Brigittes tre venner i sengen i slotskælderen havde haft en stille dag. De hørte nogle skud, men siden tjeneren Louis havde bragt mad og vin ind til dem ved middagstid, havde de ikke haft besøg. Kort tid efter hørte de luftværnsirener.

Med mellemrum råbte de om hjælp uden resultat, og de frygtede for, at alle havde glemt dem. Håndlænkerne var effektive, og det lykkedes dem kun at rokke sengen lidt nærmere hen mod den låste dør.

Jeanettes lækre, nøgne krop lå fristende mellem de to mænd, og Enrico opfordrede Michel til at kæle med sin forlovede, så hun ikke frøs, og hver gang fik han en undskyldning for at gnide sig op imod sin håndjernspartner og kærtegne hende. Han havde et virkningsfuldt trick med at kysse hendes nakke og bide hende i øreflippen.

Brigitte blev deres vigtigste samtaleemne. Efter at Enrico var blevet orienteret om de dramatiske begivenheder, fortalte Jeanette om de små utyskestreger, som hjerteveninderne havde lavet sammen, uden at de voksne opdagede det, og mændene morede sig og kneb hende i øret og kinden og numsen som straf. Vinen gjorde sin virkning, og Chabrol opgav at skælde ud på den nærgående, men venlige prins, og hans forlovede holdt op med at skamme sig over, at hun nød at være centrum for de to flotte mænds opmærksomhed.

Sent på eftermiddagen hjalp Enrico hende med at klatre op på Michel med den lænkede venstre arm omme på ryggen og lade sig spidde på hans dolk. For første gang fik hun en rigtig ridetur på sin elskede, som stødte hårdt op i hende og legede med de hoppende bryster med sin frie venstre hånd. Prinsen var så tæt på den veldrejede brunettes ryg og lår, at han fik sin gode del af fornøjelsen, og da Michel væltede sin rytterske om på siden, mens han stadig kneppede hende, blev hendes dejlige numse presset ind mod Enricos længselsfulde pik. Han forsøgte ikke at trænge ind i hullerne, men fik den klemt i kløften mellem balderne, mens elskeren skubbede hendes underkrop frem og tilbage.

Trods lænkerne følte Jeanette, at hun var i paradis mellem de to dejlige mandfolk, som berørte hende overalt. Hver havde en fri hånd, som kunne lege med hendes bryster, og Michel tungekyssede hende. De tre i sandwichen nåede klimaks næsten samtidig. Brunettens salige lyde fik prinsen til at eksplodere og sende sin sperm hen over de vrikkende balder, og hendes forlovede benyttede sin ret til endnu engang at fylde hendes underliv med sin sæd. De fortsatte lidt endnu, inden han opdagede, hvad Enrico havde gjort. Den rødmende prins mumlede en undskyldning og tørrede sin sperm af dem begge med lagenet.

De hvilede sig, mens aftenen faldt på, og blev atter meget urolige for deres skæbne. En nøgle raslede i låsen, prinsesse Gina trådte ind og stillede sig med ryggen mod døren. Hun var i knækort, sort silkekjole, og barmen var som sædvanligt tillokkende synlig.

- Der er nok en, der er heldig. Dumastøsen har to dejlige mandfolk, og jeg har ingen, snøftede hun.

- Det kan vi vel rette, hvis du løser mig, kære Gina, sagde prinsen.

- Min bror er død, myrdet!

- Tårerne brød pludselig frem.
- Prins Paul?

- Jean! Brigittes elsker, den franske kaptajn, skød ham.

- Brigittes franske elsker?? Er hun fri?

- De tre i sengen forstod intet.

- Hun ledede oprøret. Men statschef Massalino har bortført hende.

- Har Massalino? spurgte Enrico bekymret. Han vidste for meget om sin landsmand.

- Hun skal måske udveksles med Paul. Oprørerne har taget ham som gidsel. Min mor er lige taget afsted for at ordne det.

- Hvem har så magten på slottet? spurgte borgmestersønnen.

- Mor gav mig kommandoen, men....

- Prinsessen slog hjælpeløs ud med hænderne.

- Jeg må ikke røbe, at I er her. Her er nationalgardister og italienere; de har en slags våbenstilstand nu.

- Kom herhen og lade mig trøste dig, Gina! sagde italieneren.

- Den ulykkelige pige var let at lokke og blev straks fanget af hans frie hånd, og da hun prøvede at slippe løs, hjalp Michel med til at holde hende fast, så hun havnede oven på det halvnøgne trekløver.

