Jeanette Dumas og kammerpigen havde rigtigt pylret om prinsessen, inden hun fik en yndig natkjole på og sov trygt i sin himmelseng på slottet. Hen mod middag fik hun mareridt og blev vækket af Grace.

- Mor! Jeg drømte, at Massalino havde lænket os begge to og udstillede os som sexslaver!

- Det kunne ligne ham. Men nu er vi fri.

- Moderen satte sig på sengekanten, og de knugede sig ind til hinanden.

- Voldtog han også dig?

- Ja, Massalino er et svin. Jeg er øm alle vegne; men jer er hårdfør, og forhåbentlig lader han nu Montiaco i fred. Prins Enrico venter udenfor og vil fri til dig endnu engang.

- Jeg kan ikke tåle flere mænd!

- Det forstår jeg kun alt for godt. Men du må op på hesten igen.

- Mor, dog!

- Ja, jeg mener det på begge måder. Det sagde min far til mig, da jeg lærte at ride. Men jeg ville også være et sexangst nervevrag, hvis jeg ikke havde elsket med Jack og Pascal og mærket, at de stadig respekterede mig.

- Jeg skammer mig over for Enrico. Han skal ikke giftes med en misbrugt pige.

- Du har intet at skamme dig over, min tapre pige. Og han påstår, at han elsker dig så højt, at det slet ikke betyder noget. Enrico er en usædvanlig tolerant, ung mand. Michel og Jeanette siger også, at han er den helt rigtige til dig.

- Hvad ved de om det? Jeanette talte også så rosende om ham, mens hun masserede mig. Men jeg elsker Charles. Hvornår skal han begraves?

- Livia og mine svogre skal begraves i overmorgen, men ...

- Så skal Charles begraves i fyrstegravstedet som Montiacos helt, afbrød prinsessen.

- Hans forældre har bedt om at få hans lig hjem. Og i Frankrig kaldes han mytterikaptajnen.

- Så er der så meget mere grund til at vise ham alle hædersbevisninger, og hans forældre skal komme her og være stolte over deres søn


- Du har ret. Det fortjener han. Uden ham ville jeg være bordelslave, og du ville være Jeans hustru og slavinde.

Det bankede på døren. Det var den gamle nationalrådsformand.

- Folk råber, at de vil se deres smukke fyrstinder. Er det muligt, at Deres Højheder kunne komme ud på balkonen?

- Brigitte gyste, da hun fik den grønne badekåbe på, som hun havde båret som Jeans “forlovede”. Begge tog deres orange skærf på, Auguste Chabrol førte damerne ud på balkonen, og folket tiljublede dem.

- Her har I atter Montiacos to skønneste kvinder, som er frikendt for alle anklager. Deres fjender er døde eller arresterede, og alle fremmede tropper har forladt landet. Som midlertidig regent glæder jeg mig til at krone prinsesse Brigitte, så snart hun bliver 18 år eller gifter sig. Længe leve vor tidligere og vor kommende fyrstinde!

Hurraråbene gjaldede. Brigitte takkede alle, som havde støttet hende og hendes mor, og lovede, at hun snart ville ride ud i byen. Enrico havde holdt sig pænt i baggrunden. Da de kom ind, kyssede han ærbødigt prinsessens hånd.

- Alle elsker dig, Brigitte. Gid jeg engang må stå ved din side som din gemal!

- Folk ved ikke, at jeg var sexslave.

- Grace kyssede prinsen på kinden.

- Vi lader jer to unge tale sammen i fred.

- Ja, Deres Højhed. Pressen venter med længsel, og vi må også tænke på retsopgøret.

- Lad det blive så blidt som muligt! sagde Brigitte.

- Ja, jeg orker ikke en retssag, sukkede hendes mor. Dommer St.Cyr og Deres barnebarn Pierre vil jeg ikke se for mine øjne. Men kan vi ikke benåde de andre?

