13.Kapitel.
EN STRAFFENDE HÅND!

Benzon bemærkede, da han mørk i sindet som en tordensky skyndte sig gennem gader, at det overalt myldrede med soldater i blå uniformer, mens der næsten ingen civile var ude. Militæret havde åbenbart lagt en jernhånd omkring Valley River og besluttet sig for en gang for alle at rense den for luskede og lovløse elementer. Men der var ingen af soldaterne der antastede Clark Benzon, selv om han lignede noget der var hevet op af rendestenen - den satans mær, han skulle...
Døren til sadelmagerforretningen på stod på vid gab, og der var hængt et pænt udvalg af forretningens varer ud på bukke, kroge og søm - sadler, tømmer, revolverbælter og den slags. Benzon trampede lige ind.
Hvis den satan til sadelmager var til stede!
Sadelmageren var til stede, men det var ikke den mand, som Benzon kendte. Det var en hvidhåret mand med briller på omkring de 70 med et læderforklæde over sine grove arbejdsklæder, der med et velkommende smil kom ham imøde.
- Goddag og velkommen til min ringe butik, Mister! Hvad kan jeg være til tjeneste med, spurgte hun med en lav knirkende stemme.
- Hvor er sadelmageren? spurgte Benzon med tilbageholdt vrede i stemmen.
- Det er mig, Mister - jeg har haft forretningen her i 41 år, svarede den gamle stift. - nogen klager!
- Der var en anden mand her i sidste uge. en mand i fyrrerne i sort læderjakke og...
- Beklager Mister - De må huske forkert, svarede den gamle med forretningsmandens venlige, men alligevel trætte stemme.
- Men han og Dolly...
- Åh Dolly, min henrivende logerende. De forstår Mister. Jeg er enkemand siden en halv snes år tilbage. Huset er stort og....
- Hvor er hun? snerrede Benzon hidsigt.
- Inde i lejligheden. Der var en soldat her for lidt siden og bagefter gav hun mig besked på at jeg skulle sende en herre, der præsenterede sig som, Clark Benzon, lige ind - er De, er De...
Benzon gad ikke svare ham, men masede forbi manden og forsvandt gennem forhænget til baglokalet.
Dolly stod og ventede ham i en af de tre døre fra baglokalet til andre rum i huset.
- Velkommen, Clark-boy - det er denne vej, sagde hun smilende og trådte til side.
Benzon så på en gang vredt og lystent på hende. Hendes velskabte krop var delvis skjult under et lyserødt neglige - der var fuldstændig gennemsigtigt, når lyset stod i den rigtige vinkel og han kunne se at hun var helt nøgen under. - Mær, snerrede han, idet han passerede hende og greb fat om hendes håndled.
- Satans mæ....
- Det var en fejltagelse, Clark-boy, klynkede hun, idet Benzon sparkede døren i bag sig. - En kæmpefejltagelse - jeg...
Benzon så sig om i værelset, der lå badet i aftenssolens sidste blege stråler. Det var en slags opholdsstue og midt på gulvet stod et stort trækar fyldt med varmt velduftende vand. På en stol ved siden af lå sæbe, håndklæde og børster. Benzons øjne lyste op, idet han slæbte pigen med hen til stolen, som han ryddede med en håndbevægelse og satte sig. Han trak pigen på maven ind over sit skød, så hun lå med den lækre bagdel lige i vejret. Han trak det gennemsigtige stof til side. Hun havde alle tiders røv, den lede mær!
Han lod hånden glide kærtegnende hen over den silkeglatte spændte hud nogle gange. Pigen rørte uroligt på sig og der kom kurrende lyde fra hendes strube.
Dampen fra badevandet indhyllede dem med dufte og varme. Benzon mærkede det pirrede i kroppen. At han...
Men han ignoredede spændingen og bøjede sig pludselig ned og samlede en langskaftet børste op fra gulvet og vejede den prøvende et par gange i hånden. Den hvide bagdel med den dybe kløft mellem de store skælvende kloder var skøn - han...
Tæven fortjente det. Hun havde forrrådt ham. Gjort ham til grin for hele byen. Ladet ham føle hele registeret af fornedrelse helt ned til slavestadiet - hun fortjente det i sandhed. Han løftede hånden med et sæt og lod den tunge børste ramme den hvide kvindebagdels skælvende kød med et højt klask.