- Hvor er nøglen til håndjernene? spurgte prinsen.

- Du kan jo prøve at finde den, sagde den sexafhængige pige.

- Gennem stoffet mærkede Enrico noget hårdt under barmen og gik på fiskeri. Ginas brune brystvorte hoppede ud; han kyssede den galant, inden han førte hånden ned og fik fat i nøglen. Snart var han løs fra Jeanette og gav nøglen til Michel.

- I måtte ikke slippe fri, klagede den overrumplede prinsesse.

- Du får et kys som tak for hjælpen.

- Prinsen lagde sig ovenpå den sortlokkede skønhed, omfavnede og kyssede hende på munden.

- Men du er medskyldig i forbrydelserne. Mlle Dumas skal bruge din kjole. Tag den af! kommanderede han strengt.

- Enrico, jeg er prinsesse. I må ikke....

- Han lynede kjolen ned. At se og røre ved den buttede, meget velskabte krop fik hans pik til at rejse sig, og hun masserede den, mens hun fandt sig i, at han tog kjolen helt af. Den sorte underkjole skjulte ikke de slanke lår med strømpebåndene og kun et af brysterne.

Den unge prins opbød al sin viljestyrke og undgik at falde for fristelsen:

- Så, Gina, nu er det din tur til at få håndjern på. Du er vores gidsel. Før os op til de italienske soldater!

- Borgmestersønnen vred sin voldtægtskvindes arme om på ryggen og smækkede håndjernene i:

- Vi vil ikke voldtage dig, sextøs, for du vil bare synes, det er en belønning.

- Gidslets kjole var lidt for stor til Jeanette, men hun nød at være fri og påklædt igen. De bukseløse mænd trak skjorten godt ned til skridtet, og optoget bevægede sig opad. Advokatdatteren glædede sig over, at håndjernene havde skiftet ejer, og kunne ikke nære sig for at daske Ginas runde bagdel, når hun ikke ville gå.

Da den italienske sergeant og nationalgardisterne så prinsen og den unge Chabrol og fik situationen forklaret, skaffede de dem straks bukser og tilkaldte Michels farfar Auguste og Italiens udenrigsminister Cavora, som forhandlede med Pierre Chabrol. Det var umuligt for den snedige advokat at bortforklare sin medvirken og imødegå brorens anklager. Pierres farfar gav ham selv håndjern på og satte ham i husarrest sammen med Gina. Hun var blevet overbegloet af soldaterne og fik en kåbe over sit undertøj. Hun og Pierre sad og overfusede hinanden for hendes families og hans fejlgreb, som havde kostet Jean livet og kastet Montiaco ud i ulykke.

Som landets midlertidige regent gav nationalrådsformanden ordre til at åbne slottet og samarbejde med Graces tilhængere. Den gamle grev Cavora var en nær ven af Enricos far og kongelige farbror og deltog kun i Massalinos regering for at gavne dem og sit land og for at afbøde statschefens hensynsløshed og provokationer. Kritikken fra udlandet haglede allerede ned over den uskyldige udenrigsminister, og sammen med prinsen og Auguste og Michel diskuterede han, hvordan de skulle få Brigitte befriet og sikre Montiacos fremtid. Cavora havde talt i telefonen med Massolino og foreholdt ham, at skandalen let kunne vælte deres regering; men den stædige politiker havde svaret, at han var det eneste værn mod en borgerkrig i Italien, som kunne bringe kommunister til magten, som ville afsætte kongen. Enrico forstod, at de måtte fare med lempe, og alle enedes om at arrangere et møde med Grace og Pascal Dumas.

Brigitte var blevet lidt for kærligt behandlet af Mario Moro, da han vaskede hendes nøgne krop og især det spermfyldte numsehul. Men han havde venligt taget mundklemmerne og lænken til halsbåndet af, skilt håndjernene og ladet slavinden hvile en halv time i en blød seng. Så vækkede han hende og tilbød hende vin og frugt.

- Jeg er ikke sulten. Lad mig dø! mumlede den udmattede sexslave.

- Op med humøret, prinsesse! Du skal nok få en god fremtid, hvis du gør, hvad jeg siger. Eller skal jeg overlade dig til Olga?

- Den kvindeglade major var det mindste onde, så hun fandt sig i at blive fodret, og vinen gav lidt livsmod.

