Afskeden med det triste fængsel, solskinnet og gensynet med det smukt beliggende, elegant udstyrede fyrsteslot hjalp på Brigittes humør og fik hende til at skubbe de mørke fremtidsudsigter til side. Hun følte sig utryg ved at se italienere som vagtposter; men under den lækre frokost sammen med hendes bedste ven og fasteren hyggede de sig med fælles minder fra hendes barndom og smilede ad Ginas pudsige oplevelser i Casino.

Idyllen blev brudt, da Livia og Jean ankom. Han svedte og tog irriteret generalsjakken af:

- De journalister og demonstranter bliver ved med at plage mig. Og halvdelen af mine nationalgardister lystrer ikke mine kommandoer. Folket vil se prinsesse Brigitte igen. Hvad tror de mon, man har gjort ved dig?

- Fx. lagt mig på pinebænken for at tvinge mig til at gifte mig med dig, sagde hun hånligt.

- En interessant ide, sagde farmoren. Hvis du vil undgå det, går du med ud på balkonen og vinker til dine undersåtter.

- Mor mener det ikke så slemt. Vi har jo aftalt, at vi vil undgå uroligheder. Kom med, min elskede!

- Jean lagde armen om sin forlovede, og hun skubbede den væk:

- Vi skal ikke stå der som et par!

- Fyrsten beherskede sin vrede:

- M. Chabrol, De skylder Deres far at overholde aftalen. Få Brigitte med ud på balkonen!

- Vi går alle sammen derud, sagde Gina smilende.

Fyrsten åbnede dørene og råbte:

- Kære venner. Her er vi!

- Vi vil se prinsessen! råbte nogle.

- Her har i to dejlige prinsesser!

- Han lagde armene om begges skuldre og viste dem frem for folket.

- Og her har I min unge kritiker, Michel Chabrol. Vi er forsonede.

- Jean omfavnede ham og kyssede ham på begge kinder.

- Alle fem vinkede.

- Skal I giftes? råbte en journalist.

- Ikke i dag. Brigitte er ikke helt rask og trænger til at hvile sig.

- Jean lagde armen om livet på sin forlovede og skubbede hende ind, før hun nåede at sige noget.

Da dørene atter var lukkede, sagde Michel:

- Fyrst Jean. Kan vi stole på, at Brigitte får lov til at vælge......?

- Ja, det lover jeg. Men nu må De vælge side. Vil De være en mægtig mand i Montiaco ligesom Deres bror og Deres fornuftige far, så må De sværge troskab til Deres fyrste!

- Min fyrste er fyrst Renés datter. Jeg sværger, at jeg kun adlyder hende.


- Brigitte tilhører mig.

- Nej, Jean. Jeg hader dig. Og du sagde lige, at jeg har lov til at vælge!

Farbroren tog fat i de blonde lokker:

- Ja, min lille skat. Du kan vælge nu:

- Vil du elske med mig, eller vil du have en endefuld?

- Slip hende! Vi forlader slottet nu! råbte vennen harmfuldt og greb fat i fyrstens arm.

- Vagt! sagde Livia og åbnede døren. Arrester den voldsmand!

- Hermann og Jeans tjener Louis trådte ind. De var forberedt, og efter en kortvarig kamp havde Michel håndjern på ryggen.

- Du har også længe trængt til en endefuld.

- Sadistkvinden så med lysende øjne på sin fjende.

- Det vover I ikke. I kan ikke undvære Chabrolfamiliens støtte, sagde den bagbundne.

- Derfor slipper du også med en behagelig husarrest, sagde fyrsten. Gina, vil du klare endefulden?

- Fangen så forbløffet på den tre år ældre prinsesse.

- Ja, det bliver nok det mindste onde for dig, Michel.

Jean væltede Brigitte om på maven over sofaarmlænet, vred den ene arm om, trak nederdelen op over ryggen og afslørede de veldrejede silkestrømpeben, de runde endebalder og kusselæberne. Hendes råb om hjælp blev kvalt i sofapuden.

- Se en lækker parisernumse! Skal Michel se dig få smæk!

- Nej!

- Det var rædselsfuldt at blive udstillet for sadisterne, men endnu værre, at den, hun elskede, skulle se hende blive vanæret.

- Som du vil, min skat! Hermann! Tag forræderen med op i tårnværelset og hjælp Gina med at underholde ham! befalede fyrsten.

