6.Kapitel
NONNI.

Clark Benzon var ikke fri for at være en smule nervøs - det tegnede lusket. Var han på vej ind i en fælde, eller havde heldet for en gangs skyld tilsmilet ham. Kvindens lange fingre holdt hårdt fast i hans hånd, mens de sneg sig fra skjul til skjul i lejrens udkant.
Kvinden var tilsyneladende godt kendt, for hele to gange trak hun ham i dækning for vagter - den ene gang en enlig vagtpost og den anden for en patrulje på fire mand, der gik med geværerne i hænderne, som var de ude efter et eller andet, og Benzon spekulerede på om de eventuelt var ude efter de to drengesoldater, men kvinden kunne hviskende berolige ham: - Timepatruljen, Master, svarede hun på hans uudtalte spørgsmål. - Hver time går en patrulje rundt i lejren og kontrollerer at alt er okay - majordjævelens ordre, siger min far!
- Din far? spurgte Benzon hviskende, mens de nærmede sig bagsiden af en mindre teltby. I sin nysgerrighed efter svaret havde han nær overset, hvad det var for et telt, der stod foran den mindre samling - major Sylvans store kommandotelt.
- Ja, Master. Han er tjener for majordjævelen. Han er nødt til at lade sig ydmyge for at hjælpe os, Master, svarede pigen og nærmede sig frygtles et telt, hvorfra der lød skramlen af service, som var nogen ved at vaske op eller noget i den retning.
- Os? Benzon smagte på ordet, mens han gled efter pigen ind gennem åbningen til det lille dårlig oplyste telt, hvor negeren han tidligere havde set i hvid jakke inde hos majoren var ved at vaske op efter dennes aftensmåltid iført et rødternet forklæde og skjorteærmer.
Jakken hang på en bøjle på væggen.
- Far, mumlede pigen stille. - Far, se hvad jeg fandt nede ved hestene. Han er i knibe!
Benzon betragtede sin redningskvinde - pigen var ret buttet og højst en 18-19 år gammel og havde en krop der kunne få enhver mand med kriller i kæppen til at savle af vellyst ved synet. Han gav hendes hånd et venligt fortroligt klem inden han slap den og henvendte sig til
negertjeneren.
- Jeg hedder Benzon, Clark Benzon. Majoren ville sende mig op i minen, da jeg ikke ville indrulles i hans spøgelseshær. Knægtene der ledsagede mig var ikke særlig smarte, sagde han og rakte hånden frem mod negeren.
- Det ved jeg. Der er sørget for dem, Master Benzon. Jeg hedder Sam! præsenterede negeren sig og trykkede Benzons hånd efter at have tørret hænderne i forklædet. Han havde et forbavsende stærkt håndtryk sin alder - vel omkring de 60 år taget i betragtning.
- Hvad mener du med sørget for, Sam? spurgte Benzon undrende og så sultent i retning af et par sølvlågfade, der stod på en reol ved siden af opvaskebaljen.
- Det skal du ikke bryde dit hovede med, Master Benzon. Er du sulten? spurgte den forklædeklædte negertjener.
Benzon nikkede.
- Der kommer aldrig nogen fremmed her, Master Benzon. Majoren stoler på mig og dette er mit domæne. Vil du rette an til vor gæst, Nonni! sagde den gråhårede neger henvendt til datteren, der ivrigt gik i gang.
Og det måltid Benzon nød i løbet af den næste halve time var det bedste han havde fået i meget, meget lang tid - der var hummersuppe til forret med kølig hvidvin, lækker dyreryg med tilpas temperet rødvin og slutteligen kaffe med en trestjernet cognac og en håndrullet havanna.
Altsammen serveret af en pige, der med øjenkast, smil og små sigende bevægelser fik sagt mere end nok så mange ord - en laber kulsort dulle, der vidste hvad hun havde fået slidsen i skridtet til - og det var ikke bare til at tisse med!
Benzon var næsten færdig med kaffen, da han hørte der blev larm ude foran majorens telt. Mænd råbte forskræmte op. Officerer brølede og et enkelt skud gav genlyd over dalen.