- Nu skal du give en ung mand hans livs største oplevelse. Min søn er jomfru. Han ville ikke lære det af en professionel luder, men du, prinsesse, kan gøre ham lykkelig.

- I døren stod den lange, slanke Dario helt nøgen. Han holdt genert hånden ned foran sin penis.

- Det vil jeg ikke. I kan ikke forære mig væk! rasede Brigitte og rejste sig.

- Mario tog fat i slavehalsbåndet og hans stemme blev hård:

- Det må du vænne dig til. Spørgsmålet er kun: Vil du behandles som en lænket slavetøs eller som en prinsesse på sin brudenat?

- Jeg er prinsesse, mumlede hun uden håb.

Hendes arme faldt slap ned, og den 18-årige vovede sig hen til den nøgne skønhed, rørte forsigtigt ved et af de vidunderlige bryster, lagde en hånd bag hendes nakke og kyssede blidt den søde trutmund.

- Jeg el.. .elsker Dem, p...prinsesse, stammede han.

- Hvordan kan du så godkende, at man mishandler mig?

- Jeg hader Massalino for det, han har gjort imod Dem, sagde Dario

- Var din mund, knægt! Det kan koste os dyrt. Skal jeg selv gøre det, eller ønsker du at elske med hende?

- Det er mit højeste ønske.

- “Jomfruens” lange, smalle stang rørte ved hendes navle og bekræftede hans ord.

- Så løft din brud hen på sengen! opfordrede faderen.

Dario holdt atter den lækre skabning i sine arme, kyssede hende og lagde hende på sengen. Først da han med knæene skilte hendes lår, stødte hun ham fra sig. Men majoren greb fat i håndjernene og holdt hendes arme fast over hovedet:

- Vis, du er et mandfolk!

- Med fingrene om stangen førte Dario den ind imellem skamlæberne og gispede overrasket og lykkelig, da han for første gang trængte ind i en kusse.

- Gør jeg det rigtigt, prinsesse?

- Bedre end din far, sagde hun for at irritere faderen.

- Den nybagte elsker opfattede det som et kompliment og arbejdede sig helt i bund. Mario slap hendes arme og hviskede:

- Det skal hævnes.

Voldtægtsofferet prøvede at slappe af. Smerten i den ømme skede gik over, og hun fandt sig i den jævnaldrendes kejtede kærtegn og ivrige kys.

- De er vidunderlig, gispede han og øgede tempoet.

- Det er forbudt at sprøjte i hende, advarede faderen. Hold en pause!

- Dario trak sig forskrækket ud.

- Læg dig på alle fire! kommanderede majoren.

- Han placerede pigen på albuer og knæ og stødte straks sin dolk ind i skeden bagfra. Da hun prøvede at ryste ham af, slog han hende hårdt på siden af balden. Hun skreg, han glattede ud og borede sig helt ind.

- Han tager mig som en tævehund, tænkte Brigitte og så hen på sønnen.

- Han stirrede begejstret på den veldrejede krop og de dinglende bryster. Marios hænder fandt de erogene zoner og bearbejdede klitoris, så den modvillige piges krop nød det, og tvang hende til at stønne af lidenskab.

- Massalino plejer hurtigt at blive træt af sine elskerinder. Tænk, hvis vi kunne få dig med hjem til min villa! Ih, hvor skulle vi forkæle dig! lovede majoren.

- Et håb tændtes i Brigitte. En fremtid som de to mænds legetøj var ikke tillokkende for en fyrstedatter. Men hun kunne sikkert lokke den naive Dario til at flygte med sig. Nydelsen blev afbrudt, da Mario trak sig ud og stødte pikhovedet ind i anus.

- Nej! skreg prinsessen.

- Min er smallere. Du kan godt tåle det, hævdede han og arbejdede sig ind i den ømme, snævre kanal.

- Det gør ondt. Jeg beder dem! græd hun.

- Vil du hellere ride på Darios kæphest?

- Ja, gispede hun.

Han løftede den spinkle ungpigekrop op over sin søns pæl og spiddede hende på den. Hun støttede sig med hænderne på Darios bryst, mens han stødte den langt op i skeden. Faderen og sønnen satte hende i gang med rideturen. Hun mindedes sit første samleje med den ophidsende ridetur på Charles, og smittet af drengens salige lyde gav hun sig hen i den seksuelle nydelse. Hun ænsede først, at majoren havde skilt hendes balder, da han borede sig ind i numsehullet og masede hende mod sønnens underkrop. Selv om hun havde hænderne fri, var hun forsvarsløs, og for første gang blev hun kneppet af to i en sandwich. Smerten bagi blev overdøvet af de kraftige stimuleringer, de dejlige berøringer foran og kyssene i nakken, og da de tre gled om på siden, overvældedes den purunge pige af en voldsom orgasme.