- De to har misbrugt deres embeder på det skammeligste, indrømmede gamle Chabrol. Det siger dommer Zola også. Vi er alle interesserede i at begrænse skandalen. Kan vi løslade prinsesse Gina?

- Ja, lad os gå op til hende med det samme!

De to unge var alene.

- Du er sød, Enrico. Men du skal giftes med en jomfru.

- De fleste af mine venner går meget op i det. Men min mor synes, at det med mødommen er noget pjat. Da hun fik mere erfaring, blev hun en bedre elskerinde, har hun sagt..

- Men hvad nu, hvis de har gjort mig gravid?

- Prinsen tøvede. Det havde han ikke tænkt på.

- Der ser du. Jeg duer ikke, sagde Brigitte bittert.

- Han nænnede ikke at skuffe det henrivende voldtægtsoffer og villle ikke gå fra sit ord.

- Det håber jeg ikke. Men så er det dit barn, og jeg vil anerkende det som mit eget.

- Prinsessen så taknemligt på den tiltrækkende unge mand.

- Det var smukt sagt. Men jeg skammer mig.

- Jeg har vel også gjort noget, jeg burde skamme mig over. Jeg vil betro dig en hemmelighed. Men du må ikke blive vred på Jeanette:

- Jeanette??

- Da hun var blevet tvunget til at tage din plads i fyrstens seng, truede de med at gøre hende til luder i Statsbordellet, hvis jeg ikke gik i seng med hende. Det gjorde jeg så, sagde han rødmende...

- Voldtog du hende??

- Ikke sådan. Hun kunne faktisk godt lide det.

- Den frække tøs! Hun har altid villet have dem, jeg var forelsket i. For to år siden var du hendes drømmeprins.

- Enrico blev glad.

- Er det sandt? Så var du åbenbart også interesseret.

- Åh, det var kun noget teenagersværmeri. Elskede I rigtigt?

- Joh. Men jeg legede, at det var dig, og hun lod, som om det var Michel. Og bagefter blev vi lænket sammen og sendt ned til hendes forlovede, og så elskede de.

- Den forargede prinsesse prøvede at se situationen for sig og blev skinsyg:

- Mens du så på det?

- Ja, jeg kunne ikke undgå at gnide mig op ad hende imens.

- Og det nød du?

- Prinsen blev flov:

- Jeg er jo et mandfolk. Kan du tilgive mig?

- Hm. Jeg er faktisk glad for, at du fortalte mig det. Nu er vi mere på lige fod.

- Ja, ikke? Har jeg så en chance?

Samtalen havde Brigitte gjort erotisk opstemt. Kåben var gledet til side, og hun skiftede stilling, så han kunne se hendes ynder gennem den tynde natkjole.

- Mine bedste vener i en trekant! En dag vil jeg straffe jer for det. Men du har jo købt min krop.

- Hun blev pludselig alvorlig.

- Jeg elskede Charles Du Puy. Han skal begraves i overmorgen, og indtil da skal du være min romantiske tilbeder, hvis du vil. Efter begravelsen vil jeg betale min gæld til dig, og hvis du synes jeg er god nok til det, kan du fri til mig. Ellers står vi begge helt frit.

Prinsens lem voksede ved tanken:

- Mener du, at hvis jeg nyder at elske med dig, så må jeg få dig?

- Han greb hendes hånd og lagde en arm om det slanke liv under kåben.

- Sandsynligvis. Jeg skal også blive forelsket i dig. Men husk! Først om to dage!

- Skænk mig et kys nu!

- Prinsessen bød ham sin røde trutmund, og han kyssede blidt. Hun tænkte på sit første kys, da hun stod i fængelsgården med Michel. For en evighed siden, syntes hun. Ham kan jeg lide så godt lide; men ham har min bedste veninde snuppet. Og Enrico er lige så charmerende og mere trofast.

- Hov!

- Kysset blev til et tungekys, og hans ene hånd lukkede sig om et fristende bryst. Hun skubbede ham fra sig, og begge åndede tungt.

