Mange kvinder ville have ofret en formue eller deres dyd for at tilbringe en dag med den berømte filmhelt Jack Valentin. Men for Jeanette Dumas var han blot en slags morsom onkel, som satte liv i Brigittes familie og lavede sjov med de to teenagere, når han af og til kom på besøg i Montiaco.

Og i dag var han den redningsmand, som skulle afsløre hendes fars fjender og bringe hende i kontakt med sin forlovede og sin hjerteveninde, som enten var fanger på slottet eller hyggede sig for meget sammen.

Den 45 årige amerikaner var velorienteret om både sadistskandalen og Graces fængsling. Han havde talt med Emile Chabrol, som kun havde sin søn Pierres ord for, at Michel nød livet hos de to prinsesser. Jack vidste, at Brigitte aldrig ville drømme om frivilligt at ægte sin farbror, og hendes få ord under hans spiontur på slottet bekræftede det.

Kl. 2 holdt fyrsten en radiotale, hvor han kritiserede de udenlandske kræfter, som udspredte løgne om Montiaco, men glædede sig over, at alle Grace Fris" medsammensvorne havde aflagt fuld tilståelse. Dumas og Gabin var fængslede, mens kvinderne var isolerede i Cecileklostret, hvor de angrede deres synder.

Brigitte var så nedbrudt over sin mors utroskab og forbrydelser, at hun var sengeliggende, så biskoppen ville vie dem ved en stille ceremoni i slotskapellet. Men montiacanerne kunne glæde sig til en pragtfuld bryllupsfest, så snart hun var rask.

Talen fjernede den sidste tvivl hos Jack om, at Brigitte skulle befries hurtigt. Men først efter en lang diskussion, hvor Jeanette svor på, at det var 100% på eget ansvar, gik han med til at udføre deres plan og lade hende følge med ind i løvens gab trods arrestordren og risikoen for at dele skæbne med kusinen Annette.

Jeanette havde tit leget skjul på slottet, så hun kendte mange gemmesteder. Han købte en blond paryk til hende og aftalte med en fransk og engelsk journalist, at de skulle slå alarm, hvis han ikke kom tilbage efter en halv time. Kl.3 kørte Jack Valentin ind på slotspladsen sammen med en “amerikansk” fotografpige med tørklæde om hovedet, store solbriller og i elegant spadseredragt.

Slottet var velbevogtet, de italienske vagter kropsvisiterede dem for våben, og korporal Coppi befølte den lækre blondine så grundigt, at Mr.Valentin måtte klage over det og befri hende. Livia førte dem ind i salonen på anden sal. Der sad det forlovede par i sofaen, fyrsten i sin generalsuniform, den grundigt instruerede, “syge” prinsesse i sin mors smukke, grønne slåbrok. Efter en del overhøflig snak, begyndte filmjournalisten på interviewet:

- Denne forlovelse er en sensation for alle, der kender familien. Prinsesse Brigitte, hvornår blev De forelsket i prins Jean?

- Hun lo uægte:

- Åh, Jackie, jeg har altid sværmet for ham, men mor tvang mig til at skjule det. Men jeg har da tit fortalt dig, Jackie, at onkel Jean var så flot og pletfri!

- Jack vidste, at fangen spillede komedie. Hun havde aldrig kaldt ham Jackie eller rost sin farbror, og Jean blev mistænksom:

- Nu overdriver du, min elskede.

- Men jeg blev først vildt forelsket i ham, da han gav mig en rigtig endefuld!
Alle fire blev chokerede, og farmoren sagde:

- Prinsessen vrøvler. Det er vist kun elskovsklap.

- Næh, jeg har stadig svært ved at sidde ned, fnisede offeret.

- Hm, det skal vist ikke med i artiklen, Mr. Valentin, vel?

- Skuespilleren holdt masken og smilede:

- Naturligvis ikke, fyrst Jean. Jeg skriver blot, at den purunge prinsesse elsker en fast hånd. Men skulle vi ikke tage billederne først? Jeg vil gerne have jer alle tre sammen. Miss Coates, vagternes fingre har fedtet din kameralinse til. Tag rensevæsken frem!