- Hans mor gik med dem ud og sendte vagterne længere væk, mens formynderen slog løs på sin ulydige myndling. Den hvide hud farvedes rød, og pigen bed tænderne sammen for ikke at holde tårerne tilbage. Så gled hans fingre kærtegnende hen over den ferskenbløde hud, ned ad revnen og ind i skamlæberne, før han slog til igen.
Livia låste døren:

- Nu har jeg forklaret vagterne, at “Trold skal tæmmes”. Den anden balde skal være lige så flot rød!

- Hun hjalp sin søn med at fuldende afstraffelsen, og han stak en finger ind i anus.

- Åh nej!

- Prinsessen mindedes Annettes oplevelser i torturkælderen.

- Vil du være en artig pige? Op og stå! sagde farmoren og rev nederdelen af.

- Offeret adlød, da de slap hende. Hun følte på sin ømme numse og dækkede sin blonde trekant med den anden hånd.

- Vil du være min hustru eller min sexslave? spurgte fyrsten.

- Jeg bliver aldrig din, sagde hun trodsigt.

- Lille fjols, jeg har taget din mødom og fyldt dig med min sæd. Ingen anden mand vil have dig nu.

- Michel kan da stadig lide mig.

- Ja, Hermann fortalte mig, at du kyssede ham, sagde Livia forarget. Når du er gift med Jean, kan vi anklage jer for hor! Tag blusen af, tøs!

Brigitte famlede ved knapperne, men rystede så på hovedet.

- Så gør jeg det, sagde Jean.

- Men hun ramte ham i skridtet med sit knæ, løb hen til døren og drejede nøglen. Han bandede og nåede at gribe fat i halslinningen. Bagfra flåede han silkeblusen, og da hun vendte sig for at slå fra sig, rev han den helt af.

- Jeg kan ikke blive rigtig vred på hende. Er hun ikke et lækkert syn, Mor?

- Kun en smal, sexet strømpeholder og silkestrømperne dækkede lidt af den fristende, fuldendte ungpigekrop. Ophidselsen fik jomfrubrysterne til at hæve og sænke sig.

Brigitte så det i spejlet og tænkte:

- Det er vanvittigt. Her står jeg i vores slot, hvor alle har båret mig på hænder som verdens lykkeligste prinsesse, og bliver brugt som sexslave af min fars bror!

- Vil du have håndjern på eller elske frivilligt? spurgte sadistfarmoren.

- Hvorfor er I så modbydelige imod mig?

- Kun fordi du er ulydig.

- Mens Jean pressede den nøgne skønhed ind mod døren, smækkede Livia et håndjern på.

De bar den vildt sprællende pige ind i soveværelset, smed hende på en himmelseng med spejl i loftet og lænkede den ene arm til hovedgærdet.

- Din farfar og jeg nød at se det hele i spejlene. Han var en vidunderlig elsker, og Jean slægter ham på. Glæd dig, min pige!

- Fatter I da ikke, at jeg hader jer? hvæsede prinsessen.

- Voldtægtsmanden lo:

- Vent bare, til du har fået et par orgasmer! Læg dig som en lille tævehund!

- Aldrig!

Hun kæmpede forgæves imod, da de anbragte hende på alle fire med den flammende røde numse i vejret.

- Lækre sager! Skal jeg indvie dig der?

- Jean stak en finger ind i anus.

- Nej!!

- Så må du bede pænt om det.

- Ikke der, onkel Jean!

- Nårh, du vil helst kneppes i kussen.

- Han jog sit sværd ind i den tørre, snævre skede bagfra.

- Du er lige så stram, som da jeg tog dig i nat.

- Det gjorde også lige så ondt, da han brutalt banede sig vej og borede neglene ind i hendes hofter. I vægspejlet så hun deres kroppe og især hendes bryster gynge frem og tilbage. Han fangede dem med hænderne og klemte dem.

- Hvorfor skal jeg dog lære elskov at kende på den afskyelige måde? Gid det var Michel! tænkte pigen, og safterne gjorde det mindre uudholdeligt. Mon Gina har forført ham?

- Nu er du fugtig, hviskede elskeren.

- Livia sad og masturberede og nød synet:

- Hvem elsker du så, Brigitte!

- Michel, stønnede hun.

- Straffen blev hårde slag på siden af balderne, og han kneppede og klemte endnu hårdere.

