6.Kapitel

Natten gled på hæld efter deres ure at dømme, for de havde ikke kunnet se nattemørket trække sig tilbage for morgengryets nyfødte daglys. Arresthuset havde ingen vinduer og kunne kun oplyses ad kunstig vej.
Den døde kvindlige rektor, der lå lige indenfor gitterdøren, hvor vagterne havde smidt hende, den forsvundne Lis, hekseafbrændingen og de gruop-vækkende brøl ovre fra kirken, havde på det nærmeste drevet dem til vanvid. Ingen af dem havde tænkt på søvn, skønt de var så trætte at de dårligt kunne holde øjnene åbne.
Ingen havde turdet sove! Vagterne kunne komme tilbage, mens søvnen endnu havde dem i sin barmhjertige favn - og hvem vidste hvad de kunne finde på af grusomheder?
Frøken Hansen var blevet skambidt og flænset af det grusomme uhyre, og Lis var efter vagternes udsagn udset til at lide samme skæbne. Lis, der så villigt havde ofret sin uskyld til Satan. Lis, der havde været så ivrig med lærdommen og tilbageholdende med fissen – hun var ikke længere iblandt dem!
De tre tilbageblevne skolepiger lå stadig på knæ, og bad Gud den Almægtige, om at være deres sorte grusomme sjæle nådig. Ja, de ville alt...
Men kneppe ville ingen af dem. Flemming havde flere gange forsøgt at overtale en af dem til at vise barmhjertighed mod hans stive virile pik - men nul, de havde allerede syndet rigeligt!
Og da han med vold forsøgte at trække cowboybukserne af Alice, mens hun knælede med den struttende bagdel lige i vejret, truede hun med at bide pikken af ham om han vovede.
Han vovede ikke, og satte sig stedet over i hjørnet, hvor Pelle stadig lå og jamrede sagte. De to mænd røg et par cigaretter sammen, og lagde planer, som de bare ikke vidste, hvordan de skulle bringe til udførelse - de var som pigerne, fanger.
De havde begge mere end svært ved at acceptere fakta.
Man var immervæk i 1986 og ikke i den sorte middelalder. Man brændte ikke længere hekse eller kastede folk ned til et afsindigt uhyre i kirkens krypt, for at udfri dem af deres synder i en slags jordisk skærsild. Man dræbte ikke mennesker, der ikke havde gjort andet, end at være til. Det hele måtte være noget de drømt - ET MARERIDT - når de vågnede...
Men liget af den døde kvindlige rektor, den manglende Lis og Pelles smertende nyrer, fortalte at det de oplevede var brutal virkelighed. De var dødtrætte, bange og sultne. Vaklede på grænsen af sindsyge, eller var de det allerede?
Tid var en ubestemt størrelse. Det kolde skarpe lys fra den uafskærmede pære lyste konstant. Selv sekundviserne på deres armbåndsure syntes at stå stille - ja, nærmest at gå baglæns, baglæns til den mørke middelader! Syntes...
Klokken var lidt over otte morgen, da en nøgle blev stukket i yderdøren, og den sortskæggede Alfred, vagternes anfører, politimanden, præsten og den hætteklædte, halvnøgne bøddel fra den forgående aftens hekseafbrænding, trådte ind i spidsen for resten af vagtmandskabet.
- Godmorgen, sovet godt, mine damer og herrer? spurgte politimanden i et jovialt tonefald.
- Vi har ikke lukket et øje, hr. politimester - vi forlanger! begyndte Flemming med en hæs kvækkende stemme, der var langt fra hans normale stemmeleje.
- I forlanger ingenting! I Schwartsstein beder man. Vi er Herrens udvalgte samfund. Spørg bare, Fader Johan? I er djævle sendt fra det verdslige samfund for at omstyrte os. Gud Herren vil straffe jer, kommer det salvelsesfuld fra politimanden, der står og ser meget hellig ud ved siden af præsten og bødlen, hvis ansigt er skjult under den sorte hætte, der når helt ned til hans muskuløse skuldre.
- Må jeg kneppe hende med de store patter, Mestermand? spurgte Alfred ivrigt og peger på Doth, der står og holder en arm beskyttende om hver af sine veninder. Hans øjne gløder af pervers liderlighed. Lyser sindsyge.
- Kæft, din idiot, snerrede politimanden. - Et ord til og jeg skal sørge for at du havner hos vor ven ovre i krypten.
Vagtmanden stivnede skræmt og knugede så hårdt om riffelkolben, at knoerne stod frem som hvide kugler.
- Nå, Mestermand! Hvem skal vi begynde med? henvender præsten sig i et smiskende tonefald til bødlen, der står og tripper nervøst med en sort såkaldt jordmodertaske i hånden.
-Alfred snakkede om hende den store blondine. Tag hende herud, kvikt! kommer det med en ru rumlende stemme fra manden med den sorte hætte.
Alfred og to af hans mænd er straks fremme ved gitterdøren, som de låser op og træder indenfor, mens de øvrige vagter afsikrer deres våben.
Alfred hamrede sin riffelkolbe i maven på Alice, der vaklede baglæns og falder over skolefrøkenens mishandlede lig, mens hun udstøder en syg gurglen.
Doth og Cindy klynger sig til hinanden, men et slag med riffelløbet over albuen får Cindy til at slippe veninden. Denne bliver prompte grebet af de to andre vagter, og hysterisk skrigende, bandende og sparkende slæbt ud på den anden side af gitterdøren.
Flemming prøver at blande sig, men en truende riffelmunding i maven får ham til at besinde sig. Han trækker sig påny hen i hjørnet til Pelle sammen med de to tilbageblevne piger.
Med øjne der er ved at træde ud af deres huler ser de på scenen, der udspiller sig på den anden side af gitteret.
Det de ser sker ikke på en fredelig bustur til Sydtyskland i 1986 - det gør ikke!
Men deres øjne ser det, og deres hjerner registrerer det. Det er sandt!
Bødlen stiller sin taske på gulvet, åbner den og tager to stykker reb op - et stykke på omkring en meter, og et andet der er 2-3 gange så langt.
Noget der godt kan tydes som en gnækkende latter lyder inde fra hætten. Mestermanden træder hen foran Doth, der holdes uhjælpelig fast af de to vagtmænd, mens Alfred der står og pirker hende i mellemgulvet med sit gevær snerrer: - Træk af tøjet, synderinde!
Doths svar er en rasende snerren og en spytklat, der rammer Mestermanden lige ved hættens ene øjehul.
Men Bødlen lader sig tilsyneladende ikke anfægte. Han griber brutalt fat i Doths skjortebluse foran og hiver til så knapperne flyver og stoffet flænges med et knitrende lyd. Hendes store lidt tunge bryster vælder frem i al deres silkehudede bløde dejlighed. Det glimter vellystigt i den store sortskæggede Alfreds stenkulsøjne. Han slikker sig sultent om munden med en stor nærmest blåsort tunge.
Mestermanden har det modsat - uden tanke for, hvad pigen kan bruges til at hyggelige forlystelser, forsætter han sit arbejde med at flå tøjet af hende. Et par øjeblikke senere stod hun foran ham kun iført et par småbitte sorte trusser, der virkede meget mere sexede og æggende, end om hun havde været helt nøgen. Han er en helt igennem professionel!
Den sorthættede bøddel går om bag pigen og får vagterne til at tvinge hendes arme om på ryggen, hvorefter han hurtigt surrer dem solidt sammen med det korte reb, inden han laver en såkaldt "dødemandsløkke" i enden af det lange, og lægger det om halsen på Doth, inden han rækker det videre til Alfred, den liderlige sortskæggede vagtmand, med ordene: - Fæstn det i krogen i loftet så tæven lige kan nå jorden uden at hænge sig.
Den sortskæggede vinker ad en af de andre vagter og får ham til at krybe op på sine skuldre, og øjeblikket efter er rebet fastgjort i den i loftet indstøbte jernkrog.
Doth står på tæer med armene strakt over hovedet. Hun er helvedes dejlig - og...
Den store liderlige vagtchef kan ikke længere modstå sine perverse lyster. Han træder frem og griber fat i Doths ene bryst med sin store næve og vrider rundt under pigens vilde protestskrig.
Bødlen, der har stået bøjet over sin taske retter sig op med et sæt. Han har en kraftig sammenrullet læderpisk i højre hånd.
Han udstøder et dyrisk grynt og piskesnerten hviner gennem luften og træffer vagtmanden i ansigtet, hvor huden flænges hen over det ene kindben og blodet begynder at pible. Alfred brøler som en gal tyr og forsøger at få sin riffel ned fra skulderen. Men udsigten ind i mundingen på politimandens store automatiske Luger får ham til at ombestemme sig.
- Det skulle du ikke have gjort, Mestermand! hvisler han i stedet i et truende tonefald.
- Gå udenfor, svinehund - og kom ikke tilbage før vi kalder på dig, forstået? afbryder politimanden videre kommunikation mellem de to mænd.