Mændene triumferede og frydede sig, og sønnen kunne ikke længere beherske sig.

- Pas på, Dario! udbrød majoren.

- Men han sprøjtede den første ladning ind, før han nåede ud og sendte resten ud over den blonde mis.

- Kom du i hende? Klovn! sagde faderen.

- Men han var selv for ophidset til at slippe sin pragtfulde sexpartner. Med fingrene langt inde i hendes kusse, fik han hende til at vride sig i en ny orgasme, inden han tømte al sin sæd ind i hendes endetarm.

- Trekanten blev liggende, kælende og gispende.

- I fortjener, at jeg sladrer om jer til Massalino, stønnede pigen, mens spermen drev ud af begge huller.

- Lad være med det, elskede tøs! Vi er så glade for dig.

- Brigitte ønskede, at de ville vise deres sympati på helt andre måder, men lukkede øjnene og nød deres kærtegn.

De blev vækket af en banken og Olgas stemme:

- Enkefyrstinde Livia og prins Paul er Massalinos gæster. Jeg skal straks gøre slavetøsen i stand!

- Den lesbiske snøftede foragteligt, da hun så den svedige pige mellem de to nøgne mænd.

- Hvor er mænd dog nogle svin!

De franske soldater havde udleveret gidslet Paul til nationalrådsformanden, som i samråd med Italiens udenrigsminister havde givet ham i Livias varetægt på betingelse af, at de begge gjorde alt for at få Brigitte fri og stadig godkendte hende som tronarving. Massalino insisterede på, at han først ville forhandle med dem og prinsessen i Peninfortet, og lod, som om hun blot var tilbageholdt, indtil drabene var opklaret.

Yndlingssønnen Jeans død havde styrtet Livias verden i grus. Pauls frigivelse var en trøst; men det var en nedbøjet, sørgeklædt enke, som blev sat i land ved fortet. Domina ville med for at trøste hende og især for at undgå at blive fængslet igen. Statschefen så anerkendende på den lille blondines kurver og lod hende komme med.

- Før vi forhandler, må De fortælle mig sandheden om min søns død! krævede den sortklædte fyrstinde.

- Som jeg fortalte i radioen, anklagede Brigitte ham for at have voldtaget hende, forklarede Massalino. Fyrst Jean hævdede, at de stadig var forlovede, og ville have hende tilbage. Så trak hendes jaloux elsker pistolen og ville skyde Jean. Jeg prøvede at redde hans liv. Brigitte sagde:”Skyd!”, og så myrdede Du Puy Deres søn, og jeg skød morderen.

- Vidner hævder, at De trak pistolen først. Og hvad var det for nogle papirer, I skændtes om?
- Morderen skyndte sig at skifte emne:

- Jah, dem må vi hellere tale om med det samme, prins Paul. Ifølge loven skal De være fyrste efter Deres barnløse bror.

- Vil De hjælpe mig til at blive det? spurgte den høje, slanke mand glædeligt overrasket.

- Jeg kan sikre Dem magten og skabe ro og orden. Som tak skal De overdrage familiens aktier i Casino til mig!

- Det er jo fyrstefamiliens stolthed og hele vor formue! udbrød Livia forfærdet.

- Nåh, I overlever nok. I kan sælge nogle smykker og kunstgenstande. Alternativet er vel fængsling for sadisme. For Paul er ikke så populær, at han kan styre Montiaco uden min hjælp, vel?

- De fleste foretrækker Brigitte, indrømmede prinsen. Kan jeg ikke gifte mig med hende, ligesom stakkels Jean havde planlagt?

- Det er udelukket. Prinsesse Brigitte er død!

- Død? gispede de tre gæster dybt chokerede.

- Dødsdømt for forbrydelser mod Italien. Jeg benådede hendes dejlige, unge krop, og nu tilhører slavinden Git mig!

- Farmoren fattede langsomt, hvad han mente:

- Må vi se mit barnebarn?