Michel havde også fået sin endefuld. I tårnværelset lige ovenover fik Gina og Hermann hans benklæder af trods al modstand og lagde den bagbundne hen over armlænene på en stol. Prinsessen slog ikke ret hårdt og interesserede sig mere for testiklerne og penisen, som voksede, når hun rørte ved den, og pegede ned mod stolen. Tyskeren krængede hendes kjole ned over barmen.

- Hvad er det dog, du gør! protesterede hun.

- En rigtig domina skal kun have korset på. Spil ikke dydig, lille nymfoman! Du har så tit bollet ved siden af mig, men aldrig med mig.

- Kæmpen fortsatte afklædningen.

- Jeg råber om hjælp!

- Rolig, Gina! Nu er vi endelig fri for din mor og Domina. Men jeg knepper dig kun, hvis du beder om det. Skal jeg banke forræderen?

- Han skubbede Michel på plads. Det var første gang, tjeneren havde været så fræk over for hende. Men situationen ophidsede hende.

- Nej, jeg klarer det selv.

Den sexede prinsesse slog hårdt på den unge mands bagdel; men fik så igen lyst til at kæle med ham. Hermann tog sine bukser af.

- Prøv hellere, hvis pik du synes bedst om!

- Den stærke mand baksede fangen over på bordkanten og satte sig ved siden af. Hans våben stod strunkt og var dobbelt så stort som den kønne borgmestersøns stang. Gina tog en i hver hånd og masserede dem.

- Nu må det her holde op. Jeg er forlovet! klagede Michel.

- Han var flov over, at hans penis viste, at han kunne lide både berøringen og den smukke barm, som vældede ud over korsettet.

- Skidt med det! Smag på slikpindene, lille prinsesse! foreslog tyskeren.

- Hun masserede stadig køllen, mens de røde læber kyssede den uvillige elskers lyserøde pikhoved. Hans pik fik præcis den størrelse, hun foretrak, og da hun slikkede den og lod den glide ind og ud i sin mund, mistede han lysten til at gøre modstand. Nok var det den forkerte prinsesse; men han havde aldrig oplevet noget lignende og stønnede af lyst.

- Nu er det min tur, sagde Hermann, tog hårdt fat i prinsessens sorte krøller og flyttede hendes mund over på sin imponerende fallos.

- Hun kneb læberne sammen og kyssede fiskemunden, før hun forsigtigt åbnede munden og tog pikhovedet indenfor.

- Ikke så nervøs, Gina. Jeg kvæler dig ikke, beroligede kæmpen og mundkneppede hende forsigtigt.

- Michel hoppede ned fra bordet og ville hente sine bukser.

- Bliv her, idiot! Jeg kan hurtigt fange dig. Lad prinsessen sutte videre! sagde Hermann og fik ham til at blive stående og stirre på oralsexen og de grove hænder, der klemte den hårdføre prinsesses lækre, nøgne bryster.

- Skal vi gøre det rigtigt? stønnede Hermann.

- Gina fik vejret igen.:

- Nej. Min mor har forbudt det, og jeg vil ikke blokkes ud. Kør ned i Statsbordellet og tag et par ludere! Hils fra mig og sig, det er gratis!

- Nymfomanen var angst for, at hun ellers skulle falde for fristelsen.

- Jeg takker. Selv om det er dig, jeg har lyst til.

- Tyskeren krængede den veldrejede skønheds trusser ned, overgramsede lækkerierne og stak en finger ind i kussen.

- Du er sjaskvåd og trænger til pik. Men så må du nøjes med den lille borgmesterstang. Læg dig på bordet, klovn! Gina, kan du huske, da vi fik Grace til at voldtage Dumas?

Den unge Chabrols protester var halvhjertede. Ingen normal mand havde lyst til at slås for at undgå at blive voldtaget af en så fristende smuk prinsesse. Snart lå han på håndjern og ryg på bordet, stadig med jakke på, men med strittende pik, mens kæmpen med hænderne under pigens spredte lår løftede hende op over den. Hun var selv ivrig efter at prøve den smukke, unge mand og førte hans stang ind mellem kusselæberne og lod sig spidde på den, da Hermann sænkede hende. Han fortsatte med at nyde den dejlige krop med hænder og mund og stak en finger ind i anus, mens den sortkrøllede pige hoppede op og ned på fangens stav.

