I sommeren 1935 var lilleputstaten Montiaco på randen af oprør. Efter fyrst Renés pludselige død havde hans halvbror Jean taget magten og fængslet hans enke, exfilmstjernen Grace, og hendes vigtigste tilhængere.

Hans italienske lejetropper havde svært ved at styre demonstrationerne, og før han fik tvunget tronarvingen Brigitte til at gifte sig med ham, blev hun befriet af filmhelten Jack Valentin. De skjulte sig tæt ved grænsen, mens hendes bedste veninde, Jeanette Dumas, blev fange på slottet i stedet.

Enkefyrstinde Livia var kommet til hægterne efter kloroformeringen og så hadefuldt på den falske prinsesse:

- Nå, så det er Dumas-tøsen, der leger prinsesse og forsøgte at myrde min søn og mig.

- Tilgiv mig, Deres Højhed! Jack Valentin forsikrede mig om, at det var ufarligt, og De er jo begge to kommet Dem igen, sagde den skælvende pige.

- Jeans arm lå stadig om reservebrudens liv. Livia åbnede hendes slåbrok, så de yndige jomfrubryster blottedes. Sadistfyrstinden tog sin hårbørste og kradsede dem og drejede den ene brystvorte rundt, til fangen fik tårer i øjnene.

- Det er højforræderi. Den mindste straf, du kan få, er bordelfængsel.
- Vi har ret til en offentlig retssag, og det er ulovligt at sende en purung, ærbar pige i Statsbordellet! hævdede Michel Chabrol, som sad bagbundet og bukseløs på en stol bevogtet af tjeneren Louis og den italienske korporal Coppi.

- Såh? Er hun jomfru?

- Jeanette rev sig løs og søgte beskyttelse hos sin elskede:

- Hun er min forlovede, og vi har tilbragt en eneste nat sammen, forsvarede han hende.

- Nå, den frække borgmestersøn har taget hendes dyd og har krænket begge prinsesserne, sagde fyrsten. Så må jeg gøre gengæld. Du er en rimelig erstatning, min skat, indtil vi fanger Brigitte. Jeg vil behandle dig ligesom prinsessen!

- Hvad mener Deres Majestæt?

- Tag prinsesseslåbrokken af!

- Den 17-årige advokatdatter så fortvivlet på sin forlovede og tog kåben af, så hun var nøgen ned til de smalle hofter. Skamfuld skjulte hun sine bryster med hænderne.

- Klæd dig helt af! - Nej!

- Husker du ikke, at Brigitte var nøgen under slåbrokken?

- Jean greb fat i underbenklæderne, hun slog ham hårdt over hænderne, og vagterne måtte holde Michel fast. Livia rev den blonde paryk af, greb fat i pigens eget brune hår og vred hendes ene arm om på ryggen:

- Lille luder! Nu skal du ind i brudesengen og sprede benene!

- Fyrsten løftede den spinkle, skrækslagne pige op i sine stærke arme, bar hende ind i soveværelset og smed hende på himmelsengen.

I loftspejlet så Jeanette sin nøgne overkrop og sine strømpeklædte, sparkende ben og nåede ikke at gøre reel modstand, før et håndjern lænkede hende til hovedgærdet. Jean flåede hofteholderen og de små underbenklæder af, forsvarede sig mod hendes spark og slag og lagde hånden på hendes skød:

- Brun, lille mis. Du er ikke blondine som Brigitte, men en lækker, lille vildkat.

- Voldtag mig ikke! Jeg beder Dem, nådige fyrste, tryglede hun.

Vagterne førte Michel ind, anbragte ham på en stol og lænkede ham til den og til sengens fodende. Den midaldrende kvinde tog fat i den flotte, unge mands penis og masserede den:

- Det blev en kort forlovelse, Michel. Nyd det fristende syn, mens du kan!

- Det gjorde Coppi og Louis, men han råbte:

- Hun er stadig min forlovede. Slip hende! Jeg klager til min far og farfar og til Nationalrådet!

- Ja, vi må finde en metode til at gøre dig tavs, sagde fyrsten. Iøvrigt har du selv været hende utro med min søster. Har du lært din kæreste oral- og analsex?

- Voldtægtsmanden klædte sig af.

- Selvfølgelig ikke, hun er næsten jomfru!