- Du skal vente to dage! Af hensyn til italienerne siger vi, at vi overvejer en forlovelse, og du kan være min opvartende kavaler. Men erotikken må vente!

Den danske journalist Jens Holm standsede Grace på gangen og tiggede om et interview.

- Ikke nu. Jeg har sovet for lidt i nat, og Brigitte er også træt. Men De kan interviewe en anden prinsesse. Vi er på vej op til Gina, og hun trænger vist til mandligt selskab. De har jo lovet at være diskret og lade Michel Chabrol censurere, hvad De skriver. Men så får de chance for at se sagen fra en anden side.

- Den sorthårede prinsesse var låst inde i et elegant gæsteværelse. Hun var sørgeklædt, men barmen var som sædvanligt tillokkende synlig.

- Deres Højhed er fri, erklærede Auguste. Deres svigerinde og niece ønsker ikke at anklage Dem.

- Har du tilgivet mig, Grace?

- Næh. Men jeg gider ikke føre retssag imod dig. Det må være straf nok, at du har mistet din mor og dine brødre. Det var Dem, der lokkede dig til at deltage i sadismen.

- Jeg troede, at Jean og Brigitte ville blive lykkelige, græd Gina.

- Så troede du forkert. Hun hadede ham!

- Det hele gik over gevind. Og nu er alle dem, jeg elsker, døde!

- Du er stadig meddirektør i Casino. Det genåbner, så snart begravelserne er overstået. Find dig nogle bedre venner! Her ser du den dygtige danske journalist Holm. Han beder om et interview, og du vil måske vise ham Montiacos seværdigheder. Vi ses, Gina.

Den mandeglade skønhed betragtede den høje, lyse skandinav, ikke en flot fyr, men anderledes.

Jens kyssede ærbødigt hendes hånd og lånte hende sit lommetørklæde. Det blev et ret usammenhængende interview, hvori prinsessen fortalte om sin lykkelige barndom og om ægteskabet med racerkøreren, som blev invalid, og som hun stadig ikke var skilt fra.

- Jeg er altid så uheldig. Det er værre end at være enke. Jeg er så ensom.

- Den galante, ugifte Holm satte sig hen til den parfumeduftende kvinde i sofaen og hjalp med at tørre tårerne væk. Hun fortalte om Club Eros, at de fleste kom der frivilligt og nød erotikken; men måtte indrømme, at det var en stor fejl, at hendes afdøde mor og brødre tvang Grace og Brigitte til at deltage.

- Jeg troede, at de efterhånden ville synes, det var spændende, og få glæde af det. Men nu taler alle ondt om min familie, og alle foragter mig. Jeg tør ikke vise mig på gaden! hulkede hun.

- Jeg vil med glæde ledsage Dem og beskytte Dem, skønne prinsesse.

- Jens trøstede den sørgeklædte ved at kærtegne de bare skuldre og kom til at røre ved et bryst.

- Undskyld, prinsesse!

- De må godt røre ved mig, Monsieur `Olm. Jeg er så ensom. Jeg kan så godt lide mænd; men de bedste bliver forelsket i Grace eller Brigitte.

- De er da mindst lige så smuk, sagde han, mens han stirrede betaget ned i kavalergangen og lod fingrene udforske den fuldmodne barm.

- Mener De det?

- Han nikkede ivrigt og tænkte:

- Det er en smagsag. Sådan en sydlandsk skønhed kan være lige så fristende som de to vidunderlige blondiner.

- Hvor længe bliver De i Montiaco?

- Jeg skal desværre rejse straks efter begravelserne, sagde danskeren.

Gina fik igen tårer i øjnene.

- Akja. Jeg har arvet en avis efter min elskede bror. Kunne De ikke tænke Dem at blive redaktør for “Le Soleil”? Advokat Dumas har truet ham, vi har, til at fratræde, hvis han vil undgå en injuriesag.