Fotografen vippede blitzen af, tog en lille flaske ud og hældte væske på en klud, mens intervieweren sagde:

- Fyrstinde Livia. Jeg forbløffes over, at de stadig er så ung og smuk. Jeg har et trick, som gør Deres Højhed endnu smukkere på et fotografi. Lad mig vise Dem det i spejlet i badeværelset! - Han tog flasken med, lagde galant armen om livet på enkefyrstinden og førte hende med. Hun frydedes over komplimenterne fra den helt, som hun havde set på filmlærrederne i tyve år.

- Se de smilerynker! Hvis vi fjerner lidt sminke, virker de endnu mere charmerende. - Han hældte kloroformen på sit lommetørklæde, og den smigrede dame nåede kun at undre sig over lugten, før klædet blev presset ind mod hendes næse og mund, og stærke arme holdt hende fast bagfra. Da Livia blev slap i hans favn, hviskede han:

- Nå, fru Sadist, trods alt skal du overleve det her.Bare det virker lige så godt som på film!

- Han bandt knude om hendes nakke, men sørgede for, at den bevidstløse kvinde kunne ånde gennem munden.

Tilbage i salonen sagde skuespilleren:

- Vi tager et billede af brudeparret først, mens Deres Majestæts mor smukkeserer sig.

- Han tog kluden fra sin assistent og gik hen bag sofaen.

- Kære fyrste, læg armen om Deres forlovedes skulder!

- I det samme angreb han fjenden bagfra og trykkede kloroformen hårdt mod hans ansigt. Den kraftige prins gjorde modstand, men Valentin og Brigitte pressede ham ind mod sofaryggen, indtil han besvimede.

- Lås døren, Jeanette! hviskede filmstjernen.

- Prinsessen havde hurtigt genkendt sin veninde og håbede på, at de kunne gå ud og fortælle sandheden. Men deres dumdristighed forbløffede hende. Fotografpigen knappede sin dragtjakke op:

- Byt tøj med mig, Brigitte!

- Hvad mener du?

- Jeg spiller dig, så du kan flygte til Frankrig.

- Jeg kan da ikke lade dig i stikken her. De voldtager dig!

- Har Jean ... taget dig? hviskede Jeanette forfærdet.

- Jeg kunne dræbe ham for det, hvæsede hans “forlovede” og så på den ukampdygtige prins med klud for ansigtet.

- Det skal vi helst ikke. Men nu synder han ikke foreløbig. Byt tøj!

- Advokatdatterens nederdel gled ned og afslørede et bart stykke over strømperne og lige så slanke lår som Brigittes.

- Det kan jeg ikke. Jeg er nøgen under slåbrokken, hviskede prinsessen.

- Lige meget! Jack kan vende sig om, sagde Jeanette og tog sko, tørklæde og briller af.

Slåbrokken faldt, og i spejlet så Jack et betagende syn. Det var, som om han genså en 17-årig Grace. ( Han havde nemlig snydt sig til at se hende helt uden tøj på i garderoben og i badet). Vidunderlig bryster, hvepsetalje og blonde dun over kønsrevnen.

- Din numse er helt rød! gispede veninden, som så hende i en anden vinkel.

- Det er den skurk!

- Den nøgne pige pegede på Jean, men rødmede, da hun så Valentins blik, og skyndte sig at tage nederdelen på.

- Jeg går ind og checker sadistfruen, sagde han.

- Er alt i orden, fyrst Jean?

- Tjeneren Louis undrede sig over stilheden og tog i den låste dør.

- Ja ja, helt OK. Vi slutter interviewet om et par minutter, råbte Jack på fransk.

- Hvor er Michel? hviskede Jeanette og tog den grønne slåbrok på.

- I tårnværelset lige her ovenpå, tror jeg, svarede prinsessen.

- Det passer fint med min plan: at flygte på madelevatoren. Jeg kan komme op til ham!

- Men han er fange ligesom jeg!

- Livia ånder og er bevidstløs. Jeanette, sæt dig, som om du kysser prins Jean, med nakken til døren! beordrede befrieren og rettede på Brigittes hår, tørklædet og solbrillerne, så hun lignede fotografpigen.