Coppi var sprængliderlig efter at være med, fangede Jeanettes frie arm og tog fat i hendes lår og bøjede det ud til siden, så kussen stod åben.

- Kan jeg hjælpe? spurgte han.

- Hvis du fanger den ægte prinsesse, kan du få tøsen her som præmie bagefter, lovede Livia, som havde fået den unge Chabrols pik op i samme størrelse som det fyrstesværd, som Jeanette forfærdet stirrede på.

- Så starter vi med det, du kender, min elskling!

- Jean knælede mellem de spredte lår og førte sit pikhoved ind mellem skamlæberne. Skeden var tør og stram, men med besvær fik han mast sig ind.

- Hun er snæver. Du har ikke gjort dit arbejde ordentligt, fjols! Nu skal du kneppes af et mandfolk, lille skat!

Ubarmhjertigt borede han sig ind. Defloreringen aftenen før havde været en kortvarig smerte midt i elskovsfryden. Dette var ren pine og skam.

- Åh, du er vidunderlig! stønnede voldsmanden.

- Han mærkede skedevæggene stramme om sin pik, betragtede den lækre krop og kyssede de spidse, brune brystvorter. Han skubbede korporalen til side og holdt pigens frie arm i skruestik.

- Du gjorde oprør mod din fyrste. Nu har jeg nedlagt dig, lille sexslave.

Den dumdristige pige så det i spejlet og mærkede det alt for tydeligt, men måtte hjælpeløst finde sig i, at han gennemkneppede hendes jomfruelige krop. Kæresten rasede, men kunne ikke undgå at blive påvirket af sexvolden mod den henrivende pige, som han selv elskede, og af den erfarne fyrstindes intime massage. Dengang prinsesse Gina red på ham og fik en dejlig orgasme, var det lykkedes Michel at beherske sig og undgå udløsning; men nu nærmede den sig igen. Livia så forvæsken på fiskemunden, slikkede den i sig og slugte pikken.

De to kæresters forfærdede blikke mødtes, og begge tænkte:

- Gid det var os to, der elskede nu!

- Michel! stønnede den voldtagne pige højt.

- Jean forstærkede sine stød. Men da hun forestillede sig, at det var hendes elskede, følte hun en svag nydelse, og safterne løb ned i skeden.

- Jeanette! svarede hendes forlovede og så ind i de dejlige, brune øjne, mens hans pik var ved at sprænges.

- Jeg kommer, advarede han.

- Men den ældre kvinde smilede:

- Unge Chabrol, din sæd vil smage sødt.

- Hun modtog den, da han eksploderede, slugte den og blev ved at massere og sutte, så hun tømte ham til sidste dråbe, triumferende over, at hun stadig kunne tilfredsstille en så ung og så flot fyr, som ovenikøbet var hendes værste kritiker.

Skinsygen gjorde atter Jeanettes liv uudholdeligt.

- Nå, Mama, fik du gevinst? grinede sønnen.

- Han vendte sin sexpartner om på knæ og ansigt og den lænkede arm:

- Du vil spille Brigitte. Så skal du også have en endefuld.

- Hun var smallere om hofterne; men den runde numse var bestemt lige så lækker, og den farvedes lige så rød af slagene. Coppi og Louis nød det æggende syn og stirrede især på de to ovale skamlæber, som de havde voldsom lyst til at bore sig ind imellem.

Livia slap sit legetøj, klaskede den grædende piges ene balde, tørrede sperm af sin hage og smurte det ind i det hul, som ingen mand havde berørt.

- Lille tæve, du skænkede din ene mødom væk, så fyrsten har ret til den anden!

- Den hidtil beskyttede advokatdatter vidste ikke engang, at man kunne have samleje den vej, men fik en anelse om det, da sadistkvindens finger borede sig ind. Hun klagede vildt ned i hovedpuden, og Michel, som var ved at komme til sig selv, råbte:

- Nej, ikke det! I må ikke.....

- Men de to vagter holdt ham tilbage.

- Jeg skal analpule din kæreste, grinede prinsen sjofelt.

- Hans mor hjalp ham med at styre den våde fallos ind, mens han tog hårdt fat om de smalle hofter. Pikhovedet trængte ind i den snævre kanal og blev stoppet af musklen. Pigen græd af smerte og bed i hovedpuden. Fyrstinden tog fat i hendes brune lokker og vendte hendes ansigt.