- Ja, I har godt af at se, hvordan det går dem, som prøver at modarbejde mig. Før min slave ind!
Solen var ved at gå ned; men ildsteder og fakler oplyste og opvarmede fortet. Grevinden havde sminket og friseret Git smukt og lagt majorens jakke om skuldrene på den fuldstændig nøgne, bagbundne pige, som blev trukket ind i halslænken.

- Er du her, Olga? udbrød Domina, forbløffet over at se sin kollega der.

- Ja, nu er det mig, der opdrager slavetøsen, pralede sadisten i den violette kjole.

- Farmor! Hjælp mig! bad den nedværdigede prinsesse.

- Du er udstødt af slægten, sagde ejeren og rev jakken af, så alle kunne se den splitternøgne piges yndigheder. Også den gamle kommandant nød det ophidsende syn.

- Se halsbåndet! Hun er min “SLAVE”. Jeg har allerede erobret alle hendes huller.

Hans fingre legede med den blonde missekat og trak skamlæberne fra hinanden, så de så den lyserøde kusse.Så klaskede han hende i numsen og borede en finger ind i anus. Den dybt ydmygede pige forsøgte at skubbe og sparke sin fjende, men Olga strammede halslænken og tog et fast greb i en af de lænkede arme.

- Livia var vred og målløs; men Paul blev liderlig:

- Nå, nu er det igen dig, der er lænket. Den frække tøs stod næsten nøgen hos grænsegendarmerne. Men så påstod hun, at jeg ikke var prins, og fik franskmændene til at anholde mig. Brugte du din lækre krop til at forføre kaptajnen?

- Farbroren kneb hende hårdt i brystet.

- Ja. Og han var en langt bedre elsker end nogen anden!

- Hun så hånligt på sin kraftige hersker.

- Og Charles du Puy var et godt menneske, modsat alle jer!

- Russerens pisk fik slaven til at give et hop og et hvin.

- Du har ikke opdraget tøsen, Olga! klagede Massalino.

- Nej, major Moro er alt for blødsøden. De bliver nødt til at lade mig gennempiske hende og overlade mig hele ansvaret!

- Nødt til? Kan du garantere, at du ikke lærer hende lesbiske unoder?

- Det undgår Olga ikke, sagde Domina illoyalt og længtes selv efter at smage den lækre, unge kusse

- Hvor du dog ligner din mor, da hun var min sexslave!

- Har I virkelig behandlet den berømte Grace Fris ligesom datteren her? spurgte statsmanden imponeret.

- Orkja, hun blev pisket, udstillet og voldtaget, pralede Domina.

- Og hun nåede at arbejde som bordelluder og blev mærket som prostitueret, tilføjede kollegaen.

- Interessant!Tænk, hvis man kunne indfange fyrstinde Grace og have både mor og datter som sexslaver!

- Den liderlige politikers tænder løb i vand.

- Kunne De ikke bytte Brigitte med Grace, så jeg kan få mit barnebarn med hjem? bad Livia bønligt.

- Absolut ikke. Jeg ejer Git med hud og hår.

- Bagfra vandrede hans hænder hen over begge dele.

- Åh, at Renés datter skulle synke så dybt, sukkede den sortklædte enke.

- Du synker endnu dybere, farmor, hvis du samarbejder med den djævel, der myrdede din søn! råbte den fortvivlede slave.

- Herskeren trak hårdt i lænkerne og ruskede hende brutalt.

- Løgnerske! Det var dig, og din elsker, der dræbte ham!

- Ja, en slavinde skal være lydig, sagde Livia. Kan jeg få lov til at tale med hende i enrum, så jeg kan lære hende at forsone sig med sin skæbne?

- Herren overvejede det:

- Prins Paul og jeg skal have en mandfolkesnak om Moniacos fremtid, så lad gå!

Farmoren skyndte sig at tage prinsessens halslænke, trak hende ind i et værelse og slog slåen før.

- Stakkels Brigitte.

- Den ellers så hårdhjertede kvinde kærtegnede sin mands barnebarn blidt og hviskede:

- Fortæl mig nu, hvordan min dreng døde!

- De satte sig på en briks, og pigen så hende ind i øjnene og fortalte sagte:

- Massalino havde planlagt på forhånd, at han ville bestemme over Montiaco og Casino og eje mig. Men onkel Jean nægtede at skrive under på det. Derfor trak slynglen sin pistol og brugte Jean som skjold, da han skød min elskede kaptajn.