- Man har opdaget at soldaterne ikke har afleveret dig oppe ved minen, Master Benzon. Om lidt vil der blive sat en undersøgelse i gang, forklarede den gråhårede neger stille.
- Og så, Sam ? spurgte Benzon og hankede op i sit revolverbmlte. Skulle han dø blev det ikke alene.
- Man har ikke fundet nogle lig - man tror soldaterne er stukket af sammen med dig, Master Benzon, svarede majorens negeroppasser.
- Og så, Sam? spurgte Benzon igen.
- Vil man begynde at lede lejren igennem fra en ende af. Det vil ikke være godt at blive fundet, Master Benzon. Meget ubehageligt...
- Det tvivler jeg fa"en me" ikke om. Kender du et godt skjulested, Sam? spurgte Benzon uden ydre tegn på den uro han følte indeni sig.
- Hulen, far! blandede pigebarnet sig pludselig i samtalen mellem de to mænd. - Der vil, Master Benzon være i sikkerhed.
- Okay, min datter. Dette er en nødsituation. Bliv der sammen med ham og gå eventuelt med Obiel, hvis jeg ikke er kommet inden midnat, okay? spurgte den gråhårede negeroppasser datteren.
- Det skal jeg gøre, far. Måtte gud holde en beskyttende hånd over dig i denne djævelens yngelrede, svarede pigen spontant og kastede sig om halsen på den ældre mand og overdængede hans ansigt med kys, mens tårerne piblede fra begges øjne. Det var tydelig at de frygtede at det var sidste gang de sås - i live!
- Gå med gud, min pige og behag Master Benzon sådan, at han vil hjælpe os med at udrydde denne skamplet i Unionen, næsten messede den gamle og gik hen og spejdede ud gennem teltfligen. I et par minutter blev han stående, så sænkede han hånden og mumlede: - Afsted!
Benzon og pigen forsvandt ud i mørket, der ude i lejrgaden blev flænget af blafrende fakler og råbende og bandende mænd.
Der var dobbeltvagter ude nu - men de undgik nemt begge de poster de skulle passere og var snart fremme ved klippevæggen næsten lige under minen. De masede hurtigt ind gennem nogle buske, mens en skræmt stemme oppe fra indhegningen spurgte om der var nogen.
Vagten bestemte sig åbenbart for at det var et dyr, for der lød ingen skud og så pludselig gled de om bag en stor sten, der var halvvejs dækket af en endnu større sten - de var inde i en slags primitiv hule - der lugtede muggent og indelukket og pludselig var Benzon som de trængte længere ind i det totale mørke ved at falde over noget blødt, der lå og flød på jorden - det var en menneskelig skikkelse. Han havde allerede hånden på revolvers skæftet, da pigen beroligende sagde: - Han gør ikke noget, Master Benzon. Han er død!
- Hvem, Nonni? spurgte Benzon, mens han blev lodset udenom den uformelige bunke på det massive stengulv.
- Soldaten. De er begge døde nu - glem ham, svarede pigen og sagtnede farten. - Vi er i sikkerhed nu, Master Benzon - vi...
Pigen var pludselig standset op og Benzon stødte let mod hendes buttede krop. Han var mæt og havde spændingen i blodet - men for øjeblikket kunne han ikke få den ud i kamp, så...
Pigen var det meste af hovede mindre end ham, men hendes ene hånd vidste prompte hvor den skulle søge.
Benzon mærkede at pikken pressede på for at komme ud.
Den var altid parat til en dyst - altid liderlig, kussegal!
Han greb fat i pigens tykke krusede hår og bøjede hendes nakke bagover og fandt hendes bløde eftergivende mund med sine hårde læber. Hendes tungespids var som et selvstændigt levende væsen. Han gryntede tilfreds og stak en hånd ind i den firkantede udskæring og fik fat i et stort blødt, fast silkeglat bryst. Han vejede den store skælvende klode i hånden, han kærtegnede den med fingerspidserne, han nulrede den hårde stive brystvorte mellem tommel og pegefinger. Pigen begyndte at klynke og bevæge underkroppen på en sigende måde. Hendes hånd hånd havde en del besvær med at få Benzons uniformsbukser op - de var lidt for stramme.