- Kan du lide det, lille Dumastøs? Sådan går det den, som vover at krydse vores planer!

De to sadister nød hendes ydmygelse, og pludselig blev fryden og presset for meget for sønnen. Han udstødte et brøl og tømte sin ladning ind i den jomfruelige kanal; men halvdelen drev ned på hendes ydre skamlæber. Hans store krop faldt tungt ned over det spinkle offer og maste hende flad mod sengen.

- Så, tøs, nu forlader din forhenværende kæreste dig, hånede Livia.

- Hun dirigerede de to vagter ned ad bagtrapperne med fangen. Ned til det hemmelige rum, hvor hun så snedigt havde myrdet sin stedsøn René midt i elskovsakten med den purunge Evita.

- I er vidner på, at Michel Chabrol helt frivilligt har forladt slottet, sandsynligvis for at hjælpe den efterlyste forbryderske Jeanette Dumas, som han så tåbeligt havde forlovet sig med. Så hvis familien spørger, er der ingen, der ved, hvor han er. Lænk ham til sengen! Jeg skal nok besøge dig og sørge for, at du ikke sulter eller keder dig for meget, min dreng. Louis! Du bliver hos os, og korporal Coppi, De går på jagt efter flygtningen!

Jack Valentin nænnede næsten ikke at vække den flygtede prinsesse, som sov trygt som et barn på høloftet. Han glattede det lange, lyse hår og kunne ikke nære sig for at røre ved barmens runding og det slanke, nøgne lår, før han kyssede hende på kinden:

- Vågn op, Tornerose! Det er ved at blive mørkt. Skal vi tage chancen nu?

De store, blå øjne kikkede forvirret op på ham:

- Hvor er.. øh.. Hvad er.? mumlede Brigitte, inden det gik op for hende, at hun ikke lå i sin seng på slottet eller i fyrstevillaen, og at hun var på flugt fra sadisterne sammen med den berømte filmstjerne.

- Der er meget lidt aktivitet ved grænsen nu. De leder nok efter os andre steder. Jeg viser dem passet med mit døbenavn John Valentin Smith og siger, at du er min datter, og prøver at bluffe os igennem.

- Han satte et gråt overskæg på, og hun opdagede, at han havde pudret sit hår gråt.

- Men hvad hvis de arresterer dig? De er fuldkommen samvittighedsløse!

- Jeg er amerikansk statsborger og alt for berømt til, at de tør fængsle mig. Kan du køre bil?
- Lidt. Michel Chabrol har lært mig det, sagde den 17-årige.

- Godt. Og du kender kaptajn du Puy. Vi vover pelsen.

Hun friserede og sminkede sig, og med Jeanettes tørklæde og store solbriller på satte Brigitte sig ind i hans sportsvogn, og de nåede uantastet til grænsen, hvor de blev standset af de montiaciske gendarmer og to italienske soldater. Valentins amerikansk-franske forklaring om, at han var en betydelig forretningsmand og ven af præsident Roosevelt, kunne ikke overbevise dem om, at han og datteren umuligt kunne være de efterlyste forbrydere, som havde forsøgt at myrde fyrsten og hans mor.

Amerikaneren måtte ud af bilen, og da de også beordrede pigen ud, måtte nødplanen sættes i værk: Hun overtog hans plads ved rattet, gav fuld gas, sprængte grænsebommene og kørte over til de franske gendarmer. Hendes landsmænd affyrede skræmmeskud i luften, men nænnede ikke at sigte på den unge skønhed.

Franskmændene måtte springe til side, før hun fik bremset sportsvognen.

- Jeg er prinsesse Brigitte! Hjælp mig! råbte hun og rev tørklæde og briller af.

- Hun ligner sgu.

- Køn er hun i hvert fald! sagde gendarmerne og stirrede på blondinen i den lyseblå spadseredragt.

- Deres sergeant løb derhen:

- Prinsesse? Ja, ligheden er stor. Hvis vi ikke var advaret, kunne du sagtens have narret os, lille Jeanette! Ud af bilen!

- Jeanette er min veninde. Jeg er virkelig ...

- Den fængslede advokat Dumas" datter, som ville hævne sin far og udgiver sig for prinsessen. Jojo, Montiaco Radio har kørt med historien hele eftermiddagen. Og manden derovre er filmhelten Jack Valentin, ikke sandt min skat?