- Jeg anede det! sagde moderen opbragt. Og det passer med alt, hvad vidnerne har fortalt mig. Det uhyre! Er det også løgn, at du sagde “Skyd ham!”

- Da han krævede, at Charles overgav sig, sagde jeg: “Skyd, hvis han skyder!” Men jeg forestillede mig slet ikke, at han var morder. Jeg var så vred på Jean; men jeg ønskede da ikke, at han skulle dø, græd prinsessen.

- Sværger du på, at Massalino var den eneste skyldige?

- Jeg sværger ved alt, hvad der er helligt.

- Så skal det hævnes!

- Tigerindens øjne lyste, og hun forsøgte at beherske sig.

- Vi må flygte herfra. Først skal vi give morderen et sovemiddel. Jeg har det her.

- Hun tog en læbestift op af sin taske og tog fat om pigens ene bryst.

- Du må hjælpe mig, Brigitte. Når skurken vil voldtage dig næste gang, må du lade, som om
mine formaninger har hjulpet, og finde dig i, at han kysser dine brystvorter. De bliver meget fristende.

- De lyserøde vorter blev farvet kraftigt røde.

- Er det giftigt?

- Nej, det får ham kun til at sove. Og så narrer vi hans folk, så vi kan slippe væk.

- Slavinden tvivlede, men var glad for, at hun havde fået en forbundsfælle.

Massalino lagde armen om den høje prins" skulder:

- Deres mor lyder skeptisk. Men De kan vel underskrive en kontrakt uden at spørge mor. Hvis De da er et mandfolk. Man påstår, at De er homoseksuel, og jeg kan ikke fordrage homoseksuelle.

- Det er ondsindet sladder. Jeg har haft masser af elskerinder, og det var mig, der indviede den skønne Grace Fris" bageste hul!

- Bagi?

- Ja, men jeg tager dem også forfra. Men kan De virkelig sikre mig magten i Montiaco? spurgte den upopulære prins.

- De er jo arvingen, nu da Brigitte er ude af billedet. Men det kræver mange løfter og trusler og mere disciplinerede soldater. Skriver de under, prins Paul?

- Gerne på egne vegne. Men på familiens?

- De skal også først bevise, at De er et mandfolk. Olga! Vi skal bruge sexslaven. Hent hende! kommanderede herskeren.

Grevinden bankede på døren:

- Livia! Luk op! Sexslaven skal udnyttes.

- Åh, nej, ikke igen! sukkede Brigitte og så på farmoren, der dirrende af hævntørst og nervøsitet kyssede hende på panden.

- Vær tapper, min ven! Få ham til at slikke det i sig! hviskede hun og tilføjede højt:

- Jeg har pyntet hende til ære for Massalino.

- Olga roste udsmykningen og ville røre ved den, men Livia sagde, at malingen ikke var tør endnu.

- Den nøgne slavinde blev halet ind til sin herre og onklen, som havde taget bukserne af. Lænken hang på skulderen, så barmen struttede frit Herren lyste op i et smil:

- Uhm, lækre kirsebær!

- Han gik hen bag den bagbundne og løftede brysterne i hænderne:

- Hun kan da friste enhver normal mand.

Pauls lange pik pegede fremad; prinsessens dybe nedværdigelse ophidsede ham.

- Massalinos fingre vandrede ind i begge kløfter og pirrede dem, indtil kussen blev fugtig.

- Hun bliver hurtigt liderlig. Jeg har haft hende et par gange i dag, så De må gerne kneppe hende først.

- Brigitte frygtede, at planen gik i vasken og udbrød:

- Nej! Vil De ikke selv? Jeg kan ikke lide at blive taget af andre.

- Du gør fremskridt, min tøs. Det fryder mig, at du er ved at falde til.

- Hans fingre gled længere ind.

- Men netop det, at jeg kan udlåne dig, beviser, at du er min slave. Sæt dig på bordkanten, Git!
Sexslaven gjorde modstand. Men Olga og de to mænd fik hurtigt skubbet hende hen med håndjernene på bordet, og prinsen spredte hendes lår og masede sig ind imellem dem. Hans pik kørte hen ad venushøjen, mens han klemte det ene bryst, så den malede vorte strittede.

- Nå, min tøs! Du brugte mig som gidsel. Nu bliver jeg fyrste, og du er vores hjælpeløse sexslave, triumferede han.