Men tilsidst lykkedes det og den gled indenfor som et ivrigt rovdyr på jagt og fangede hans pik i et fast blidt greb og begyndte at massere ham blidt, mens hun klynkede svagt over Benzons voldsomme behandling af hendes velpolstrede babser - de var så store, så dejlige, så liderlige, så... - han måtte simpelthen have fat i det hele på en gang, selv om det kneb med at nå om dem.
For satan, det her var lige sagen. Glemt var hvad der var sket siden sidst - glemt var den svigefulde Dolly, den sataniske sherif der solgte sine fanger som slaver til en skrupelløs fanatiker, der levede på en umulig drøm, glemt var major Sylvan, truslen om slaveriet i minen og de to døde drengesoldater - glemt var alt andet en den buttede negerfjams han var ved at lire op til himmelske glæder.
Pigens stærke hånd malkede løs i hans struttende manddom, gled let ud til spidsen af det blålige pikhovede og klemte så hårdere til, som skaftet passerede mellem hendes fingre, igen og igen, hurtigere og
hurtigere.
Tæven havde fået sin ordre af sit fædrene ophav - men det var så sandelig ikke nogen uskyldighed han hyggede sig med - hun vidste præcis, hvordan hun skulle varme en mand op til at han tilsidst ydede sit maximale - hver dråbe!
Benzon gryntede af tilfredshed og bed hende i den ene stive brystvorte. Hun klynkede: - Åh du, mer, Master - Nonni have pik - Nonni glad nu -ååååhh....
Clarks hænder gIed nedad og begyndte at kilte hendes kjole op om livet. Hun havde tykke, buttede lår, tøsen. Hun pressede underlivet ind mod Benzons bukseben og begyndte at gnide sig mod det, hurtigere og hurtigere, mens hun stønnede med åben mund. Benzon gryntede liderligt og maste en hånd ned mellem buksebenet og pigens ivrigt masserende underliv - hun var drivvåd!
Tøsem havde kun den stumpede sorte kjole på og hendes køn pressede sig våd og ivrig mod Benzons hånd, da den kom glidende - hun nærmest roterede fissen mod hans håndflade. Hun var helt ustyrlig. Benzon pressede en finger mod de ikke slimede skamlæber og de åbnede sig villigt for ham og begyndte at massere hans finger, lig en fiskemund der skulle smage på en orm - det var uhyggeligt liderligt.
Hendes fingre omkring hans pik gik næsten helt i stå så langt borte var hun i sin egen orgasme og Benzon lod hende komme med kaskader af silende safter, inden han tvang hende ned på den hårde fugtige klippegrund og maste sig ind mellem hendes ivrigt spredte tykke lår.
- Åh, Nonni ha" stor pik - Nonni helt vild, Master - åååh pik i Nonnis fisse - åh, ja - kom du- åh...
Han mærkede at skamlæberne krængede tilside for hans indtrængende potente lem, mens pigens ankler foldede sig om hans ryg og hun bevægede sig op mod hans ivrigt stødende pik som havde hun kuglelejer i hofterne.
Fik han ikke noget ud af kneppeturen ville det i al fald ikke være hendes skyld - hun var et naturbarn med talent og hun viste ham alle sine talenter, og allerede ved sin anden orgasme havde hun Benzon med - og han gav hende alt det han havde sammensparet og mere til,
for hendes ferme fingre nulrede hans nosser på en måde, der gjorde at der ikke blev en dråbe tilbage i dem.
Men hun var ikke tilfreds med en enkelt tur - hun havde fået sine ordrer og vidste at en udmattet tilfreds mand var nemmest at tale til fornuft - han skulle ikke pludselig på såret igen!
Men om hun var klar over, hvor trængende han havde været var det ikke sikkert, at hun havde valgt denne taktik - den blev mere end anstrengende for hende også. Der var ikke den måde de ikke prøvede på - med mere og mere udmattelse til følge.
Pigen var forlængst holdt op med at skrige på pik - hun fik alt det hun kunne tåle og mere til. Benzon skulle have al sit raseri og spænding ud af kroppen.