- Sergeant Quinn tog hårdt fat i Brigittes arm. Han var tydeligt beruset.

- Ja, det er han. Og han er en ægte helt. Han befriede mig for min onkel Jean og de andre sadister!

- Huha, tal pænt om fyrstefamilien! Selv om man har hørt et og andet.

- De to italienere gik over ingenmandsland.

- Italienerne kommer. Lad dem ikke fange mig!

- Prinsessen rev sig løs, snublede og faldt hen over vognens køler, så man så de bare lår næsten helt op til skridtet.

Den yngste gendarm følte på den silkebløde hud.

- Hun har ingen strømper på og heller ikke....

- Hans hånd gled op ad indersiden op mod skamlæberne. Hun sparkede ham, kom på benene og slog ham:

- Hold Deres beskidte hænder væk! Jeg er træt af liderlige mandfolk!

- Glæden over, at være sluppet ind i det frie Frankrig blev afløst af skuffelse og hysteri.

- Hov hov, unge dame! Håndjern!

- Quinn vred begge den rasende piges arme om på ryggen, og den anden gendarm smækkede håndjern på.

- Åh, nej. Ikke igen! sukkede Brigitte.


- Der røbede du dig, Jeanette. Prinsessen har aldrig haft håndjern på, mente sergeanten.

- Gid det var så vel! Jeg forlanger at tale med kaptajn du Puy!

- Han har ikke tid. Han fejrer fødselsdag.

- De to italienere var nået frem:

- Bravissimo! Vi kan tage fangen med.

- Du Puy kender mig. Jeg har danset med ham!

- Quinn studsede og grinede:

- Det har fødselsdagsbarnet nok lyst til igen. I har ikke noget at gøre her, sagde han til italienerne. Jeg tager vores lille grænseoverløber med ind til kaptajnen.

- Med den ene arm om det smalle liv og den anden om overarmen førte han den bagbundne pige hen til vagthuset, og hun trippede villigt med.

Den charmerende ungkarl Du Puy fejrede sin 31 års fødselsdag med rigeligt med vin. Han var i hvid skjorte, uniformsbukser og støvler.

- Vi har en lækker fødselsdagsgave til dig, Charles!

- Sergeanten skubbede den bedårende fange ind på hans kontor.

- Uhm! Lige min smag!

- Han slikkede sig om munden og snoede sit overskæg.

- Kaptajn du Puy! sagde den fornemme pige krænket. Må jeg være fri for den slags bemærkninger. Kan De ikke genkende mig? Prinsesse Brigitte af Montiaco!

- Den berusede mand prøvede at se skarpt.

- Hvorfor har du så håndjern på?

- Fordi Deres tåbelige gendarmer ikke vil tro på, at jeg er mig! Tag dem af!

Kaptajnen betragtede den henrivende, veldrejede pige med det lange, lyse hår:

- Hm. Ligheden er forbløffende. Men vi har udtrykkeligt fået ordre til at pågribe en pige, som ligner prinsessen.

- Og hun sprængte grænsebommene med filmstjernens bil. Så det er hende, fastslog Quinn.

- Jeg er jo flygtet, fordi prins Jean ville tvinge mig til at ægte ham for at få den trone, som jeg har ret til! Sadisterne lyver i radioen. Og det er højst ugalant, at De ikke kan huske, hvordan jeg ser ud!

- Det jeg husker bedst er barmen, mumlede Charles.

- Han mindedes den dybe udskæring i balkjolen, knappede to knapper op og blev endnu mere beruset ved at se de dejlige tvillinger.

- Sikke en kavalergang!

- Og De er hverken kavaler eller gentleman!

- Hun havde lyst til at give ham en lussing, men håndjernene gjorde det umuligt.

- De var mere galant, da De gjorde kur til stakkels Annette Gabin og bagefter til mig, så De nær var kommet til at duellere med Massolino!

- Du Puy huskede episoden og blev næsten ædru:

- Du milde! Tilgiv mig! Er De virkelig prinsessen?

- Ja, vis mig ærbødighed!

- Hun knejsede og sendte ham et lynende blik.

I det samme gik døren op.

- Nå, der har vi forbrydersken! Jeg er prins Paul. Må jeg få attentatpigen Dumas udleveret?

- Charles blev forvirret:

- Prinsesse Brigitte har lige overbevist mig om, at hun er den ægte prinsesse.

