lærerindens drivvåde tilstand.
Alice får et bestyrtet udtryk i ansigtet, mens de to par stivner i hinandens arme.
Kirkeklokken begyndte at bamle og søgte at overdøve de sindsyge brøl, der ekkoede ud i natten, men det lykkedes kun delvis.
- Hvad er det? spurgte Alice, da hun som den første genvandt mælet.
- Jeg ved det ikke - ulve, måske, foreslog Flemming uden selv at tro på.
Thora Hansen har kastet sig på knæ påny, og beder Vorherre den Almægtige om frelse for hendes skolepiger og hende selv.
Brølet tiltager i styrke og kirkeklokken kan ikke længere overdøve det - guds stemme må give op overfor denne mørkets onde lyd - dens klemten går langsomt i stå.
- Hr. Mogensen, jeg befaler Dem. Beordrer Dem i guds navn, skaf os ud herfra. Det er Dem, der er ansvarlig for rejseselskabet, kommer det med en nærmest vanvittig skinger stemme fra den gamle kvinde, der har gjort sit, og mange af sine tidligere elevers liv til et helvede på jorden. Altsammen grundet en mand der svigtede hende for snart en menneskealder siden. Troede at efter den første pik var der ikke mere. Noget der med tiden har udviklet sig et abormt had-kompleks.
- Beklager, frøken Hansen. Dette er udenfor firmaets og mit program, svarede rejselederen lettere irriteret, der af de vanvittige natlige brøl er blevet forpurret i sit hyggegejl. Nu må Cindy og han begynde forfra.
- Jeg...
Rektor, Thora Hansen går i stå efter det første ord. Hun har ligesom de øvrigere hørt stemmer, og lyden af en nøglen, der bliver drejet rundt i yderdørens låsetøj.
Er prøvelserne omsider forbi - eller...