Den nyforlovede mands skamfulde tanker gik til Jeanette, som han nu var utro, og til Brigitte, som han havde lovet at beskytte. Men nydelsen både ved “voldtægten” og synet af den lækre sexpartner var så stærk, at den overdøvede dem.

- Åh, Michel! Det er dejligt, gispede hun og vred sig lidenskabeligt.

- Kan du lide det, tøs! spurgte Hermann, mens han klemte det ene bryst, fingerkneppede numsehullet og kyssede hende i nakken.

- Ja, Hermann, ja!

- Hun kastede hovedet fra side til side og overgav sig til en pragtfuld orgasme. Så sank hun forover ned på den bagbundne elsker og kyssede hans mund. Han var lige ved at komme og måtte beherske sig, men gengældte villigt kyssene.
Der lød stemmer ude fra gangen, en ivrig diskussion.

- Gå derud, Hermann! Jeg klarer selv det her. Send Louis herop om ti minutter! gispede ryttersken.

- Jajada, min skat, så slipper du denne gang.

- Han gav prinsessen et klask bagi, så hun atter fik den andens pik helt op, tog sit tøj på og gik ud på gangen.

Det var lykkedes Jack Valentin at gøre sig gode venner med prins Paul, som beundrede ham og delte hans filminteresse. Da amerikaneren på snedig vis havde fået fortalt, at han nok var Graces ven, men ærgrede sig over, at han aldrig havde set hende nøgen eller fået hende til at svigte sin mand, røbede prinsen, at han havde nogle meget interessante fotos. Da prinsen klagede over, at de fleste journalister mistænkte fyrstefamilien for at ville tvinge Brigitte til at ægte hans bror, tilbød stjernen, som også var filmredaktør, at skrive en positiv artikel, hvis han fik lov til at interviewe de nyforlovede og bagefter se de uartige billeder. Paul gik i fælden, inviterede Jack med ind på slottet og bankede på og forstyrrede Jean midt i samlejet.

Livia låste op og stak hovedet ud:

- Vi modtager ikke besøg nu, Paul.

- Fotografen satte hviskende sin mor ind i situationen, hun gik ned ad trappen, blev overøst med komplimenter af den charmerende filmhelt og gik med til at spørge fyrsten, om han ville interviewes.

Jean havde lagt sin henrivende brud på ryggen og gennemkneppede hende, men hun fortvivlet så op i spejlet og så hans kraftige krop i gang med voldtægten. Hun var våd og mærkede en smerteblandet, begyndende nydelse og skammede sig over, at hendes klagelyde var afløst af stønnen. Han skulle lige til at fylde hende med sin sæd, da Pauls banken forstyrrede ham, og han gik i stå.

Da hans mor havde forklaret ham situationen, vejede han for og imod, mens han stadig elskede med Brigitte, men hun råbte på engelsk:

- I want to speak with Jack!

- Hendes ven var fulgt med op ad trappen og hørte det.

- Brigitte, are you OK? råbte han.

- Yes, come and visit me! råbte hun i håb om at få hjælp.

- Jean bandede og lagde hånden over hendes mund:

- Ikke nu.

- Hvornår må jeg så komme, Deres Majestæt? råbte amerikaneren på sit pæneste fransk.

- Om to timer, heroppe, svarede den frustrerede elsker for at få fred.
Enkefyrstinden gik ud til stumfilmshelten og fulgte ham på vej, mens Jean genoptog det afbrudte samleje.

- Hvorfor vil du tale med Mr. Valentin? Vil du sladre?

- Nej, onkel Jean. Men han er også en slags onkel og vil nok gerne med til mit bryllup.

- Vil du nu pludselig giftes alligevel? spurgte elskeren mistænksom. - Fangen blev bange for at virke for ivrig:

- Helst ikke. Men jeg skal nok lade være med at røbe noget, hvis han kommer. Jeg trænger til at se et venligt ansigt.

Jean blev blødgjort:

- Jeg vil altid være venlig mod dig, hvis du er lydig. Kys mig, min elskede!

- Den lænkede pige forstod, at hun var nødt til at spille med, og fandt sig i hans tungekys, og for første gang i sit liv gengældte hun lidenskabelige kys og kærtegn. Hun hadede ham mindst lige så meget som før; men hendes krop fulgte villigt med. Han smilede saligt, roste hende og brølede triumferende:

- Jeg kommer!

- For anden gang måtte den fangne prinsesse finde sig i, at hendes hersker fyldte hende med sin sperm.