Han låste døren op, åbnede den på klem og sagde med ryggen til den:

- Tusind tak for interviewet, Deres Majestæter, selv om det blev noget kort. Det vil vække stor interesse i hele verden!

- Farvel, lød en stemme fra en blondine i grøn slåbrok, som tilsyneladende havde travlt med at kysse sin forlovede i sofaen.

- Vi skynder os at få fremkaldt dine billeder, Miss Coates, sagde filmjournalisten til sin ledsager. Farvel d" herrer.

- Louis og den ene italiener kiggede ind på parret i sofaen, og Coppi så interesseret efter blondinen og studsede.

Parret gik hurtigt ned ad trappen. Ned fra hoveddøren hørte de prins Pauls stemme:

- Åh, Mr. Valentin. Vil De med hen og se mine billeder?

- Prinsessen prøvede at gemme sig bag sin befrier, som bandede indvendigt og sagde elskværdigt:

- Åh, prins Paul. Jeg er meget interesseret. Men må vi lige få fremkaldt vores fotos og afleveret interviewet først? Magasiner og aviser vil stå i kø efter dem.

- Pierre Chabrol fulgtes med sin ven og var langt mere mistænksom.

- Undskyld, Monsieur Valentin. Det undrer mig, at De som Grace Fris" nære ven vil hjælpe fyrst Jean. Må jeg læse interviewet, før de udsender det?

Jack spillede forarget:

- Censur?! I det frie Montiaco? Det vil den sympatiske fyrst Jean aldrig tillade. Vi ses snart, prins Paul!

- Jack og ledsagersken skred forbi dem og gik, så hurtigt de kunne være bekendt, hen mod hans sportsvogn. Brigitte fattede stadig ikke, at friheden vnkede forude.

- Stands dem, Paul! Der er noget galt, sagde Pierre og løb op ad trappen for at få sin mistanke bekræftet.

- Louis! Jeg vil tale med fyrst Jean! råbte han.

- Tjeneren tog i døren. Den var låst igen, og ingen svarede på hans kalden.

- Hvorfor svarer de ikke derinde? Paul! Stop Jack Valentin! råbte advokaten.

- Jeg synes, blondinen havde forandret sig, sagde Coppi.

- Paul stolede stadig på sin nye filmven, men gav sin chauffør ordre til at følge efter hans vogn. Valentin kørte hastigt ned mod havnen, men drejede pludselig af mod nord og fik et godt forspring.

- Skal vi ind i Frankrig, Brigitte? eller er der bevæbnede folk, du kan stole på?

- Hele folket er på min side; men jeg ved ikke, hvilke politifolk og gardister, Jean har købt, sagde prinsessen bekymret.

- Så tager vi grænsen ved Chamonix. Der kan vi gå i ly i vores venners vingård, hvis den bliver spærret.

Imens sprængte deres fjender døren og fandt den bevidstløse fyrste og et slåbrokbælte. Pierre rev kloroformkluden væk.

- Han lever. Hjælp ham! Hvor er Brigitte?

- Han rev døren op til balkonen for at skaffe frisk luft og for at råbe ned til sin ven:

- Paul! Valentin har overfaldet din bror! Stands hans bil! Brigitte er væk. Få alle grænser spærret! Brug politiets radioer.

- Paul fik øje på politichef Cusack, som dirigerede afspærringen mod demonstranterne:

- Prinsesse Brigitte er flygtet!

- Jeg mener bortført..... af Jack Valentin. Udkommander politiet, garden og italienerne!
Hans ord vakte sensation blandt tilhørerne.

- Paul! Din mor er bevidstløs, lød det fra balkonen.

- Prinsen glemte forfølgelsen og styrtede op ad trapperne. Hans mor og bror var stadig bevidstløse. En læge blev tilkaldt, og Paul græd, da han gav sin mor kunstigt åndedræt.

Forinden havde Jeanette med besvær klemt sig ind på madelevatoren og var kørt op til tårnværelset. Den grønne kåbe havde sat sig fast, og hun overvejede, om hun skulle kravle ud i undertøj, da hun fik øje på en barbenet mand i sengen.

- Michel! hviskede hun så højt, hun turde.

