Den næste morgen var lilleputstaten Montiaco på randen af oprør. I nattens løb havde studenter og både ædru og fulde folk demonstreret, sat plakater op og malet slagord på væggene til fordel for Grace og mod Jean og sadisterne. Politiet opgav at gribe ind, og det kom til sammenstød mellem de italienske soldater og nationalgarden, som befriede dem, som italienerne pågreb. Skræmmeskud i luften var dog nok til at hindre folk i at trænge ind over Kvindefængslets mure.

Morgenaviserne udkom. Chabrolfamiliens “Journal” havde bevaret overskriften “CHOKERENDE FÆNGSLING AF FYRSTINDE GRACE”, men imødekommet Michel ved at bringe Jeanettes fotos af hyldesten af Grace og af den utiltalende dommer og forstærket kritikken af St.Cyrs partiskhed og kravet om Graces frigivelse.

Det Jean-venlige “Soleil”s overskrift var “DEN MAGTSYGE ENKES STATSKUP KVALT. FYRSTEBRYLLUP I MORGEN! Jeanettes billede fra festen i Casino af Brigitte og Jean prydede forsiden, og i nederste hjørne sås en forpjusket kvinde med et hvidt bryst, der var hoppet ud af sørgedragten. Billedteksten var: “Den sorte enke på vej til fængslet”. Det blev kraftigt antydet, at hun var skyld i den populære fyrst Renés død, og alle beskyldningerne i retten mod Grace og hendes venner blev fremhævet.

Sagen mod den verdensberømte stumfilmstjerne og beundrede fyrstinde havde allerede vakt opsigt i mange lande. Nogle aviser svælgede i, at hun åbenbart var lige så sexgal som resten af fyrstefamilien. Men langt de fleste angreb hendes fjender, og nogle krævede, at deres regeringer straks skulle gribe ind for at få hende fri. “GRACE I SADISTERNES VOLD.” skrev et fransk blad. Men ingen journalist havde fantasi til at forestille sig en brøkdel af de virkelige rædsler. Den mest seriøse pariseravis skrev blot: “FAMILIEMAGTKAMP I MONTIACO .”

Protester strømmede allerede ind fra udlandet, især fra USA og selv fra det lille Danmark, hvor Grace Fris" onkler var grever. Den upopulære fyrste bandede over indblandingen, men var nødt til at imødekomme Nationalrådets krav om forsoning, og om at dets formand fik lov til at tale i radioen. Jean var træt og uoplagt. I sengen havde kan kælet med sin brud bagfra, men var faldet i søvn, inden han nåede at trænge rigtigt ind i kussen. Kaptajn Reno havde vækket ham og bedt ham få styr på nationalgarden og sit uregerlige folk, så han skyndte sig i tøjet og diskuterede med mange, før han kunne tale i radioen kl.9:

- Mine kære undersåtter. Min forlovede prinsesse Brigitte og jeg er skuffede over urolighederne, misforståelserne og de ondsindede rygter. Min elskede er ulykkelig over afsløringen af hendes mors forbrydelser og vil ikke tale med nogen om dem. Hendes mor er nervenedbrudt og angrende, og i dag vil hun skrifte for Biskoppen af Montiaco og bede om lov til at gå i kloster. Hvis hun angrer oprigtigt, vil vi være barmhjertige og tillade det. De utålmodige journalister må tilgive, at jeg ikke har flere kommentarer, før dette er afklaret. Nationalrådets ansete formand vil nu redegøre for vor aftale.”

Gamle Chabrol rømmede sig:

- Ja, kære montiacanere. Mange ting er uopklarede i denne umådelig triste sag. Vi må alle tænke på, hvad der gavner vort land, og atter skabe forsoning. Af to af mine børnebørn er den ene, Pierre, vor kære fyrstinde Graces anklager, og den anden, Michel, hendes varmeste forsvarer. Vi har derfor aftalt, at de begge sammen med biskoppen og overborgmesteren skal have adgang til Kvindefængslet og tale personligt med Grace og prinsesse Brigitte. Så kan de opklare, om fyrstinden virkelig frivilligt har erklæret sig skyldig, og om vor lille, henrivende prinsesse virkelig vil giftes med sin onkel. De går derind kl. 10.30, så lad os møde udenfor i ro og orden kl 11!

Jean bed sig i læben. Det kunne blive risikabelt. Hans familie havde lagt en snedig plan, men hvis den ikke fungerede, ville det blive for farligt at bruge magt mod en stor folkemængde. Han beherskede sig dog og sagde:

- Ja, kære venner. Som I hører, gør jeg alt for at samarbejde med jeres mest respekterede ledere. Vær tålmodige og afhold jer fra alle former for uro! Efter kl.11 vil jeg tale til folket igen.