- Den overraskede journalist så på den attråværdige prinsesse:

- Joh. Måske kunne jeg få orlov og hjælpe med at reorganisere “Soleil”. Det var nogle virkelig smudsige ting, de skrev om Grace Fris. Jeg kunne være neutral.

- Så kan vi lære hinanden nærmere at kende, kurrede Gina.

- Hun lynede ned i ryggen, og de lækre frugter med brune stilke vældede frem over korsetkanten. Han rørte forsigtigt ved en af dem uden at fatte sit held.

- Må jeg kysse Dem, Deres Højhed? hviskede han åndeløst.

- Hvis De virkelig kan lide mig, Msr. `Olm.

- Jens, hedder jeg, stønnede han, lagde en hånd om den sortkrøllede nakke og kyssede blidt de røde læber.

- Hun besvarede det langt mere lidenskabeligt end hans danske kærester og fandt bulen i hans bukser.

- De har vist et udmærket våben, Ien.

- Skulle det utænkelige ske, at han fik lov til at elske med en dejlig prinsesse? Drømmesynet rejste sig og lod kjolen synke ned over de veldrejede ben., så hun stod i sort korset, strømpebånd og strømper med den sorthårede venushøj og de lyserøde kusselæber blottede. Danskeren stirrede med åben mund. Engang havde han set en danserinde i Paris i samme kostume, men havde ikke haft råd til at røre hende.

Gina havde ikke haft sex, siden hun voldtog Michel, og han var så uvillig. Hun længtes efter at give sig hen til en mand, der begærede hende, så hun lagde sig på sofaen med let skilte lår og hviskede:

- Har du lyst til mig?

- Vanvittig lyst, stønnede Michels kollega.

- Hurtigt tog han jakkesæt og underbukser af, og hun så tilfreds på hans lange stav og berørte den blidt.

- Den ligner Enricos, tænkte hun. Ham har Brigitte vist kapret; måske ligger de allerede og elsker. Jeg trænger til denne her!

- Fingrene med de rødlakerede negle masserede den større, og med ærefrygt gjorde han gengæld ved at lade fingrene glide gennem kønshårene og frydede sig ved at mærke, at hun var fugtig.

- Vidunderlige prinsesse!

- Han kyssede begge brystvorter, inden han førte sin stav hen til den eftertragtede sprække og jog den ind i den lækre skede. Hun sukkede lykkeligt og rørte ved hans krop, og han sank til bunds i elskovshulen, mens hun dygtigt masserede pikken med skedevæggene. Jens var i paradis, kyssede og krammede den pragtfulde pige og pumpede ivrigt løs, og hun vred sig, slyngede lårene om hans bagdel, maste ham ind imod sig og udstødte salige lyde. Oplevelsen var alt for herlig.

- Undskyld, jeg kommer! gispede han og havde ingen chance for at slippe ud.

- Ja. Fyld mig! stønnede prinsessen og nød eksplosionen inde i sig.

De kneppede videre, indtil han blev slap.

- Det gik så hurtigt. Tilgiv mig! mumlede elskeren.

- Det var en god forsmag, trøstede den erfarne pige. Nu tager vi hen på mit Casino. Jeg aftaler genåbningen med personalet, og så får vi champagne og noget lækkert at spise. Og jeg viser dig det, som gæsterne ikke får at se!

- Tusind tak, prinsesse, sagde han benovet. Jeg må lige vaske mig.

- Det klarer jeg.

- De ferme fingre tog fat om det slappe lem, tungen gled hen over det, og hun slikkede ham ren.

Dommerne og de to genudnævnte, politichef Gabin og statsadvokat Dumas, og Chabrolfamilien enedes om at undgå retssager, som kunne trække skandalen i langdrag. Pierre Chabrol og dommer St. Cyr blev afskediget uden pension og måtte skrive under på, at alle beviser mod Grace og hendes venner var forfalskede. Voldtægtsmanden Pierre blev desuden landsforvist; men hans familie skaffede ham et godt advokatjob i Canada.