- Hendes forlovede bar stadig håndjern på ryggen og var lænket til sengen og bukseløs. Han satte sig op og stirrede forbløffet på pigen, som var i underkjole og slåbrok.

- Jeanette! Hvordan kommer du.....

- Gensynsglæden blandedes med flovhed og med angst for, at hun også skulle falde i sadisternes kløer. Hun havde været så sikker på, at borgmestersønnen kunne beskytte hende, og var chokeret over, at han var lænket. Og inden hun nåede at gå ud, kørte elevatoren ned med hende.

Coppi havde trykket på knappen og fik fat i et veldrejet ben. Jeanette prøvede at sparke, men til sin store glæde fik korporalen fat i de slanke lår og halede hende ud.

- Er det Brigitte? spurgte Pierre, da han så det blonde hår og slåbrokken, men genkendte hurtigt Dumas" datter.

- Er det ikke vores lille fotograf fra redaktionen? spurgte Coppi grinende og nød synet.

- Hvor er Brigitte? spurgte advokaten.

- Forhåbentlig langt væk.

- Hun rejste sig og forsøgte at skjule sin angst.

- Pierre rev kåben af hende.

- Se, hvem der leger prinsesse, Paul! Jeanette Dumas, medskyldig i mordforsøg på fyrsten og fyrstinden. Giv hende håndjern på!

- Vagten rakte håndjernene til sin korporal, som hurtigt smækkede et om det spinkle håndled, vred pigens arme om på ryggen og overgramsede den halvnøgne, lækre krop.

- I må ikke gøre mig fortræd. Michel, hjælp mig! skreg den rædselslagne unge pige.
Oppefra hørte de hendes lænkede forlovedes stemme, men broren sagde:

- Vent ingen hjælp fra ham!

- Paul havde sikret sig, at hans mor overlevede, og vendte sig mod forbrydersken:

- Du prøvede at myrde min mor og fyrsten. Det kan give dødstraf!

- Han stak hende en syngende lussing.

- Eller Statsbordellet resten af livet! Det egner du dig til.

- Pierre lod hænderne glide ned ad den skælvende piges hals og skuldre, så stropperne gled ned, og barmen blottedes. Lidt mindre end Brigittes, men dejlig at se på og røre ved. Jeanette så ind i hans grimme ansigt, fik tårer i øjnene og forbandede sin dumdristighed. Her stod hun som halvnøgen fange i det slot, som havde været hendes andet hjem i syv år. Den purunge pige havde været så ivrig for at gense sin elskede, at hun havde været blind for, hvilke rædsler hun risikerede at blive udsat for.

- Men nu gælder det om at fange Brigitte.

- En ide slog ned i advokaten:

- Vi må fortælle alle, at det er Dumas-tøsen, vi jagter. Så må hun spille prinsesse igen ude på balkonen sammen med fyrsten.

- Michel havde larmet så meget, at vagten havde ført ham ned ad trappen. Hans bror mødte ham på gangen.

- Nå, der har vi voldtægtsmanden. Michel! Få Jeanette til at samarbejde! Så skal jeg få jer begge benådet. Nu må jeg sikre mig, at alle grænser bliver spærret, og alle jagter amerikaneren.

Prins Paul godkendte ideen, og nu var hans fyrstelige bror vågen nok til at beskue reservebruden.

- Før forrædersken herhen!

- Jean sad i sofaen og stirrede olmt på sin spinkle fange, som ellers var et yndigt syn, nøgen til bæltestedet, kun iført hofteholder og silkestrømper, brysterne hævede og sænkede sig, og angsten lyste i de brune øjne. Parykken sad skævt på brunetten, og Coppi trykkede sin buksebule ind mod numsen og kælede med den bare ryg.

- I prøvede at myrde mig, din fyrste! snerrede Jean.

- Det var ikke mig. Det var Jack Valentin, græd Jeanette.

- Du er mindst ligeså skyldig. Når jeg selv har straffet dig, kan du blive bordelluder ligesom din kusine.

- Er Annette Gabin ikke i klostret? spurgte den forfærdede Michel.

- Næh, der ville hun kede sig, grinede Paul. Hun fik sin luderdebut i morges!

- Modbydelige skurke!