Dolly skreg hysterisk og sprællede som en gris, men hun hylede: - Lad vær, lede sadist, la" vær...
Men Benzon standsede ikke. Han holdt pigen nede med den frie hånd og lod gang på gang børsten ramme den hvide silkehudede bagdel, der antog en mere og mere rosa farve.
Forsatte til børsten havde ramt ti gange, så kastede han den arrigt fra sig og sagde: - Så ville det gøre godt med et bad! Han skubbede pigen fra sig.
Store klare tårer trillede nedover hendes kinder, som hun stod midt på gulvet med hænderne mod den smertende bagdel. Hun så fortrædeligt på ham.
- Egentlig fortjente jeg det vel, mumlede hun omsider. - Men det gjorde sågu" ondt alligevel - din, din...
- Jeg skal senere give dig noget andet der ikke gør ondt, hvis du vasker mig på ryggen og finder mit tøj frem, svarede han med et grin og begyndte at trække af støvler og bukser.
Noget forslået, skrammet og beskidt steg han op i karret og satte sig, så noget af vandet skvulpede ud på gulvet. Det var herligt at sidde i et badekar igen.
Herlig ovenpå alt snavset og fortrædelighederne. Han så sig om efter Dolly. Hun kom hen mod ham med en lille bakke med en flaske og et glas - splitternøgen!
- Der var lidt tilbage i din flaske sidst du forlod mig, Clark-boy, smilede hun, da hun satte sig på kanten af karret og skænkede for ham.
Whiskyen gjorde ham opstemt og han bad hende gå i gang med at vaske ham på ryggen, og hun adlød føjeligt. Hun havde stadig ondt i numsen efter hans lidt hårdhændende behandling med badebørsten, og havde for øjeblikket ikke lyst til en gentagelse - hun kunne bedre lide det andet han stillet hende i udsigt. Hun ligefrem gned lårene mod himanden af bar nervøsitet.
Hendes fingre, svampen og børsten var blide ved hans rygstykker og han nød behandlingen i det varme velduftende vand. Han nippede af
og til til whiskyen og forbandede at han ikke havde fået nogen af kaptajnens cigarer med sig - det ville hellers have gjort godt med en smøg, selv om hans lunger sikkert havde bedst af at han lod være.
I nydelsens stund tænker man ikke altid på sit bedste, og hendes vasken havde også en anden virkning på ham - han blev skrupliderlig!
Pigen havde en tid lang puslet om hans ryg, nakke og skuldre, havde mere eller mindre bevidst strejfet ham med sine tunge faste babser på en meget sigende måde.
- Din satans tæve, grinede han og blottede sine spidse hjørnetænder i et ulvegrin. - Jeg har også noget trænger til en afvaskning!
- Hvad, Clark-Boy? spurgte hun kælent.
- Denne, sagde Benzon, idet han rejste sig op i karret. Pikken stod næsten lodret i vejret med det blålige pikhovede blottet som en pilespids i al sin liderlige vælde, og pegede.
Pigen gispede og greb fat i den dirrende stage med den ene hånd og skulle til at give den en omgang med den store bløde badesvamp med den anden, da Benzon standsede hende med ordene: - Den bliver pænest af mundvand!
Pigen smilede op til ham og masserede ham blidt og liderligt nogle gange - masserede så han mærkede det trak i nerverne. Pikken skælvede som et levende væsen i hendes hånd.
Og så gik hun i gang med sin mundmassage.
Og hun kunne kunsten den gode Dolly. Og hun viste ham hele sit register og han måtte anvende vold, da han mærkede at han ikke havde langt igen - og ville have kussekød om "sprøjten" når den saftede på ham - han greb hende simpelthen i håret og sled hende væk, selv om hun prøvede at stritte imod ved at bide tænderne sammen om stagen. De smækkede sammen med en lyd som en musefæde, da pikhovedet smuttede ud og Benzon var glad - hvis nu...
Han tog hende uden dikkedarer på gulvet ved siden af badekarret og han gav hende to orgasmer inden han selv kom i en udløsning, der for en tid gjorde ham til et harmonisk og afslappet menneske.
Bagefter gav hun ham et stort badehåndklæde han kunne frottere sig tør i, mens hun fandt hans tøj frem.