- Slet ikke. Min søde niece er på slottet. Folk har set hende stå på balkonen sammen med sin forlovede.

- Ja, det gjorde jeg ved ettiden.

- Næh, det var efter jeres mordforsøg.

- Brigitte rynkede panden:

- Har I tvunget Jeanette til at spille mig?

- Kaptajnen følte sig udenfor.

- Hvad taler I om? Pigen her ser ud til at være prinsessen.

- Men tror De, hun føjter rundt uden undertøj?

- Prinsen løftede nederdelen op mod håndjernene og blottede den runde bagdel til glæde for tilskuerne.

- Se! Pornopigens numse er rød efter en endefuld.

- Hun slog ham med albuen og sparkede ham over skinnebenet:

- Ja, din sadistiske bror gav mig den.

- Ser De, kaptajn, Jeanettes far og Grace Fris havde en sadistklub, hvor tøsen der tog pornografiske billeder.

- Han lyver! Han er selv dømt som sadistfotograf!

- Charles var mest tilbøjelig til at tro på den yndige, unge pige:

- Prinsessen har lige fortalt mig, hvad der skete, da jeg dansede med hende i Casino.

- Og hvad så? Hun var selv til stede som fotograf!

- Kaptajnen prøvede at blive klar i hovedet:

- Der var en nydelig fotografpige.

- Netop. Det var Jeanette Dumas! fastslog Paul.

- Som er min bedste veninde og har brunt og kortere hår og er lige så uskyldig som jeg, forklarede blondinen. Arrester den forbryder og lad mig tale med Deres regering, så vi kan befri hende og min mishandlede mor!

- Pigen er sindssyg. Hendes mor er død for mange år siden, og jeg kan bevise, at hun ikke er Brigitte, grinede prinsen sjofelt.

- Hvordan vil du bære dig ad med det, skurk?

- Hun ruskede i håndjernene, rasende over, at hun ikke kunne rive øjnene ud på ham.

- Vor purunge prinsesse er naturligvis jomfru. Er du det?

- Forbitret trådte hun tæt hen til ham med barmen ind mod den høje prins" mellemgulv:

- Du filmede det jo selv i nat, da din afskyelige bror tog min mødom!

- Han værgede for sig ved at rive i jakken, så den lyserøde brystvorte hoppede ud. Hun stødte ham med knæet, og han fik fat i nederdelen og flåede den af:

- Og Brigitte har et stort modermærke lige over navlen! Men se selv!

Både pigen og de to franskmænd stirrede ned på den vidunderligt skabte, nøgne underkrop, den blonde trekant og de slanke lår. Intet mærke skæmmede den smukke, hvide hud. Hun blev desperat:

- I må da ikke se på mig, når jeg er nøgen! Ingen af os har mærker. Du Puy, De er adelsmand og skal beskytte mig mod den sadist!

- Den pigeglade kaptajn havde hele tiden haft lyst til at få den lille, henrivende arrestant i fødselsdagsgave, og synet af det fristende skød fik hans lem til at vokse og tvang ham til at beholde hende.

- Selv hvis det var Jeanette Dumas, kunne jeg ikke udlevere en purung pige uden at få garanti for, at hun ikke bliver mishandlet.

- Det bliver jeg. Husker De Deres dansepartner Annette Dumas? Hun blev voldtaget i Kvindefængslet!

Charles så den sorthårede skønhed for sig og blev endnu mere sexlysten, samtidig med at han følte dyb medlidenhed med hende:

- Er det sandt, prins Paul? sagde han strengt.

- Næh. Annette er sexgal og har selv valgt at blive luder i Statsbordellet.

- Brigitte snappede forfærdet efter vejret:

- I bordellet?! I sendte hende da i kloster.

- Der ville din kusine kede sig. Du kan også få lov til at vælge bordellet, Jeanette. Så kan kaptajn du Puy få ret til at blive din første kunde!

Du Puy havde voldsom lyst til at tage sin lækre fange i besiddelse, men skammede sig over det og følte afsky for hendes fjende.

- Jeg betaler aldrig for en elskerinde, sagde han undvigende.

- De kan få hende gratis. Vi kan også dele hende her, før I afleverer hende!

- Den liderlige prins tog fat i håndjernene og hoften, trykkede sin buksebule ind mod de nøgne balder og berørte kønshårene.