Til pressen røbede man, at prins Jean havde voldtaget både sin svigerinde og sin niece, og at Grace og Gabinfamilien var blevet pisket i Kvindefængslet og tvunget til at underskrive falske tilståelser. Det skar Michel i journalisthjertet, at han skulle skjule så mange sensationer. De udenlandske aviser svælgede i den saftige sexskandale; men ingen gætterier var så utrolige og ophidsende som virkeligheden.

Han kunne dog give dem en positiv nyhed: Borgmestersønnen og statsadvokatens datter ville holde stor bryllupsfest på lørdag, fem dage efter begravelserne. Det gav et stik af skinsyge i Brigittes hjerte. Han var hendes bedste ven og foretrukne tilbeder, indtil veninden huggede ham.

Grace tog alene hen til fængselshospitalet for at se til den sårede Hermann, den eneste sadist, som var genfængslet og ikke havde afsonet dommen fra den oprindelige sadistsag. Hun låste døren indefra og takkede ham for hjælpen i bordellet og tog solbriller og tørklæde af, så han kunne nyde hendes klassiske skønhed. Såret fra kuglen i låret var ved at læges, så det raske ben og den ene arme var lænket til metalsengen. Fyrstinden fortalte om hans medskyldiges skæbne: tre var døde og to fanget i klubben i Gevona.

- Stakkels Livia, sukkede tyskeren. Men klubben er et ganske sexet sted. For hård disciplin efter min smag. Silvana er en rigtig djævel; men jeg fik da kneppet hende, og så blev Olga rasende og smed mig ud. Skal Domina være slave eller domina?

- Hvem ved, hvad de finder på? sukkede exslaven. Jeg lovede Domina at tage mig af Yvette. Hun havde skjult sig i Casino sammen med Suzette. Jeg fik Gina til at ansætte dem som værtinder, så kan de underholde gæsterne officielt.

- Også i baglokalerne? grinede kæmpen.

- Det blander jeg mig ikke i mere. Jeg opgiver at være moralens vogter. De umoralske har lært mig langt mere, end jeg evnede at lære dem.

- Ja, vi to havde det da hyggeligt, lækre Grace!

- Det var en voldsom oplevelse, men ikke udelukkende ubehagelig, sagde hun rødmende.

- Vil du se mit sår?

- Hermann slog tæppet til side, så gæsten så hans nøgne underkrop med forbindingen, men også det enorme lem, som var ved at rejse sig.

- Savner du ham ikke, min skat?

- Næh tak, Hermann. Jeg har lige prøvet Massalinos, der ganske vist er mindre, og jeg har to dejlige elskere.

- Du nyder livet, hvad? Er det ikke synd, hvis min elskovsstang skal visne væk i fængslet?

- Det går nok. Den kunne godt trænge til at blive mindre. Men som tak for, at du reddede mig fra massevoldtægt og blev skudt for min skyld, overvejer vi at benåde dig og landsforvise dig. På betingelse af, at du aldrig viser dig i Montiaco igen.

- Hans frie hånd fik fat i Graces håndled, og hun var ikke stærk nok til at undgå at blive trukket ned på ham.

- Så kommer jeg jo aldrig til at give dig orgasme igen, lille sextøs!

- Han kyssede hende på halsen og trykkede sin kæp op mod hendes hofte. Lysten vågnede i hans tidligere sexpartner, og hun ønskede ikke at tilkalde hjælp.

- Slip mig, Hermann! Jeg er ikke jeres slave mere. Men hvis du er rar ved mig, vil jeg give dig en afskedsgave.

Hun overvandt sin skam og greb fat om hans våben, som var lige så bredt som hendes slanke underarm.

- Den skal aldrig udblokke mig mere. Men jeg vil godt give dig udløsning.

- Uhm. Så vis, hvor dygtig du er blevet, min dejlige sextøs! Tag jakken af, så jeg kan se dine dejlige patter!