Michel Chabrol havde pålagt Jeanette Dumas at holde sig skjult i fyrstevillaen, hvor Graces trofaste tjenstefolk hjalp hende. Livia havde formelt beslagt den, men ikke haft tid til mere. Han havde nået at påvirke sin farfar før radiotalen, og lidt før kl. halvelleve mødtes han med sin far og bror og biskoppen foran Kvindefængslet.

Fyrst Jean modtog dem overdrevent hjerteligt sammen med dommer St Cyr.

- Velkommen, Deres Velærværdighed og d"herrer! Det er lykkedes mig at overtale dommeren til at forkorte straffen for foragt for retten, hvis Grace Fris angrer og vælger at gå i kloster. Desværre må jeg forberede Dem på, at det er en forvandlet kvinde, de får at se, nærmest sindsforvirret.

- Hvad har I gjort ved hende? spurgte Michel opbragt.

- Ikke noget. Men stjernens bratte fald har fået hende til at fantasere om, at hun er ung filmstjerne og skiftevis vil klædes ud som haremsdame og som nonne.

- Det lyder alligevel, som om fyrstinden er blevet mishandlet og presset til at tilstå, sagde Emile Chabrol alvorligt. Min søn Pierre hævder, at I har beviser på hendes usædelighed og utroskab. Kan vi få dem at se?

- Meget gerne, forsikrede Jean. Men vi ønsker vel alle at begrænse skandalen. Derfor må beviserne ikke offentliggøres.

Alle vagter var italienere. Forhallen mindede om en lille biograf. Livia og prins Paul kom gæsterne i møde, og hun knælede for biskoppen og kyssede hans hånd:

- Deres Velærværdighed, hvor det dog glæder mig at se Dem igen! De var jo min skriftefader.

- Den ældre mand var pinligt berørt. Hun havde haft rigeligt at skrifte, men vidste også for meget om hans egne seksuelle tilbøjeligheder.

- Velkommen til stumfilmsbiografen! sagde Paul. Jeg har glædet min svigerinde ved at skaffe hendes største succes “Maharajahens Fange” fra 1916. Den film, som gjorde barnestjernen til sexsymbol og fik min storebror og tusinder af andre ungersvende til at falde pladask for hende. Men først skal I se nogle interessante fotografier!

- Han lagde dem på bordet og gæsterne stirrede forbløffede og fascinerede på de pornografiske billeder af den dydige Grace. De var moralsk opdraget og havde ikke set så dristige billeder før: To, hvor hun knælede nøgen og slikkede pik, et, hvor hun sad overskrævs på en ukendt person, og et, hvor hun stod med kappe på og pisk i hånden.

- Afskyeligt. Sodoma og Gomorra! udbrød biskoppen.

- Se pisken! sagde Pierre. Hun er virkelig sadist.

- Den yngste Chabrol var målløs. Men hans far sagde:

- Forfærdeligt! Men hun er jo lænket. Hvordan kan vi vide, at de billeder ikke er taget her i fængslet?

- Fotografen havde svaret parat:

- Det er de sandsynligvis. Madame Gabin og Grace brugte fængslet til deres sexlege.

- Hvem skulle så have været så dum at fotografere dem? spurgte Michel.

- Vi mistænker din lille fotografforlovede, Dumas" datter, sagde hans bror ondskabsfuldt.

- Du er vanvittig, Pierre. Jeanette kunne umuligt være med til sådan noget svineri!

- Vi fandt billederne skjult her i fængslet, påstod Paul. Og hendes far var i hvert fald meget aktiv. Han fremviste et billede, hvor en nøgen Grace omfavnede og kyssede Pascal, og et, hvor hun red på ham med et lykkeligt smil.

- Her har vi beviserne på hendes utroskab med Dumas! triumferede dommeren.

- Biskoppen og de to Chabrols undrede sig. Skulle det virkelig være sandt? Det var tydeligt, at manden var hendes ven, og hendes ansigtsudtryk tydede på, at hun ikke var blevet tvunget til det. De havde dyb respekt for den elskværdige, men lidt kølige fyrstinde og blev både chokerede og seksuelt påvirkede af at se hende nøgen og varmblodig.

Den unge journalist spekulerede som en gal for at finde en forklaring. Enten var han en elendig menneskekender, eller også var sadisterne skyld i det hele. En frygtelig tanke slog ned i ham:

- Hvor er prinsesse Brigitte? Har I også udsat hende for denne her perversitet?

- Brigitte er rystet over sin mors perversitet, som De kalder det, unge mand. Men min datter trøster hende henne i privatboligen, forsikrede Livia.

- Jeg vil se hende! Og hvor er M. Dumas? Har I tvunget ham til at medvirke i det her?

De sammensvorne vekslede blikke. Den unge mand var ikke så godtroende, som de havde håbet.

- Han deler celle med sin svoger i mandsfængslet og må jo have horet med Grace Fris, før han blev fængslet. Sikkert, mens hun var gift, hævdede anklageren.