5.Kapitel

Med et brag ryger døren op. De riffelbevæbnede mænd, der havde taget dem til fange tidligere på aftenen kommer sindigt ind gennem døråbningen med deres våben slængt skødesløst over skuldrene. De stiller sig langsomt på række langs ydervæggen i forrummet, og danner en slags æresgarde for politimanden, der ude ved hekseafbrændingen havde beordret dem kastet i fængsel. Han er sammen med præsten.
De to embedsmænd værdigere ikke vagterne et blik, men går hen til gittervæggen og betragter de syv mere eller mindre påklædte fanger, bag tremmerne.
- Jeg ønsker at klage, hr. politimester, kommer det hysterisk på perfekt skoletysk fra, Rektor Thora Hansen, idet hun ser bønligt på den ølvommede politimand, der ser på hende med kolde upersonlige øjne.
- Kæft, kælling, snerrer politmanden, og forsatte henvendt til selskabet som helhed: - I har hørt ham brøle af sult, ikke?
- Jeg finder mig ikke...
- Hold dog mund, kvindemenneske, snerrede Flemming til hende på dansk og forsatte siden på tysk henvendt til politimanden: - Hvem brøler af sult?
- "Skærsildsuhyret", svarede politimanden gravalvorlig. - Han kan lugte så snart der kommer fremmede til Schwartsstein.
- "Skærsildsuhyret"! Flemming lignede et spørgsmålstegn, da han gentager ordet, mens han søger at skærme Cindy for de nyankomnes liderlige blikke med sin brede ryg. Pigen ryster sådan på hænderne at der ryger en knap i hendes skjortebluse.
- Ja! Han blev snydt for Theresa! Hendes sjæl var så sort og ond, at ingen skærsild kunne rense den. Hun fik en troldkvindes død - døden på bålet. Uhyret er MEGET sultent! Hvem af jer er den største synder? spørger politimanden i en faderlig tone.
- Træd frem, syndere, messer præsten, der er en lille rundrygget midaldrende mand med meget lidt hår på sit runde hovede og et par uindfattede briller på sin rødbedeagtige næse. - Træd frem, syndere, og få jeres sjæl renset så I er beredt til at møde jeres gud - Gud den Almægtige!
Ingen af fangerne rører sig. De er alle paralyserde af skræk og rædsel.
- Hvis ingen træder frivilligt frem, bliver vi nødt til at udvælge en, kommer det truende fra politimanden, der bortset fra uniformen ligner præsten en del.
Der er stadig ingen reaktion fra fangerne. En af vagterne skramler med sit gevær og får et hvast blik fra præsten. En anden rømmer sig kraftigt.
- Hvad vil du sige, Alfred? spørger politimanden, vagtmændenes anfører, en stor fuldskægget kæmpe med et liderligt glimt i sine små stikkende griseøjne.
- Hvad med at lade "uhyret" få den gamnle kælling og de to stoddere, og lade os andre kneppe småtøsene! kommer det hæst fra den sortskæggede kæmpe, de rager næsten et hovede op over både præsten og politmanden.
- Hvis du ikke agter din mund, Alfred, så befinder du dig selv hos "uhyret" en skønne dag, kommer det truende fra præsten, og for ligesom at understrege den kristne mands ord lyder en hel serie vilde, vanvittige brøl ude fra mørket i samme nu.
Vagtchefen prøver at gøre sig så lille som overhovedet muligt, og bakker udenfor de to embedsmænds skarpe blikke, hen bag sine kammeraters brede rygge.
- Tag den gamle kælling og smid hende over til "uhyret", glammede politimanden efter et øjebliks betænksningstid. Præsten nikker samtykkende.
Gitterdøren låses op, og mens tre vagter med skudklare våben holder de øvrige fanger dækket, slæbes den hysterisk klynkende gamle, frøken Thora Hansen ud af cellen af de tre andre vagter under diverse sjofelheder og perverse tilbud.
Gitterdøren bliver atter knaldet i og øjeblikket efter er mændene forsvundet med "skærsildsuhyret""s natmad, den gamle mandfolkehadende, frøken Thora Hansen.
Nøglen drejes skramlende rundt i yderdøren og de er atter alene.
Alle lytter de med nerverne uden på tøjet, og et par minutter senere hørte de vilde skrig og et : - Nej, nej - lad mig være... Hjælp...
Ind imellem høres den efterhånden kendte vanvittige brølen.
Skrigene og brølene aftager efterhånden i styrke.
Hvad var der sket?
Det opdagede de et par timer senere, da to vagter og politimanden kom slæbende tilbage med det nøgne blodige lig af skolerektoren. Overalt var hendes krop flænget og bidt, som havde hun været i kløerne på en flok ulve eller løver. Men tandaftrykkene der ses her og der i hendes hud er mere menneskelige, end rovdyragtige.
- Hun var for sejg, kællingen. "Uhyret" forlanger ungt kød, grinede politimanden og pegede på Cindy. - Hende der ville være en rigtig lækkerbidsken for ham.
- Må jeg godt kneppe hende først, chef? spørger den store sortskæggede Alfred, der er den ene af vagterne. - Når hun alligevel bare skal ædes, så...
- Hold kæft, din satans yngel, eller du ryger selv i krypten, snerrede poli-timanden og lod sine kolde øjne glide fra den ene til den anden af de seks paniske fanger, der alle som en stirrer som hypnotiserede på det mishandlede lig ved deres fødder.
- Jeg, jeg...
Politimanden sendte vatgmanden et ondt blik og sagde: - Tag hende den lille magre. Måske han vil stille sig tilfreds med hende, så vi andre har noget til forhøret i morgen.
Lis søgte at skjule sig bag veninderne og Flemming, men vagtmændene fik alligevel fat i hende. Efter et par vilde skrig besvimede hun og sank livløs om i kæmpen Alfreds arme. Han slængte hende over skulderen som en sæk kartofler, og forlod cellebygningen sammen med politimanden og sin geværbevæbnede kollega.
Lidt efter hørte de jamrende skrig. Lis var tilsyneladende vågnet op igen. Kirkeklokken søgte igen at overdøve "uhyret"s vilde brøl.
Rektor, frøken Thora Hansen var død, og Lis havde sikkert lidt samme skæbne.
De tre tilbageblevne piger så panikslagne på hinanden. Lis"es jomfrublod var blevet givet Satan som offer, for at skaffe lærerinderne af vejen. Mørkets herre havde tilsyneladende ikke været tilfreds med offeret, men villet have hele pigen, for at skaffe dem af med, frøken Hansen. De har selv bedt Satan om hjælp!
Flemming søgte at glemme angsten og panikken i pigernes arme, men de afviste ham og skubbede ham brutalt bort, og lagde sig i stedet på gulvet med de fristende bagdele lige i vejret - og bad Gud, lysets hersker fordrive mørkets onde ånder - at frelse dem...
Men ville det hjælpe?
Pelle, der stadig ikke havde det for godt efter kolbestødet i nyrerne har fået sig slæbt hen i et hjørne af cellen, for ikke at ligge for tæt på det skamferede lig af den gamle hadske skolefrøken. I levende live havde hun ikke været køn - nu er synet af hende lige til at brække sig over.
Ingen i cellen fik lukket et øje.
Med jævne mellemrum flænges nattens stilhed af gyselige brøl fra det ukendte "skærsilds-uhyre" og kirkeklokkens bimlen.
Hvad ville morgendagen bringe?
Politimanden havde sagt noget om et forhør?

Fortsættes i Del 2