- Den unge Chabrol rev sig løs fra vagten; men håndjernene hindrede ham i at slå sadistprinsen.

- Hør den hykler! Han har lige voldtaget min søster, prinsesse Brigitte. Hvad siger din forlovede til det?

- At De lyver! råbte Jeanette.


- Spørg ham selv!

- Hendes forlovede så skamfuldt ned i gulvet og stammede:

- De tvang mig til at.... Det var .......

- Staklen blev måske voldtaget, hånede Jean, og nu er det din piges tur!

- Med mindre hun vil slippe for straf ved at gå med til at spille prinsesse, indtil den ægte bliver fanget og bragt tilbage, foreslog prins Paul.

Michel rådede hende til at give efter. Han kendte nu sadisterne så godt, at han ingen illusioner havde, men håbede at vinde tid. Snart stod den falske prinsesse uden håndjern i grøn slåbrok og med blond paryk tæt sammen med fyrsten på balkonen, mens Paul råbte:

- Hør, alle sammen! Det lumske attentat mod fyrsten er lykkeligt afværget, og prinsesse Brigitte er ikke bortført. Her står det lykkelige par. I skal alle hjælpe politiet med at fange den amerikanske spion og den blondine, som udgiver sig for prinsessen! De kører i en rød sportsvogn. Se, hvor fyrsteparret elsker hinanden. Leve brudeparret!

Fyrsten lagde hånden bag den purunge piges nakke og kyssede hende lidenskabeligt. Hun kæmpede imod, men blev holdt i en skruestik Kun nogle af vagterne råbte hurra. Alle andre gloede mistroisk op på balkonen. Ingen anede, at det ikke var Brigitte; men de tvivlede på, at hun kunne lide den onkel, som havde fængslet hendes mor.

- Jeg skynder mig hen på radiostationen, sagde Paul, mens de hurtigt gik ind i salonen igen.

Den ægte prinsesse tænkte netop på hjerteveninden, som havde ofret sig for hende, og gruede for hendes skæbne.

- Jeg har også en frygtelig dårlig samvittighed over det, indrømmede Jack Valentin. Men hun påstod, at hun kendte en masse gemmesteder, og bare hun fik kontakt med Michel Chabrol, kunne han beskytte hende.

- Han har vist nok at gøre med at beskytte sig selv, sukkede Brigitte. De sadister er fuldkommen hensynsløse. Vi må have den franske regering og din regering til at gribe ind straks!

Bilen var hastigt kørt tværs igennem lilleputstaten, og før en bjergtop nær ved grænsen sagtnede filmmanden farten for at se, om der så fredeligt ud nede ved grænsebommene. I det samme kom en militærjeep ind fra sidevejen foran dem og standsede midt i krydset. En officer sprang ud.

- Åh nej! udbrød prinsessen. Det er den italienske kaptajn Reno, den allerværste. Han kender mig!

- Valentin bandede af skuffelse:

- Så må vi vælge min nødløsning.

- Han bakkede, vendte bilen og kørte ned ad en sidevej til sin vens vingård.

- Der kan vi holde udkik og se, om de opgiver den stærke kontrol her.

Han skjulte bilen i en lade, tog en kikkert med og bad prinsessen klatre med op ad stigen til høloftet.

- Jeg kan ikke gå først, onkel Jack. Jeg er nøgen under nederdelen.

- Charmøren så på sin henrivende ledsager og mindedes, da hun stod helt nøgen i salonen. Han rørte kærligt ved hendes kind:

- Hvor du dog ligner din mor som ung!

- Så gik han op ad stigen.

- Er du sikker på, at min mor er i klostret?

- Vi kørte op til Cecilieklostret, og jeg talte med et par journalister, som havde set hende blive ført derind. Men hvor længe lader de hende blive? Hvad har sadisterne gjort ved hende?

Datteren begyndte at fortælle så roligt, hun kunne. Men snart brød gråden frem ved tanken om de nedværdigelser og mishandlinger, hendes elskede mor havde gennemgået. Selv om hun udelod det meste, kom Graces nære ven til at koge af raseri mod uhyrerne. Da hun fortalte om sin egen “indvielse” og ofring, brød teenageren hulkende sammen i hans favn.