- Emile Chabrol så mistænksomt på Pierre:
- Jeg foretrækker at høre fyrstinde Graces egen forklaring på disse chokerende billeder. I lovede, at vi fik lov at tale med hende selv.

- Jamen, vi holder altid vores løfter, sagde Livia. Madame Enzo! Før Grace Fris ind!

Det var et både skræmmende og meget smukt og æggende syn. Grace blev skubbet ind klædt i en gul, helt gennemsigtig haremsdragt, som tydeligt viste de dejlige kurver og især brystvorterne, som var malede. En rubin glimtede i navlen under det bare mellemgulv. En kæde hang fra halsbåndet ned gennem kavalergangen. Hun var kraftigt sminket. Da hun så gæsterne, førte hun hænder og håndlænke op for at skjule brysterne, kom i tanker om, at skødet også burde dækkes, og førte dem nedad.

- Goddag, Deres Velevær.. ø h..de herre .øh, stammede hun med beruset stemme.

Formiddagen havde været en mærkelig blanding af opmuntring og ydmygelser. Efter sexleg, bad og morgenmad havde Domina fortalt sin slave, at hun kunne få lov at se sin gamle succesfilm, men kun hvis hun blev klædt ud og sminket ligesom i den. De havde faktisk moret sig sammen og skålet i champagne, mens Domina klædte hende på og sminkede hende som stumfilmsheltinde. Fangen havde protesteret mod de lesbiske kærtegn og mod at få malet brystvorterne røde, men blev kvikket op med mere champagne.

Martine Gabin var blevet ført hen til dem af Hermann og fik at vide, at Annette og komtessen var blevet sendt i kloster, og hvis hun og Grace var meget lydige og angrende, kunne de få lov at blive nonner samme sted.

- Bliver vi så fri for voldtægt? spurgte Martine mistroisk.

- Ja, I slipper for slemme mandfolk, og i klostret kan I få brug for de lesbiske lege, I har lært her, drillede den biseksuelle og pirrede Graces kønsdele.

Prins Paul havde vist dem den første trediedel af “Maharajahens Fange”, og midt i alle bekymringerne fantaserede stjernen sig tilbage til den vidunderlige tid og glædede sig ved se at sine ungdomsvenner og kolleger, især den flotte Jack Valentin, som spillede helten, og som også havde været vildt forelsket i hende i virkeligheden. Hun havde nydt champagnen og været næsten lykkelig.

- Grace Fris?! udbrød St.Cyr og gloede begærligt.

- Hvad er det for en usædelig påklædning? gispede biskoppen.

- Hvorfor har De lænker på, fyrstinde?

- Michel vågnede af sin forbløffelse og trådte hen imod hende.

- Det hører med til rollen, sagde fotografen.

- Michel! Er du blevet fængslet? spurgte den berusede blondine.

- Nej, fyrstinde. Vi kommer for at tale med Dem.

- Den lænkede haremsdame kastede sig i armene på den unge mand. Hun duftede af vin og parfume, og han mærkede den varme hud. Han havde haft mange elskovsdrømme om hendes datter, men for første gang fik Michel syndige tanker om den 13 år ældre kvinde.

- Hjælp mig, Michel! De har dømt mig til ...

- Opfør Dem anstændigt, fyrstinde! sagde biskoppen.

Jean benyttede stikordet til at trække den sexet klædte kvinde fri af hans trøstende omfavnelse.

- Tilgiv min svigerinde! Hun tror, hun er fange i Indien. Har fyrsten der krænket dig?

- Grace så forvirret på ham og prøvede at blive nogenlunde ædru.

- Ja, fyrsten har voldtaget mig.

- Det vil filmen vise, hvis det passer, sagde Jean med en uægte latter.

Prinsesse Gina dukkede op.

- Goddag, d"herrer, Deres Velærværdighed. Jeg skal hilse Dem alle fra prinsesse Brigitte. Hun er skamfuld over sin mor og vil kun tale med dig, Michel.

- Med mig?

- Han higede efter at se sin veninde, men ønskede også at udspørge den stakkels fange.

- Fyrstinde, må jeg gå nu?

- Ja, Michel. Gør alt, hvad du kan for at frelse Brigitte!

- Nå, du indser, at du selv er for fordærvet, sagde svigermoren syrligt for at redde situationen.

- Far, vil du prøve at opklare dette mysterium? Jeg må hen til prinsessen, sagde Michel nervøst.

- Jeg går med derhen for at sørge for, at du ikke begår dumheder, sagde hans bror.

- Så går I glip af filmen, sagde Paul.

- Vi har set den flere gange før, med glæde. Men hvorfor skal vi se den nu? spurgte borgmesteren.

- Den blev oprindelig optaget i to versioner, og det er lykkedes mig at få nogle uddrag af den forbudte version, og den afslører meget.

- Kom nu med hen til Brigitte! Hun savner sin flotte ven.

- Gina tog vennen under armen og fik ham med ud i fængselsgården.