- Både Quinns og Charles" øjne lyste af begær, men kaptajnen protesterede dog, og pigen jog sin høje hæl ned i onklens fod og rev sig løs.

- Der ser I. En ægte prins ville aldrig opføre sig sådan. Den mand er en bedrager, en homoseksuel, landsforvist sadist, som kalder sig prins Paul. Det er ham, I skal arrestere!

- Du Puy glædede sig over at få denne undskyldning:

- Pigen har ret. Denne usympatiske fyr kan heller ikke bevise, at han er prins. Quinn! Sæt ham i vagtarrest under streng bevogtning, indtil sagen er opklaret!

- Det kan De ikke. Jeg er fyrstens bror, klagede Paul hysterisk, da sergeanten tog et hårdt greb i hans arm.

- Og jeg er kejser her. Nu vil jeg forhøre fangen uden forstyrrelser.

- Quinn ærgrede sig over, at han ikke selv skulle nyde den utroligt sexede skønhed, men grinede loyalt:

- Jaja. Nyd fødselsdagen, kaptajn!

Den afklædte piges glæde over at slippe af med skurken blandedes med frygten for at være alene med den seksuelt ophidsede officer.

- Tak, kaptajn du Puy. Befri mig så for de væmmelige håndjern!

- Han havde langt mere lyst til at vælte hende om på sengen og nyde al den erotik, som den billedskønne skabning gav løfter om.

- Er du virkelig prinsesse Brigitte? stønnede han hæst.

- Ja, jeg sværger ved alt, hvad der er helligt.

- Du ligner selv en engel. Lad mig kysse dig, før jeg løser dig!

Trods den ydmygende og faretruende situation følte den uerfarne pige ikke kun angst, men også en kriblende trang til at blive kærtegnet og give sig hen til denne høje, flotte, charmerende officer, så hun gjorde ikke modstand, da han med hånden bag hendes nakke, trykkede et kys på den søde trutmund. Overskægget kildede, læberne var krævende, men ikke brutale. Den anden arm pressede hende ind mod hans stærke krop, og hånden lukkede sig om den nøgne hofte. Hun blev bange for sine egne følelser og hviskede:

- Nej. Jeg beder Dem.

Han beherskede sig, slap hende og stod forpustet og nød synet.

- Kunne du lide det?

- Det var vidt forskelligt fra prins Jeans voldtægt, sagde hun med et svagt smil. De kunne aldrig finde på at voldtage en prinsesse, vel?

- Han rødmede.

- Nej. Jeg plejer at være en gentleman. Men det burde være ulovligt at se så vidunderlig sexet ud.

- Den bagbundne pige rødmede også:

- Tak. Men så er det det eneste ulovlige, jeg har begået.

Han fandt nøglen til håndjernene, men i det samme ringede telefonen. Det var selveste Mourier, Frankrigs udenrigsminister, og kaptajnen måtte bekræfte, at to personer, som kaldte sig prins og prinsesse af Montiaco, var i hans varetægt. Fyrst Jean havde telefoneret til ministeren og forlangt, at man straks udleverede attentatkvinden Dumas, som havde villet hævne fængslingen af sin far, statskupmageren, der var fyrstinde Graces elsker.

- Men pigen har netop overbevist mig om, at hun er den ægte prinsesse, indvendte kaptajnen.
- Det er umuligt. Fyrsten sagde, at mange kan bevidne, at hun er sammen med ham på slottet. De må adlyde ordren, kaptajn!

Han så med ulykkelige øjne på sin dejlige veninde, som lyttede skræmt.

- Men Deres Excellence, kan det ikke udsættes, til sagen er fuldt opklaret?

- Fyrst Jean erklærede, at han vil opfatte det som en fjendtlig handling, hvis vi tøver.

- Men hvad hvis det nu virkelig er prinsessen?

- En lille tvivl nagede ministeren. Men Jean havde mindet ham om de fotografier af Mourier og pigen i Casino, som hans hustru og pressen ikke måtte se.

- Tja, så kommer hun hjem til sin familie. Er grænseoverløberen ikke montiacisk statsborger?

- Joh, men... er det ikke umenneskeligt, at...

- De kan ikke nægte at adlyde, kaptajn! Jeg burde slet ikke diskutere med Dem. Men som militærmand må De kunne forstå, at vi ikke vil kaste fyrsten i armene på Massolino. Det er en ordre. Farvel.