Alfred sjokkede ud, fulgt af sine kolleger. Kun præsten, politimanden og bødlen bliver tilbage hos den bundne Doth. De fire andre fanger og rektorens mishandlede lig opholder sig på den anden side af gittervæggen.
Præsten træder frem foran den nøgne, skælvende, med vidtopspilede paniske øjne, kvinde. Hun ser ud til at kunne besvime, hvad øjeblik det skal være, men hun ved også at døden er hende vis om hun gør det. Han løfter det tunge guldkrucifiks han har i en tyk kæde om halsen frem mod den paniske, nøgne Doth og messer: - Herre, frels os fra det onde, og hjælp os til at være stærke nok til at bekæmpe Satan og hans disciple overalt, hvor vi møder dem, amen!
- Jeg er klar, Fader, kommer det med rungende stemme fra bødlen, der står parat med sin langsnertede pisk i hånden.
- Kvinde! Hvem har sendt jer til Schwartsstein? spørger politimanden i et venligt indladende tonefald.
- Vores bus gik i stykker, og vi gik efter hjælp - vi...
- Du lyver, Satans kvinde, hyler præsten. - Satan, mørkets konge har sendt jer for at ødelægge denne Herrens menighed. Pisk sandheden ud af hende, Mester! Slå hårdt! Pisk Satan ud af hende...
Præstens stemme gik i falset af fanatisme.
Bødlen gryntede bekræftende bag sin maske og pisken hvinede gennem luften og ramte Doth på hoften og når tværs hen over hendes mave, hen over den mørke krølhårede trekant, der pikant titter frem over de sorte trusser.
Et vanvittigt angstskrig fylder luften og en blodrød stribe viser, hvor piskesnerten har ramt. Det næste slag ligger et par centimeter højere. Doth skreg og skreg, og vaklede flere gange, men holder balancen - slag efter slag regner ned over hendes store buttede kvindekrop.
Igen og igen brøler præsten til hende om at tilstå. Og ligeså ofte gentager hun, at hun sammen med resten af selskabet var gået efter hjælp til den havarerede bus, og...
Piskesnerten hviner påny og pludselig har Doth mistet balancen og bliver helt mørklilla i ansigtet. Politimanden trækker med en skødesløs bevægelse sin Luger og skyder med et eneste skud rebet over og den kværkede pige falder som en leddeløs kludedukke om på det hårde stengulv. Bødlen bøjer sig ned og stikker en finger indenfor rebløkken, der snører sammen om pigens hals og efter et par minutter begynder Doth forsigtigt at røre på sig.
- Tilstå nu, du Satans horkvinde? spørger præsten, mens hans øjne lyser af vanvid og de benede hænder knuger om krucifikset. Det er som søger han at bevise, at det der sker er Gud Herrens vilje, ikke hans!
Doth mumler et eller andet, næsten uhørligt, noget som hendes bødler straks opfatter, som noget negativt og politimanden brølede: - Alfred kom herind - lad det gå lidt kvikt!
Den store vagtmand nærmest væltede ind og samlede fødderne til noget der skal forestille retstilling og råber: - Jeg blev tilkaldt!
- Ja, jeg kaldte, svinhund! Få møgsoen til at tilstå, snerrede den ølvommede politimand.
Den sortskæggede kæmpe ulejligede sig ikke med at svare, men slynger sin riffel skramlende hen ad gulvet og krænger en kæmpepik knudret som en knortekæp ud af læderbukserne og gnubber den nogle gange med hånden så den vokser yderligere i størrelse, mens det blårøde olon, der er på størrelse med en velvoksen svedskeblomme kigger frem af nissehuen, hver gang han krænger forhuden tilbage.
Den store brutale vagtmand gør ikke yderligere forberedelser, men knæler ned ved siden af den kværkede, stadig delvis bevidstløse pige og flår de sorte trusser af hende med et snuptag og snuser som en liderlig hanhund til stoffet, førend han snyder næse i det sorte nylon og stopper det i lommen på sine læderbukser, for senere at kunne bruge dem som lommeklud påny.
Hans pik er enorm og ingen normal kvinde vil kunne tage imod hans penis uden store smerter.
Doth bergynder at klynke, da hans store grove hænder begynder at gramse på hendes piskeflænsede bryster og hans ene grove bukseknæ maser sig ind mellem hendes ligeledes piskestrimede lår.
Kæmpen brøler til hende, om at styre til. Men Doth er alt for stiv af skræk og smerte til at adlyde. Han bider hende arrigt i den venstre brystvorte, som straf. Hvorefter han selv prøver at klare tingene, men kæmpepikken smutter hele tiden ved siden af - igen og igen forsøger han uden held.
- Peter! brøler han rungende, og en af hans kolleger, en ung lyshåret fyr med et evnesvagt udtryk i ansigtet, vælter ind gennem døren.
- Du kaldte, Alfred, mumler han med sløv barnlig stemme.
- Ja, din svinepik. Det gjorde jeg. Hjælp mig ynglekæppen i soen her, snerrede kæmpen, mens han stadig søger at trænge ind i den unge buttede kvinde ved egen hjælp.
Den åndsvage vagtmand går straks i gang med at hjælpe sin chef med at bestige den sønderpiskede Doth, og efter et par forsøg, hvor hendes skamlæbers elastisitet bliver bragt næsten til bristepunktet, lykkes det ham omsider at få det store blårøde pikhovede indenfor i Doths varme, fugtige hule. Med hårde brutale stød begynder han straks at hamre sig dybere ind i hende, mens den lyshårede evnesvage Peter beskuer scenen med barnlige nysgerrige øjne.
- Lad soen sutte den af på dig, Peter, grynter kæmpen, mens han selv knokler løs i den klynkende og stønnende Doths fisse, der for længe siden er holdt op med at registere vellyst - smerten har overtaget!
Den åndsvage Peter var også i besiddelse af et pænt stykke værktøj, og han var ved at kvæle pigen, da han lidt brutalt borer den stive stang ind i hendes vidtåbne mund, mens han klemmer hendes næsebor sammen.
Som vilde dyr regerede de to mænd med den af smerte afsindige kvinde, og snart lå hun passiv hen og pludselig flåede Alfred pikken ud af hende og sprang op med et brøl og sparkede sin stålkapslede støvlenæse i brystet på den mindre begavede Peter, mens han skreg som en besat: - Du har slået hende ihjel, din idiot! Du har slået hende ihjel...
- Det var ikke med vilje, jamrer den evnesvage og ruller bort fra Doth med pikken strittende ud gennem buksegylpen, mens han med hænderne søger at afværge sin overordnedes spark.
- Jeg er sågu" ligeglad, hvad det er, idiot. Fissen er død, svinerøv, død, siger jeg dig. Jeg slår dig ihjel, snerrede kæmpen og rakte ud efter sin riffel.
Peter er lynhurtigt i reflekserne og har sin egen riffel i hænderne samtidig med Alfred når sin. Skud smælder, men begge er så ophidsede at de hverken kan sigte eller ramme. Kuglerne slår rischoterende mod vægge og gitter, og pludselig har Pelle, der passivt har siddet i det fjerneste hjørne og passet sit skrantende helbred, intet ansigt mere - en vildfarende fladtrykt dum-dumkugle har flået det af.
Alice, der sidder i hans umiddelbare nærhed udstøder et skingrende angstskrig, der flænser gennem marv og ben som en ragekniv.
I det fjerne høres som et ekko "skærsilds-uhyret"s vilde brøl.
De to vagter der tømt deres våben uden at ramme modparten forsætter med at slå ud efter hinanden med løb og kolber.
Peter får den ene kind flået op af sigtekornet på Alfreds riffel, mens kæmpen selv har fået slået næsen til en grødet masse af smadrede knogler og blodigt kød af et præcist kolbestød fra den evnesvage medhjælper.
Kampen er nådeløs og præsten har forskræmt trukket sig hen i et hjørne, mens politimanden står på skrævende støvleklædte fødder midt på gulvet med hånden på pistolhylsteret.
- Skil dem, Mester, brøler han til bødlen, der straks lader pisken hvine over de to afsindige mænd. Men de lod ikke til at tage nogen notits af de onde smertende piskeslag.
Alice og Cindy skjulte skræmte ansigtet ved Flemmings skjortebryst, men han sansede dem overhovedet ikke.
Endnu en var ikke mere! Chaufføren Pelle sidder ansigtsløs i sit hjørne med en grødet blodig masse i stedet for ansigt.
Pludselig fintede Alfred og smadrede et knusende kolbestød mod kollegaens ubeskyttede kæbe. Den evnesvage Peter gik i gulvet som et træ, der var fældet af et præcist øksehug. Alfred snurrede rundt og styrtede mod døren, flåede den op og stivnede...
I døråbningen stod en uhyggelig skabning...



7. Kapitel

Den uhyggelige skabning har en vis lighed med et menneske - men også kun en lighed!