- Er du ikke lidt lun på hende?

- Michel rødmede og tænkte på Jeanette:

- Jeg vil gøre alt for at hjælpe prinsessen.

- Kan du godt lide prinsesser?

- Gina flirtede med sine mørkebrune øjne og sit charmerende smil.

Livia fik de tre tilbageblevne gæster til at sætte sig på forreste række og satte sig tæt op ad den jævnaldrende borgmester. Fyrsten og Domina anbragte filmens stjerne imellem sig på tredie og bageste række og kælede med hende, da lyset blev slukket.

- Vi hopper ind i filmen, der hvor den engelske guvernørs datter bliver fanget af maharajahens soldater, forklarede filmforeviseren.

De så den 17-årige skønhed i hvid bluse og nederdel slås med de brune skurke, som rev hendes ærme itu, bandt hendes hænder på ryggen og red afsted med hende. De store, smukke, stumfilmsminkede øjne udtrykte trods og angst. Heltinden blev bragt til et harem med letpåklædte, brune og sorte piger, og man så hendes nøgne skuldre, da de ældre kvinder klædte hende af. Hun rystede kraftigt på hovedet og gjorde modstand; men snart efter så man hende i et kostume, som var langt mere anstændigt end Graces nye haremsdragt, men meget sexet.

- Allerede dengang var De udfordrende påklædt, sagde biskoppen strengt.

- Jamen, så skal I se den uartige version, som det er lykkedes mig at klippe ind på passende steder! lovede Paul.

- Han og Simone havde arbejdet en stor del af natten med at fremkalde de vigtigste dele af gårsdagens og nattens filmsoptagelser og sammenklippe dem med den gamle stumfilm. Filmteknisk var det noget makværk, men det fungerede nogenlunde.

Da den hvide heltinde blev ført frem for maharajahen og knejsende nægtede at blive hans medhustru, lænkede de hende med arme over hovedet, og man så bødlen svinge sin pisk Men pludselig skiftede filmen kvalitet og viste Graces nøgne overkrop, der blev pisket af en hætteklædt person.

- Hvad er det? gispede nutidens fange.

- Nogle af de billeder, som ville blive strøget af censuren, men som den purunge, sexgale Grace gik med til at filme.

- Men det er jo blevet optaget i.......

- Domina stoppede en knebel ind i munden på sin slavinde.

Den officielle film fortsatte, men pludselig så man en nøgen slavinde med håndjern over endebalderne blive trukket afsted i halslænke.

- Emile Chabrol blev forfærdet, men også seksuelt ophidset:

- Er det virkelig Dem, Grace?.

- Ja, var hun ikke lækker som 17- årig og fræk?!

- Livia lagde hånden på borgmesterens lår.

- Jeg har udeladt et afsnit, hvor vi ser den engelske helt i kampscener på vej for at befri hende, forklarede Paul. Men her ser I maharajahens fange grædende og tryglende om nåde, og så kommer der en af de forbudte scener fra fængelskælderen.

- Det havde været svært at manipulere med voldtægts- og nøgenbillederne fra torturkælderen. Filmkopien var sønderklippet og sat sammen igen, men det var langt stærkere sexscener, end de tre gæster nogen sinde havde set.

- Det er jo ægte samleje, konstaterede dommeren forarget og begejstret.

- Så var hun slet ikke jomfru, da hun blev gift! stønnede biskoppen.

- Emile troede ikke sine egne øjne:

- Grace! Blev De tvunget til det her?

- De uforståelige lyde blev overdøvet af den ældre enkefyrstinde:

- Hun har så meget skam i livet, at hun ikke vil tale om det. Men der ser De, hvor fordærvet den beundrede Grace Fris var, allerede før hun forførte min godtroende søn René!

- Hendes fingre klemte bulen i borgmesterens bukser. Han blev skamfuld, men evnede ikke at fjerne den, da kameramanden sagde:

- Se nu! En pragtfuld rytterske.

- Grace red på en elsker med hoppende bryster og et ekstatisk udtryk og fik orgasme.

- Sluk for den afskyelige pornografi! råbte biskoppen.

- Er det ikke synd? grinede Paul. Jeg mener, det er syndigt at vise sådan noget griseri. Jeg slukker lige straks.

- Domina fik tid til at trække afsted med sin slavinde.

- Synderinde! Har du noget at sige til dit forsvar? tordnede kirkelederen.

- Hun angrer dybt. Defor vil hun gerne i kloster, forklarede Domina, skubbede sin fange ind i cellen og tog kneblen ud af hendes mund.

- I kloster! Det er du ikke værdig til, skøge!

- Livia kom hende til hjælp:

- Deres Velærværdighed. For fyrstefamiliens skyld trygler jeg om, at De lader forbrydersken skrifte og lader hende sone sine synder som nonne! Se, der er en slags skriftestol i cellen!