Den bagbundne pige rystede af skræk:

- Skal jeg udleveres til sadisterne?

- Charles havde dybe rynker i panden:

- Udenrigsministeren forlanger det. Hvad risikerer du, hvis .....?

- Hvis Jean godkender mig som mig selv, bliver jeg voldtaget, pisket og gift med ham. Hvis han vælger at beholde Jeanette, kan de give mig hendes plads som luder i bordellet. - Tårerne brød frem i de smukke, blå øjne. Hun så bønfaldende på soldaten, som beskyttende lagde armene om hende:

- Prinsesse! Det bliver over mit lig.

- Han kærtegnede den nøgne hofte.

- Nu er jeg sikker på, at du er Brigitte. Faktisk kan den civilist ikke give mig ordrer. Og jeg behøver ikke forstyrre generalen i nat.

Brigittes hjerne arbejdede på højtryk:

- Hvor mange soldater har du kommandoen over lige nu?

- Orloven er inddraget på grund af krisen i Montiaco. Jeg har lidt over 100 til rådighed.

- Godt. Dobbelt så mange som Jeans italienere.

- Den næsten nøgne pige så op på den høje, flotte mand:

- Charles du Puy, vil du gifte dig med mig?

Han slap hende og gik måbende et skridt baglæns:

- Det kommer så pludselig, som pigen sagde. Hvad..... hvad mener du dog?

- Jeg tilbyder dig prinsessen og det halve fyrstedømme, hvis du vil hjælpe mig med at befri min mor og mit land.

- Tankerne kørte rundt i hans hoved. Han åndede tungt, og det fristende syn af den vidunderlige, blonde prinsesse afgjorde sagen:

- Jeg bliver stillet for en krigsret. Men du er det værd.

- Han trykkede den lækre krop ind til sig og kyssede hende på panden. Hånden fik fat i parisernumsen og æltede den ene balde. Hun var stadig øm der.

- Løs mig først!

- Han slap hende skamfuld, låste hendes håndjern op og tog dem af..

- Tilgiv mig, ædle prinsesse! Jeg er et bæst, der udnytter din hjælpeløshed.

- Hun gned de håndled, som endelig var fri.:

- Ja, det er du. Du er en mand. Men jeg kan lide dig. Og du skal have lov til at elske med mig, før du vover livet for mig, og før du lover at ægte mig. Du skal prøve, om jeg er god nok.
- Angsten var forsvundet, og Brigitte mærkede undrende, at hun havde lyst til at elske med denne næsten ukendte, men meget tiltrækkende mand.

- God nok? Du er alt, hvad en mand kan drømme om.

Han tog skjorten af, og hun beundrede hans maskuline overkrop. Hun gjorde gengæld ved at knappe de sidste knapper i jakken op, så begge de højtsiddende bryster pegede mod ham. Han vejede dem i hænderne og kyssede dem varsomt, tungen gled hen over brystvorten og fik den til at stritte, før han suttede på den. En ukendt lystfølelse gennemstrømmede hende, hun fik et frækt glimt i øjnene og løste hans bukserem. Den fine, lille hånd gled ned på hans pikhoved og rørte forsigtigt ved det. Hun var selv forbløffet over sin mangel på blufærdighed, og forundret og begejstret over den purunge piges dristighed lod han uniformsbukserne falde, og hun betragtede hans erigerede lem.

- Lidt længere, men ikke så bredt som Jeans. Det bliver ikke så slemt, tænkte hun.

- Hun mærkede, at hendes skede løb fuld af saft og længtes efter at blive fyldt af hans våben. Hans fingre gled ned ad numserevnen og ind i mellem kusselæberne bagfra.

- Du er fugtig. Jeg voldtager dig ikke. Du har selv lyst til mig, stønnede han lykkelig og nød at mærke elskovssaften.

- Han skubbede jakken af hende, så hun var fuldstændig nøgen, løftede hende op i sine stærke arme, overdængede hendes hals og barm med kys, bar hende hen til vagtstuens briks og lagde hende varsomt på den.

- Elskede, skønne prinsesse, hviskede han og så ind i det bedårende ansigt.

- Hun smilede og kærtegnede hans behårede bryst og mærkede hans fallos mod sit lår.