Det var der det hele - det sorte tøj, den hvide kniplingsskjorte, støvlerne og revolverbæltet med hans 38.Colt "Peacemaker" - han
undersøgte den. Den var fyldt i alle kamre. Tilsidst satte han sin fladpuldede hat på hovedet og ville gå ud og få noget aftensmad.
Dette syntes Dolly imidlertid var en dårlig ide. Hun lavede mad til sadelmageren, så...
Benzon fulgte hende ud i køkkenet og fik hendes historie, mens hun rumsterede med gryder og pander. Hun var som han en fri fugl og drev med strømmen til de steder hun mente der var den bedste fortjeneste at hente. Hun havde den seneste tid gjort gode forretninger i Valley River og slappet af mellem markederne. Den gamle sadelmager var som en far for hende - næsten, indrømmede hun, da Benzon pressede hende lidt.
Fordi man er gammel af udseende behøver man ikke athave glemt sin ungdom eller mistet evnerne. Manden der havde spillet sadelmager hin aften var en eller anden bums, der havde budt hende 200 dollars plus 25 ekstra for hvert piskerap, hvis hun ville lege med. Penge var penge og Benzon havde jo ikke set så værst ud - så...
"Sadelmageren" var forsvundet umiddelbart efter Benzon sammen med sine to kumpaner. De havde givet hende, hendes penge - også 25 for det slag, der ved en fejltagelse ikke havde ramt Benzon, og var forduftet med hans pengebælte.
Hvem "sadelmageren" var vidste hun ikke - han var tilsyneladende opslugt af jorden siden hin aften.
Benzon vidste ikke rigtigt om han skulle tro hende eller ej. Men faktum var at hans penge var i sikkerhed - i Fort Knox! En smule vejviserarbejde og han kunne nyde sejrens frugter....
Dolly viste sig at være næsten ligeså god til at lave mad, som at sexe - og Clark Benzon nød at sætte sig til et veldækket bord og lade sig opvarte i fred og ro af en tjenstivrig Dolly i tækkelig sort kjole og hvidt forklæde. Der var jo ingen grund til at tænde ild i den gamle sadelmager og gøre ham jaloux.
Efter maden sad de to mænd og sludrede en stund over en kop kaffe og et glas, mens Dolly ryddede af bordet og vaskede op. Den gamle var svært interreseret i Benzons oplevelser ude i "Rebeldalen", men han tog det ikke særlig fortrædelig op, da han kun fik en sludder for en sladder.
Dolly kom tilbage fra køkkenet uden forklæde og spurgte Benzon om han ikke havde lyst til at se, hvordan hun havde indrettet sig. Den gamle sadelmager forstod hentydningen og sagde han lige ville gå en runde inden han gik til køjs. Gamle knogler behøvede megen søvn og hvile.
Til Benzons held var han ikke gammel, for Dolly lod ham hverken få hvile eller søvn, da de først var kommet ind i hendes soveværelse. Hun ville på alle mulige og umulige måder med kun småbitte pauser imellem, var en ren sexmaskine!
Men selv en maskine kører træt på et eller andet tidspunkt og Benzon var fuldstandig udmattet, da hun omsider faldt i søvn med hovedet hvilende mod hans ene lår - faldet i søvn midt i en ny opladning af hans pik.
Langt borte hylede en dampfløjte. Toget med Art Blunt og hans kumpaner havde været heldige - forbundsmyndighederne var kommet Clark Benzon i forkøbet, og forlænget deres liv til de var kommet gennem hele retsmaskineriet - gennem et system, hvor den udøvende og dømmende magt ikke var den samme og hvor der var appelmuligheder, i modsætning til Benzons der kunne kendte to muligheder - frifindelse eller død!
Han kunne roligt glemme den lurvede sherif og alt hvad han stod for - glemme...
Pludselig satte han sig op med et sæt. For helvede, var han ved at blive gammel? Han havde jo totalt glemt pigerne på hotellet - de to unge forventningsfulde piger fra rebellejren...
Men på den anden side. Han var for træt. Han lod sig falde tilbage på puden ved Dollys side. Natten gik på hæld og ved daggry skulle han tjene sine penge tilbage fra militæret - satans til rod...
Eller det var måske prisen for frihed!!!