- Ja, selv en skøge kan omvende sig, ikke sandt? sagde Jean med himmelvendte øjne.

- Selv om hun ikke er rigtig katolik, tilføjede hans bror.

- Den lænkede haremskvinde sad i den ene halvdel af cellen synlig for alles blikke, og biskoppen gik med til at sætte sig på en stol bag et forhæng.

- Biskop Martin, hjælp mig! hviskede Grace.

- Forvildede barn, har du nogen sinde været til skrifte før?

- Nej, mine danske forældre var protestanter og .....

- Hvorfor omvendte du dig så til den eneste sande kirke?

- Kun for at glæde René.

- Chokket over at blive udstillet i en pornofilm og champagnen gjorde det svært for Grace at tænke klart.

- Hvorfor siger du så, at du vil være nonne?

- Fordi det åbenbart er den bedste løsning. Mme Gabin og Annette skal vist også i kloster.

- Hm. Angrer du dine afskyelige synder?

- Jeg angrer, at jeg ikke forudså, at de kunne fængsle mig og ....

- Og afsløre dig? spurgte skriftefaderen.

- Ja. De har taget alle slør af mig og tvunget mig til den mest perverse sex, og jeg skammer mig sådan over, at jeg i nogle få øjeblikke kunne lide det! græd voldtægtsofferet.

- Tvivlen, som havde luret i den velbegavede mands baghoved, fik næring. Var det muligt, at fyrstefamilien var skurkene? De var jo nyligt blevet dømt i en sadistsag.

- Hvem har tvunget dig?

- Hele min mands familie og Domina og Hermann og...

- Jean, som havde lyttet, brød ind:

- Taler min stakkels svigerinde i vildelse? Fortryder du, at du dyrkede sex med andre end din mand?

- Det fortryder jeg i allerhøjeste grad, sagde hun højt og bittert.

- Deres Velærværdighed, vil det ikke være det bedste for alle parter, at hun kommer i kloster og angrer der?

- Biskoppen var i vildrede:

- Ønsker du selv at blive nonne, mit barn?

- Ja. Hvis I kan frelse Brigitte. Hvor er hun?

- I god behold. Hun hygger sig med Michel Chabrol, sagde Jean.

- Tilgiv mig! sagde Emile Chabrol. Jeg ser, at skriftemålet alligevel er blevet afbrudt. Må jeg tale med Grace Fris?

- Gerne. Måske kan De få nogle sandheder frem, mens jeg overvejer sagen.

- Biskoppen mødte prins Pauls blik. Han hviskede:

- Jeg har også lidt at skrifte: Da jeg gik i klosterskolen, var der er en kannik, som lærte mig nogle lege. Han blev senere biskop og underviste nogle kordrenge i samme slags lege. Bør jeg fortælle om det til andre?

Den homoseksuelle biskop blev hvid i ansigtet:

- Det.. det ville være yderst uklogt og skadeligt.

- Ja, det mener jeg også. Vi katolikker må tilgive hinanden, og også prøve at omvende en kætter som skøgen der, sagde Paul med foldede hænder.

- De usædelige scener i filmen, er det muligt, at de er optaget senere? spurgte borgmesteren.
- Ja, de filmede mig for at vanære mig.

- Ja, de har altid været sexgale i Hollywood, sagde Livia.

- Emile havde dog fået sin mistanke bekræftet.

- Og disse fotografier af Dem og advokat Dumas?

- Har de skurke også vist dem frem? Jeg dør af skam.

- Den berusede kvinde lagde hovedet ind mod borgmesterens skulder og hulkede. Han følte den dejlige krop mod sin og nød hendes duft, men anede ikke, hvad han skulle gøre.


- Nu forsøger hun også at forføre Dem, hr. Borgmester, sukkede svigermoren.

- Er det ikke piskemærker?

- Emile følte på striberne på den nøgne ryg og de halvt blottede bryster.

- Hun er sadomasochist. Hun kan lide at piske sig selv, skyndte Livia sig at sige. Men det gør nogle nonner jo også. Spillede du ikke titelrollen i “Nonnen”, kære Grace?

- Jo, det var min næstsidste film, mumlede hun.

- Jeg tror, du kan klare den rolle. Dommer St.Cyr! Vil De forhøre hende og afgøre, om det er forsvarligt at afkorte hendes straf og lade hende leve isoleret som nonne.

St.Cy, som først havde ladet sig narre af billederne, anede nu, at alt var bedrag. Men han havde valgt parti og måtte spille videre:

- Lad mig først høre, om hun angrer sin foragt, og undersøge, om hun er blevet pisket!

- Så kom med herind!

- Livia lod Domina og fangen gå med ham ind på kontoret.

- Nærer du foragt for retten, Grace Fris? spurgte han.

- Nej, høje dommer. Slet ikke. Kun for uretten, sagde den dømte med et håbløst smil.

- Den skaldede dommer valgte at overhøre ironien:

- Lad mig se de røde mærker!