- Denne gang gør jeg det frivilligt, tænkte hun og spredte lårene.

- Hans hånd gled ned over den flade mave, legede med de blonde hår og berørte de ydre kønslæber.

- Må jeg, prinsesse?

- Hun nikkede og lod ham bore sig ind i den snævre kusse, som kun den forhadte farbror havde besiddet. Hun stønnede af smerte og forventning.

- Hvor er du stram! Gør jeg dig fortræd? hviskede han og standsede.

- Lidt. Bliv ved!

- Hun bøjede selv lårene bagover og lod sig spidde af lansen. Han lagde sig ned over hende og kyssede de villige læber, tungen trængte ind, så de var dobbelt forenede. Den ellers så uerfarne pige begyndte at følge hans stød og bevæge underkroppen op imod ham. Hans hænder gled hen om numse og ryg og frydedes over den velskabte, lille elskerinde.

Hendes pigedrømme var vidt forskellige fra dette første samleje med en tiltrækkende mand; men hun var lykkelig over at mærke, at voldtægten og orgierne slet ikke havde ødelagt hendes lyst til sex.

- Gør jeg det rigtigt? spurgte hun stadig usikker.

- Vidunderligt. Vi to er skabt til at elske med hinanden, hævdede han og følte allerede, at klimakset nærmede sig.

- Du maser mig lidt. Må jeg sidde på dig?

- Hun så for sig, hvordan moderen havde redet på Pascal Dumas og fået orgasme. Han undrede sig over den 17- åriges erfarne forslag, men godtog det med glæde og blev inde i hende, mens de drejede rundt, og hun red på den siddende mand, så de dejlige bryster hoppede foran ham. Hun glædede sig over at have frie hænder og kærtegnede sin elsker.

- Pas på! Jeg kan komme til at sprøjte.

- Bliv ved, min brudgom! Fyld mig med din sæd! stønnede hun ophidset og tænkte:

- Den skal overvinde min farbrors sæd, der besudlede mig. Jeg vil elske med dig mange gange, så jeg glemmer hans brutale overgreb.

- Hun øgede tempoet og vred sig om hans store lem, som voksede i hende, til det var ved at eksplodere. Soldaten bøjede sin partner bagover, så hun lå på ryggen og naglede hende til briksen, mens han kneppede ubehersket løs.

- Elskede, elskede! gispede han, og hun var lige ved at få sit livs første orgasme, da han nåede klimaks og sprøjtede ind i alle kroge af hendes vagina.



Ikke helt tilfredsstillet slog hun benene om hans ryg, knugede ham ind til sig, klemte om hans jern og kyssede ham, og han blev liggende inde i hende, indtil deres lidenskab langsomt ebbede ud.

- Prinsesse! Jeg har aldrig oplevet så dejlig en pige, og jeg har kendt mange. Brigitte, elskede, vil du gifte dig med mig?

- Ja, Charles, ja.

- Hun tænkte:

- Han er ikke min drømmeprins, men en dejlig elsker og den, som måske kan frelse mig og mit land. Jeg vil være ham tro.

De lå stadig forenede, mens han sagde:

- Jeg kan næsten ikke slippe dig. Men jeg er nødt til at planlægge aktionen. Må jeg lade som om jeg vil udlevere dig, så de ikke aner uråd?

- Hun prøvede at tænke klart:

- Ja. Sig, du vil udlevere mig ved daggry! Det er et vidt begreb, ikke? Så kan vi måske overrumple dem lige før. Og vi kan bruge prins Paul som gidsel.

- Kaptajnen smilede overrasket og ruskede hende i håret:

- Du er vist en dygtig lille militærstrateg. Tag tæppet her om dig! Du er alt for fristende. Hvil dig, til jeg kommer tilbage!

Hun nød hans ret voldsomme godnatkys og omfavnelse og dækkede sin nøgenhed med tæppet. Tankerne myldrede i hendes hoved:

- I går var jeg en dydig jomfru. Nu er jeg en uartig pige, som har givet mig hen til en fremmed. Solgte jeg min krop for at befri mit land, eller var det af lyst? Begge dele. Kan jeg få nationalgarden til at gå over på mit parti? Hvor skal vi sætte ind først? Mod slottet eller mod klostret for at befri min stakkels mor? Har de ladet hende i fred der, eller bryder de deres løfter igen?