Det er omkring sine to meter højt og har skulderlangt filtret kulsort hår og et skæg, der når halvvejs ned over dens behårede tøndeformede brystkasse. Et par kulsorte blodskudte vanvittige øjne lyser ud gennem hårpragten.
Dens arme er abeagtige lange og når næsten helt ned til gulvet og dens penis, er endog større end kæmpen Alfreds, stritter stift og liderligt op langs dens mave. Benene er krogede og abnorm korte.
- Åååårggg - åårrggg...
Værelset fyldes af vanskabningens vilde rædselsfyldte brøl.
Alfred slår ud efter uhyret med riffelkolben, men det undgår behændigt hans dræbende slag og griber fat i hans læderjakkebryst og slynger ham med uhyrlig kraft med en svuppende lyd mod den hvidkalkede væg, der over-sprøjtes af vagtmandens blod og hjernemasse.
Præsten trækker sig messende og jamrende op i hjørne af forrummet, mens han besværgende holder krucifikset op foran sig.
Han er dødsensangst for det vanskabte uhyre.
- Tilbage til din krypt, Svein, brøler bødlen og svinger sin pisk mod det brø-lende og snerrende menneskedyr, hvis øjne lyner, og fra hvis mund savlet drypper.
Politimanden løber hen til den døde smadrede Alfred og snupper hans nøgler, og styrter tilbage til gitterdøren, låser sig ind og smækker døren i lås bag sig.
Bødlen søger af al magt at holde vanskabningen på afstand, og drive den tilbage med pisken, men det er ham selv der bliver drevet tilbage. Pludselig står han mast op mod væggen, og kan ikke længere få sving på pisken.
Menneskedyret flår pisken ud af hans hånd og lægger med et hurtigt snuptag piskesnerten om bødlens hals og strammer til med sine kloagtige hænder. Mestermanden søger at værge for sig og kommer herunder til at rive hætten af - hans ansigtstræk er åndsvag mongols - dets maddikehvide farve viger langsomt for en blålig, som piskesnerten strammer sammen om hans hals og tungen hænger ud af hans åbne gispende mund.
Menneskeuhyret forsætter med at stramme til længe efter at de sidste kram-petrækninger er gået gennem bødlens plumpe krop.
- Skyd ham, Albert - skyd ham, jamrer præsten og ville ønske han kunne krybe gennem væggen.
Vanskabningen vender sig med et hæsligt grin mod præsten og snerrer med en næsten menneskelignende stemme: - Nu ville du nok ønske, at du havde behandlet mig pænt, lille Johan. Jeg skal få dig til at skide i bukserne af skræk - ha-ha-haaaa - åååårrrggg...
Præsten jamrede og faldt på knæ foran vanskabningen, og lover ham alver-dens herligheder, hvis blot...
Politimanden trækker med en snerren sin pistol og sender skud efter skud mod menneskedyret. Kuglerne flår sig vej ind i dets krop og blodet sprøjter ud, men det synes ikke at tage nogen notits af smerten, men livskraften pumper alligevel langsomt ud af det.
Igen og igen smadrer det den jamrende og skælvende præst i stengulvet til hans krop kun er en knust levret masse.
Politimandens pistol klikker.
Det vanskabte menneskedyr vender sig mod gitteret. Blodet pumper ud af adskillige sår i dets krop, og et normalt menneske ville forlængst være faldet bevidstløs om af blodtab, men dette uhyre er ikke noget menneske. Med vaklende, lidt usikre skridt stolprer det over gulvet på sine korte krogede ben.
Politimanden viger tilbage fra gitteret. Han er ved at falde over det mishandlede lig af, rektor frøken Thora Hansen, men genvinder i sidste sekund balancen og vakler tilbage mod væggen.
Den vanskabte galnings øjne lyser som sorte diamanter, og den trækker vejret med en rallende lyd, og der er blodskum i dens mundvige.
Rasende griber menneskedyret Svein fat i gitterdøren, sætter en fod mod gitteret ved siden af, tager fat med begge hænder og trækker til, så musklerne vrider sig som stålwirer under den blege usunde hud. Et øjeblik ser det ud til at låsen vil holde, men så splintres den med et brag.
Politimanden søger at gemme sig bag de tre overlevende fanger, men de klemmer sig så tæt mod væggen, at han ikke kan komme i dækning bag dem.
Med en hæs snerren standser uhyret ved siden af den døde lærerinde, så bøjer det sig ned og griber fat om ligets ankler og svinger den døde krop rundt over sit hovede som en kølle.
Politimanden begynder at klynke.
- Nåde Svein - jeg skal sørge for...
- Jeg slår dig ihjel, hvæser menneskedyret. - Slår dig ihjel...
- Fisse, Svein - fisse, prøver den desperate politimand, at aflede Svein, idet han griber fat i den dødsensangste Alice og flår hendes bluse til laser og hendes grapefrugtstore bryster vælder frem i al deres dejlige pragt, inden han skubber hende frem mod vanskabningen. Denne griber fat i hende med en klogtig hånd, mens en skrig hensides alt menneskeligt gjalder fra pigens strube.
"Skærsilds-uhyret"s kæmpepik pendulerer tungt og farligt i luften, mens dets frie hånd flår og flænger i hendes cowboybukser.
Det vanskabte menneskeuhyre giver tilfredse lyde fra sig, mens det dels piller de flængede klædningsstykker af den nærmest sindsyge paralyserede pige, og dels flår i hendes mælkehvide hud med sine klolignende fingre.
Alices vanvittige hysteriske skrig vækker Flemming af den næsten hypnotiske trance dette middelalderlige vanvid har hensat ham i, og han rækker ud efter Cindy og hiver hende til sig. Panikken har vågnet ham til "Sandhedens øjeblik" - det er nu eller aldrig!
Tre mennesker har de set uhyret dræbe i løbet af få øjeblikke - smadre til ukendelighed!
Det har fat i Alice, og snart vil hun også været sønderflået!
Det er nu eller aldrig! Deres allersidste chance, hvis de ikke vil smadres, som kæmpen Alfred, den mongolide bøddel eller den flæbende skinhellige præst - deres aller-allersidste chance...
- Kom, gispede Flemming og sprang mod den ødelagte gitterdør med Cindy ved hånden.
Politimanden har set deres gøren og vil følge efter, men det vanvittige "skærsild-uhyre" har også set det, og kaster den nøgne bevidstløse Alice fra sig og langede ud efter politimanden, og næsten hurtigere end øjet kunne følge det, har det løftet hans krop op fra jorden og spiddet det på den ødelagte gitterdør. Betjentens dødsskrig ekkoede mellem cementvæggene længe efter at livet havde forladt hans krop.
Med en tilfreds griseagtig grynten gik Svein, menneskedyret tilbage til Alice, der ligger bevidstløs på gulvet med blodet piblende i en tynd strime ned ad de silkeglatte inderlår. Han falder på knæ ved siden af hende og begynder at bide i hendes bryster og køn med sine skarpe spidse tænder.
Flemming og Cindy nærmest fløj ud af døren. Kun deres egen frelse talte nu. De andre kunne de ikke gøre mere for.
Det var klart dagslys udenfor. Der var fuldstændig mennesketomt. Ingen kom løbende efter dem, ingen råbte. Kun et par riffelskud fra de menige vagt-mænd fulgte dem på vej, og de gik langt ved siden af.
Bag sig kunne de høre "skærsilds-uhyret"s vanvittige brølen inde fra arrest-huset.
De havde været syv - nu var fem døde.
Cindy spekulerede på om hun skulle fortælle Flemming om "messen" - men hun tav og brugte i stedet sine kræfter til at løbe.
Vejen de løb på var asfalteret og ganske god, men der var ingen trafik - overhovedet!
De anede ikke om de havde to, fem eller ti kilometer, da de hørte en bilmotors astmatiske klapren op ad den stejle bjergvej. Var det redningen - eller...
Men uanset om det var redningen eller ej, så manglede fem fra rejseselskabet - døde, dræbt af et vanskabt menneskedyr - "skærsilds-uhyret".
Var hele kun noget de havde drømt - noget...
Pludselig så de bilen - en sort/hvid Mercedes med blå lygter på taget og ordet "Polizie" malet på siderne - redningen!
Langsomt kom politibilen nærmere de to totalt udmatte mennesker ved vejsiden.
Politimanden i det højre forsæde rullede vinduet ned og løftede langsomt højre hånd.
- Vi må have hjælp, begyndte Flemming, mens han hypnotiseret stirrede på betjentens højre hånd i vinduesrammen. Hånden holder en kraftig automatpistol rettet mod dem.
- Ja, hjælp til at komme tilbage til Schwartsstein, grinede betjenten djævelsk.
Mareridtet var ikke endt - endnu...




8. Kapitel

Langsomt toner billedet på filmslærredet ud, og lyset tændes i den lille ret så intime filmssal i det store filmsselskabs laboratorium.