- Hans stav borede sig ubarmhjertigt ind i den stramme skede, mens Brigitte klynkede af smerte og væmmelse. Den biseksuelle trak den ud og stødte den endnu hårdere ind og førte så en finger ind i det hul, han foretrak. Herskeren svingede sin brede pik foran blondinens ansigt og rørte ved den fristende barm.

- Jeg skal nok tilfredsstille dig bagefter. Nå, Paul, vil De nyde det ene kirsebær? Så tager jeg det andet bagefter.

- Den kneppende prins bøjede sig frem, suttede på det lækre bryst og slikkede læbestiftfarven i sig.

- Uhm! sagde han og fortsatte veloplagt samlejet.

- Men pludselig fik han et mærkeligt udtryk i ansigtet. Han så ud, som om han var ved at kvæles, og udstødte halvkvalte lyde og et brøl. Så sank han ned over den skræmte sexslave med pikken inde i hende.

- Livia hørte lydene og kom styrtende, fulgt af Domina og majoren.

- Paul! Nej! Du må ikke dø! skreg enkefyrstinden og løftede hans hoved.

- Min dreng, det må ikke være sandt! Åh, Gud. Jeg har dræbt min søn!

- Hun sank hulkende sammen over parret.

- Kan han ikke reddes? spurgte Moro.

- Giften er hurtigt dræbende, stønnede mordersken.

- Er det ikke et sovemiddel? spurgte Brigitte lamslået og prøvede at skubbe den livløse krop væk fra sig.

- Massolino havde stirret chokeret og uforstående på dramaet. Nu fattede han det.

- Brystvorterne, de er forgiftede! I to hekse!

- Moderen trak sin døde søn ind til sig og vendte sig mod statsmanden:

- Udyr! Det var dig, der skulle dø. Du myrdede min søn Jean!

- Var det mig, I ville dræbe? Det skal komme jer dyrt at stå.

- Tanken om, at nogen kunne øve attentat mod ham selv, gjorde ham rædselsslagen og rasende.

- Er mine bryster giftige? klagede den lænkede pige.

- Brigitte anede intet. Det var mig alene. Mine sønner er døde. Jeg vil ikke leve mere.

- Det ønske skal du snart få opfyldt. Kan du se den pæl dernede?

- Projektørerne fra murkanten oplyste gården. Den forbitrede italiener skubbede brutalt den sørgeklædte hen til vinduet.

- Git! Fortæl hende, hvordan vi behandler en dødsdømt morder!

- Det nøgne sexoffer var kommet på benene og så gysende ned på pælen.

- De lænker den dømte med ryggen til den pæl og skyder.

- Og hvis det er en kvinde, skal hun henrettes nøgen!

- Massalino greb fat i halslinningen og flængede den sorte kjole, indtil barmen var blottet. Livia bar et sort korset, som fik de fyldige bryster til at strutte frem.

- Undskyld, højtærede signore Massalino, sagde kommandanten. Kan vi ikke springe skueprocessen over? Jeg har beundret fyrstinde Livias skønhed, siden jeg var ung, og ville fryde mig over at have samleje med hende.

- Herskeren så forbløffet på sin gamle ven. Så lyste han op i et ondskabsfuldt smil:

- Vi kan jo udsætte henrettelsen. Hæng heksen op og pisk hende, så kan De voldtage hende imens!

Den fortvivlede moder trængte til at føle ydre smerte:

- Ja, straf mig! Jeg fortjener det.

- Domina, som betragtede hende som en slags plejemor, ville ikke deltage og gik i stedet hen til den døde prins. Men russeren var spændt på at se sin ældre sadistveninde som piskens offer. Sammen med majoren rev hun kjolen af enken og lænkede hendes håndled til krogene i loftet. Benene i de sorte strømper var velformede, og den midaldrende kvinde var stadig attråværdig. Kommandanten lod hænderne glide fra hofterne op ad korsettet til brysterne.

- Hvem er De? stønnede den fortumlede fange.

- Jeg er fortets kommandant, Pavone. Stakkels smukke Livia. Jeg så deres billede i aviserne, da de blev gift med fyrsten, og misundte ham. Det er frygteligt, at Deres sønner er døde. De kan ikke undgå en hård straf; men jeg kan gøre den mildere.

- Klæd hende af! beordrede chefen.

- Den gamle mands liderlighed, som var blevet forstærket ved at opleve sexmishandlingen af prinsessen, overvandt hans sympati for offeret. Han trak langsomt enkens underbukser ned over hofter og lår, nød at røre ved den bløde hud og savlede ved synet af den sorthårede venushøj og kusselæberne.