- Han slap hendes håndled og prøvede at knappe op. De grove ord krænkede den fornemme kvinde, men pirrede også. Over for ham var der ingen grund til at spille ærbar. Hun slap fri, men bevægede sig udfordrende som en stripper, mens hun tog jakken af og knappede blusen op, og så hans grådige blik og tyrepikken, der voksede op over navlen, da brysterne sprang frem, og hun stod nøgen til bæltestedet.

- Du er skabt til at kneppes, Grace, roste han.

- Tænker du altid på sex, Hermann?

- Det er jo det, I kvinder er beregnet til. Og man kan stadig skimte dit P. Bevis, at du kan leve op til det!

- Du skal holde fingrene fra mig imens!

- Hun greb fat om det enorme lem, masserede både det og tekstiklerne og kyssede det agernformede hoved. Han stødte det op og ned i hendes hånd og kyssede hendes hals, og hans frie hånd gled hen over den silkebløde ryg, æltede begge bryster og fik vorterne til at stritte. Hun protesterede halvhjertet, men gav sig til at slikke forhuden.

- Dejlige luder, sukkede han saligt, tog fat i det blonde hår og borede pikken helt ind i hendes mund.

Irriteret kæmpede hun sig fri af den.

- Jeg er ikke luder, og jeg råber om hjælp, hvis du....

- Hvis du kan!

- Med et fast greb i håret tvang kæmpen hendes mund ned mod sin og kyssede grådigt. Grace bed ham og slog ham, men han ignorerede det, og selv om han kun havde een arm fri fik han væltet den slanke krop ned mod sin kæp. Så jog hun neglene ned i hans sår i låret; han gav et hyl og slap hende. Den halvnøgne kvinde stod tungt åndende. Hun havde lyst til sex, men ville ikke voldtages endnu engang.

- Klodrian! Vil du ikke modtage min afskedsgave?

- Jo, for fanden. Undskyld!

- Så læg hånden bag nakken!

- Tyskeren adlød, og hun tog atter fat i den imponerende tyrepik og suttede ivrigt.

- Giv ham også brystmassage! foreslog sexdyret.

- Det har jeg aldrig prøvet før, sagde filmstjernen. Men hvorfor ikke? Er det sådan?

- Hun sænkede barmen ned over ham, så kæppen kom i klemme i kavalergangen.

- Rigtigt. Du har talent. Massér ham godt og sut så!

- Hun kastede alle hæmninger, masede brysterne ind mod våbnet og slikkede, så han stønnede saligt. Hun ænsede ikke, at hans store hånd atter gik på vandring over den nøgne ryg og klemte den påklædte numse. Grace suttede så ivrigt, at han sprøjtede op i hendes mund. Hun slugte den første ladning af den syrlige, tyktflydende væske og lod den næste dekorere hendes barm.

- Du er pragtfuld, Grace!

- En ildkugle brændte i hende, og kussen var våd; men det lykkedes stjernen at rive sig løs, og hun skyndte sig hen til håndvasken og vaskede spermen af hagen og brysterne.

- Du er min yndlingsluder. Kom og få en ridetur, så snart jeg bliver kampklar!

- Nej, Hermann! Du får mig aldrig mere.

- Du må da slikke mig ren. Ellers sladrer vagterne om, hvad vi har lavet.

- Jeg fortæller dem, at du var sjofel over for mig og gav dig selv udløsning. Farvel, min kære voldtægtsforbryder. Hils Domina, hvis du kommer forbi Gevona!

- Det gør jeg. Jeg har heller aldrig prøvet at kneppe grevinde Olga. Der skal mange til at erstatte dig, sextøs!

Den sexophidsede, utilfredsstillede fyrstinde skyndte sig ud, smækkede døren og lænede sig mod den. Hun måtte gnide sig hårdt i skridtet.

- Jack kommer først tilbage i morgen. Jeg må løsrive Pascal fra hans arbejde og forføre ham i aften.