De forsamlede, godt en snes personer ser spændt på manden i den dybe lænestol midt på forreste række. En lille tyk mand med skaldepande og et halvtømt whiskyglas i sin blegfede hånd. Hvad mener, generaldirektør Altensteimer om resultatet af de øvrige forsamledes anstrengelser den sidste månedstid?
Vil han sige OK!
Eller vil han vende tommelfingeren nedad?
Instruktøren, en lang mager meget solbrændt mand i midten af trediverne, der sidder lidt længere henne på rækken med den ene arm om en buttet blondine, der uden det større besvær nemt kan identificeres, som filmens overlevende heltinde, Cindy, kan ikke udholde spændingen, og spørger med forbavsende dyb stemme: - Hvad er dommen, boss?
- Ideen er god, Max, svarer den lille fede filmmogul med høj fistelstemme og tager en ny slurk af sin whisky.
- Det ved jeg, boss! Du godkendte den jo for et par måneder siden. Gjorde forfatteren skidelykkelig. Fyren havde hidtil kun fået et par tusind pr. manu-skript, kommer det korrigerende fra instruktøren, Max Hustler. Ligesom tilfældigt gramser han sin stjerne på det ene bryst på en meget sigende måde. Cindy, eller Ilse Brown, som hun hedder udenfor projektørlyset, spinder tilfreds.
Lad fyrene gramse, det betaler sig i længden, er hendes princip. Og under alle omstændigheder er det dejligt.
- Gjorde jeg, Max. Jeg godkender så meget, og et par millioner fra eller til, hvad betyder det! Min oprigtige mening, Max. Det er noget bras I har lavet, svarer Altensteimer ligefremt, idet han tømmer sit glas i en gurglende slurk. En ung platinblond sekretær i åleskindstramme nappaslacks og en dyb nedringet bluse tanker prompte på igen fra en flaske Royal Chivas Regal.
- Hvad er der galt, boss? spørger instruktøren en anelse nervøs. Han er honorarlønnet - 10% af overskuddet!
Det er alt eller intet. Det kan betyde rigdom eller job på et eller andet lille lyssky pornostudie.
- Det meste, Max! Tøsene ser jo ud som de kan lide at blive kneppet! Dette her er en pervers voldtægtsfilm, ikke en almindelig bollefilm, er vi enige?
- Ja, boss - men...
- Ingen men"er, Max. Jeg har været i filmsbranchen i over 30 år. Jeg ved hvad vort publikum ønsker. De ønsker kvalitet, forstået? spørger genraldirektør Altensteimer iltert og tømmer endnu et glas af den ædle whisky i en slurk.
- Selvfølgelig, boss! Skal vi tage filmen om? spørger instruktøren dirrende nervøs.
- ... og bruge nye millioner - nul, Max, svarede Altensteimer straks.
- Hvad så, boss?
-Et fornuftigt spørgsmål til en forandring, Max! kommer det med ironisk anerkendelse fra filmsmagnaten, Aron Altensteimer.
-Svaret, boss - svaret, forsætter instruktøren, Max Hustler nervøst, mens Ilse Brown og de øvrige tilstedeværende spændt følger duellen mellem de to mænd, der bestemmer over deres liv og død i filmsverdenen.
- Jeg vil se om tøsene virkelig kan lide det, Max! svarede filmsbossen med en gnækkende latter.
- Lide hvad, boss?
- Hvad tror du, Max? Det hele selvfølgelig, kagler den lille fordrukne fedt-klump af en filmsboss. - Det hele...
- Du mener?
- Netop - kom i gang...
- Her! Lige her?
- Ja, tror du vi indstiller indspilningen i studiet af "Sexdamen", blot fordi I skal bevise jeres evner? kommer det med spottende tonefald fra den lille penge-perverse filmschef.
- Hvorfor ikke acceptere tingene, som de er, boss? spørger den magre solbrændte instruktør nervøst. Han kender sine skuespillere, foran kameraet, okay - men...
- Fordi jeg siger det - simpelthen, svarede Altensteimer med et sjofelt grin, idet han tømte endnu et glas. - Vis mig et godt nummer, hva"?
- Hvad for et nummer, boss? spørger Hustler forsøgende at spille dum, for om muligt at få bossen til at skifte mening, og sige til helvede med det hele.
- Hvad med præsten og den småfede blondine, Max!
- Du mener, Doth, alias, frøken Borg, og den kendte karakterskuespiller, Peter Sormen, boss?
- Sikkert, jeg har ikke rollelisten ved hånden - så...
- Hvad siger I? spørger Max over skulderen, og skæver til de to navngivne på rækken bag sig.
Doth, Alias, Tove Borg, trutter sin store mund og ser drillende på instruk-tøren. Hun ligner næsten den figur hun spiller i filmen de nys har set - er sågar kun de 17 år, som rollen foregiver, selv om hendes krop er fuldmoden og hun for længe siden er blevet godt og grundigt boret ud.
- Er der ekstra honorar, Max? spørger hun ligeud. - Penge er penge, og jeg tjener dem ligeså godt her, som foran kameraet, og...
- Betaler du, boss? henvender Max sig påny til chefen, der skødesløst sidder og tager sin lækre sekretær på læderembalerede balder, mens han nipper til glasset han har i den anden hånd.
- Måske, hvis det er det værd, Max, svarer han en smule undvigende og ser op på sin sekretær.
- Jeg har faktisk en karriere at tænke på, Max, blander pludselig den anden part i den ønskede sexakt sig - den midaldrende lille kraftige halvskaldede karakterskuespiller, Peter Sormsen. Han vil ikke være ved det, men tiden er faktisk ved at løbe fra hans evner - og han er stærkt på retur og må tage de roller der byder sig - selv roller i sexfilm!
- ... og nu vil bossen se om du er noget at satse på, Peter! kommer det en anelse drillende fra instruktøren, der har smuttet "Cindy"s ene bryst ud af den dybe delecotage i hendes bluse og gramser det åbenlyst til pigens dårlig skjulte fortrydelse.
- Jamen, Max - i filmen...
- Fik du ikke lov! Nu har du din chance. Tove er ikke den dårligste at komme i nærkamp med. Og du behøver ikke bekymre dig om dine evner - dem klarer hun. Den pik hun ikke kan få på højkant er ikke opfundet endnu, kommer det ivrigt fra instruktøren.
- Hvis jeg siger nej, Max...
- Det er bossen, der sidder på pengekassen, så...
Max"s tonefald er venlig, men meningen er tydelig.
- Frøken Borg, siger den lille kraftige midaldrende mand i det elegante grå sommertøj stakåndet. - Jeg...
- Spring det gejl over, Peter - spring på mig i stedet, svarer den svulmende blondine med et stort smil, idet hun rejser sig og rækker en hånd frem til sin medspiller fra filmen" Sexuhyret i kirkekrypten", og hjælper ham på benene.
- Jeg ved ikke - jeg tror ikke...
- Gas med dig, Petermand. Guuud, den står jo på dig allerede, kommer det med et koket hvin fra Tove Borg, idet hun bramfrit tager den lille pæne skuespillermand på buksegylpen, der bulner pænt ud.
- Jamen...
- Ingen snak. Lad os gå ned og vise den lille tykke mand, hvad vi dur til, ik"? spørger hun og bøjer sig lidt forover og kysser ham let på den næsten skaldede isse. - Jeg er savlende våd efter dig, Peter - jeg er!
Hånd i hånd gik parret ud på den brede tæppebealgte plads mellem første stolerække og filmslærredet.
Doth, alias Tove Borg gik kontant til værks. Hun knælede ned foran den lille elegante midaldrende skuespiller, der aldersmæssigt kunne være hendes bedstefar, trak hans lynlås ned og stak hånden indenfor og trak hans stive pik udenfor.
Det var en pæn ynglekæp - lidt tynd måske med en næsten skjult glans, der kiggede forsagt ud gennem den lidt slatne forhud, som et øje - et godt blodskudt øje - men stiv og liderlig.
Tove gned let på den, mens hun slikkede sig lystent om munden. Forhuden gled frem og tilbage - hurtigere og hurtigere...
- Frøken Borg, vil De, kommer det astmatisk fra karakterskuespilleren, der i den foreliggende situation ikke behøver at spille noget. Han er det - er liderlig - skruphamrende fisseforstyrret!
- Sutte den, ik" os" Peter? spørger hun mens hun kører den ene hånd frem og tilbage om pikstagen, mens hun med fingrene på den anden nulrer hans pung og smutter med nossekuglerne, som var de svedskesten. Han stønner tungt.
Han skal lige til at svare, da han mærker fnuglette roterende bevægelser på det blotlagte olons sitrende nervespidser - tøsen er allerede i gang.
Hans lidt buttede hvide hænder folder sig om pigens nakke, filtrede sig ind i hendes skulderlange blonde hår og trykker hendes ansigt hårdere mod sit skræv. Hun går over til at mundkneppe ham - hurtigere og hurtigere, gled pikken ind og ud af hends varme mundhule, og højere og højere gispede og stønnede manden.