- Liderligt lod han hænderne glide ind under det tynde stof og frydede sig både ved at røre ved ferskenhuden og piskestriberne.

- Da han klemte brysterne, klagede hun: - Hr. Dommer, er det nødvendigt?

- Stå stille og vis din ydmyghed! Vil du være nonne eller slavetøs? spurgte Livia strengt.

- Er det ikke spild af så dejlig en kvinde at lade hende blive nonne, stønnede dommeren.

- Jo. Se hendes malede vorter og glatbarberede skød! Den luder hører til i Statsbordellet. Men for Montiacos rys skyld er det bedst at isolere hende i et kloster.

- Du har ret, Livia. Vi har ikke brug for flere skandaler. Men I har rigtig nydt hendes krop, hvad?

- Hans fingre gled ned til skamlæberne.

- Jeg skriger, hvis De voldtager mig! sagde Grace.

Domina slog hende hårdt i numsen:

- Hvis du er ulydig, får du ikke lov at blive nonne.

- Du må nøjes med hende som forret. Så skal jeg give dig en lækker hovedret bagefter, lovede Livia sin tidligere elsker. Du får lov at klæde hende af, inden hun får nonnedragt på.
- Fangen indså, at hendes fjender havde overmagten, og måtte finde sig i, at den uretfærdige dommer overgramsede og kyssede hende alle vegne, mens hun blev fuldkommen nøgen.

Først da han havde slikket på de røde vorter og ført fingeren op og ned i den fugtige kusse, sagde sadistfyrstinden:

- Så lukker vi for slikbutikken!

- Mens Domina klædte sexslaven ud som nonne, trak Livia St.Cyrs pik ud og masserede den.

- Vi ses, når fængslet er tømt. Domina, hent den anden luder og gør også hende til nonne! Hun tigger jo om at følge efter sin datter.

- Får Martine Gabin lov til at følges med mig? spurgte den nybagte nonne.

- Ja, I får lov at hygge jer sammen i klostercellen, hvis I ikke volder os problemer!

- Hvad med Brigitte?

- Hun skal have et herligt liv som fyrstinde. Hvis du ikke ødelægger det for hende.

- Livia satte neglene ind i nonnens arme og så hende ondt ind i øjnene.

- Grace nikkede. Dette var nok det mindste onde.


- Her ser I den bodfærdige nonne klar til afrejse, forkyndte enkefyrstinden stolt.

- Biskoppen nikkede forbeholdent. Borgmesteren sagde:

- Fyrstinde Grace. Jeg frygter, at De er offer for en intrige. Men tror De selv, at dette er den bedste løsning?

- Ja, borgmester Chabrol. Jeg orker ikke at kæmpe mere. Men kæmp for, at min datter får den trone, hun har krav på!

- Den vil hun dele med mig, lille svigermor, sagde Jean og klappede hende på skuldrene. Hent Brigitte!

Dengang Michel ankom til privatafdelingen, så han en kæmpe stå foran kontordøren.

- Det er vor trofaste assistent, Hermann, forklarede den sortkrøllede prinsesse og låste op.

- Brigitte sad derinde i en nydelig, lyseblå bluse og nederdel helt fri for lænker.

- Michel! Åh, hvor er jeg glad for at se dig! Du er ikke fange, vel?

- Hun kastede sig om hans hals og kyssede ham på kinden.

- Gudskelov, de ikke har gjort dig fortræd!

- Michel knugede hende ind til sig.

- Din mor spurgte også, om jeg var fængslet.

- Hvordan har min mor det nu?

- Joh. Rask og smuk, men mærkeligt påklædt, sagde den unge mand forsigtigt.

- Hun leger maharajahens fange, mens de ser stumfilmen, fortalte Gina. Og bagefter vil hun lege nonne.

- Goddag, Brigitte, sagde Pierre. Du ønsker vel, at Michel og din mor skal have en fredelig dag, og at hun kan få sit ønske opfyldt om at komme i kloster, og du kan komme op på slottet.
- Sammen med min modbydelige forlovede? sagde fangen hånligt.

- Jeg vidste, at det var løgn, at du ville ægte din onkel Jean, sagde Michel og så anklagende på sin bror.

- Jeg ville hellere giftes med dig.

- Brigitte trykkede sig ind til sin tilbeder.

- Min bror må desværre sige nej til frieriet, grinede Pierre. Han har forlovet sig med Jeanette Duval.

- Den blonde prinsesse gik et skridt tilbage fra sin rødmende ven.

- Jeg var nødt til. Den forræder ville arrestere hende ligesom Annette!

- Det er dine veninder, der er forrædere, Brigitte. Og Michel skal ikke føle sig for sikker, truede statsadvokaten.

- Har du nogen til at befri dig? spurgte pigen angst.