- Den modne mand trykkede hende ind til sig og kærtegnede hende:

- Græd kun, lille Brigitte. Vi må gøre alt for at befri min elskede Grace hurtigst muligt.

- Elsker du hende, Jack?

- Det har jeg gjort, fra jeg så hende første gang; men jeg tog mig ikke sammen til at fri og så valgte hun din far. Selv dengang jeg selv var gift, var det din mor, jeg var vild med.

- De beskylder hende for de værste ting. Har du nogen sinde haft held til at.....

- Til at få hende til at give efter for mine bønner. Nej, hun var alt for karakterfast. Men jeg fik da heldigvis lov til at kysse hende i filmene.

De sad tæt sammen på høloftet, han kælede stadig med den ulykkelige datter, så ind i de blå øjne og fik lyst til at kysse hende.

- Brigitte læste hans tanker:

- Hvordan kyssede I?

- Sådan.

- Filmhelten lagde forsigtigt hånden bag den blonde piges nakke og kyssede kirsebærlæberne. Hun var glædeligt overrasket over blidheden, som var det modsatte af Jeans voldsomhed, og gengældte kysset. Hans hånd gled ind under jakken og kælede med den bare ryg. En ukendt lystfølelse voksede i den uerfarne pige.

- Jack, når en pige er blevet voldtaget og har mistet sin mødom, taber hun så sin værdi?

- Han smilede opmuntrende.

- Selvfølgelig ikke. Det med jomfruelighed er noget pjat. Øvelse gør mester, og jo oftere man elsker, jo dygtigere bliver man.

- Han følte sig fristet af den billedskønne, letpåklædte prinsesse. Hånden gled fra knæet hen over lårets silkebløde hud og op under hoften inde under nederdelen. I stedet for at skubbe den frække hånd væk, sukkede hun og prøvede på at glemme voldtægten i den tiltrækkende, rolige mands favn.

Han kyssede hende på halsen, og fingerspidserne rørte ved kønshårene. Så tvang han sig til at beherske sig og slap hende:

- Undskyld, min egen ven! Jeg må ikke misbruge, at du trænger til trøst. Jeg ville også skamme mig over for din mor.

- Brigitte var lidt skuffet:

- Hun er også meget smukkere!

- Det må du ikke sige. Du er verdens skønneste unge pige. Men Grace er kvinden i mit liv.

- Og du er min redningsmand og skal også frelse hende fra skurkene ligesom i jeres film. Du fortjener en belønning. Når vi har styrtet prins Jean og jeg bliver fyrstinde, så befaler jeg Grace Fris at elske med dig!

- Uhm! Det glæder jeg mig til, frække tøs! lo han, klemte hendes dejlige krop og kyssede hende igen.

- Men nu må vi se, om vi kan komme til Frankrig.

Gennem lugen overskuede han omegnen i kikkerten og sagde bekymret:

- Der er stor aktivitet ved grænsepælene. Hvis vi kører tilbage til en anden grænseovergang, risikerer vi at blive set, og jeg vil helst ind her, hvor der ligger en fransk garnison, som let kan standse eventuelle forfølgere. Kaptajn du Puy er deres leder.

- Ham kender jeg, sagde prinsessen ivrigt. Vi dansede sammen til... øh... begravelsen... Hvor var jeg dum, at jeg ikke lyttede til mors advarsler!
- Så lad os vente, til mørket falder på, og tage chancen her. Du trænger vist også til lidt søvn, Brigitte.

- Ja, det var ikke meget søvn, Jean gav mig i nat, sagde hun bittert. Jeg fryser lidt.

- Så vil jeg varme dig.

- De lagde sig på siden i høet, hun med hovedet på hans arm, han med kroppen tæt ind til hendes dejlige numse og ryg. Hans hænder varmede de bare lår. Prinsessen mumlede:

- Der er vist mange piger, der drømmer om at ligge i høet med den verdensberømte filmelsker.

- Ja, og mange mænd, der drømmer om verdens skønneste prinsesse, smilede han og trykkede hende ind til sig.

Den udmattede Brigitte faldt i søvn og drømte om frihed.



Fortsættes i 2.del