Peter Sormsen, der vidste at der efter sexfilmene kun ventede arbejdsløs-hedskassen og glemselen, prøvede at holde igen - men han var for liderlig, og pludselig sprøjtede alle hans samlede opsparinger ud i munden på den knælende pige, fyldte hendes mundhule og silede i en fed klistret stribe ned over hendes hage, mens hendes øjne udtrykte den største nydelse. Hun blev ved at slikke, suge og sutte til der ikke var en dråbe sæd tilbage i "præste-manden"s orgasme.
- Beklager, kommer det tøvende fra den midaldrende mand, hvis pik netop er smuttet ud af den store blondines tirrende mund, og hastigt begynder at krympe.
- Du har ingen grund til beklagelsde, Petermand, svarede Tove smilende. - Du var go", og du skal nok få den rigtig i mig - senere...
- Jamen - jeg...
- Tilfreds, boss? spørger Max, der i mellemtiden har krænget blusen ud over "Cindy"s, alias Ilse Browns skuldre og ivrigt gramser begge hendes herlige faste bryster med svedige hænder.
- Nej - dette var kun en begyndelse, Max! Lad frøken Borg bestemme næste udspil, svarede Altensteimer, mens han lader en hånd rotere over sekre-tærens læderklædte numse.
- Du hørte bossen, Tove! siger instruktøren henvendt til den store blondine, der har rejst sig fra sin knælende stilling efter veludført arbejde. Sormsen er lidt beklemt på vej tilbage til sin plads på anden række.
- Pelle døde jo inden han fik den i mig, mumler blondinen tankefuldt, mens hun uden at tænke over det lader hænderne glide op om sine sine svulmende bryster på en meget sigende måde.
- ... og så, Tove? spørger instruktøren ivrigt og skæver bagud til tredie række, hvor en bredskuldret lyshåret mand i en knaldrød poloskjorte sidder med armene foldet over brystet.
- Hvis han gider, så...
- Så hvad, Tove? spørger den rødskjortede mand, der udenfor filmsstrimlen lyder navnet, Erik Smith.
- Trænger jeg faktisk til en stiv mellem lårene, Erik! Jeg er varm endnu, kommer det uden mindste blussel fra den unge buttede blondine, der på filmsstrimlen ikke har været bange for at vise, hvad hun havde fået slidsen til - og er endnu mere generøs med det kønslige i virkelighedens verden.
-... og det mener du jeg har? spørger den lyshårede Erik, alias buschaufføren Pelle, der kom så gruelig galt afsted i filmen, og forvandlet til et ukendeligt smadret lig ved dygtige sminkøsers hjælp, i filmen de nys har set køre over læredet.
- Ja, men kom hellere herned, så jeg er sikker på at mine øjne ikke bedrager mig, svarer Tove, alias Doth med et fjantet fnis.
Han rejste sig og gik ned til hende, og få øjeblikke senere havde hun fuldgode beviser på at det ikke var en stavlygte fyren gik rundt med bag buksegylpen.
Hun lukkede en pæn velvoksen blåhovedet pik ud, og hun vurderede den med kendermine, mens hun blidt masserede den, inden hun slutteligen gav den et stort smækkys lige midt i "ansigtet". Så rejste hun sig hurtigt og bad Erik hjælpe med afklædningen.
Det var et så spændende show, at der lød liderlige støn fra forskellige hold i forevisningssalen, inden de var færdige og begge stod så nøgne, som vorherre havde skabt dem. De gjorde det så godt og professionelt, at de om der blev langt mellem filmsindspilningerne kunne begynde som strippende sexstjerner - om deres lyster gik i den retning.
Og den gang tisser, den buttede blondine fik lagt ind var lige til et live-show af de længst hedengangne forbudte slags - men her kunne de uhindret få lov at boltre sig, og det gjorde de!
Eriks pik hamrede som et stempel i Toves velsmurte fisse og han viste sig at være besiddelse af en forbavsende selvbeherskelse. Hele tre gange lod han pigen få orgasme, før han selv fyrede sin sædsalve af i hende, og udmattet sank sammen oven på pigens bløde udmattede krop.
- Hvad siger du så, boss? spurgte Max med hæs liderlig stemme, alt mens han forsætter med at gramse Ilse, alias Cindy"s lækre håndfuldstore babser.
- Ikke ilde, men...
- Men hvad, boss? spørger instruktøren en anelse hidsig. Han mener selv, at hans skuespillerstab allerede har gjort mere, end man med al rimelighed kan forlange. Filmen er færdig, og...
- Var det ikke lidt tamt? spørger filmsmagnaten og ræber højlydt, inden han tager en ny slurk whisky.
- Tamt! Hvad mener du, boss? spørger Max Hustler med oprigtig indignation i stemmen og glemmer helt at tage Ilse på brysterne, hvad hun tager ham såpas fortrydeligt op, at hun borer en skarp negl ned i bulen i hans lærredsbukser. Han må opvise sin allerstørste selvbeherskelse for ikke at brøle højt af smerte - han klarer den med en grimasse!
- Noget i denne retning, Max, svarer Altensteimer ivrigt og napper sekretærens ene nappaklædte balde så hårdt, at pigen hviner af smerte.
- Hvaba", boss?
- Lad os se lidt hårdhændende sager. Sådan lidt klask i bagdelen og sådan, kommer det ivrigt, næsten snublende over ordene fra filmsproducenten, Aron Altensteimer.
- Klask og sådan - øøh...
- Nemlig! I er jo i træning, ikke sandt?
- Jo, men det var film, og...
- Nu ingen dårlige undskyldninger, Max - eller...
- Eller hvad, boss? spørger instruktøren Max pludselig synlig nervøs.
- Uhyret, Max - uhyret!
- Tag det nu helt afslappet, boss. Jeg skal se, hvad jeg kan arrangere, kommer det pludselig helt exsalteret fra Max Hustler, og han glemmer påny at gramse Ilses fremstående ynder.
- Max, nu er du sjofel, snerrer hun surt og begynder at krænge sine skulderstropper på plads.
- Men Ilse, jeg...
- Jeg gider ikke dit pjat, Max. Jeg er en kvinde og enten gør du din pligt som mand mod mig, eller også lader du mig gå så jeg kan finde en anden med stivelse i stokken - du er ikke den eneste mand på jorden, Max Hustler - tværtimod! kommer det som et mindre hysterisk anfald fra Ilse, alias Cindy - skolens muntre pige!
- Såh! Hvem havde du tænkt dig, Ilse? spørger Max Hustler i et drillende ironisk tonefald. Han får det som oftest med sine aktører, som han vil - han bestemmer jo...
- Bossen - han ser ud til at kunne trænge til lidt pep - og...
- Max! Du holder den kvinde på afstand, eller jeg henter "uhyret" og lader jer få, hvad I har fortjent.
Der er oprigtig hysteri i den lille småfede filmsproducents stemme. Han slår så ivrigt ud med hånden, at noget af hans whisky skvulper ud over den platinblonde nappabukseklædte sekretærs læderbalder.
- Ilse, du hørte hvad manden sagde, prøver Max at snakke hende til fornuft. Men Ilse har ikke til sinds at være fornuftig. Hun rejser sig med et sæt og flår tøjet af. I løbet af sekunder er hun splitternøgen - nøgen, let solbrændt over det hele, skøn - lige til...
En kvinde fornægter ikke sig selv en sexuel oplevelse, blot fordi en mand er lidt sejg i optrækket, kommer det hånligt fra den nøgne blondine, idet hun i løbet af sekunder er henne ved Altensteimers plads, og skubber til den nappabukseklædte blondine, der har stillet sig foran sin chef for at forsvare dennes dyd.
- Ta" hende, Mimi, kommer det ivrigt med et lystent blik i de ellers blege øjne fra Aron Altensteimer.
- Flyt dig, rocker-baby - mor vil ha" pik, kommer det iskoldt fra den unge vakse nøgne Ilse Brown, idet hun løfter hænderne som kløer, parat til at kæmpe for det hun ønsker - parat til alt for en fisseudblokning!
- Forsvind tilbage til dit eget pikdyr, ludertæve, giver den hidtil sødt smilende, men tavse Mimi igen af samme skuffe. Hun giver Ilse et hårdt stød med med en knyttet næve midt på venstre bryst, og får denne til at vakle tre skridt baglæns.
- Du bad selv om det, tævekusse, hylede Ilse og gik så ellers i krig.

9.Kapitel

-Hep, Hep, Ilse! hujede Max Hustler, og så med ivrige øjne og lysten ståpik i bukserne på skuespillet, der rulledes op få meter fra hans plads.