- Journalisten forstod, at det stod værre til, end han havde frygtet, men sagde beroligende:

- Ja, min far og biskoppen er her. Og en stor folkeskare vil samles udenfor og kræve, at ingen gør os fortræd, min egen ven. Fortæl mig, hvad der er sket her!

- Søde Michel. Lad os nu være venner!

- Gina kælede med hans brede skuldre.

- Vi kan ikke være venner med sadister, sagde Brigitte hidsigt. De har pisket og voldtaget min mor. Og de har..øh... ikke været gode mod mig!

- Er det sandt?! Michels øjne lynede.

- Grace Fris står svagt, sagde Pierre og så sin bror ind i øjnene.

- Du så selv de afslørende fotos. Filmen er værre. Vi kan let få hende dømt. Ønsker du, at Brigitte skal se pornobilleder af sin mor i alle aviser? Ønsker du, at vi skal anklage hende for at have myrdet Brigittes far?

De to unge så rådvilde på hinanden.

- Hvordan døde far? I to var der jo selv.

- Skal vi fortælle det, Pierre, i den venlige version? spurgte faster Gina.

- Ja, det er i orden.

- Din far havde jo maveforgiftning, og efter at de havde skændtes om formynderproblemet, ville han hvile sig. Men din mor ville absolut elske voldsomt med ham, så hun elskede ham ihjel!

- Niecen stirrede forbløffet på hende, og Michel sagde:

- Hvis det er sandt, er det jo slet ikke mord.

- Med mindre det var hende, der først gav ham gift, sagde anklageren.

En tanke slog ned i datteren:

- Var det jer, der gjorde det? Ligesom nogen gav dommer Zola maveforgiftning.

- Gina, som intet vidste, så forbløffet på Pierre. Han vidste det med Zola, men sagde straks:

- Vrøvl! Hvordan kan du få så tåbelig en ide?

- Jean og Livia og Paul er i stand til alt. De tvang os til at være med til sadistfest i nat!

- Sadistfest? Har I forulempet Brigitte?

- Michel greb fat i kraven på sin bror og ruskede ham. Den skræmte Gina lukkede Hermann ind.

- Ikke jeg, kun hendes forlovede, sagde Pierre.

- Jean tog min mødom, sagde den purunge pige stille.

- Er der noget, jeg skal hjælpe herskabet med?

- Tyskeren svingede med to sæt håndjern foran den ophidsede unge mand og klædte den blonde prinsesse af med øjnene. Han vidste, at hun ikke havde undertøj på.

- Og I lod det ske, udyr! rasede Michel.

- Vil du anholdes?

- Det ville far aldrig tillade.

- Hvis prinsessens elsker går amok, fordi hun foretrækker fyrsten, så........., sagde anklageren snedigt.

- Prøv ikke at slås med dem, Michel! Sæt dig her hos mig! bad Brigitte.

- Ja, lad os nu finde en fredelig løsning, sagde Gina.

- Hun satte sig på den anden side af den flotte fyr og lagde hånden på hans lår.

- Jeg kan så godt lide dig, faktisk bedre end din bror.

- Pierres ansigt blev endnu mere skævt. Alle foretrak hans lillebror.

- Vi vil bede dig om at tage med os op på slottet, så vi to kan beskytte min lille niece indtil brylluppet.

- Hvor Jean kan voldtage mig igen. Jeg hader ham! udbrød den kommende brud.

- I det mindste kan du vinde tid, og så undgår vi, at italienerne skyder på folk.

- Har min mor og jeg mange tilhængere? spurgte pigen med gryende håb.

- Ja, og de lytter til dig, Michel. Men Jean siger, at hvis der bliver oprør, bliver han nødt til at bede Massalini om flere soldater, og det ønsker ingen af os, vel?

Oprørsføreren vejede for og imod:

- Næh. Jeg må tale med min far om det.

- Ja, jeg går i forvejen. Vent her, til I bliver tilkaldt! sagde storebroren og låste dem inde.

Da de blev hentet, stod Grace og Martine i nonnedragt. Brigitte løb hen og omfavnede sin mor:

- Mor! Vil du virkelig i kloster?

- Ja, min elskede pige. Det er det bedste. Gud holde sin hånd over dig!

- Tårerne brød frem i begges øjne.

- Far, jeg må tale med dig, sagde den yngste Chabrol.

- Ikke nu, sagde Pierre med fast stemme. Demonstranterne er utålmodige og råber op. Far og biskoppen må straks ud og berolige dem.

- Grace er uskyldig! råbte Michel.

Nonnen så taknemlig på ham:

- Tak, Michel. Du svigter ikke. Gør alt, hvad du kan for at hjælpe min datter! Jeg orker ikke at kæmpe mere.

- Jeg tror heller ikke på de urimelige anklager. Men vi må finde et kompromis, sagde borgmesteren.