Renses fuldstændig og Nonni var en god hjælper, selv om der blev længere og længere mellem hendes altudmalkende orgasmer, som tiden gik og Benzon gennemhøvlede hende med sin stadig lige virile dameglæder. gik så hårdt til den at den stramme uniformsjakke sprak i ryggen. Roen og afslappelsen begyndte at brede sig i hans krop og han kunne tænke på andet end sex - en god whisky og en cigar, for eksempel! Men desværre havde Nonni ingen af delene til ham. Den ene af de døde drengesoldater havde haft en tobakspung i brystlommen - ham Benzon havde slået bevidstløs med geværkolben - men nu var tobakken gennemblødt af blod fra det knivstik nogen havde tilføjet ham i hjertet. Han måtte undvære stimulanser og gav sig i stedet til at udspørge pigen, der lå nøgen og gispende på den hårde fugtige klippegrund ved hans side.
- Hvor godt kender du majoren, Nonni? spurgte han indledningsvis.
- Ikke særlig godt. Han omgås ikke niggerludere, som han siger, svarede hun med væmmelse i stemmen mens hun ligesom adspredt nulrede Benzons kønskugler med sine lange skarpe negle - let smertende, men dejligt.
- Jeg mente ikke på den måde, Nonni. Jeg mener kender du hans baggrund? forsatte Benzon, mens han mærkede at det rykkede i pikkens nervecentre.
- General Sherman dræbte det meste af hans familie og det gjorde ham vanvittig efter hvad min far siger. Min far tjent familien Sylvan fra han blev købt som 12 årig af majorens far. Min far er en god Unions-
mand, selv om han ved at blåfrakkerne ikke regner os for ret meget - vi var slaver og vil efter fleste hvide mænds mening for altid forblive at være en slags andenrangs borgere. Ingen regner os for andet end arbejdsdyr, selv om vi har vores frihedsbreve, der gør os til ligeberettige borgere med alle andre i Unionen. Hvis vi sendte en mand afsted til en kavaleriforpost for at bede om hjælp ville han blive leet ud og uden videre indrulleret som hestepasser eller noget i den retning. Vi negre har nok fået friheden, men ingen hvid mand respekterer den, kommer det som et helt foredrag fra pigen, der alt mens hun har snakket har forsat sin behandling af Benzons strittert!
- Men jeg, Nonni, begyndte Benzon.
- Du knepper mig, fordi du trænger til en kvinde, bagefter kæmper du sammen med os, hvis du kan se din fordel ved det - det er okay. Jeg har nydt dig som mand og har intet at klage på - men...
- Hvem er Obiel? spurgte Benzon for at komme væk fra et prekært emne, mens han igen gled ind mellem hendes tykke faste lår. Hendes hånd hjalp ham ivrigt på rette vej.
- Vores håb, Master Benzon. Han og en håndfuld mænd venter på deres chance. De har været i minen og bærer "stjernemærket" - men har haft held til at flygte. De skjuler sig her i denne hule og min far skaffer dem mad. Kun min far og jeg ved de er, svarede pigen med et gisp, da Benzons lem endnu en gang skød ind i hendes varme ivrige våde skød.
- Og du...
- Jeg er Obiels kvinde, hvis det er det mener, svarede hun stønnende og forsatte: - Kom du, længere op - jaaeee...
- Og Obiel? spurgte Benzon og følte at nakkehårene begyndte at stritte.
- Har fulgt jeres øvelser en tid lang, svarede en dyb mandsstemme inde fra mørket. - Jeg har noget at lære lader det til!
Benzons hånd for mod revolverskæftet, men Nonnis hånd standsede ham. Hun sagde: - Jeg tror jeg har vundet en ny tilhænger for vor sag, Obiel!
Stemmen fra mørket lo larmende, inden den forsatte: - Kom med ind i baghulen så vi kan se fyren.
Benzon rejste sig og hjalp pigen på benene.
Hånd i hånd gik de efter den store massive skikkelse, der lød navnet Obiel.
Hvad var han for en fyr og ville han stiltiende finde sig i at Benzon kneppede hans dame?