Ilse sendte ham et lidt anstrengt grin over skulderen og greb så ellers fat i Mimis bluse og hev til så knapperne gav sig, og nød sin triumf, mens den læderbuksede dejlighed søgte at holde styr på sine små spidse bryster, der nærmest var hængt op i en slags "seletøjs-bh", der skulle få dem til at se ud af mest muligt.
- Pikluder, hylede Mimi og hamrede en knytnæve i Ilses venstre bryst. - Jeg slår dig ihjel, jeg gør!
- Så skal du slå hårdere, Baby! gassede Ilse og sendte et karatespark i retning af sin modstanders skridt.
Mimi er heldig og når næsten at flytte sig. Foden rammer hende med et smæld på det læderklædte lår.
- Ååååh, for helvede. Det gør ondt, dit kussedyr, hylede sekretærdamen i vildt raseri.
- Det var også meningen, baby. Smid læderbukserne, så mor kan komme til at bide dig i skamlæberne, giver Ilse den en tak til, og lader en hånd med fingre krummede som klør hvine en brøkdel af en millimeter fra Mimis ubeskyttede babser - en negl laver en lang rød ridse i den venstre og et par bloddråber pibler frem.
- Du er ond din, din luderso - jeg...
- Det var de bukser, Baby, afbryder Ilse hendes jamren og går et skridt baglæns og er ved at falde ned på skødet af Altersteimer.
Hun drejer sig og skal til at komme med en kommentar, da hun mister mælet. Bossen kunne for værktøjets skyld godt selv medvirke i sine film - men for øjeblikket nøjes ham med at producere sæd - masser af fed sperma, der står ud af hans korte tykke pik i fede klistrede stråler, mens hans hånd malker og malker - hurtigere og hurtigere, frem og tilbage i stedse hurtigere tempo.
Filmsproducenten har kastet hovedet tilbage mod ryglænet og trækker vejret astmatisk, mens han hjælper sig selv med en skøn gang håndonani - en liderlig højrehånd!
- Du rører ham ikke, luderfisse! Du gør ikke, hviner den blonde spidsbrystede sekretær i de stamme sorte læderbukser.
- Ikke! Du vil måske selv sutte den af på ham, Baby! Der er allerede masser af creme at begynde med! Tirrer Ilse og falder på knæ foran den hidsigt onanerende Altensteimer, der slet ikke sanser hendes tilstedeværelse.
En støvlenæse rammer Ilse mellem ribbenene og hun ruller to gange rundt om sig selv på gulvtæppet, mens hun hyler som en stukket gris.
Tilskuerne begynder at råbe i munden på hinanden. De fleste kan lide, hvad de ser, mens et par enkelte trækker sig diskret i baggrunden.
-Det skulle du ikke have gjort, Baby, kommer det faretruende rolig fra Ilse, der lynhurtigt er kommet på fødderne igen.
Med let skrævende ben, store bølgende nøgne bryster og et forvredent udtryk i ansigtet nærmer hun sig den læderbukseklædte Mimi, der sidder ved Altensteimers fødder og masserer hans pik ganske blidt med små glidende bevægelser.
Han har fået sin orgasme og er påny begyndt at drikke whisky. Mimis arbejde lader ikke til at have den store virkning på hans trætte slatne manddom, der nys har udgydt sine safter over hans bukser og stolesædet.
Ilses nøgne fod rammer den anden pige midt mellem de små spidse bryster, og hun falder tungt ind mod sædet ved siden af Altensteimer.
- Find dig ikke i noget, Mimi, heppede Altensteimer og klappede i sine små fede gridske hænder.
Dette var virkelig skuespil for folket - lir for alle pengene...
- Vis den skide kusse, hvor David købte øllet - gør, skriger den lille fede filmsproducent med skinger falsetstemme i retning af sin læderbuksede sekretær. Mimi er kvikt på fødderne igen, og det er tydeligt at hun vil slås - hun vrider "seletøjs-bhen" af og kaster den på gulvet, mens hun som en anden bryder nærmer sig Ilse, der afventer hendes komme med sindsro og åbne arme.
Pigerne ramler sammen med et klask, nøgne bryster mod nøgne bryster, og søgte så ellers at få fat i modstanderens hår, eller hvad der nu kan gribes fat i.
Mimi får fat i Ilses hår og rev en stor tot ud med rod, mens Ilse for sin del fik fat i sekretærpigens læderbukser og rev til - lynlåsen skiltes og sømmen gik op - et par ildrøde satintrusser dækkede hendes køn. Ilse søgte at få fat i dem, men deres indehaver hev så hårdt i hendes hår, at hun måtte bruge begge hænder for blot at befri sig nogenlunde.
Pigerne væltede om på gulvet, og tilskuerne på de bageste rækker rejste sig for bedre at kunne se, hvad der foregik.
En opmærksom tilskuer ville straks have genkendt adskillige af de medvirkende fra den nys foreviste film - blandt andet de to ældre, sippede skolefrøkener. Det er et par halvgamle "lesbere", som Max havde fundet i "den lyserøde klub". Begge har åbne skjortebluser, så "elskeren" har kunnet hygge sig med modpartens rynkede hængepatter under filmsforevisningen.
De kæmpende var skiftevis underst. De svor og truede hinanden så det var lige til en S/M-klub-opvisning. Hele tiden prøvede de at sætte tænderne i en struttende brystvorte, gribe fat i fissens krøluldede hårpragt eller noget i den stil. Det var krig, men det var også lir - og det vidste hele salen efterhånden.
Max Hustler, der længe havde siddet og vredet i sædet rejste sig pludselig og gik hen til de kæmpende piger.
- Max, din lort - du vover ikke, hyler Ilse, der har fået en halv Nelson på sin modstander, og selv står med sin lækre numse lige i vejret, da hun ser instruktøren løsne sin livrem uden at forjage sig, lade bukserne falde til gulvet og træde ud af dem.
Hans blå og rødstribede underbukser buler fristende ud, som et helt telt. Han løslader hormonsprederen - det er en ordentlig krabat - en lang kraftig ståpik med et vældigt rødt olon, der glinser som en poleret safir, når den stikker næsen frem af forhuden.
- Hvad vover jeg ikke, skat? spørger han drillende, idet han knæler ned bag pigens runde faste bagdel.
- Jeg slås med babyen her, Max. Jeg må have bevægelsesfrihed - jeg... For helvede, mand, kan du ikke vente - jeg...
Ilse både vil og ikke vil!
Mens Max bare vil!
Mimi prøver at forsvare sin chefs dyd - og måske...
Hun er lidt i vildrede med sig selv? Nyder hun slagsmålet med denne buttede nøgne tøs, eller slås hun virkelig for alvor?
Hendes delvis skjulte fisse bag de sønderrevne røde satintrusser er våd, varm og villig - indbydende og liderlig!
Max gik ikke særlig forsigtig til værks med Ilses gabende, våde, lystne kønsmund. Han borede brutalt en finger ind mellem de lyserøde kronblade, trykkede hårdt på "støvdrageren", der stod stiv og hård, som en lillebitte erigeret penis - og imens forsatte han med at give sig selv massage med den anden hånd - frem og tilbage - frem og tilbage, som stemplet i en bilmotor.
Pludselig skingrede et rædselsskrig fra salens bageste rækker. Peter Sormsen, den midaldrende pæne karakterskuespiller, der af tvungen nødvendighed og så videre, havde fået nye lyster og forgrebet sig på det nærmeste af kvindekøn - de to "lebbere", der ikke godvilligt havde i sinde at lade et "han-monster" blande sig i deres ellers "harmoniske sexforhold".
Et par statistpiger, der havde medvirket i filmen som elever på "Frøken Hansen"s højere pigeskole, gik imellem og gjorde både de to "lebbere" og Peter Sormsen en stor tjeneste.
Den gamle afdankede skuespiller fik alt det kønslige han kunne tåle og lidt til i en trekant, hvor han fik dame både på humørdrengen og på tungen, og hvor damerne også hyggede sig lidt indbyrdes med tungekys, og bløde tirrende hænder om faste struttende bryster, der med strittende hårde brystvorter nød at blive taget under behandling.
- Rolig nu, skat, formanede Max, den strutrøvede sexkilling foran sig, mens han selv søgte at styre sin ynglekæp ind i det af liderlighed saftdryppende lyserøder sexkrater - søgte...
Mimi havde opdaget at hendes modstander ikke længere var så opmærksom, som hun burde være. Hun vred sig fri af hendes greb og skulle lige til at smutte væk, da Max jog en hånd ud og greb fat i hendes nøgne arm og holdt fast på trods hendes hysteriske protester og forbandelser.,
- Ikke stikke af fra godteafdelingen, vel baby - du er lige til en sexpolka - du...
- Slip mig, sagde jeg, - slip for satan, din svinesjover, næsten hulkede pigen i de flængede sorte nappabukser.
- Nul Baby - jeg har længe haft lyst, Mimi, svarede Max roligt og skal lige til at lade Liz sejle sin egen sø.
Men han har gjort regning uden vært.