Underkroppen spjættede frem imod ham, da Olgas pisk ramte de hvide balder. Den stolte fyrstinde udstødte et skrig. Det havde frydet hende at piske andre; men hun havde aldrig prøvet det selv for alvor. Med det næste slag tegnedes et rødt kryds på hendes numse.

- Nej, Olga. Det gør ondt. Husk vi er veninder! klagede den ophængte.

- En overvunden domina behandles som slavetøs. De regler kender du, Livia! sagde klublederen og svingede pisken mod ryggen lige over korsettet.

- Pavone gjorde sin penis klar og stak to fingre ind i kussen og masserede den. Trods fortvivlelsen over sønnens død og frygten for henrettelse reagerede hendes krop positivt, og skeden blev fugtig. Piskeslagene smertede, men ophidsede hende seksuelt, og da den gamle mand med fingrene om sin stav førte pikhovedet ind, stødte slagene hendes kusse frem imod den, og han trængte ind i den.

- Dejlige fyrstinde, mumlede han.

- Han tog fat om hofterne og kneppede ivrigt, mens pisken skiftevis ramte ryg og numse. Den voldtagne prøvede at glemme sine lidelser og koncentrere sig om den seksuelle oplevelse. Elskeren nappede hende i brystvorterne, og hun var nær ved at nyde det, da han udbrød:

- Jeg kommer!

- Den fremmede fyldte enkefyrstinden med sin sæd, mens hun hang uilfredsstillet og modtog endnu et par snertende piskeslag.

Brigitte stirrede forfærdet på torturen. En af hendes værste fjender var død, og en anden var besejret. Men farmoren havde for en gangs skyld været kærlig over for hende og lovet at hjælpe hende. Nu var hun selv blevet offer. Den snusfornuftige Moro havde imens skrevet en tilståelse.

- Benji, du har for brug for beviser på, at du er uskyldig i prinsens død. Onde tunger kan sige hvad som helst, hvis vi ikke får en skriftlig tilståelse. Lad giftblandersken skrive under på det her!: “ Jeg tilstår, at jeg var vild af sorg over min søn Jeans død og ville hævne den. Ved et uheld fik min søn Paul giften. Jeg alene er skyld i hans død ”.

- Hm. Udmærket. Brigitte må også skrive under som vidne, sagde chefen.

- Det kan prinsesse Brigitte kun, hvis hun lever, sagde slavinden.

- Massalino betragtede sin nøgne slave:

- Tja, nu mangler jeg en kandidat til tronen. Men jeg kan vel bruge prinsesse Gina.

- Han huskede den sortkrøllede pige med den dejlige kavalergang, som han havde danset med efter fyrst Renés begravelse.

- Gina skal ikke falde i dine hænder, uhyre! udbrød den ophængte fange.

- Så skynd dig at skrive under, morderske! Tag hende ned!
Den piskede, halvnøgne fyrstinde faldt ned i kommandantens arme og fik en pen i hånden. Med lænkerne dinglende skrev hun sit navn under tilståelsen.

- Gud har straffet mig, Brigitte. Det var mig, der myrdede din far, sagde hun med gråd i stemmen.

- Min far!

- Ja, ligesom Paul, hulkede hun.

- Domina var den eneste, der fattede det:

- Du smurte gift på min datters bryster. Det var ikke af overanstrengelse, han døde.

- Den fortvivlede kvinde greb fat i Renés datter.

- Tilgiv mig, Brigitte! Jeg angrer. Jeg angrer!

- Med de lænkede hænder fik hun fat i det malede bryst og suttede ivrigt på vorten, inden den bagbundne pige fik revet sig løs.

Selvmordersken slikkede sig om munden og kastede sig over sin søns lig:

- Gud tilgive mig! Jeg følger dig, Paul.

- Alle stod lammede. Prinsessen stirrede på sine to døde slægtninge og græd hjælpeløst. Massalino var den første, der kunne sige noget:

- Åhrh! Fred være med dem! Jeg har mistet de kort, jeg havde på hånden, og må spille med andre. Cavora og Montiacos ledere venter på mig til forhandling ude på skibet. Skrub Gits brystvorter grundigt, så hun ikke myrder flere! Men skil håndjernene ad og lænk hende til en varm seng, så hun kan hvile! Ingen må ellers røre hende. Hun er mit bedste kort.