Nationalgarden og italienerne havde svært ved at styre den højtråbende folkemængde, men folk veg dog til siden, da deres populære borgmester og biskoppen banede sig vej til en talerstol. Sidstnævnte tog ordet:

- Mine kære landsmænd, mine børn! Jeg er dybt rystet over det forfærdelige, jeg har set inde i fængslet. Min delvise tavshedspligt forhindrer mig i at gå i detaljer. Men den fyrstinde, som vi alle beundrede, er ikke en from katolik. Hun har vist sig at være en skuespiller, som har skjult sine laster og lyster under en moralsk overflade. Fængselsopholdet har dog fået hende til at omvende sig, og jeg har tilladt hende at angre sine synder i Ceciliaklostret.

Den tilbedte fyrstindes tilhængere lyttede vantro, der opstod en mumlen, og så begyndte protesterne:

- Skinhellige rad!

- Har prins Jean bestukket dig?

- Emile Chabrol måtte bede om ro.

- Mine venner! Jeg forstår jeres protester, og I skal ikke tro på alle beskyldningerne. Men der er visse ubehagelige beviser mod Grace Fris, og hun erkender selv, at hun ikke er fejlfri. Man bør dog ikke bebrejde fyrst Renés enke, at hun har prøvet at bevare formynderskabet over deres datter. Det var ikke noget “statskup”. Men hun har selv indset, at hendes indblanding skaber ufred, og søger nu fred i klostret. Hun beder jer støtte hendes datter og tronarving. Min søn Pierre vil følge nonnerne til klostret, og min søn Michel vil følges med prinsesse Brigitte til slottet. Og jeg beder jer alle gå hjem i ro og orden.

- Lad os høre fyrstinde Grace selv tale! råbte journalisterne.

- Vi stoler kun på hendes egne ord, ikke på sadisterne! lød det fra demonstranterne.

Fyrsten førte en kvinde i nonnedragt med håndjern foran op til talerstolen og gav hende papiret med de ord, som de efter megen diskussion ville tillade hende at sige:

- Kære alle sammen. Tilgiv mig! Jeg tager det fulde ansvar for det, som mine venner har gjort for at modarbejde den nye fyrste, og beder ham om at benåde dem. Det er bedst for alle parter, at jeg trækker mig tilbage til et kloster og beder Gud hjælpe Montiaco og min elskede Brigitte.

- Tårerne løb ned ad Graces kinder, og fotograferne forevigede de klassisk smukke ansigtstræk.

- Vi elsker dig, Grace! Bliv hos os! Ud med tronrøveren Jean! Ud med sadisterne! råbte folk, da fyrstinden og fængselsinspektrice Gabin som nonner i håndjern blev skubbet ind i en lukket bil med en italiener bag rattet. Pierre Chabrol sprang ind, og de kørte hurtigt væk. Fulgt af en del bilister, som ville se, om den virkelig kørte til klostret.

- Fyrsten tog ordet:

- Stille! Jeg har lyttet til mit folks ønsker. Og Grace Fris er meget taknemlig over, at det er lykkedes mig at få dommeren til at eftergive hende et døgns fængsel og få statsadvokaten til at frafalde anklagerne, så længe hun forbliver i klostret. Min forlovede Brigitte er dybt rystet over sin mors forbrydelser og vil ikke tale til jer nu. Men hun tager nu tilbage til slottet sammen med prinsesse Gina og Michel Chabrol. Han beder jer også gå fredeligt hjem!

Imens satte prinsesserne sig ind på bagsædet af en bil med Herman som chauffør. Michel slog opgivende ud med armene, da hans venner bad ham protestere, og kæmpen skubbede ham ind på forsædet, smækkede døren i og dyttede kraftigt i hornet for at bane sig vej væk. Journalisterne omringede fyrsten og borgmesteren, og en del af demonstranterne sprang ind i deres biler og fulgte efter den bil, som bortførte prinsessen.

I en af bilerne sad Jeanette Dumas sammen med den berømte amerikanske skuespiller Jack Valentin, helten fra flere af Graces stumfilm. Han havde været en temmelig hyppig gæst, som Brigitte kaldte onkel Jack, og da han om morgenen dukkede op i fyrstevillaen for at spørge, hvordan han endnu engang kunne befri sin elskede, valgte Jeanette at tage med ham efter at have gjort sig ukendelig med tørklæde om hovedet og store solbriller.

- Se! Michel sætter sig ind hos de to prinsesser. I nat friede han til mig, sagde hans forlovede bekymret.

- Jeg indrømmer, at mænd kan være troløse. Men mon ikke han gør det i håb om at redde prinsessen fra uhyrets kløer? For hun kan da ikke fordrage prins Jean, vel? spurgte amerikaneren.

- Næh, men Brigitte vil gerne have Michel, surmulede hjerteveninden.

- Jeg ville jo hellere hjælpe Grace. Men du mener altså, at man først må befri prinsessen?

- Ja, det bliver lettere at samle folk til oprør omkring den retmæssige arving, mente advokatdatteren.