- Glemmer du ikke noget, makker? spørger Ilse og har pludselig hans tunge stenfyldte pung i en fælde fyldt med skarpe negle.
- Jeg glemmer aldrig noget, Skat. Men noget nyt, du ved? prøver han at snakke sig ud af fælden.
- Hvad med det her? spørger Ilse sødt og klemmer til med neglene.
- Aaaaaaarrrrhhhhh-yyyyyah...
Max"s brøl er som et vilddyrs, da Ilses negle borer sig dybt ind i det følsomme nervecenter omkring hans tekstikler.
-Hold op med det pjat, Max! bryder Altensteimers stemme gennem den almindelige uro i salen.
- Men Boss, jamrer Max med tårer i øjnene.
- Vis kællingerne hvem det er der bestemmer. Det er det de ønsker, alllesammen, kommer det afvisende flere protester fra filmsproducenten, Aron Altensteimer.
Max svarer ikke, men griber brutalt fat i Ilses lange hår og trækker hende hen over sine knæ, før hun er klar over, hvad der skal ske.
Max Hustler lagde ikke fingre imellem, og hans hånd klaskede gang på gang mod den faste struttende røv, hvis balder blev mere og mere lyserøde, som han klapsede dem. Tøsen hvinede og skreg, men han var ubarmhjertig.
Han slog og slog, mens hans pik blev hårdere og hårdere, og han i sit stille sind nød afstraffelsen af den skønne pigerøv, der næsten glødede under hans fingre, når han plantede et nyt slag mod de dirrende og skælvende balder.
Slog løs til nogen greb fat i hans arm.
Han skulle lige til at komme med et vredt udbrud, da han så hvem det var der havde standset ham.
Det var, Mimi, sekretæren i de ødelagte bodyklyngende nappabukser.
- Min tur nu, Max, sagde hun uden indledning.
- Din tur til hvad, Mimi? spurgte Max uforstående.
- Klask, Max - gør hvad du vil med mig, men slå mig imens, ik"? spørger hun med en tryglende klang i stemmen.
- Hvad siger du, skat? spørger han henvendt til den snøftende Ilse, der mest af alt spekulerer på hvordan hun skal genvinde sin fortabte stolthed.
- Hvorfor spørger du mig, dumme stodder? hvæser hun iltert.
- Fordi jeg ønsker at høre din mening om Mimis forslag, svarede Max og lader imens en hånd glide ind mellem Ilses lår - hun skræver straks bedre ud og gør plads for ham. Det er kun på ovefladen hun er vred og skuffet.
- Mimi vil ha" røvfuld, Max. Gi" hende det. Jeg vil nyde hvert eneste klask i hendes fede røv, kommer det smilende fra den buttede blondine, der både glæder sig lidt og er skuffet over at det ikke er hendes numse Max skal tage under behandling.
- Det skal hun også få, men jeg havde tænkt mig lidt pikanteri, som lidt ekstra creme på lagkagen, svarede Max og gravede ivrigere løs i Ilses våde gabende lyserøde kønsblomst, der er ved at skumme over af kogende liderlighed.
Mimi har i mellemtiden rejst sig og affører sig de ødelagte nappabukser og bagefter nylonknæstrømperne og de små røde satintrusser. Der er perler af kønschampagne i skægget omkring hendes lystne liderlige damespalte - hun vil...
- Som hvad, for eksempel? spørger Ilse hæst med lysende øjne.
- Jeg boller dig, mens jeg klasker hende, og....
- Det lyder skægt, Max. Så kan jeg rigtig høre hende skrige, kommer det ophidset fra Ilse, der straks lægger sig i hundestilling på alle fire med den fristende røv lige i vejret - lige til at...
- Mimi, rasper Max. - Læg dig over Ilses ryg med din lækre hvide røv lige i vejret, forstået?
Ivrigt, næsten i trance gjorde Mimi som han befalede.
Ilse brokkede sig lidt over at hun ville have svært ved at tage en hånd fra gulvet og styre ham til med den ekstra tyngde på ryggen.
Tove, alias, filmens Doth hørte ordene og smuttede prompte fra sin plads på Eriks skød, og ud på gulvet til noget specielle trekant.
Hendes hænder var sikre og kyndige, og Max havde stiverstokken i Ilse næsten før han stødte frem og fik gang i "stemplet" i den velsmurte kussecylinder. Tove blev liggende på gulvet og sørgede for at han ikke smuttede ud af Ilses sjaskvåde, skumliderlige dampende kusse, mens hendes fingre nulrede og klemte hans nosser, der blev mere og mere spændte for hvert stød i Ilses våde saftige tissekone.
- Max, for helvede...
Mimis stemme er en forpint kvindes tryglen.
Han tøvede ikke længere, men hævede armen, samtidig med at han trak pikken næsten helt ud af Ilses kønskløft og lod hånden suse ned mod den faste hvide silkehudede numse, samtidig med at han kørte pikken til bunds i Ilse påny.
Mimi klynkede, stønnede og hvinede, når hans hånd dansede over hendes bagdels skælvende kødkloder. Igen og igen, slog han - slog og stødte pikken i Ilse, mens han nød Toves nulren - det var næsten alt for liderligt.
Mimi var tilsyneladende en rigtig numseklasker, for efter kun en halv snes slag næsten vendte hun det hvide ud af øjnene, mens hun pressede sig hårdt mod Ilse, der snerrerede ad hende, og sagde: - Jeg har fået bad i dag, tæveko!
- Max, Max - jeg er rede. Knep mig, knep mig - PIK, skreg den tidligere lidt reserverede sekretærpige og rullede ned fra Ilses ryg og lagde sig med vidtskrævende lår og bøjede knæ, parat til en ordentlig gang "missionær"
Men Max var ikke i stand til at kneppe hende for øjeblikket. Ilse havde hans jern begravet i sig og hun havde tilsyneladende ikke i sinde at give slip på ham foreløbelig.
Han gik hårdere til hende. Tog frem om hende og nulrede hendes klitoris med en stiv finger, mens han bed hende i skulderen, som en hanhund, der var bange for at blive kastet af, om han ikke sørgede for at hænge godt fast. Ilse knoklede løs og hamrede ivrigt modstød og knugede hans pik mellem sine skamlæber, så han troede han drømte. Fisse kunne umulig være så dejlig i virkeligheden - men DET var det - Ilses fisse kunne være så dejlig!
Tove, der længe, alt for længe havde været passiv tilskuer til legen, påtog sig jobbet med at holde Mimi i kog, og de to piger gik i gang med en 69er, der gjorde de to gamle "lebbere", der siden de var blevet "befriet" for Sormsen påny havde fundet skønne glæder i hinandens arme, smaddermisundelige og endnu mere liderlige og modige - et par minutter senere var 69eren blevet til en 138er, eller en dobbelt 69er, om man vil.
Max knoklede på så sveden drev af hans magre senede krop, mens hans humørspreder for ind og ud af Ilses modtager i stedse stigende tempo. Tøsen havde allerede haft to orgasmer, og nu håbede han at komme med, når hun fik den tredie!
- For helvede, brølede pludselig Altensteimer. - Jeg er tørstig og...
En lille slank kommuneblond brillebærende pige kom ned fra et sted bag i lokalet. Hun lignede en studine i stram rød sweater, plisseret sort nederdel og hestehale med elastik om. Ved et nøjere eftersyn ville man kunne genkende filmens Lis - jomfruen der havde ofret sin møbasse.
Men hun kun lignede en studine, for hun var en af byens mere moderne damer, der havde specialiseret sig i netop - STUDINE-rollen. Nogle mænd var helt pjattede med en sådan Lolita-type - lille, forsigtig og spinkel og måske... . Mange mænd drømte om en jomfru og om Lis, som hun hed i virkeligheden. Og Lis kunne en masse små "julelege" i den retning - vådt silkepapir, pølseskind og så videre...
Pligtskyldigt serverede hun whisky for den olmt brølende Aron Altensteimer, alt mens sex-bacillen bredte sig som støvfnug for vinden.
Alle fra filmens stjerner til den mest ubetydelige statist eller tekni-kerassistent, der var inviteret til denne "special-forestilling" i filmsselskabets prøvebiograf, var i gang med en eller anden sexaktivitet.
- Skal jeg, boss? spurgte Lis med forstilt tilbageholdendehed.
- Forsvind, luder! Jeg er træt af jer allesammen. Træt. jamrede den lille fedt-bolle og tømmer sit glas i en slurk.
- Men, boss, jeg...
- Jeg sagde forsvind, luder - forsvind allesammen, eller jeg...
Den lille fede filmsmand standsede op midt i sætningen og et grumt smil bredte sig over hans svedige fede ansigt, idet han rejste sig.
- UHYRET...
En isnende rædsel sneg sig ind i lokalet og lammede den førhen så muntre sexleg. Panikken bredte sig.
Uhyret!!!



10.Kapitel

Alle havde de nys set "Sexuhyret" på filmslærredet, og de fleste mindedes med gysen dets medvirken i optagelserne.
At ingen mand kunne være skabt, som uhyret var alle på det rene med. Men ingen fra filmsholdet vidste hvem det var der optrådte med det abnorme gummiansigt og de korte krogede skumgummiben.
Næsten alle havde prøvet at lokke det ud af Altensteimer under filmens indspilning. Men han havde været tavs som graven, selv ikke instruktøren, Max Hustler, havde fået at vide hvem "Uhyret" var udenfor studiets projektørlys.
Der var blevet fremlagt mange gæt - og de fleste var standset ved, at vedkommende var en ukendt statist, og derved var det blevet til i dag, hvor filmen var færdigklippet og klar til premiere.
Men nu var "Uhyret" pludselig blevet smaderaktuelt igen - Altensteimer havde truet med at pudse uhyret på dem!
En trussel, der kunne indebære lidt af hvert!
For kvindernes del, pervers voldtægt!
Mændene, der havde været i nærkontakt med uhyret under slagsmål havde følt dets enorme kræfter. Kræfter, der kunne knuse hver knogle i vedkom-mende mands krop, om uhyret var i det humør.
Der havde under optagelserne gået rygter om, at Altensteimer gik rundt med en skarpladt pistol i lommen, for det tilfælde, at "uhyret" gik over stregen, og virkelig gjorde de ting, han skulle illudere at gøre.
Men ingen havde set pistolen!
Ingen havde heller set "uhyret" uden forklædning!
Men det havde været virkelig nok. Det havde kastet rundt med såvel mænd, som kvinder. Og et par af kvinderne havde også prøvet at blive voldtaget - mere eller mindre - af det abnorme væsen.
Det havde sagt de få replikker det skulle - hverken mere eller mindre. Ved optagelserne havde Altensteimer, enten været henne og klappe "uhyret", eller været udenfor synsvidde med det, eller scenen var blevet optaget uden lyd, og siden efter synkroniseret.
Lydmanden havde et par gange brokket sig over dette, men var kort blevet sat på plads med et, "enten gjorde han som han fik besked på, eller også kunne han finde sig et andet job". Altensteimer betalte de folk han var tilfreds med en mere end god løn, og fyrede uden skånsel dem han ikke kunne lide. Han var forretningsmand til fingerspidserne.
Flere af de medvirkende skuespillere og statister havde også prøvet at komme i kontakt med "uhyret", men koldt blevet afvist af dets adjudant, Aron Altensteimer - al instruktion var også gået gennem den lille fede producent.
"Uhyret fra kirkekrypten" var hans opfindelse, og han vogtede skinsygt over dets gøren og laden.
Men mange teorier var som sagt blevet fremlagt!
"Uhyret" var en stakkels åndsvag vanskabning - noget familie til Altensteimer, var den almindeligste teori.
Men en teori, man vogtede sig vel for at fremkomme med, når producenten selv var til stede. Man kunne lide sit job, eller rettere den fede betaling, man fik for det hyggelige besvær, det var at medvirke i en sexfilm. Normalt var sex noget man fik i privatlivet, eller mod betaling af vakse damer eller mænd - ikke noget man fik en fed skuespillergage for at udføre eller modtage!
Nu sagde Altensteimer, at "Uhyret" ville komme!
Kvinderne i forsamlingen gyste. Ikke fordi de muligvis ville få monsterets store tissemand mellem skamlæberne, men fordi de ikke vidste HVEM personen bag den prægtige ynglekæp var.
... og mændene!
Adskillige af dem havde stadig blå mærker og ømme steder efter deres seneste møde med "Uhyret" - ikke just noget, der gav lyst til gentagelse - tværtimod!
Men truslen var der!
"Uhyret", som alle havde betragtet, som et nødvendigt kuriosum ville påny dukke op - og med hvilke følger?
Der rådede meget blandede følelser i salen, da Aron Altensteimer på lidt usikre ben rejste sig og gik hen til sidedøren i filmssalen og åbnede den.
Han nåede dårligt at råbe et eller andet, førend han nærmest blev fejet over ende, og uhyret kom vralten på sine korte krogede ben i al dets uhyggelige gyserfilmsagtige stil.
Både kvinder og mænd skreg i panik.
Altensteimer selv var ved at blive kastet overende, da "Uhyret" jokkede forbi ham med svingende arme, strittende tissemand, og et vildt - åååårgggg...
Kvinderne trykkede sig i panik til den mandsperson, der var dem nærmest, hvis man da ikke som "lærerinderne" var på det modsatte parti og bedre kunne lide personer af sit eget køn - de trykkede sig til hinanden!
De første - to unge mænd, der i filmen havde spillet vagtmænd prøvede at stille sig i vejen for uhyret, men det fejede dem flot overende, som havde de været et par leddeløse kludedukker. Mændene lå længe og jamrede sig, inden de kunne krybe ud af forevisningslokalet og bringe sig i sikkerhed, sammen med Altensteimer, der slet ikke var glad for det han havde startet, som en slags joke. Nu var det dødsens alvor!
"Uhyret" brølede gjaldende. og enhver af de over halvtreds skrækslagne personer i filmsselskabets studiobigraf ønskede at de var alle andre steder.
Ingen tænkte længere på at have det rart. Kun på at redde sig selv ud med liv og lemmer nogenlunde i behold. Man væltede mod døren, og der opstod en prop og flere blev trampet ned eller klemt i forvirringen, og fik forstuvede eller brækkede arme og ben.
De var alle skuespillere, statister eller teknikere, der havde med filmisk illusion at gøre. Men den skræk og panik, der nu greb dem var ægte. Ikke forstilt, og det der foregik omkring dem var ægte, og ikke film.
Man bandede og råbte. Man skreg og bad til sin skaber. Frygtede at ens sidste time var kommet.
"Uhyret" brølede og brølede.
-Åååårrrggg - åååårrrrhh...
Men i modsætning til under filmsoptagelsen var "uhyret" tilsyneladende ude af kontrol - det vadede blindt omkring - det foretog sig ukontrollerede ting, smadrede stole og greb blindt i luften efter de panikslagne tilskueres tøj, og den slags.
Angreb ikke for sex"es skyld, som i filmen - opførte sig snarere som et panik-slagent dyr.
Fra operatørrummet ved siden af biografen hørte de Altensteimer råbe med panik i stemmen. Men ingen kunne rigtig opfatte, hvad det var han råbte.
Max Hustler, instruktøren, stod trykket op i et hjørne med væggen mod den ene skulder og filmslærredet mod den anden, mens hans private veninde, Ilse Brown, filmens Doth, den buttede Tove Borg og den skolepigeagtige Lis, søgte hans mandige beskyttelse og så "Uhyret" komme nærmere og nærmere. Max var bange, meget bange - men tre kvinder troede på ham, som mand.
Han måtte også vise sig som en MAND - ellers...
Med usikre vraltende skridt kom det kortbenede, gummiansigtede "Uhyre" nærmere og nærmere...
En afsløring - en befriende latter - slut!
Max kunne se det hele for sit indre blik, da han lidt klodset vred sig fri af de tre skrækslagne pigers arme, og sprang frem mod det arrigt brølende monster, og geb fast i dets gummiansigt og trak til.
"Uhyret" brølede endnu højere og rakte ud efter ham, men Max slap ikke og et enormt sort behåret hovede med små sorte blodskudte øjne, fnysende næsebor og en mund fyldt med gullige skarpe tænder - en GORILLA"s hovede - kom til syne da masken gled af.
Dyret brølede afsindigt og hamrede sig på brystet med sine lange kraftig arme.
- Åååårrrrggg - åååårrrhhhh, ååå...
Brølet døde ud og den kæmpestore gorilla gik i gulvet for fødderne af de tre skrækslagne piger.
En uniformeret dyrepasser stod i døren til prøvebiografen med et gevær i hånden - en bedøvende pil sad plantet i gorillaens brede skumgummihudede ryg.
Angsten opløste sig langsomt, som den fulde sandhed gik op for de forsamlede. Lettelsen var stor, og adskillige mænd benyttede sig til at tage deres "beskyttelse" betalt in natura...
Snart var salen påny et kogende sex-inferno, mens den store gorilla blev båret ud på en specialbåre af seks dyrepassere.
"Amin", som den store gorilla blev kaldt henne i Zoologisk Have skulle ikke regne med flere specialopgaver i sexfilm foreløbelig. Men når alt kom til alt ville den sikkert også hellere nøjes med liderlige hun-gorillaer og bananer.
Ude i operatørrummet klappede Altensteimer begejstret en lille bebrillet mand på skulderen. Denne havde optaget hele "ekstra-forestillingen" med afsløringen af "Amin-Uhyret" med video-kamera. Og den film der med tiden kom ud af hans kassetter ville blive endnu bedre end "Sexyhyret fra Kirkekrypten" - den var nemlig ægte...



SLUT